Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Bærholm Frikke, Malene Ullum Birkholm
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Myter og overgange
Titel 2 Julesange og julesalmer i et religions- og kult..
Titel 3 Om litteraturanalysens grundbegreber
Titel 4 DA-HI kronologiforløb: KØN og kvindehistorie
Titel 5 Journalistisk skrivning og research
Titel 6 Værklæsning: Verdenshjertet
Titel 7 Diskursanalyse
Titel 8 De tre skriftlige genrer i dansk
Titel 9 Postkolonialisme og Afrika
Titel 10 Læsemetoder i danskfaget
Titel 11 Kortfilm
Titel 12 Dokumentarer om krig
Titel 13 Den gode samtale
Titel 14 Naturen og danskheden
Titel 15 Krimi-genren
Titel 16 (Nytårs)Taler
Titel 17 Selvet og samfundet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Myter og overgange

Temaforløb om overgange i livet.
Med udgangspunkt i skabelsesberetningen tager vi en rejse gennem forskellige perioders forestillinger om overgange og overgangsritualer i livet.
I forbindelse med forløbet repeterer vi desuden de basale metodiske grundbegreber i danskfaget, herunder har vi også gennemgået forskellige læsemåder i danskfaget: Strukturalisme, biografisk læsning, psykoanalyse, postkolonialisme, feministisk læsning, queer-læsningen, periodelæsning, reader-response, Wolfgang Iser (tompladsudfyldning) m.m. Udgangspunktet for denne gennemgang har været det indledende kapitel i Litteraturens veje og Dansk i Grundforløbet.

Tekster:
Syndefaldsmyten 1. mosebog
Jomfruen i Fugleham (folkevise)
Torbens datter (folkevise)
Elverskud (folkevise)
Den lille rødhætte (Brødrene Grimm)
Karen Blixen: Ringen
Anders Bodelsen: Rama Sama
Lars Saabye Christensen: Én gang skal være den første
TV2-dok: Børn på druk
Uddrag af den norske tv-serie "SKAM"
Peter Seeberg: Biografi af en snegl
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Julesange og julesalmer i et religions- og kult..

Juleafslutning
I forbindelse med juleafslutningen har vi bruget et modul på at læse og synge. Vi har set på julesange og julesalmer i et religions- og kulturhistorisk perspektiv. vi hat læst og analyseret følgende:

Grundtvig: Dejlig er den himmelblå
Ingemann: Dejlig er jorden
Brorson: Den yndigste rose er funden
Mariavise: En rose så jeg skyde
Harder: Juletræet med sin pynt
Peyk/Einar: Jul det er cool
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Om litteraturanalysens grundbegreber

Om litteraturanalysens grundbegreber

I dette forløb gennemgår vi (ret slavisk) litteraturanalysens grundbegreber - og vi læser repræsentative litterære tekster dertil.
I forbindelse med forløbet bliver eleverne også introduceret til den analyserende artikel.
Desuden har vil læst et dramastykke som værklæsning: Line Knutzons: Søborggruppen.

Følgende begreber har været i fokus:
Genre: især: fakta/fiktion, lyrik, dramatik, epik.
Fortællerposition: implicit/eksplicit fortæller, personbunden fortæller, jeg- og 3. personsfortæller, synsvinkel (indre, ydre, kombineret), upålidelig fortæller, alvidende fortæller og olympisk fortæller, forfatterkommentar.
Komposition: hjemme-ude-hjemme, berettermodel, rammefortælling - og forskellige hybrider.
Person- og miljøkarakteristik: Indre-/ydre, "flade karakterer" m.v.
Billedsprog: sammenligning, metafor, besjæling, personifikation.

Hertil har vi læst en række tekster:
Peter Seeberg: Biografi af en snegl
Hanne Richard Beck: 2. TV
Jan Sonnergaard: William
Emeli Bergman: Tennis
Værklæsning: Dramatik: Line Knutzon: Søborggruppen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DA-HI kronologiforløb: KØN og kvindehistorie

Køn og kvinderettigheder/historie - DHO-forløb

I dette uddybende forløb stiller vi skarpt på kvindernes rolle og rettigheder i dansk historie fra Grundloven (og lidt før) og det traditionelle samfund frem til i dag. Undervejs i forløbet har vi desuden gennemført arbejde med skriftlighed, grammatik og de skriftlige genrer. Forløbet gennemføres i samarbejde med historiefaget.
Desuden har vi været på ekskursion til Aarhus, hvor vi har oplevet museet KØN og set på boligformer og kønsroller i Den Gamle By.
Forløbet har især været centreret om "de to kvindepolitiske kampe" Den første kvindekamp frem mod den juridiske ligestilling og stemmeret i 1914 (perioden 1870-1920).
Og "den anden kvindekamp" i perioden omkring slutningen af 1960'erne og frem til ca. 1980.
Vi har desuden diskuteret, om man i dag kan tale om en 3. kvindekamp i forlængelse af #Metoo.

Danskfagligt stof (især):
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (om romantikkens kvinde).
Amalis Skram: Karens Jul
Herman Bang: Foran Alteret
Brandes, Uddrag af hovedstrømninger.
Dorit Willumsen: Knagen.
Trille/Jesper Jensen: Øjet i det høje
Vita Andersen uddrag af Tryghedsnarkomaner: Aftnerne var næsten de værste
Vita Andersen uddrage af Hold kæft og vær smuk: Søndagen er til at kneppe i.
Desuden har vi som VÆRK læst Gry Stokkendahl Dalgas: Det er herfra jeg vil begynde at tale (Digtsamling 2019).

Vi har desuden arbejdet med den analyserende artikel.
Og vi har arbejdet med skriftlighed og skrivegenrer som optakt til DHO-opgaven. Vi har talt om den akademiske opgave/artikel som genre.
Forløbet har også inkluderet moduler om mundtlighed og eksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppeopgave, Den lille Karen 14-03-2024
Dansk stil "Tennis" 05-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Journalistisk skrivning og research

Journalistisk skrivning og research i forbinelse med Klimafolkemødet i Middelfart

Vi har gennemgået den basale teori i journalistikken, herunder journalistikkens overordnede historie, de journalistiske genrer, nyhedskriterier m.v. Den konstruktuve journalistik er blevet indplaceret i denne forbindelse.
Desuden har vi talt om interviewteknik og enkelte retoriske, journalistiske virkemidler.
Herefter har eleverne i grupper arbejdet med et klimapolitisk emne, som der efter research og interview til Klimafolkemødet har afleveret som en afleveringsopgave. Eleverne har fået respons af en journalist fra Klimafolkemødet i forbindelse med forløbet.

Vigtig teori i forløbet:
Tre linjer i journalistikkens historie
—> 1960: Partiernes organer - 4 partisystemet
—> 1960-2000: Omnibusavisen og den tabloide presse - + de lokale aviser og nicheaviserne
—> 2000: Nye medier og platforme med internettet

Nyhedskriterierne
* Aktualitet
* Væsentlighed
* Identifikation
* Sensation
* Konflikt

Nyhedstrekanten (det vigtigste først)
Hovedbudskab - uddybning - baggrund - detaljer

Nyhedsgenrer og opinionsgenrer

* Nyhedshistorie
* Avisnotits/referat
* Reportage
* Baggrundsartikel
* Feature
* Interview
* Anmeldelse

* Kommentar
* Leder
* Læserbrev
* Kronik
* Klumme 

Den konstruktive journalistik: en ny undergenre - F.I.N.T.-modellen som eksempel.

Læste artikler:
Jørgen Steen Nielsen: Endnu en sommer med globalt klimakaos, Information 29.07.2024
Jakob Albrecht: Journaliststuderende hr svært ved at forstå, hvad nyheder egentlig er, journalisten.dk, 13.08.2024
Genstart/DR: "Forbudte stemmer, podcast, dr.dk 04.09.2024
Charlotte Knutzen: "Når virkeligheden bliver fortalt med fiktionens greb", lixen.dk,  01.05. 2022
Litteratursiden: Et opgør med selvgodheden, 30.09.2011
Barbara Matejčić: De falske nyheders mekka ligger i Makedonien, Information 16.04.2018
Esben Hardenberg, Chris Lehmann, Nanna Bliksted Lange: Overblik: Sådan fik - og brugte - Cambridge Analytica 50 millioner profiler, dr.dk, 21.03.2018
Gerd Maria May: F.I.N.T. En model til den gode klimajournalistik, 15. juni 2023
Gerd Maria May: Den konstruktive journalistik og Den gode research
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Værklæsning: Verdenshjertet

Verdenshjertet (roman 2021) af Viggo Bjerring

Værklæsning og forfatterbesøg.
Vi læser Viggo Bjerrings sci-fi-dystopi Verdenshjertet og diskuterer bogen med forfatteren i anledning af, at bog 2 i serien netop er udkommet.
Vi har gennemgået de overordnede linjer i "den fantastiske litteratur" og talt om forskellige genrer.
Eleverne har analyseret bogen og lavet en skriftlig aflevering på baggrund af værket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Diskursanalyse

Diskursanalyse og sprog
Gennemgang af diskursanalysens værktøjer bl.a. med fokus på mediernes behandling af klima, natur og miljø. Vi tager udgangspunkt i Norman Faircloughs begreber og hans tredimensionelle model.
Vi har desuden arbejdet med Ferdinand de Saussure, det arbitrære forhold og den sproglige vending i moderne videnskab.
Eleverne har udarbejdet egne diskursanalyser og lavet oplæg med udgangspunkt i aktuelle selvvalgte emner:

Grundbog: Mette Møller Jørgensen m.fl. "Diskursanalyse i dansk".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 De tre skriftlige genrer i dansk

De tre skriftlige genrer i dansk
Vi har med udgangspunkt i teori fra fagkonsulenten i dansk og eksempelstile gennemgået de tre skriftlige eksamensgenrer i dansk: reflekterende artikel, analyserende artikel og debatterende artikel.
Vi har desuden talt om typiske sproglige fejl i danske stil og arbejdet med skriftlig formidling i danskfaget - "den personlige stemme". Vi har også talt om muligheder og umuligheder i forbindelse med anvendelse af AI i skrivning, herunder talt om metode og Kants definition af det myndige menneske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Postkolonialisme og Afrika

Vi er er gået i dybden med Jacob Ejersbos forfatterskab med særligt fokus på hans Afrika-trilogi.
Teoretisk set har vi set på begreberne: beskidt realisme, biografisk litteratur og postkolonialisme - især hvides behandling af Afrika. Herunder har vi drøftet Afrika og den kultur romanerne afspejler, det postkoloniale samfund i Tanzania, stoffer, racisme og køn.
Et gennemgående tema har desuden været at koble temamæssigt til elevernes studiuetur til Ghana.

Tekster:
Eleverne har læst Eksil (roman 2009) som værk.
Desuden har vi læst novellen: Slangens vej
Desuden har vi set en DR-dokumentar om Ejersbo, samt læst diverse artikler om Ejersbos liv og forfatterskab fra dagbladene.

Hertil har vi set på det postkoloniale generelt med udblik til Kim Leines fortatterskab og Grønland.
Uddrag af Profeterne fra Evighedsfjorden.
Vi har også set på diskussionerne om postkolonialisme og Afrika gennem: Karen Blixen: Den afrikanske farm (uddrag), Thomas Boberg: Africana (uddrag), Den lille sorte Sambo, Kipling: White Man's Burden, Athena Farrokhzad: Vitsvit (svensk) og Hassan Preisler The Danish Doll test,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Læsemetoder i danskfaget

Læsemetoder i danskfaget, metodeforløb
Med udgangspunkt i Litteraturens Vejes introkapitel om læsemetoder i danskfaget, har vi gennemgået de vigtigste læsemetode i dansk. I forlængelse heraf har eleverne i grupper lavet selvvalgte læsninger af Gunilla Holde: Totte rydder op (børnebog), Karen Blixens "Ringen" og Björn Afzelius "En Kungens Man" med udgangspunkt i den teoretiske gennemgang.
Særligt fokus har vi haft på: nykritisk læsning, biografisk læsning, strukturalistisk læsning, psykoanalytisk læsning, feministisk læsning, Queerteori (Judith Butler), postkolonial læsning, readers' response/receptionsanalyse (Stanley Fish) og ideologikritisk analyse.
Vi har også talt om begreberne: periodemæssig indplacering af tekster (periodemæssig læsning), genreanalyse og genremæssig indplacering af tekster, og en social historisk analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kortfilm

Formålet med forløbet er at stifte bekendtskab med kortfilmens kendetegn og formål samt at anvende relevante analyseredskaber (filmiske virkemidler, komposition, fortællemåder, plot, Raskins 7 parametre, vi har også gennemgået nogle hovedtemaer i dansk filmhistorie).
Eleverne har lavet oplæg i grupper om udvalgte kortfilm

Kortfilm:
Simon Baré: Livets vand (Eau de lav vie), tilgået via YouTube
Carl Th. Drejer: Nåede de færgen?
Jørgen Leth: Det perfekte menneske
Mathieu Ratthe: Lovefield tilgået via YouTube
Anders Thomas Jensen: Valgaften (1998)

Supplerende materiale:
Kompendium og filmiske virkemidler (FILM-X / Håndbog i filmiske virkemidler / Skoletjenesten FILM-X / Det Danske Filminstitut 2003)
Raskins 7 parametre, Raskin: Kortfilmen som fortælling (Systime): s. 31-33+51.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dokumentarer om krig

I forløbet arbejdes med dokumentarer der belyser temaet krig.
Formål:
• at arbejde med analyse af tv-dokumentarer
• Opnå forståelse af dokumentaren som genre; og at begrebet er flertydigt/flydende
• Opnå kendskab til markører af fakta/fiktion i dokumentar-genren
• Opnå kendskab til og arbejde med dokumentarens forskellige formater og deres kendetegn og formål med fokus på den observerende, den dybdeborende, den klassiske, den poetiske, reality-dokumentar og den interaktive.
• Opnå indsigt i hvilke virkemidler dokumentarer kan anvende og hvordan journalistens rolle kan variere.
• Introduktion til og øvelse i at anvende en metode til analyse af dokumentarudsendelsers udtryk, indhold og budskab.
• Opnå indsigt i hvordan virkeligheden bearbejdes og/eller iscenesættes i dokumentarer
•      Opnå kendskab til og kunne indgå i diskussion om dokumentar-genrens rolle i samfundet og relevansen for den enkelte

Materiale:
Teoretisk baggrundsmateriale:
Kompendium om dokumentargenren sammensat af uddrag fra Kate Marvig Ravn og Ole Ravn: Forløb i medier, det ny forlag 2014 og Mimi Olsen m.fl: Dansk i tiden. Grundbog. Ibog, Systime 2023, 15 sider

Dokumentar-udsendelser:
Uddrag på de første 10 min af følgende dokumentarer:
Klassisk dokumentar: Angrebet på Shellhuset
Dybdeborende dokumentar: Den hemmelige krig
Reality-dokumentar: Min krig
Poetisk dokumentar: Afterwar (Filmstriben – brug bibliteks-login)
Observerende dokumentar: Et hus af splinter
Personlig/interaktiv dokumentar: Taliban Land

Værker:
Janus Metz: Armadillo, 2010 (60 min)
Christoffer Guldbrandsen: Den hemmelige krig, 2006 (60 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den gode samtale

I forløbet arbejdes med samtaler i litterære tekster som dramaer og noveller samt i film og tv-serier. Der arbejdes med hvordan kommunikation afspejler relationer mellem mennesker og hvilken rolle samtalen spiller i møder mellem mennesker. Der introduceres til samtaleanalyse og vi undersøger hvad der skal til for at skabe en god samtale.

Formål med forløbet:
Opnå viden om og øvelse i at anvende begreber om samtaleanalyse:
o sproglige roller og transaktionsanalyse
o sproghandlinger: dirkete/indirekte, optoning/nedtoning; typer af sproghandlinger: informerende/handlingsregulerende/holdnings- og følelsesudtrykkende/kontaktskabende og samtalestrukturerende
o undertekst
o face, facework, ansigtstab
o turtagning og samtalers byggesten
o principperne om samarbejde og høflighed
- Undersøge og analysere samtaler i fiktion (film, noveller, drama) og fakta (tv-debat) samt hvordan samtaler og kommunikation afspejler relationer
- Viden om Helle Helles skrivestil og minimalismen
- refleksion om hvad den gode samtale er


Materiale:

Baggrundsstof:
Helstrup, Marie Zeuthen og Tina Slot Simonsen: "Samtaler" fra "Mundtlighed i dansk", ibog, Systime 2025
Else Marie Nygaard: Til kamp for den gode samtale, Kristeligt Dagblad 2016
Minimalisme: Barbara Kjær-Hansen: Minimalisme og modernistisk lyrik, afsnit i kap 7: 1890-2000 Modernisme og realisme i Litteraturhistorien på langs og på tværs, ibog, Systime 2025

Filmklip:
Nils Malmros: uddrag af filmen "Kærlighedens smerte" (1992): scenen med eksamen i psykologi
Thomas Vinterberg: af filmen "Blinkende lygter" (2000): Puste-æg-scenen
Måns Herngren: "Adam og Eva", 1997 (scenen foregår i sengen med undertekster i dobbelt forstand)

Uddrag af TV-serien SKAM; (2015, sendt på DR, sæson 2, episode 8: minuttal 00-07:49, 10.03- 21, 21:08-29:00)
Julie Würtz: ”Den hårde tone i debatten irriterer Clement, men kun én ting skræmmer ham”, dr.dk 25.05.2025
https://www.dr.dk/nyheder/indland/clement-vi-skal-oeve-os-i-vaere-uenige-og-vi-befinder-os-i-en-tid-hvor-det-aldrig#!/
DR2: ”Debatten: Hvem kan stoppe krigen”, 24.04.2025 (minuttal 20:48-23:05, findes på mitCFU, brug unilogin)
??Go´morgenDanmark; Annegrete Bjarup Riis og forperson for sexarbejdere

Litterære tekster:
Amalie Skram: af Constance Ring (roman) 1885, (samtalen mellem pastoren og Constance)
Helle Helle: Fasaner og En stol for lidt, 1996 (noveller)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Naturen og danskheden

Formål
Forløbets formål er at opnå kendskab til nationalromantikkens opfattelse af Danmark/fædrelandet og kendetegn ved nationalromantikkens fædrelandssange set med perspektiver både til oplysningstiden og til nyere tid. Eleverne skal opnå kendskab til nationalromantikkens som litterær og kulturel strømning med et værdisæt knyttet til fædrelandet omkring naturen, historien, folket, kulturen, flaget og kongehuset. Natursynet under nationalromantikken sættes i perspektiv til natursynet som det kommer til udtryk hos Holberg i oplysningstiden. Det nationalromantiske ideal sættes i perspektiv til nyere tekster, der italesætter spørgsmålet om danskhed, naturen og værdierne ved det danske.

Materiale og tekster:
Oplysningstiden:
Ludvig Holberg: Pans Rangsforordning og uddrag af Erasmus Montanus
Fædrelandssange fra romantikken:
1. Adam Oehlenschläger: ”Fædrelands-Sang”
2. N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks Trøst”
3. Blicher: Hjemvee, 1814 (Kær est du, fødeland)
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/kaer-est-du-foedeland
4. Johannes V Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst (1925)
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hvor-smiler-fager-den-danske-kyst
5. H. C. Andersen: Jylland mellem tvende have, 1860
Malerier fra nationalromantik:
6. Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde
https://geoparkodsherred.dk/odsherred/faedrelandet/
7. P.C. Skovgaard: Stille sommeraften ved en Indsø
https://artmatter.dk/artguide/calendar/naturen-fortaelling-landskaber-skovgaard-museets-samling/
8. Christen Købke: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838

1980-2024:
Opfattelser og holdninger til det danske i dansk lyrik samt nyere fædrelandssange og malerier
Tekster:
9. Michael Strunge: "Der er et yndigt land", 1980
10+11. Benny Andersen: "Verdensborger i Danmark", 1995, Skabssvenskere 1991
11. Per Vers: danmarkssangen "Du kan finde mig her", 2013
12. Natasja: Gi mig Danmark tilbage, 2007
13. Oh Land: Sådan ligger landet, 2024
14. Malte Ebert: Kongen af Danmark, 2024
Malerier der fremstiller det danske landskab:
15. Allan Otte, Ophobning (udsnit), 2010
https://fuglsangkunstmuseum.dk/udstilling/naturligvis-landskabsmalerier-af-allan-otte-2/
16. Efterårsmail fra en kabeltromle, af Poul Anker Bech (2007)
https://tosommerfugle.blogspot.com/2013/09/poul-anker-bech-efteraarsmail-fra-en.html
17. Asfaltserenade af Poul Anker Bech, 2007
Reklamer der trækker på danskhed og natur
18. Arla Lærkevang
https://www.youtube.com/watch?v=MRliWLqLuR8
19. DSB (med Thomas Blachman)
https://www.youtube.com/watch?v=3W6OHTxP86E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Krimi-genren

Formål
I forløbet skal eleverne opnå kendskab til krimigenrens træk og virkemidler. I forløbet arbejdes desuden med kendetegn ved romantismen og Blichers noveller. I forløbet indgår dramatiseringen af "Præsten i Vejlbye", som klassen ser i Fredericia Teater.

Læste tekster:
Anna Grue: Tavshed er guld (novelle)
Folketeatret: Forestillingen "Præsten i Vejlby", baseret på novellen af St.St. Blicher
Christian Winther: Skriftestolen (novelle)
DR: Rejseholdet (2000), sæson 1, afsnit 1, tv-serie

Teoretisk materiale om krimigenren:
Stefan Brockhoff: Kriminalromanens ti bud
Pernille Fjalland: Hvorfor læser vi krimier, 2007
Karsten Wind Meyhoff: Krimi-mani - underholdning og fordomme, 2007
Arne Dahl: Uddrag af forelæsning om kriminallitteratur, 2003
Uddrag om romantisme fra i-bogen Litteraturhistorien på langs og på tværs af Barbara Kjær-Hansen, Systime 2020 (2 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 (Nytårs)Taler

Taler, retorik og argumentation

Indhold
Opbygge teoretisk begrebsapparat til arbejdet med taler samt kendskab til talen som genre. I forløbet indgår nytårstaler af kongen og statsministeren samt alternative nytårstaler og andre taler. Der indgår desuden skriftligt arbejde og mundtlighed i arbejdet med egen tale og analyse af taler.
Formål:
- opnå kendskab til taler og særligt nytårstalen som genre; med træk fra lejlighedstalen og den politiske tale.
- opnå kendskab til den traditionelle nytårstale og den alternative.
- Opnå kendskab til appelformer og retorikkens virkemidler og brugen af dem i taler
- Repetition af diskursanalyse og anvendelse af diskursanalyse i analysen af taler

Teoretisk materiale:
Udleveret materiale om appelformer og retoriske virkemidler (3 sider)
Udleveret materiale om Nytårstalen som genre af Leena Hastrup og fra Håndbog til dansk (2 sider)
Artikel: Karen Bomholt: Fra skåltale for fædrelandet til opsang til danskerne, dr.dk 30.12.2024

Taler:
Kongens nytårstale 2025
Statsministerens nytårstale 2026
Nytårstale fra Hus forbi 2026
Apachas nytårstale, sendt i Deadline, DR, 01.januar 2026
Uddrag af Tessas nytårstale i Deadline 2021
Uddrag af Søren Brostrøms nytårstale med tolkning, DR3 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Selvet og samfundet

Formål
I forløbet undersøger vi hvordan tekster belyser forholdet mellem individ og samfund: hvordan individet finder sin plads i samfundet og forholdet mellem individ og omgivelser. Derudover skal eleverne opnå kendskab til to spor i litteraturen: realisme og modernisme. Herunder naturalisme og ekspressionisme samt konfrontationsmodernisme og postmodernisme. Moderne lyrik og realistiske fortællinger. Vi læser kanonforfattere og nyere forfatter og undersøger desuden autofiktion som tendens i nyere litteratur.

H C Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren, Den grimme Ælling
Henrik Pontoppidan; Ørneflugt, Ane-Mette
Martin Andersen Nexø; Lønningsdag. En idyl. (novelle)
Tom Kristensen; Det blomstrende Slagsmaal (digt), Angst (digt), uddrag af romanen Hærværk
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (digt)
Peter Seeberg: Patienten (novelle)

Autofiktion, uddrag fra følgende værker fra nyeste tid
Fine Gråbøl: Ungeenheden, 2021
Caspar Eric: Nye balancer, 2023
Kristina Stoltz: Vild, 2025
Eva Tind. Min Kim, 2024
Daniel Dalgaard: Vulkanø, 2024

Teoretisk materiale:
Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard. Ibog, Systime 2026 (5 sider)
Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller: Eventyr i dansk. Fra folkeeventyr til fantasy. Systime 2005, (8 sider om eventyrgenrens udvikling)
Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, ibog, Systime 2026, afsnit om romantik, moderne gennembrud, folkelige gennembrud, socialrealisme, tidlig modernisme og ekspressionisme, konfrontationsmodernisme og autofiktion i nyeste tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer