Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Morten Rudfeld Henriksen, Ulf Vincents Olsen
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet - Årsager og løsninger
Titel 2 Ideologi og politik
Titel 3 Økonomien og lykken
Titel 4 Dansk Udenrigspolitik og EU
Titel 5 Integration og diskrimination i DK
Titel 6 Køn og ligestilling
Titel 7 Statistisk usikkerhed Konfidensintervaller
Titel 8 FF3 Multicultural Britian og integration i DK
Titel 9 Ung i Konkurrencestaten
Titel 10 Politik og Medier i DK og USA
Titel 11 Har USA stadig magten i verden
Titel 12 Opsamling to forløb:Politik og IP. Præsidentvalg
Titel 13 EU og DK i en global økonomi
Titel 14 Triangle of Sadness
Titel 15 Middelfart projktet
Titel 16 Repetition og forb. skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet - Årsager og løsninger

Kriminalitet og social baggrund
I dette forløb arbejder vi med:
Introduktion til samfundsfag og fagets måde at arbejde på: viden, begreber, teorier, modeller, forklaringer og holdninger.
Alle samfund har kriminalitet i et eller andet omfang. Hvilket omfang har det i Danmark?
Hvorfor opstår kriminalitet?  Hvordan dannes vores identitet, og hvordan kan kriminalitet skabes i den proces?
Hvilke forskellige sociale klasser findes i Danmark?
Hvilke sammenhænge kan der ses mellem kriminalitet og social baggrund – herunder Bourdieus teori om habitus og kapitaler.
Hvilke forskellige forklaringer kan man finde på ungdomskriminalitet?
Hvilke sammenhænge er der mellem forskellige velfærdsmodeller og kriminalitet. Og mellem velfærdsmodeller og straf?
Hvilke sammenhænge er der mellem økonomiske konjunkturer og kriminalitet? Og mellem økonomisk ulighed, kriminalitet og straf?
Forløbet handler om kriminalitet og social baggrund generelt, men der er særligt fokus på unges kriminalitet.

Nøgleord:
Primær og sekundær socialisation, dobbeltsocialisation
Normer, værdier, sociale sanktioner, internalisering
Social arv (positiv/negativ), social mobilitet (generationsmobilitet, karrieremobilitet)
Sociale roller, rollekonflikt
Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet
Bourdieus teori: habitus, økonomisk, kulturel og social kapital
Stratifikation: Socialgruppeinddeling og klassesamfund.dk’s klasseinddeling
Teorier om kriminalitet: Indlæringsteori, stigmatiseringsteori, anomi-teori, rational choice-teori
Stat, marked, civilsamfund, de tre velfærdsmodeller og deres forhold til kriminalitet og straf
Økonomiske konjunkturer, arbejdsløshed og økonomisk ulighed og de kausale sammenhænge der gør sig gældende mellem ledighed og kriminalitet, mellem økonomisk ulighed og kriminalitet og mellem økonomisk ulighed og straf
Retssamfund, to-instans-princippet
Straf, forebyggelse, retsfølelse.

Faglige mål
– anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
– argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
– identitetsdannelse og socialisering
– sociale og kulturelle forskelle
– kvantitativ og kvalitativ metode.
– Velfærd og fordeling. Økonomiske konjunkturer
– rettigheder i et demokratisk samfund (retssystemet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologi og politik

I dette forløb arbejder vi med:
- de klassiske politiske ideologier, liberalisme, konservatisme og socialismen – ideologiernes indhold og på ideologiernes historiske rødder og udvikling.
- de danske politiske partier og deres politik og politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik
- teorier om partiernes adfærd
- Demokrati, styreformer, valgsystemer
- Magtformer
- Ligestilling mellem kønnene i sammenhæng med politisk repræsentation og i forbindelse med magtformerne
- Regering og folketing og EU's rolle i dansk politik

Nøgleord:
Ideologiernes menneskesyn, samfundssyn og syn på staten
Liberalisme, konservatisme, socialisme
Socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme
De politiske partier
Fordelingspolitik, værdipolitik – højre/venstre-akse
Forklaring af partiernes adfærd: Downs model, Molins model, Kaare Strøms model
Eastons model
Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser NGO’er
Demokrati, autokrati, teokrati
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati
Køn og politisk repræsentation
Den parlamentariske styringskæde
Forholdstalsval, flertalsvalg i enkeltmandskredse
Flerpartisystem, topartisystem
Magtformer: direkte magt, indirekte (bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel) magt
Regering – opposition – støtteparti
Flertalsregering – mindretalsregering – koalitionsregering
Parlamentarisme: negativ/positiv

Faglige mål:
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere or egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
– politiske partier i Danmark og politiske ideologier
– politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
– politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomien og lykken

I dette forløb arbejder vi med:
- Kendetegn ved det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund, herunder såvel økonomiske forhold som identitetsdannelse, familiens rolle og forholdet mellem kønnene
- Maslows behovspyramide og herunder mangelbehov og vækstbehov
- Velfærdstrekanten, staten, markedet og civilsamfundet og disses rolle i hhv. den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel
- Den danske velfærdsstats historiske udvikling, velfærdsstatens aktuelle udfordringer og hvordan disse kan håndteres
- Sammenhængen mellem produktivitet, produktion og arbejdstid,  de økonomiske mål og kriterierne for deres opfyldelse

- det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik og strukturpolitik, eksemplificeret ved arbejdsmarkedspolitik

Nøgleord:
Samfundstyper: traditionel, moderne, senmoderne
Erhvervsudvikling: primære, sekundære, tertiære erhverv
Udviklingen i forholdet mellem kønnene fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen
Giddens om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
Ligestilling: uddannelse, arbejdsmarked, hjemme
Maslows behovspyramide: mangelbehov, vækstbehov
Velfærdstrekanten: Marked, stat, civilsamfund
Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Økonomiske mål og kriterier for deres opfyldelse: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, balance på statsbudget, statsgæld, bæredygtig økonomi, økonomisk lighed og fritid
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Velfærdsstat: udgifter og indtægter (overførsler,  serviceydelser, progressivt skattesystem)
Rettigheder/pligter
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, forventningspres, individualisering
Økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.

Faglige mål
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk Udenrigspolitik og EU

Dansk Udenrigspolitik og EU
I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på DKs politik i forhold til EU.

Vi har her fokuseret på at det især er de udenrigsøkonomiske må, der forfølges af DK i EU regi, men at sikkerhedspolitikken (i sær efter JA et til at afskaffe forsvarsforbeholdet) og Idepolitikken også spiller en rolle.
Vi har set på hvad en stat er, hvad en nation er og hvordan de to størrelser hænger sammen og diskuteret om EU er på vej til at blive en stat og om EU bør blive en stat

I forlængelse heraf har vi set på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU. I forlængelse heraf har vi se på IP teorierne Idealisme og realisme og på deres ”slægtninge” i EU-sammenhæng integrationsteorierne i EU sammenhæng Føderalisme, (Neo-) Funktionalisme, Intergovernmentalisme og Marxisme.
Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde.
I forbindelse med klassens studietur til Portugal, har vi sammenlignet de to EU-lande Danmark og Portugal og set på Portugals forhold til EU og landets aktuelle økonomiske situation.

Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og set på det indre marked og valutasamarbejdet i EU og Danmarks fastkurspolitik. Forløbet har dog ikke beskæftiget sig indgående med økonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik i øvrigt


Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- analyseniveauer og staters adfærd
- begreber om sikkerhed og trusler
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, marxisme
IP-teorier: Realisme og idealisme (liberalisme)
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav

Kernestof
Økonomiske styringsprincipper (valutakurspolitik)
Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Integration og diskrimination i DK

Vi indledte med at se på Huntington og Giddens teorier og de vidt forskellige perspektiver disse to teoretikere tegner tegner for muligheden af vellykket integration. I følge Huntington er verden inddelt i 7-8 civilisationer, som er dybt rodfæstede og derfor vil konfliktuerer, når  de mødes. I følge Giddens er verden overalt i bevægelse væk fra det traditionelle mod det mere moderne og konflikterne er derfor en konflikt mellem dem der vil holde fast i traditioner og dem der omfavner det nye.
Vi gik videre til at se på migration og push og pull faktorer. Her så vi del på flygtninge (push faktor) men også på den migration som skyldes, at folk migrerer fra fattige lande til rige for at få et bedre liv (pull-faktor). I den forbindelse så vi på Branko Milanovis begreb statsborgerskabsafkastet og på Ha Joon Changs fortælling om to buschauffører.

Videre gik vi til at beskæftige os med Hofstedes kulturteori og vi diskuterede hvordan man kan måle kulturelle afstande mellem danskere og folk fra forskellige andre lande (ikke mindst - meget aktuelt ift. folk der kommer fra Syrien og Ukraine).
Vi gik herefter over til at se på, hvordan kulturmødet håndteres. Dels af den enkelte, hvilket kan resultere i at man får sig en bindestregs identitet, en ren identitet eller en kreolsk.
Vi så på de klassiske integrationsbegreber integration, segregation og assimilation. Herfra gik vi videre til at beskæftige os med racisme og diskrimination i Danmark. I den forbindelse inddrog vi Honneths teori om anerkendelse i de forskellige sfærer. Forløbet afsluttedes med nedslag i den danske udlændinge politiks udvikling gennem de senere år. Vi så også på, hvordan man håndtere integrationsproblemstillinger i Storbritannien, idet forløbet også fungerede som optakt til et flerfagligt forløb (FF3) sammen med engelsk om multikulturalisme og integration.

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- globaliseringens betydning den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold. (ift. Migration)

Nøglebegreber
- det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund
- civilisationer (kulturer)
- push & pull
- statsborgerskabsafkast
- hofstedes kulturteori
- identiteter
- anerkendelse i privat- retslig og solidarisk sfære

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Køn og ligestilling

Et forløb om køn og ligestilling i Danmark med et lille sideblik på resten af verden

I forløbet har vi beskæftiget os med køn og ligestilling i Danmark

Vi har set på de forskellige begreber om ligestilling og lighed og koblet disse til de politiske ideologier. Vi har diskuteret om det er i orden at lave positiv særbehandling for at få flere kvinder ind på "mande" studier og vi har også diskuteret arv og arveafgift.

Vi har set på arbejdsmarkedet og det kønsopdelte arbejdsmarked, som er opdelt så vel horisontalt som vertikalt og på sammenhængen i de to køns arbejdsliv og familieliv
Vi har set på feminismens brede politikbegreb hvor alt er politisk - også det private - og kontrasteret dette med et mere traditionelt (liberalt) og snævert politikbegreb, hvor politik alene omhandler det der kan lovgives om på statsligt niveau.
Vi har set på feminismens udvikling over tre bølger, hvor første bølge i sær havde fokus på personlige frihedsrettigheder og politiske rettigheder, såsom stemmeret, anden bølge derimod fokus mere skjulte magtstrukturer og undertrykkelse af kvinder i privatsfæren og på arbejdsmarkedet og endelige den tredje bølge som problematisere selve inddelingen af menneskeheden i køn
Vi har forholdt os til forskellige former for magt. Direkte magt, indirekte magt, og strukturel magt - sidstnævnte såvel i dens institutionelle og dens diskursive variant.

Endelig har vi set på ligestilling globalt og diskuteret sammenhænge mellem ligestilling og velstand og sammenhænge mellem ligestilling og sociale normer.


Nøglebegreber:
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Traditionel, moderne, senmoderne
Horisontal og vertikal arbejdsdeling
Hegemonisk maskulinitet
Rip, Rap, Rup effekt
Glasrulletrappe
Glasloft
Snævert og bred politik begreb (Politik som arena og politik som proces)
Biologisk determinisme. Biologisk køn og socialt køn
Direkte magt, indirekte magt, institutionel magt, diskursiv magt
Magt som undertrykkelse og som empowerment
BNP pr. indbygger, Human Development indeks, Gender Inequality Indeks, Gender Social Norms Indeks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Statistisk usikkerhed Konfidensintervaller

Et kort forløb, hvor vi i samarbejde med matematik får styr på, at beregne statistisk usikkerhed i samfundsfag.
Forløbet er tænkt som træning i skriftlig samfundsfag og opgives ikke ifbm mundtlig eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ung i Konkurrencestaten

Et forløb om som handler om udviklingen fra velfærdsstat til Konkurrence-stat med særligt fokus på unges vilkår i de kommende år.

Vi ser på regeringsgrundlaget, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik og på en række klassiske og nutidige sociologer og disses forklaringer på den udvikling, der foregår.

Vi indledte med at repetere vores viden om de tre velfærdsmodeller og de udfordringer det danske velfærdssamfund står overfor. Skal disse udfordringer løses med nedskæringsstrategier, højere skatter - eller udvidelsesstrategier og i sidstnævnte tilfælde - hvordan skal udvidelsen af arbejdsstyrken finde sted?

Vi gik videre til at se på begrebet Konkurrencestaten og på hvordan denne adskiller sig fra velfærdsstaten. Vi så på om, der var Konkurrencestats-tænkning på spil i SVM regeringens uddannelsespolitik .I forlængelse heraf satte vi os ind i, hvad konkurrenceevne er - herunder den betydning løn og produktivitet har for priskonkurrenceevnen - og den betydning strukturel og institutionel konkurrenceevne har for et lands konkurrenceevne.

Herfra gik vi et skridt tilbage i tid og så på hvordan de tre klassiske sociologer Marx og Weber skildrede det moderne kapitalistiske samfund, hvordan dette adskiller sig fra tidligere samfund. Og vi så på hvilke udfordringer dette samfund rummer.
Herfra gik vi videre til at se på, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, overenskomster og den danske model.
Vi så på arbejdskraftens dobbeltrolle som produktionsfaktor (og omkostning) for nogle og kilde til indkomst for andre. Vi fortsatte herfra med at se på forskellige formere for arbejdsløshed - både i forhold til statistiske og økonomiske definitioner. I forlængelse heraf så vi også på arbejdets og arbejdsløshedens betydning for individet idet vis beskæftigede os med Honneths teori om de tre anerkendelsessfærer (den private, den retslige og den solidariske).

Herfra gik vi videre til at se på arbejdsmarkedspoliti og strukturpolitik og flexicurity. Vi så i den forbindelse på sammenhængen mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer ("z-faktorer"), som kan influere løn og arbejdsforhold. Vi diskuterede om vi er ved at bevæge os væk fra et Flexicurity system og i stedet er ved at bevæge os frem mod et Flexploitation-system?

Med afsæt i forholdene på arbejdsmarkedet genbesøgte vi nu sociologerne Bourdieu og Giddens - med henblik på at diskutere de vilkår der gælder for mennesker i det senmoderne samfund og i hvilket opfang mennesker er bundet af de strukturer de er sat i eller aktørerne selv har mulighed for at ændre på disse.

Herfra fortsatte vi med at diskutere, hvilke årsager der er til unges tilsyneladende stigende mistrivsel. Skyldes det sociale medier, pres fra skole og system (Konkurrencestaten) eller den stigende ulighed i  samfundet. I forlængelse heraf beskæftigede vi os med Goffmann og Merowith og deres begreber om Backstage, Frontstage og Middle region

Nøglebegreber:
- Universel, korporativ og residual velfærdsmodel
- Nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
¨- Konkurrencestat - mennesket som ressource der skal optimeres fremfor en borger med rettigheder. Arbejdsmarkedet som det centrale fællesskab
- Marx: Kapitalisme som et system der handler om penge for pengenes skyld, vækst for væksten skyld, arbejde for arbejdets skyld. Et samfund præget af konflikt mellem arbejdsgivere og lønarbejdere
-Weber: Det moderne samfund som et målrationelt samfund, der affortryller de traditionelle samfund. Fokus på effektivitet og cost benefit Den protestantiske etik som årsagen til kapitalistisk ånd
- fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomster, den danske model
- Arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdsløshed. Statistiske definitioner på arbejdsløshed: Nettoledighed, bruttoledighed, AKU-ledighed
- Økonomiske definitioner på arbejdsløshed: sæsonarbejdsløshed, skiftearbejdsløshed, hjemsendelses arbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed - herunder mis-match problemer og "The natural rate of unemployment.
- Honneth: Anerkendelse i privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære
- Strukturpolitik, sammenhænge mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer (den såkaldte "z-faktor") f.eks. lovgivne mindstelønninger, dagpenge og andre overførsler, faggrænser, opsigelsesvarsler mm. Flexicurity v.s. Flexploitation
-Bourdieu: Habitus, social, kulturel og økonomisk kapital. Felt
- Giddens: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tillid til ekspertsystemer, øget refleksivitet. Aftraditionalisering og individualisering.
- Goffman: Frontstage, backstage
- Meyrowitz: Middle region
- Mistrivsel - hvad er årsager, hvad er virkninger. Uafhængige og afhængige variable, samvarians og kausalitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Politik og Medier i DK og USA

Et forløb hvor vi genbesøger de politiske ideologier og de politiske partier. Vi har således set på liberalisme, konservatisme, socialisme og disse ideologiers forgreninger
Vi har set på politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, partiadfærd med særligt fokus på Downs og Strøms modeller og på vælgeradfærd: Medianvælger, marginalvælger, kernevælger, clas-voting og issue-voting. Vi har også beskæftiget os med Michigan-modellen
Vi har set på mediernes rolle i politik. Priming, framing, politisk diskurs, politisk dagsorden, medialisering og forskellige formere for spin. Endelig har vi spillet rollespil - ud fra en tænkt sag i dansk politik hvor forskellige politiske partier, medier og interesseorganisationer interagerer.
Vi sluttede af med at se på politik og medier i USA, hvor vi bl.a beskæftigede os med hvordan den politiske system i USA er indrettet og med politisk kommunikation, hvor vi lærte at skelne mellem erobringskommunikation og fastholdelseskommunikation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Har USA stadig magten i verden

Et IP forløb med særligt fokus på det amerikanske præsidentvalg og dettes konsekvenser for verdensordenen

Vi arbejder ift. IP bl.a. med:
- Skolerne i IP: realisme, liberalisme og konstruktivisme
- At få en grundlæggende forståelse for forskellige aktører i international politik, forskellige slags magt, anarki, magtbalance, polaritet og hegemoni
- Hvad kendetegner stater, IGO´er, NGO´er og MNC er
- Interdependens – gensidig afhængighed på mange plan
- Diskussioner af forholdet mellem demokrati og fred
- Værdier og normers betydning i International politik
- Ændret trusselbillede og konflikttyper
- FNs og FN´s institutioner - især Generalforsamling og Sikkerhedsråd. Skal FN ses som en aktør eller en arena?
- NATO - Organisationens grundlag, artikel 5 og særligt fokus på NATO´s krig i Afghanistan og hvordan den endte
I slutningen af forløbet stillede vi i anledning af præsidentvalget skarpt på på USA´s rolle i verden. Vi så på USA´s økonomiske udfordringer og konkurrencen fra især Kina. Og vi så på de forskellige skoler inden for amerikansk udenrigspolitik og på, hvilken udenrigspolitik de to præsidentkandidater formodes at føre i fremtiden.

Faglige mål
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Opsamling to forløb:Politik og IP. Præsidentvalg

Forløbet er som sådan ikke et forløb men en opsamling på de to foregående forløb, hvor eleverne opstillede og fremlagde synopser i begge forløb samt på anden vis repeterede disse og blev evalueret.
Begge de tidligere forløb havde et amerikansk fokus som kulminerede med et præsidentvalgsarrangement på skolen natten mellem 5 og 6. november
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 EU og DK i en global økonomi

I dette forløb beskæftiger vi os med EU's institutioner og landenes integration og disintegration i EU. Vi beskæftiger os tillige med økonomisk politik, økonomiske skoler, handelsteorier og økonomisk globalisering
Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde, hvor medlemslandenes økonomier ikke altid har de samme behov.

Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og blandt andet set på valutasamarbejdet i EU og Danmarks fastkurspolitik. I den forbindelse har vi set på fordele og ulemper ved Euro-samarbejdet. Vi har beskæftiget os med de økonomiske skoler, keynesianisme og neoliberalisme (monetarisme) og koblet disse til diskussionen om Finanspagten i EU og den danske budgetlov. Forløbet fokuserede også på EU´s nye industripolitiske linje repræsenteret ved blandt andet Draghis rapport og introducerede økonomer, der er fortaler for strategisk statslig deltagelse i økonomien, nemlig Marianna Mazzucato og Ha-Joon Chang

Nøgleord
EU, nationalstater, internationale organisationer
Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
Suverænitetsafgivelse
EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlamentet, Ministerrådet,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme,
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav
Finanspolitik pengepolitik, finanspagten
Keynesianisme og monetarisme, industripolitik
Globalisering, afglobalisering regionalisering

Faglige mål
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Kernestof
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
Økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Triangle of Sadness

Vi tager os et miniforløb, som er et eksperiment forud for jeres SRP

Vi ser filmen Triangle of Sadness og analyserer den bid for bid under anvendelse af al den samfundsfaglige teori og alle de samfundsfaglige begreber vi har lært - i særdeleshed sociologske teorier og politiske ideologier.

Forløbet opgives ikke til mundtlig eksamen, men der kan perspektiveres til det ifbm eksamen i andre forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Repetition og forb. skriftlig eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer