Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Kate Marvig Ravn
|
|
Hold
|
2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1: Alkoholkulturen i Danmark
Alkoholkulturen i Danmark
FORMÅL:
I forløbet undersøger vi, hvordan danske unges forhold til alkohol fremstilles i forskellige medier, og hvordan forskellige fremstillinger i fakta og fiktion afspejler alkoholkulturens påvirkning af unge?
Dette undersøges gennem analyse af forskellige typer af tekster: Faktatekster (dokumentar, debatindlæg og kampagnefilm) og fiktionstekster (film, noveller og digte).
Som en del af forløbet indgår deltagelse i Trygfonden og Kræftens Bekæmpelses LOMMEFILM-projekt: Drik mindre, oplev mere!
Forløbet afsluttes med en individuel skriftlig aflevering.
MATERIALE:
VÆRK # 1: “Børn på druk” (dokumentarserie, afsnit 1 - TV2, 30.10.2023)
VÆRK # 2: Thomas Vinterberg: "Druk" (film, 2020)
Debatartikel:
- Noa Haimoff & Morten Høeberg Mortensen: ”Organisationer tvivler på effekt af nye alkoholregler”. TV2, 14. november 2023
Fiktionstekster:
- Tom Kristensen: "Det blomstrende Slagsmaal" (1920) (KANON)
- Klaus Rifbjerg: "Værtshus" (1956) (KANON)
- Dan Turèll: "Min første brandert" (1976)
- Jan Sonnergaard: “Blackout” (2003)
- Laura Ringo: "Kunsten at glemme" (2022) (NYESTE TID)
Reklamefilm;
- Carlsberg: "The Danish Way" (https://www.youtube.com/watch?v=jEKLwFdntPs)
- Udvalgte oplysnings- og informationskampagner fra Kræftens Bekæmpelse om alkohol (2019-2022)
Teori:
- "Dokumentar-kompendium" - uddrag fra Dorte Granild & Mette Wolfhagen: "DOX". Lindhardt & Ringhof 2016 (side 16-26 + 33-44)
- "Kampagne-kompendium" - uddrag fra Henning Bøtner Hansen & Maria Rebekka Holm Andersen: "De korte medieformater". Systime 2019 (side 109-127)
- "Retorik og argumentation-kompendium" (udarbejdet af KR)
Omfang: 31 sider + levende billeder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2: Nytårstalen som retorisk fænomen
Formål:
- Viden om, hvad der kendetegner en god tale - særligt fokus på lejlighedstalen
- indsigt i, hvordan kommunikationssituationen har indflydelse på talens udforming og fremførelse - særligt fokus på afsender-modtager-forholdet
Teori:
- Ciceros pentagram
- Appelformer
- Stilistiske grundbegreber (figurer og troper)
Tekster:
- Dronningens nytårstale, 31.12.2023
- Statsministerens nytårstale, 1.1.2024
- Amina Elmis nytårstale 30.12.2023 (Information)
- Maj My Midtgaard Humaidans nytårstale 1.1.2024 (DR2, Deadline)
- Michael Schøts nytårstale 1.1.2024 (YouTube)
- Niels Frid-Nielsens nytårstale 2.1.2024 (Altinget)
Omfang: 39 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3: Social ulighed i Velfærdsdanmark
Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men klassebegrebet har længe haft ry for at være noget, der hører fortiden til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men der er stadig stor forskel på provins og by.
I dette forløb skal vi undersøge, hvordan der i nyere litteratur, medier og sprog sættes fokus på social ulighed i det danske samfund.
Faglige mål: I skal kunne
– vise indblik i sprogets funktion og variation, bl.a. dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i forskellige medier
– vise kendskab til og forholde jer reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde jer kritisk og analytisk til information i forskellige medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Kernestof: litterært fokus
– teksterne læses i en kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst
– vi arbejder metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning og kreative arbejdsprocesser.
Kernestof: sprogligt fokus
– vi arbejder metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikations-situationen, appelformer og argumentation.
Kernestof: mediefokus
– vi arbejder metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.
Tekster
- Kristian Bang Foss: uddrag af romanen “Frank vender hjem”, 2010
- Kaspar Colling Nielsen: ‟Opgangen” fra novellesamlingen “Mount København”, 2010
- Yahya Hassan: "Ghettoguide", 2013 (digt)
- Morten Pape: uddrag af romanen “Planen”, 2015
- Uddrag fra "På røven i Nakskov" (TV2, 2015 - dokumentarserie)
- Uddrag fra "Barndom på bistand" (DR2, 2016 - dokumentarserie)
- Tessa: "Blæstegnen", 2020 (sangtekst)
- Glenn Bech: uddrag af digtsamlingen “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, 2022
- Thomas Korsgaard: "Spørg mig hvorfor solen skinner". Fra novellesamlingen “Snydt ud af næsen”, 2024
VÆRK # 3: "Prinsesser fra Blokken" (reportageserie, afsnit 1, drtv, 2017)
VÆRK # 4: Selvvalgt roman
- Kristian Bang Foss: "Døden kører Audi", 2012
- Jens VIlstrup: "Opland", 2014
- Malte Tellerup: "Hedeselskabet", 2020
- Thomas Korsgaard: "Man skulle nok have været der", 2021
- Stine Askov: "Nøjsomheden", 2022
- Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen: "Au pair", 2022
- Sara Rahmeh: "Betonhjerter", 2023
Supplerende stof (baggrundsstof/teori)
- Uddrag fra Anita Nell Bech Albertsen, Dorthe Hedegaard Mikkelsen og Ditte Eberth Timmermann: “Oppe og nede. På social sightseeing i Velfærdsdanmark”, Dlf, 2023
Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering.
Omfang: 39 sider + ca. 250 siders roman + levende billeder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4: Køn og kønsroller fra 1800 til i dag
Dansk-historie-forløb: Køn og kønsroller fra 1800 til i dag.
Formål
I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie (DHO’en).
Som optakt til DHO’en gennemføres et obligatorisk forløb i dansk og historie (da-hi-forløbet) med vægt på fordybelse i et historisk emne samt fokus på udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene.
I da-hi-forløbet indgår et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Forløbet har et omfang på minimum 10 timer (mindst 7 moduler) i hvert fag. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Du skal præsentere din opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation.
Flerfaglige mål
I da-hi-forløbet har danskfaget særligt fokus på:
- tekstlæsning i en historisk sammenhæng
- faglig formidling
- danskfagets identitet og metode.
Indhold
Vi arbejder med problemformuleringen: "Hvordan karakteriseres udviklingen af kvinders politiske rettigheder fra 1850’erne til i dag? Og hvordan fremstilles køn og kønsroller i dansk litteratur og medier fra 1800 til i dag?"
Danskfaglige tekster
- Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830)
- Herman Bang: ”Foran Alteret” (1880) (KANON)
- Amalie Skram: uddrag af romanen “Constance Ring” (1885)
- Klaus Rifbjerg: “Nygift” (1956) (KANON)
- Dorrit Willumsen: “Komplikation” (1965)
- Vita Andersen: “Aftenerne var næsten de værste” (1977)
- Adda Djørup: “Der er ingen ende på Paris” (2015)
Stationsmateriale:
- Jens Rosendal: “Du kom med alt det, der var dig”, 1981
- Uddrag fra dokumentaren "Statsministeren Helle Thorning- Schmidt" (TV2, 2024).
- Emil Bærentzen: “Familiebillede”, 1827
- Wilhelm Bendz: “Familien Waagepetersen”, 1830
- Wilhelm Marstrand: “Familien Waagepetersen”, 1836
- Albert Kühler: “Oberst Paulsens familie”, 1838
- Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard: Uddrag af "Nynnes dagbog" (2000)
- Mikkel Kristensen: uddrag af “Debatten om værnepligt for kvinder er atter blusset op. Her er, hvad du skal vide”. In: Information, 28. januar 2024 (uddrag)
I forbindelse med forløbet indgår et obligatorisk skriftlighedsforløb med fokus på:
- Den gode indledning
- At skrive med den røde tråd
- Opgaveteknik og -formalia
Omfang: 48 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5: Nyhedsformidling
Klimajournalistik
Problemstilling
Klodens varmeste sted har netop sat en ny verdensrekord. I den californiske Death Valley er der blevet registreret en vanvittig middeltemperatur på intet mindre end 42,5 grader for juli måned, og i løbet af sommeren afløste den ene varmerekord den anden.
Det ved vi, fordi disse klimakatastrofer på skift ryddede forsiderne og de gule breaking-bjælker i såvel de trykte som de digitale nyhedsmedier.
Men dækkes klimakrisen på den rigtige måde i medierne? Er der risiko for, at vi - i stedet for at handle på problemet - bliver skræmte og måske ligefrem giver op?
I dette forløb om nyhedsformidling skal vi se på, hvordan nogle medier forsøger at imødegå den fremherskende nyhedstræthed ved at fokusere på konstruktiv journalistik i stedet for traditionel katastrofejournalistik.
I skal i grupper udarbejde en konstruktivt vinklet artikel i forbindelse med klimafolkemødet i Middelfart.
Formål. I skal kunne
- udtrykke jer præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
- analysere og vurdere primært ikke-fiktive teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
- demonstrere kendskab til og forholde jer reflekterende og ansvarligt til det moderne mediebillede og omverden, samt medvirke aktivt i et demokratisk samfund
- udvikle jeres kreative og innovative evner og kritiske sans og bidrage til udvikling og forandring
Faglige mål:
- kendskab til de tradtionelle nyhedsgenrer og nyhedskriterier (AVISK) samt forskellige kildetyper
- kendskab til kriterierne og værdierne for konstruktiv journalistik (FINT)
- viden om forskellige kompositionsprincipper for journalistiske genrer, herunder nyhedstrekanten, objektivitet og vinkling
- bevidsthed om sprogets virkning i forskellige teksttyper gennem analyse af journalistiske tekster
- kritisk-analytisk sans i arbejdet med medietekster
Materiale:
- Materiale fra https://event.wellcome.biz/RoS_Otleu
- Sebastian Mernild (Professor): “Fire ting du skal vide om klimaet”
Læserbreve med klimaholdning
- Ole Madsen: "Noget om oksekød, som vi jo holder af...". I: Herning Folkeblad, 27.4.2024.
- Hans Peder From: "Klimakrise?". I: Randersidag, 5.3.2024.
- Thorbjørn Jacobsen: "Det danske klima-bluff". I: Dagbladet Holstebro-Struer, 21.7.2023.
- Caroline Bessermann: "Nej, Thomas Danielsen: Billige metrobilletter er ikke problemet med transporten". I: DGUB, 18.2.2024.
- Jørgen S. Søndergaard: "Send alle 18-årige i samfundstjeneste for at arbejde for en bæredygtig udvikling". I: Information, 28.6.2022.
- Jesper Rossen Hansen: "Tøjproduktion bør reguleres med en mærkeordning på klimaskadeligt tøj". I: Information, 24.2.2023.
- Lene Bang: "Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima". I: Randersidag, 1.4.2024.
Komparativ analyse af kritisk journalistisk og konstruktiv journalistisk artikel:
- Marie Sæhl: “Trusler afdækket i ny klimabibel fra FN: 4 måder, klimaforandringerne rammer os på”. dr.dk, 28. feb 2022
- Elisabeth Eskildsen: “Klimarapport er fuld af løsninger: Udledninger kan halveres frem mod 2030”. videnskab.dk, 4.4.2022
Omfang: 17 sider teori + ca. 10 sider artikler
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6: Ungdomslivet i gymnasiet
Vores omgivelser og miljø påvirker os. Som individer bevæger vi os ustandseligt fra rum til rum: fra vores værelse til stuen, fra vores hus til skolen, fra vores land til udlandet. Og hver gang vi skifter rum, gælder der nye regler. Nogle rum er lettere at afkode end andre; nogle har simple regler og konventioner, andre er sværere at navigere i. Nogle steder er man fri, andre steder er man fastlåst.
Gymnasiet er også et sted med egne regler og normer. Det afspejler tidernes skiften, værdier og menneskesyn, men det er altid sin egen verden. Det er denne verden over tid, som vi skal undersøge i dette forløb, som har fokus på ungdomslivet i gymnasiet.
FAGLIGE MÅL. I skal kunne
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i forskellige medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
KERNESTOF
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– kanonforfatter Klaus Rifbjerg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
TEORI
- "I gymnasiet" af Tony Andersen og Ane Sofie V. Stokholm. Dlf, 2023 (side 6-12)
TEKSTER
- Jørgen Leth: ‟Hvad er forbudt her?” (2006)
- Hans Scherfig: af "Det forsømte forår" (1940)
- Klaus Rifbjerg: af "Den kroniske uskyld" (1958) (KANON)
- Dan Turèll: ”Min skoletid” (1980)
- Sofie Riss Endahl: ”Lørdag, Ingrid. Den aften i København” (2018)
- Naiha Khiljee: “12-talspige//hustler (M/K)” (2020)
VÆRK # 5: Jonas Risvig: "KONTRA" (2024 - spillefilm i biografen)
VÆRK # 6: "Alt for kliken" (DRP3 2019, episode 3) (dokumentar)
Omfang: 41 sider + levende billeder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#7: Faglig formidling
Fagligt samspil med matematik
Innovationsforløb om formidling af matematik. I forløbet er der fokus på formidling af et fagligt emne til en bestemt målgruppe. Der indgår et innovativt element, hvor I skal finde på kreative måder at formidle matematik til en bestemt målgruppe.
Formål
- Kendskab til og formidling af matematiske metoder og teorier
- Viden om og forståelse af, hvilken betydning viden om målgruppen har for valg af virkemidler i faglig formidling
- Kendskab til og anvendelse af asymmetrisk kommunikation i faglig formidling
- Udarbejdelse af innovative måder at formidle faglig viden til en bestemt målgruppe
- Kombination af viden fra to fag til at udføre en præsentation af et bestemt produkt
Danskfaglig delmål: I skal kunne
- udtrykke jer præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt og multimodalt
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag
- forholde jer reflekteret til proces og valg af virkemidler i kreativ formidling (metatekst)
I dansk benytter vi:
- kommunikationsmodel
- viden om asymmetrisk kommunikation (kompendium)
- viden om multimodale produkter
Arbejdsformer: Gruppearbejde med fremlæggelser
Produktkrav:
Produktet skal formidle et matematisk emne - et bevis eller beskrivelse af et matematisk emne.
Metateksten skal forholde sig til følgende spørgsmål:
- Hvilke produkt (genre, teksttype) har I valgt? Begrund valget. Hvad kendetegner produktformen? Hvordan kommunikerer produktet budskabet?
- Hvem er afsenderen? Hvad kendetegner afsenderens matematikfaglige viden og kompetencer?
- Hvem er modtageren (adressaten/målgruppen)? Hvad kendetegner modtagerens matematikfaglige viden og kompetencer?
- Gennem hvilket medie (kanal) kommunikeres budskabet? Hvilken effekt har valget af medie/kanal?
- Hvilke virkemidler (sproglige, filmiske, andet) har I anvendt? Begrund valget. Giv et par eksempler. Hvad er effekten af de valgte virkemidler?
Forløbet afsluttes med et mundtligt oplæg, hvor I præsenterer produktet, ideerne bag produktet og overvejelser i forhold til målgruppen. Oplægget må vare 10 minutter.
Omfang: 12 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8: Seksuel ulighed og samtykke
Formål
Danskfaget skal bl.a. bidrage til at udvide jeres dannelseshorisont og perspektiv på verden og jer selv gennem arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
Målet er, at I udvikler jeres kritisk-analytiske kompetencer, således at I kan håndtere livet som medborgere i en demokratisk, digitaliseret og global virkelighed.
Viden om seksualområdets mangfoldighed og dilemmaer er med til at skabe større selv- og omverdensforståelse, og derfor er temaer som seksualitet, køn, krop, rettigheder og samtykke centralt i danskundervisningen.
I dette forløb skal vi arbejde med seksuel ulighed og samtykke. Vi skal arbejde med forskellige teksttyper, bl.a. kortfilm og romanuddrag.
Materiale
- “Mange danskere er i vildrede med samtykke til sex”. Det Kriminalpræventive Råd, 18-09-2023 - https://dkr.dk/nyheder/2023/sep/ny-undersoegelse-mange-danskere-er-i-vildrede-med-samtykke-til-sex%E2%80%AF-
- Axel Honneths anerkendelsesteori
- Lov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2208
- Enighed om indførelse af ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse: https://www.regeringen.dk/media/9975/enighedspapir_rent_pdf.pdf
Tekster:
- Mathias Broe: Tre korte kampagnefilm om samtykke lavet for Ligestillingsministeriet i forbindelse med kampagnen "Sex? Kun med Samtykke" (2020)
- Rikke Frøbert og Asger Kjær: "Natten til lørdag" (ungdomsserie i 3 episoder, DR3, 2019)
- Amalie Skram: uddrag af romanen “Forrådt” (1892)
- Jørgen Leth: uddrag af “Det uperfekte menneske” (2005)
- Christina Hagen: “Klaus” (2009)
- Marie Ulrich: uddrag af romanen “Love Story” (2020)
- Laura Ringo: uddrag af romanen “Grundtvig er død” (2021)
- Eva Aagaard: uddrag af romanen “Jeg vil ikke det her” (2022)
- Sofie Riis Endahl: uddrag af romanen “Vi dør alligevel snart” (2023)
- Ulrikka Gernes: uddrag af romanen En pige forlod værelset (2024)
- David Cano Rosenvold Petersen: "Blåbogstur" (2022 - kortfilm)
Skriftlig aflevering til forløbet:
- Jan Sonnergaard: "Sex" (1997)
- Regine Skotte Ryttov: »Jeg er fucking færdig med at være høflig over for mænd, der kommenterer min krop«. Information, 17.6.2024
- Cecilie Solvei Holmfjord Jonassen: “Hot Teen Couple” (kortfilm, 2023)
Organisering
Forløbet organiseres omkring en række oplæg, hvor eleverne underviser hinanden i én af de litterære tekster. Undervisningen skal indeholde:
- præsentation af tekst og forfatter
- arbejdsopgave, som klassen arbejder med: Personkarakteristik, forholdet mellem personerne, tematik (seksuel ulighed/samtykke), karakteristik af den måde, forholdet beskrives, forfatterens holdning
- opsamling på de vigtigste pointer i arbejdet med teksten.
Forløbet afsluttes med en fælles workshopdag for alle 2g'ere: Dilemmaspil organiseret af organisationen "Levende menneskerettigheder" samt MG's lommefilmprojekt.
Omfang: 38 sider + film
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#9: Den (u)komplicerede kærlighed
Formål:
Forløbet præsenterer forskellige oplevelser af kærligheden fra middelalderen til i dag.
Læreplansmål:
- Tekster før 1700-tallet (folkevise)
- Tekster fra romantik og romantisme
- Tekster fra det moderne gennembrud
- Tekster fra 1900-tallet
- Tekster fra 2000-tallet, herunder de sidste 5 år
- Kanonforfattere (folkevise, Oehlenschläger, Bang, Blixen, Rifbjerg)
- Værklæsning (roman)
- Sproglig karakteristik, litterær analyse, taksonomisk og metodisk bevidsthed
Litteraturhistorie:
- "Brug litteraturhistorien", Systime 2014 (uddrag af side 12-18, 62-100, 102-144, 162-230)
Tekster
- "Ebbe Skammelsøn" (FOLKEVISE)
- Adam Oehlenschläger: "Den Forladte" (1803) (KANON)
- B.S. Ingemann: "Nattevandrerinden" (1813)
- Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838)
- H.C. Andersen: "Kærestefolkene" (1844) (KANON)
- Herman Bang: "Pernille" (1880) (KANON)
- Jens August Schade: "Min unge elskede" (1926)
- Tove Ditlevsen: "De evige tre" (1942)
- Klaus Rifbjerg: "At elske" (1956) (KANON)
- Vita Andersen: "Jeg er forelsket i dag (1977)
- Helle Helle: "To kilometer" (1996)
- Naja Marie Aidt: "Kvinden i baren" (2006)
VÆRK # 7: Tine Høeg: "Tour de chambre" (2021) (roman)
Omfang: 30 sider + 322 siders roman
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10: Kortfilm
Formål:
Dette korte forløb om kortfilm introducerer til kortfilmen som format. Vi skal undersøge kortfilmens DNA og finde ud af, hvad der kendetegner kortfilmens format og fortællestruktur.
Faglige mål: I skal kunne
- gøre rede for, hvad der kendetegner fortællestrukturen i tre forskellige typer af kortfilm: Den klassisk fortællende, slice of life og den eksperimenterende kortfilm.
- anvende relevante filmtekniske begreber og generelle danskfaglige begreber som personkarakteristik, fortællestruktur, komposition og tematik.
Materiale:
- Dorte Granild & Mette Wolfhagen: uddrag af "Shorts", systime 2023 (side 8-21)
Kortfilmens DNA:
- Anders Walter: “Vis mod" (2014, YouTube) - kortfilmen som en lille enhed
- Olly Williams & Phil Sansom: “The Black Hole” (2008, Vimeo) - kortfilmens særlige karakterfremstilling
- Andreas Thaulow: "Pistol" (2016, OFFstream) - kortfilmens særlige slutninger
- Mads Matthiesen: “Dennis” (2007)
Tre typer kortfilm:
- Patrick Vollrath: “The Jacket” (2014, OFFstream) = den klassisk fortællende
- Jonatan Etzler: "I follow you" (2015, YouTube) = slice of life
- Martin de Thurah: "Color me" (2021, Vimeo) = den eksperimenterende
Dybdegående analyse af kortfilm:
- Anders Walther: “Ivalu” (2023)
Omfang: 5 sider + levende billeder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#11: Klimalitteratur
Formål
I dette korte forløb skal I stifte bekendtskab med klimalitteratur som genre – med særligt fokus på økodigte. Forløbet fungerer som optakt til dette års klimafolkemøde i Middelfart, hvor I bl.a. skal opleve en debat om spørgsmålet: ”Giver litteraturen håb for fremtiden?”
Faglige mål: I skal kunne
- forklare, hvad der kendetegner klimalitteratur
- anvende udtrykket "den antropocæne tidsalder"
Materiale
Teori: Uddrag af kapitel 2-4 i ”Klimalitteratur” (red. Thor Gustafsson), Systime 2020.
Tekster:
- Thorkild Bjørnvig: "Basis" (fra "Abeguder. Miljødigte 1975-1980", 1981)
- Morten Søndergaard: "Bourdieu i køkkenhaven" (fra "Hallo - jeg er vejret", 2008)
- Jens Blendstrup: "Dette er det oversvømmede digt" (fra "Hallo - jeg er vejret", 2008)
- Lars Skinnebach: "Jeg har den udsendtes trang" (fra "Øvelser og rituelle tekster", 2011)
- Eske K. Mathiesen: "Havet" (2014)
- Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider" (fra "Digte 2014", 2014)
- Julie Sten-Knudsen: "stranden er hver dag" (fra "spor efter fugle", 2017)
- Silja E.K. Henderson: uddrag af "1,7 tipping point" (2018)
- Rasmus Nikolajsen: "og regnen falder på mig" (fra Informations bogtillæg 4.10.2019)
Omfang: 19 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#12: Modernitet - del 1 (rødder)
Undertitel: Modernitetens rødder
Forløbets del I sætter fokus på det moderne menneske, som det tænkes i oplysningstiden og videreføres i romantikken og ind i det 20. århundrede.
Det er i oplysningstiden, at tillid til menneskets fornuft vækkes, og de første tanker om menneskets selvstændighed tænkes, mens romantikken sætter fokus på menneskets indre liv og indtænker mennesket i et fællesskab, der rækker ud over mennesket selv.
I forløbets del 1 er der fokus på, at oplysningstiden og romantikken ikke blot er modsætninger, men skal ses i sammenhæng. Vi skal derfor ikke kun sætte perioderne op som kontraster, men også undersøge, hvordan oplysningstidens tanker fortsætter ind i romantikken.
Forløbet har primært et litterært perspektiv.
FAGLIGE MÅL: I skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
KERNESTOF
– dansksprogede tekster i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik og romantisme.
– kanonforfatterne Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og Steen St. Blicher.
Teori:
- Peter Jensen m.fl.: "Modernitetens rødder. Dansk litteratur i oplysningstid og romantik 1700-1850". Dansklærerforeningens forlag, 2025 (uddrag af side 5-24, 33-40)
Tekster:
- Ludvig Holberg: uddrag af ”Den politiske kandestøber”, 1722 + opførelse på Odense Teater 25/9 2025 = VÆRK # 8 (SKUESPIL) (KANON)
- Adam Oehlenschläger: ”Morgen-Vandring” (1805) (KANON)
- Emil Aarestrup: "Morgenvandring" (1838)
- N.F.S. Grundtvig: ”Er lyset for de lærde blot” (1839) (KANON)
- Steen St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) (KANON)
Omfang: 42 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb#13: Ny dansk vinyllyrik
Forløb ønsket af klassen
Formål
Vi arbejder med nyere dansk musiklyrik som en moderne form for litteratur og kulturudtryk. Musiktekster kan være både poetiske, samfundskritiske og personlige, og de afspejler ofte aktuelle temaer som identitet, følelser og fællesskab.
Målet er at analysere tekster, undersøge tematikker og perspektivere til samfund, identitet og litterære traditioner.
Faglige mål: I skal kunne
- analysere og fortolke nyere musiktekster som lyrik
- perspektivere musiklyrik til samfundsmæssige og kulturelle forhold
- diskutere genre, stil og virkemidler i moderne lyrik
- arbejde med multimodale tekster (lyd, billede, tekst)
- udvikle egne fortolkninger og formidle dem mundtligt
Indhold
Teorimateriale:
- Mette Ewald og Rikke Taber: “Lyrik - når sproget spiller”. Red. Liselotte Henriksen. Systime, 2016. Uddrag af kapitel 1 og 9.
- Mikkel Guldhammer Sparsø og Mads Rangvid: “Takter til tiden”. DLF, 2017. Uddrag af side 18-39.
Tekster valgt af læreren:
- Bjørn Rasmussen: uddrag af digtsamlingen “Forgabt” (2021)
- Artigeardit og Lamin: “Vi ku’ blive” (2023)
Tekster valgt af klassen:
- Tessa: “Ben” (2019)
- Minds of 99: “Under din sne” (2021), fra Infinity Action (2022)
- Artigeardit: “Længe leve” (2023)
- Benny Jamz: “Rice and Peas”, fra Ny sejr (2023)
- Ukendt Kunstner: “For Livet”, fra Dansktop (2023)
- August Høyen: "Blomster visner" (2023)
- Hans Philip: “Du og jeg”, fra Du og jeg (2024)
- Annika: “Bliv her lidt endnu”, fra AW (2025)
- Artigeardit, Rasmus Seebach: “Sandheden” (2025)
Opgaveformulering
Klassen skal i grupper undervise hinanden i en selvvalgt musiktekst af en nyere dansk kunstner. Teksten analyseres, og analysen formidles på en måde, der engagerer og inspirerer klassen.
Krav til præsentation
- Kort præsentation af kunstneren og konteksten for sangen
- Analyse af tekstens indhold og form, temaer og budskab, sprog og stil og eventuelle samfundsmæssige og/eller kulturelle perspektiver
- Multimodalitet: Hvordan spiller musik, video og/eller performance ind?
Opsamling:
Klassen skaber en digital litteraturhistorisk fremstilling (multimodal wiki), der præsenterer temaer og tendenser i Ny Dansk Vinyllyrik. Fremstillingen skal være informativ, struktureret og sprogligt korrekt, så den kan fungere som en ressource for andre. GAI må anvendes kritisk.
Omfang: 35 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Forløb#14: Modernitet - del 2 (gennembrud)
Undertitel: Modernitetens gennembrud
FAGLIGE MÅL. I skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
KERNESTOF
– dansksprogede tekster læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.
Teori:
- Peter Jensen m.fl.: uddrag af "Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920", Dansklærerforeningens Forlag 2022 (side 6-13, 19-28, 39-44).
- "Øgendahl og de store forfattere" (Pontoppidan: https://www.dr.dk/skole/henrik-pontoppidan, 2019)
TEKSTER
- Georg Brandes: uddrag af "Hovedstrømninger..." (1871)
- H.C. Andersen: ‟Den lille pige med svovlstikkerne” (1846) (KANON)
- Henrik Pontoppidan: “Under Aaget” og “Naadsensbrød” (1885) (KANON)
- Martin Andersen Nexø: ‟Lønningsdag (En idyl)” (1896) (KANON)
- Johannes V. Jensen: ‟På Memphis station” (1906) (KANON)
BILLEDER
- J.Th. Lundbye: Efterårsdag. Hankehøj ved Vallekilde (1847)
- P.S. Krøyer: Fra Burmeister & Wains jernstøberi (1885)
- H.A. Brendekilde: Udslidt (1889)
- Erik Henningsen: Sat ud (1892)
- Erik Henningsen: En såret arbejder (1895)
- Jais Nielsen: Afgang! (1918)
Omfang: 32 sider + 30 minutters video
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Forløb#15: Modernitet - del 3 (sammenbrud)
Undertitel: Modernitetens sammenbrud
Periodelæsning: Mellemkrigstiden
Forløbet sætter fokus på moderniteten, som den udfolder sig i årene 1918-1940. Forløbet kommer omkring væsentlige perspektiver på moderniteten: modernismens særlige sprog, eksistentialisme og forholdet mellem by og natur, individ og samfund.
Forløbet har et litterært perspektiv, og der læses både kanonforfattere og andre stemmer, der udfolder erfaringer med moderniteten. Der læses desuden en digtsamling som værk.
Faglige mål. I skal kunne
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof
– Kanonforfattere: Tom Kristensen
– tekster fra 1900-tallet, herunder modernisme og realisme
Teori:
- Peter Jensen m.fl.: uddrag af "Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968". Dansklærerforeningens forlag, 2025 (side 5-12, 14-18, 22-26, 33-36)
Tekster
- Emil Bønnelycke: "Vesterbrogade", 1918
- Tom Kristensen: ”Nat i Berlin”, 1921 (KANON)
- Otto Gelsted: ”Reklameskibet”, 1923
- Knud Sønderby: af Midt i en jazztid, 1931
- Bodil Bech: ”Skriget”, 1934
- Hans Kirk: “En Plads i Verden” (1931)
- gustaf munch-petersen: “det underste land” (til fannie hurst) (1933).
- Kjeld Abell: af “Melodien der blev væk” (1935).
VÆRK # 8: Rudolf Broby Johansen: "Blod" (1922) DIGTSAMLING
Malerier på forsiden:
Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), To stående modeller, 1927
Jens Sørensen (1887-1953), Aften på Dyrehavsbakken, 1928
Edvard Weie (1879-1943), Dante og Virgil i underverdenen, 1894-1932
Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), Opstilling med hvid kande, appelsin og bog, 1932-1933
Gustaf Munch-Petersen (1912-1938), Den tavse fest, 1935
Edvard Weie (1879-1943), Faun og nymfe, 1940-1941
Omfang: 34 + 25 sider værk
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Forløb#16: Mytemotiver i litteratur og medier
Formål
I dette forløb undersøger vi, hvordan myter fungerer som kulturelle grundfortællinger i litteratur og moderne medier. Myter er ikke bare gamle historier om guder og helte; de er fortællemodeller, symboler og tankestrukturer, der præger vores måde at forstå verden på.
Myter er en slags kulturelt DNA. Når I lærer at genkende dem, får I et skarpere blik for, hvordan både gamle og nye fortællinger former vores forståelse af identitet, fællesskab og værdier. Det gør jer i stand til bedre at kunne navigere i en verden fyldt med fortællinger, der gerne vil påvirke jer.
Faglige mål: I skal kunne:
- analysere og fortolke mytiske træk i tekster i forskellige medier
- forstå myters funktion i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge
- diskutere, hvordan myter bruges i nutidens medielandskab
- arbejde bevidst med fortællestrukturer, symbolik og arketypiske figurer
Undervejs undersøger vi blandt andet:
- Hvad er en myte – og hvorfor overlever den?
- Hvordan bruger litteraturen myter til at sige noget om mennesket og samfundet?
- Hvordan omsætter moderne medier mytiske figurer og fortællinger i fx sport?
- Hvilke myter præger vores samtid – og hvordan kan vi genkende dem?
Forløbet kombinerer klassiske myter, moderne litteratur og aktuelle medietekster. Vi arbejder bl.a. med:
- Antikke myter (Ødipus, Ikaros, Narcissus og Sisyfos)
- Nyere litteratur, der genfortolker myter
- Filmklip, hvor mytiske fortællinger bruges strategisk (med fokus på sport og kendte mediepersoner)
- Teori om myter, arketypiske figurer og narrativer (Roland Barthes)
Produktkrav
I skal i grupper udarbejde et multimodalt produkt, fx en explainer eller et webdok, om emnet indeholdende en danskfaglig analyse af mindst en litterær, sproglig eller mediemæssig tekst fra tekstbasen (mappe på drev).
Faglige krav
- Anvendelse af fagbegreber fra myteteori
- Klar struktur og sammenhængende argumentation
- Kildehenvisninger
Tekster:
- Pär Lagerkvist: “Far og jeg” (1924) (SVENSK)
- Albert Camus: uddrag af "Sisyfos" (1942)
- Peter Seeberg: “Hullet” (1962) (KANON)
- Jørgen Leth: uddrag af dokumentaren "Michael Laudrup" (1993)
- Jørgen Leth: "Vandbærens Triumf. Mont Ventoux, 1994”, fra "Den gule trøje i de høje bjerge" (1995)
- Naja Marie Aidt: “Latter” (1995)
- Klaus Rifbjerg: “Pretty Pictures” (1997) (KANON)
- Christel Wiinblad: “Britney Spears” (2008)
Omfang: 32 sider + dokumentaruddrag
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62780794715",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62780794715",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62780794715"
}