Holdet 2022 SA/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kasper Guldberg Sofienberg Pedersen
Hold 2022 SA/u (2u SA, 3u SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 4: Dansk udenrigspolitik og EU
Titel 2 Forløb 5: Integration og Diskrimination i DK
Titel 3 Forløb 6: Er der ligestilling mellem kønnene i DK.
Titel 4 Forløb 7: Ung i konkurrencestaten
Titel 5 Forløb 8 - FF3
Titel 6 Forløb 9: Politik og medier i DK og USA
Titel 7 Forløb 10: Har USA stadig magten i verden?
Titel 8 Forløb 11: Danmark og EU i en globaliseret økonomi
Titel 9 Forløb 12: Ulighed I danmark
Titel 10 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 4: Dansk udenrigspolitik og EU

Dansk Udenrigspolitik og EU
I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på DKs politik i forhold til EU.

Vi har her fokuseret på at det især er de udenrigsøkonomiske må, der forfølges af DK i EU regi, men at sikkerhedspolitikken (i sær efter JA et til at afskaffe forsvarsforbeholdet) og Idepolitikken også spiller en rolle.
Vi har set på hvad en stat er, hvad en nation er og hvordan de to størrelser hænger sammen og diskuteret om EU er på vej til at blive en stat og om EU bør blive en stat

I forlængelse heraf har vi set på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU. I forlængelse heraf har vi se på IP teorierne Idealisme og realisme og på deres ”slægtninge” i EU-sammenhæng integrationsteorierne i EU sammenhæng Føderalisme, (Neo-) Funktionalisme, Intergovernmentalisme og Marxisme.
Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde.


Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- analyseniveauer og staters adfærd
- begreber om sikkerhed og trusler
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme
IP-teorier: Realisme og idealisme (liberalisme)
EU’s indre marked, de fire friheder

Kernestof

Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU
Aktører, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 5: Integration og Diskrimination i DK

Vi indledte med at se på Huntington og Giddens teorier og de vidt forskellige perspektiver disse to teoretikere tegner tegner for muligheden af vellykket integration. I følge Huntington er verden inddelt i 7-8 civilisationer, som er dybt rodfæstede og derfor vil konfliktuerer, når  de mødes. I følge Giddens er verden overalt i bevægelse væk fra det traditionelle mod det mere moderne og konflikterne er derfor en konflikt mellem dem der vil holde fast i traditioner og dem der omfavner det nye.
Vi gik videre til at se på migration og push og pull faktorer. Her så vi del på flygtninge (push faktor) men også på den migration som skyldes, at folk migrerer fra fattige lande til rige for at få et bedre liv (pull-faktor).

Videre gik vi til at beskæftige os med Hofstedes kulturteori og vi diskuterede hvordan man kan måle kulturelle afstande mellem danskere og folk fra forskellige andre lande (ikke mindst - meget aktuelt ift. folk der kommer fra Syrien og Ukraine).
Vi gik herefter over til at se på, hvordan kulturmødet håndteres. Dels af den enkelte, hvilket kan resultere i at man får sig en bindestregs identitet, en ren identitet eller en kreolsk.
Vi så på de klassiske integrationsbegreber integration, segregation og assimilation. Herfra gik vi videre til at beskæftige os med racisme og diskrimination i Danmark. Forløbet afsluttedes med nedslag i den danske udlændinge politiks udvikling gennem de senere år. Vi så også på, hvordan man håndtere integrationsproblemstillinger i Storbritannien, idet forløbet også fungerede som optakt til et flerfagligt forløb (FF3) sammen med engelsk om multikulturalisme og integration.
HONNETH!!!!
Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- globaliseringens betydning den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold. (ift. Migration)

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 18-10-2023
Immigratiion 24-10-2023
Hofstede 25-10-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 6: Er der ligestilling mellem kønnene i DK.

Et forløb om køn og ligestilling i Danmark med et lille sideblik på resten af verden

I forløbet har vi beskæftiget os med køn og ligestilling i Danmark

Vi har set på de forskellige begreber om ligestilling og lighed og koblet disse til de politiske ideologier.

Vi har set på arbejdsmarkedet og det kønsopdelte arbejdsmarked, som er opdelt så vel horisontalt som vertikalt og på sammenhængen i de to køns arbejdsliv og familieliv
Vi har set på feminismens brede politikbegreb hvor alt er politisk - også det private - og kontrasteret dette med et mere traditionelt (liberalt) og snævert politikbegreb, hvor politik alene omhandler det der kan lovgives om på statsligt niveau.
Vi har set på feminismens udvikling over tre bølger, hvor første bølge i sær havde fokus på personlige frihedsrettigheder og politiske rettigheder, såsom stemmeret, anden bølge derimod fokus mere skjulte magtstrukturer og undertrykkelse af kvinder i privatsfæren og på arbejdsmarkedet og endelige den tredje bølge som problematisere selve inddelingen af menneskeheden i køn
Vi har forholdt os til forskellige former for magt. Direkte magt, indirekte magt, og strukturel magt - sidstnævnte såvel i dens institutionelle og dens diskursive variant.

Endelig har vi set på ligestilling globalt og diskuteret sammenhænge mellem ligestilling og velstand og sammenhænge mellem ligestilling og sociale normer.


Nøglebegreber:
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Traditionel, moderne, senmoderne
Horisontal og vertikal arbejdsdeling
Hegemonisk maskulinitet
Rip, Rap, Rup effekt
Glasrulletrappe
Glasloft
Snævert og bred politik begreb (Politik som arena og politik som proces)
Biologisk determinisme. Biologisk køn og socialt køn
Direkte magt, indirekte magt, institutionel magt, diskursiv magt
Magt som undertrykkelse og som empowerment
BNP pr. indbygger, Human Development indeks, Gender Inequality Indeks, Gender Social Norms Indeks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 7: Ung i konkurrencestaten

Et forløb om som handler om udviklingen fra velfærdsstat til Konkurrence-stat med særligt fokus på unges vilkår i de kommende år.

Vi ser på regeringsgrundlaget, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik og på en række klassiske og nutidige sociologer og disses forklaringer på den udvikling, der foregår.

Vi indledte med at repetere vores viden om de tre velfærdsmodeller og de udfordringer det danske velfærdssamfund står overfor. Skal disse udfordringer løses med nedskæringsstrategier, højere skatter - eller udvidelsesstrategier og i sidstnævnte tilfælde - hvordan skal udvidelsen af arbejdsstyrken finde sted?

Vi gik videre til at se på begrebet Konkurrencestaten og på hvordan denne adskiller sig fra velfærdsstaten. Vi så på om, der var Konkurrencestats-tænkning på spil i SVM regeringens uddannelsespolitik .I forlængelse heraf satte vi os ind i, hvad konkurrenceevne er - herunder den betydning løn og produktivitet har for priskonkurrenceevnen - og den betydning strukturel og institutionel konkurrenceevne har for et lands konkurrenceevne.

Vi så på arbejdskraftens dobbeltrolle som produktionsfaktor (og omkostning) for nogle og kilde til indkomst for andre. Vi fortsatte herfra med at se på forskellige formere for arbejdsløshed - både i forhold til statistiske og økonomiske definitioner. I forlængelse heraf så vi også på arbejdets og arbejdsløshedens betydning for individet idet vis beskæftigede os med Honneths teori om de tre anerkendelsessfærer (den private, den retslige og den solidariske).

Herfra gik vi videre til at se på arbejdsmarkedspoliti og strukturpolitik og flexicurity. Vi så i den forbindelse på sammenhængen mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer ("z-faktorer"), som kan influere løn og arbejdsforhold. Vi diskuterede om vi er ved at bevæge os væk fra et Flexicurity system og i stedet er ved at bevæge os frem mod et Flexploitation-system?

Herfra fortsatte vi med at diskutere, hvilke årsager der er til unges tilsyneladende stigende mistrivsel. Skyldes det sociale medier, pres fra skole og system (Konkurrencestaten) eller den stigende ulighed i  samfundet. I forlængelse heraf beskæftigede vi os med Goffmann og Merowith og deres begreber om Backstage, Frontstage og Middle region

Nøglebegreber:
- Universel, korporativ og residual velfærdsmodel
- Nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
¨- Konkurrencestat - mennesket som ressource der skal optimeres fremfor en borger med rettigheder. Arbejdsmarkedet som det centrale fællesskab
- fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomster, den danske model
- Arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdsløshed. Statistiske definitioner på arbejdsløshed: Nettoledighed, bruttoledighed, AKU-ledighed
- Økonomiske definitioner på arbejdsløshed: sæsonarbejdsløshed, skiftearbejdsløshed, hjemsendelses arbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed - herunder mis-match problemer og "The natural rate of unemployment.
- Honneth: Anerkendelse i privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære
- Strukturpolitik, sammenhænge mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer (den såkaldte "z-faktor") f.eks. lovgivne mindstelønninger, dagpenge og andre overførsler, faggrænser, opsigelsesvarsler mm. Flexicurity v.s. Flexploitation
- Goffman: Frontstage, backstage
- Meyrowitz: Middle region
- Mistrivsel - hvad er årsager, hvad er virkninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 8 - FF3

FF3 afholdes i studieretningsfagene MA og SA. I forløbet er der fokus på, hvorledes man udformer en flerfaglig problemformulering i fagene matematik og samfundsfag. Eleverne skal endvidere i grupper planlægge og udføre en undersøgelse af sammenhængen mellem socialklasse/uddannelse og sundhed i Danmark med henblik på at afdække sociale forskelle i sundhed.

Formål
• Kendskab til og anvendelse af matematiks metoder og teorier.
• Kendskab til og anvendelse af det samfundsvidenskabelig fags genstandsområde, metoder og teori i samarbejde med matematik.
• Kendskab til hypotetisk – deduktiv metode, herunder opstille operationaliserbare hypoteser og i tilknytning hertil overveje, metodens muligheder og begrænsninger
• Udarbejde en flerfaglig problemformulering
• Kombinere viden fra to fag til at gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
• Udarbejde en skriftlig synopsis
• Formidle resultatet af det flerfaglige arbejdet i et præcist sprog med anvendelse af faglige begreber og fagenes taksonomiske niveauer ved hjælp af en PowerPoint præsentation

Samfundsfaglige delmål:
Ulighed står central i den aktuelle samfundsmæssige debat. I samfundsfag skal vi kende forskellige mål for ulighed (fx Gini-koefficient og Lorenz-kurve) og hvordan økonomisk ulighed måles ved at anvende af kvantitative metoder. Vi vil i tilknytning til det flerfaglige forløb afdække begrebet økonomisk ulighed, samt mekanismerne bag og konsekvenserne af disse forskelle med fokus på sundhed.

Vi vil sætte fokus på sundhed og ulighed ud fra dokumentaren ”En syg forskel”, en dansk dokumentarserie sendt hos DR1 i maj 2016. Vi sætter bl.a. fokus på: ”Hvorfor bliver nogle mere syge og lever kortere end andre”? http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=011605232045 Login ind med MitCFU.

Matematiske delmål:
Hypotesetest med udgangspunkt i en frekvensbaseret binomialfordeling.

Der arbejdes overfladisk med forskellige økonomiske ulighedsmål (fx Gini-koefficienten og 80/20-målet). Ulighedsmålene er resultatet af en matematisk præskriptiv modelleringsproces, som vi ikke vil gennemgå.

Vi vil derimod arbejde med hypotesetest som matematisk metode til at sandsynliggøre et udsagn.


Arbejdsform:
Klassen inddeles i 6 grupper á fire personer. Der vil blive vekslet mellem klasseundervisning, vejledning og gruppearbejde.

Skriftligt produktkrav: Forløbet afsluttes med en synopsis, der indeholder en hypotese, overordnet problemformulering og en række problemstillinger. Omfang max 5 sider. Elevtid 3 timer. Mundtligt produktkrav: Mundtlig fremlæggelse. Hver gruppe har 20 minutter incl. respons og kommentarer. Fremlæggelsen skal understøttes af en PowerPoint præsentation
Der gives 15 min. til fremlæggelsen, hertil kommer, at opponentgruppen har 5 min. til spørgsmål samt kærlig og konstruktiv respons. Hver fremlæggelse afrundes med lærernes kommentarer.

Vi ser:
Alex Vansopslagh møder kontanthjælpsmodtager, fra DR2 den 12/3-20.
Alex Vanopslagh har sagt ja til at tilbringe to dage sammen med Chanelle, der har været på kontanthjælp i årevis. Alex må undervejs kravle op i en container efter mad, men han har også nogle forslag til, hvordan Chanelle kan forbedre sit liv. For Alex Vanopslagh mener ikke, at man er fattig på kontanthjælp, men det har Chanelle sat sig for at modbevise.

Vi ser en Syg forskel, fra DR1 den 16.05.16.
Jan har risiko for at dø tidligt, for han er arbejdsløs og bor i et socialt boligbyggeri i Aalborg Øst. Syv kilometer vestpå i det velhavende villakvarter Hasseris lever de jævnaldrende mænd i snit 16 år længere end Jan, mens kvinderne der gennemsnitligt lever 10 år længere end jævnaldrende kvinder i Aalborg Øst. Den lave levealder i Aalborg Øst svarer til gennemsnitslevealderen i et tredjeverdensland, og selv om danskernes gennemsnitlige levealder er steget markant siden 1950'erne, så halter 25% af danskerne alvorligt bagefter. Hvorfor bliver nogle mere syge og lever kortere end andre? Fordommene tilsiger, at forskellene i levealder navnlig skyldes underklassens problematiske livsstilsvalg som rygning, druk, fed mad, for lidt motion, medicinmisbrug m.v., men der er mange andre faktorer: Negativ social arv, lavt uddannelsesniveau, fysisk nedslidende arbejde, dårligt arbejdsmiljø, dårlig økonomi, arbejdsløshed, depression, ensomhed o.a.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 9: Politik og medier i DK og USA

Et forløb hvor vi genbesøger de politiske ideologier og de politiske partier. Vi har således set på liberalisme, konservatisme, socialisme og disse ideologiers forgreninger
Vi har set på politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, partiadfærd med særligt fokus på Downs og Strøms modeller og på vælgeradfærd: Medianvælger, marginalvælger, kernevælger, clas-voting og issue-voting. Vi har også beskæftiget os med Michigan-modellen
Vi har set på mediernes rolle i politik. Priming, framing, politisk diskurs, politisk dagsorden, medialisering og forskellige formere for spin. Endelig har vi spillet rollespil - ud fra en tænkt sag i dansk politik hvor forskellige politiske partier, medier og interesseorganisationer interagerer.
Vi sluttede af med at se på politik og medier i USA, hvor vi bl.a beskæftigede os med hvordan den politiske system i USA er indrettet og med politisk kommunikation, hvor vi lærte at skelne mellem erobringskommunikation og fastholdelseskommunikation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 10: Har USA stadig magten i verden?

Et IP forløb med særligt fokus på det amerikanske præsidentvalg og dettes konsekvenser for verdensordenen

Vi arbejder ift. IP bl.a. med:
- Skolerne i IP: realisme, liberalisme og konstruktivisme
- At få en grundlæggende forståelse for forskellige aktører i international politik, forskellige slags magt, anarki, magtbalance, polaritet og hegemoni
- Hvad kendetegner stater, IGO´er, NGO´er og MNC er
- Interdependens – gensidig afhængighed på mange plan
- Diskussioner af forholdet mellem demokrati og fred
- Værdier og normers betydning i International politik
- Ændret trusselbillede og konflikttyper
- FNs og FN´s institutioner - især Generalforsamling og Sikkerhedsråd. Skal FN ses som en aktør eller en arena?
- NATO - Organisationens grundlag, artikel 5 og særligt fokus på NATO´s krig i Afghanistan og hvordan den endte
I slutningen af forløbet stillede vi i anledning af præsidentvalget skarpt på på USA´s rolle i verden. Vi så på de forskellige skoler inden for amerikansk udenrigspolitik og på, hvilken udenrigspolitik de to præsidentkandidater formodes at føre i fremtiden.

Faglige mål
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 11: Danmark og EU i en globaliseret økonomi

I dette forløb beskæftiger vi os med EU's institutioner og landenes integration og disintegration i EU. Vi beskæftiger os tillige med økonomisk politik, økonomiske skoler, handelsteorier og økonomisk globalisering
Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde, hvor medlemslandenes økonomier ikke altid har de samme behov.

Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og blandt andet set på valutasamarbejdet i EU og Danmarks fastkurspolitik. I den forbindelse har vi set på fordele og ulemper ved Euro-samarbejdet. Vi har beskæftiget os med de økonomiske skoler, keynesianisme og neoliberalisme (monetarisme). Forløbet fokuserede også på EU´s nye industripolitiske linje og introducerede økonomer, der er fortaler for strategisk statslig deltagelse i økonomien.
Endelig arbejdede vi med handelsteorier og at man kan anskue verdenshandel på to overordnede måder: Frihandel og protektionisme. Slutteligt blev der kigget på forskellige scenarier for hvordan verdenshandlen vil udvikle sig i fremtiden.

Nøgleord
EU, nationalstater, internationale organisationer
Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
Suverænitetsafgivelse
EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlamentet, Ministerrådet,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, intergovernmentalisme,
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav
Finanspolitik pengepolitik, finanspagten
Keynesianisme og monetarisme,
Strukturpolitik, industripolitik


Faglige mål
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Kernestof
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
Økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 12: Ulighed I danmark

I dette forløb vil vi arbejde med ulighed i Danmark. Vi vil kigge på ulighed set fra et sociologisk synspunkt og til sidst i forløbet inddrage ideologiske syn på ulighed samt de tre velfærdsmodellers syn på ulighed.

I forløbet vil vi arbejde med forskellige mål for økonomisk ulighed heriblandt Gini-koefficienten, Pikettys 1% model, samt palma ratio teorien. Vi vil også arbejde med den nye form for ulighedsmål, nemlig ulighed målt på forskellig ressource beholdere, hvor vi vil se at ulighed skal måles på mere end bare økonomi.
Vi vi i forløbet også arbejde med begreberne ulighed og fattigdom, for at få disse to vigtige begreber diskuteret og defineret. Herunder vil vi arbejde med begreberne absolut og relativ fattigdom.

I forløbet vil vi også arbejde med årsagerne til ulighed og herunder arbejde med Bourdieus og Durkheims teorier der hver især har et bud på, hvorfor ulighed opstår i et samfund.

Vi vil også arbejde med aktør og struktur teorien for at diskutere, om det er aktøren selv eller den struktur som aktøren færdes i der skaber uligheden. Vi vil også koble Bourdieu og Durkheim på aktør/struktur, samt se hvad ideologierne socialisme og liberalisme mener om uligheden fordelt på aktør/struktur.

Til sidst i forløbet vil vil arbejde med at se, hvordan de to store ideologier liberalisme og socialismen forholder sig til ulighed, samt hvordan de danske partier har det med ulighed i samfundet. Endelig vil vi også arbejde med de tre velfærdsmodeller for at undersøge, hvordan de har det med ulighed og hvordan de mener det skal behandles.

Kernebegreber:
Uligehed
Fattigdom - absolut og relativ.
Gini-koefficienten
Pikettys 1%.
Palma ration.
De seks ressoucebeholdere til måling af den nye ulighed.
Bourdieus teori om habitus, kapitaler og feltteori.
Durkheims funktionalistiske teori om ulighed.
Social arv
Social mobilitet
chanceulighed
Struktur/aktør teorien.
Liberalismen og socialismen
Forskellige danske partier
De tre velfærdssystemer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer