Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Thomsen Løvetofte
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.g grundforløb
Titel 2 Antikkens samfund
Titel 3 Kristne i konflikt med omverdenen
Titel 4 De store revolutioner
Titel 5 Industrialisering
Titel 6 Konspirationsteorier
Titel 7 Kinas historie
Titel 8 Imperialisme og 1. Verdenskrig
Titel 9 2. Verdenskrig og dens følger
Titel 10 Afkolonisering
Titel 11 Europæisk integration og nye konfliktfelter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.g grundforløb

1.g grundforløb består af 2 overordnede temaer, som begge har Danmarkshistorie som omdrejningspunkt.

I det første tema undersøges, hvordan Danmark blev skabt som nation. Vi starter helt tilbage ved de første indvandrere i stenalderen, og undersøger hvordan samfund og levevis gradvist ændrede sig op igennem tiden til og med middelalderen. Der diskuteres løbende, hvornår man kan sige, at Danmark er blevet født som en egentlig nation.

Kernestofområder:
- Danmarks tilblivelse
- Europæisk middelalder

Tekster:
-Årbøger omhandlende Niels Ebbesen (uddrag) (Kompendium til historiefagets metode)
-Folkevisen "Niels Ebbesen"
-Årbog fra St. Bertin (uddrag) 841-866
-Jyske Lovs fortale (1241)
-Skånske Lov (uddrag) - Om hor

Det andet tema afvikles i samarbejde med danskfaget. Formålet med forløbet er at undersøge, hvordan kvindens rolle i det danske samfund har udviklet sig fra 1800-tallet og frem til i dag. Forløbet er opdelt i fem perioder med dertilhørende tekster:

1. 1800-tallet
     -Fra Amalies nyttige Moerskabs-Titner til de danske Damers Tjeneste "EN MODERS BREV TIL SIN DOTTER OVER OEKONOMIEN" (1794)
     -Kilde: ”Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer” i årene 1871-1915
2. 1900-1940
     -Valgreglerne i Grundloven i 1849, 1866 og 1915
     -Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget d. 6. juni 1915.
     -Kvindfolk, bd. 2, s. 27-32 (”Ind med fire-toget”)
     -Hjemmet: "Hustru, der tugtes" (1946)
3. 1945-1970
     -Kilde: ”Beretning om tilværelsen som enlig mor” fra "De enligtstilledes Mødres Krise", udgivet af Socialpolitisk Forening, 1947.
     -Kilde (tabel): ”Levendefødte børn fordelt efter nummer i søskendeflokken” fra Lene Nielsen: "Familiedannelsen i Danmark i 1800-tallet og i 1970'erne". Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1980.
4. 1970-1980
     -Billedmateriale : "Reklame for Lux Sæbe" samt "Kvindelejr på Femø", begge 1974
     -Kilde (tabel): "Antal skilsmisser 1901-1982" fra Jørgen Wedebye: "Befolkningsforhold", 1985
5. 1980-i dag
     -Kilde: Ligestillingsministeriet: "Redegørelse, perspektiv- og handlingsplan 2017"

Eleverne udarbejder i grupper løbende en blog, som inddrager både dansk- og historiefaglige vinkler og materialer.

Kernestofområder:
- dansk demokrati
- industrialisering
- velfærdsstaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens samfund

Forløbet har omhandlet de to centrale samfundsdannelser i antikkens Europa: det gamle Grækenland og Romerriget. Der er arbejdet med udviklingen af den græske civilisation fra de tidlige højkulturer over de græske bystater til de klassiske samfund i Athen og Sparta. Eleverne har undersøgt geografiske, økonomiske og politiske forhold samt fremkomsten af polis-systemet og det athenske demokrati.

Der er gennemført komparative analyser af Athen og Sparta med fokus på styreformer, samfundsstruktur og militær organisering. Desuden er antikkens historiebrug blevet behandlet gennem analyser af udvalgte scener fra filmen "300".

Forløbet har videre behandlet Perserkrigene og Alexander den Stores erobringer som afgørende begivenheder i den græske oldtid.

I anden del af forløbet har eleverne arbejdet med Romerrigets udvikling fra bystat til middelhavsimperium. Der er lagt vægt på den romerske republik, samfundsstrukturen med patriciere og plebejere, republikkens politiske institutioner samt patron-klient-forholdets betydning.

Romerrigets ekspansion er blevet undersøgt gennem arbejdet med de puniske krige og romernes forestillinger om retfærdig krig.

Forløbet har afslutningsvis behandlet overgangen fra republik til kejserdømme, Romerrigets storhedstid og dets gradvise opløsning. Herunder er der arbejdet med årsager til Vestromerrigets fald, kristendommens fremvækst og delingen mellem Vest- og Østromerriget.

Som led i arbejdet med historiebrug og historisk bevidsthed er filmen "Gladiator" blevet analyseret med fokus på forholdet mellem historiske fakta og filmisk fremstilling.

Tekster:
-Film: Zack Snyder: "300" (2006) (uddrag)
-Film: Ridley Scott: "Gladiator" (2000)

Desuden er følgende sider læst i modulerne:
-"Verden før 1914", s. 27-34 & 37-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Kristne i konflikt med omverdenen

Forløbet har behandlet mødet mellem kristne og ikke-kristne kulturer fra middelalderen til den tidlige moderne periode. Der er indledningsvis arbejdet med islams opståen, centrale trosforestillinger samt kalifatets udvikling og betydning. Eleverne har undersøgt årsagerne til islams hurtige udbredelse og arbejdet med forbindelser mellem historiske kalifater og moderne islamistiske bevægelser.

Herefter har fokus været rettet mod korstogene. Eleverne har arbejdet med baggrunden for korstogene, det 1. korstog samt de efterfølgende korstog og deres betydning for relationerne mellem kristne og muslimer. Der er arbejdet med kilder, historiske fremstillinger og kildekritiske problemstillinger knyttet til korstogene.

Som led i arbejdet med historiebrug er filmen "Kingdom of Heaven" blevet analyseret. Der er arbejdet med filmens fremstilling af korstogene, dens historiske korrekthed og dens brug af moderne værdier og problemstillinger i fremstillingen af middelalderens konflikter.

På baggrund af kilder og historiske fremstillinger har eleverne udarbejdet en populærvidenskabelig artikel om korstogene med fokus på historisk formidling, kildeanalyse og argumentation.

I forløbets anden del er der arbejdet med de europæiske opdagelsesrejser og begyndelsen på den globale kolonisering. Fokus har været på Portugals udforskning af Afrikas kyster, etableringen af handelsimperier samt de religiøse, økonomiske og politiske motiver bag ekspansionen.

Derudover har eleverne undersøgt Christopher Columbus’ rejser til Amerika, de spanske erobringer i den nye verden samt konsekvenserne for de oprindelige folk. Der er arbejdet med samtidige kilder, herunder Columbus’ egne beretninger og tekster af Bartolomé de las Casas, med fokus på ophavssituation, tendens, troværdighed og historisk kontekst.

Afslutningsvis er Danmarks rolle som kolonimagt blevet behandlet gennem et forløb om dansk kolonihistorie med fokus på Dansk Vestindien, slavehandel og kolonisering.


Kernestofområder:
-Europæisk middelalder
-Verden udenfor Europa
-Kolonisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De store revolutioner

Forløbet har taget udgangspunkt i to af historiens mest betydningsfulde revolutioner: Den Amerikanske Revolution og Den Franske Revolution. Gennem arbejdet med revolutionerne har eleverne beskæftiget sig med centrale begreber som demokrati, menneskerettigheder, oplysningstid, national identitet, kolonisering og politiske omvæltninger.

Forløbet indledtes med den nordamerikanske kolonikrises baggrund i kolonikrigen mellem England og Frankrig samt de spændinger, der opstod mellem de britiske kolonier og moderlandet. Eleverne arbejdede med årsagerne til kolonisternes løsrivelse, den amerikanske uafhængighedserklæring og USA’s forfatning med særligt fokus på magtens tredeling og oplysningstidens politiske ideer.

Den Franske Revolution blev behandlet med fokus på det feudale stændersamfund, sociale spændinger, økonomiske problemer og oplysningstidens idégrundlag. Eleverne arbejdede med revolutionens forløb fra stænderforsamlingen og Bastillens storm til menneskerettighedserklæringen, oktoberdagene og monarkiets fald.

Der er gennemført kildeanalyser af samtidige kilder, herunder bøndernes klagebreve, revolutionære plakater og øjenvidneberetninger fra oktoberdagene.

Forløbet har desuden behandlet revolutionens radikalisering, rædselsherredømmet og overgangen fra republik til kejserdømme under Napoleon Bonaparte. Eleverne har arbejdet med Napoleons betydning for Frankrig og Europa samt de politiske reaktioner på revolutionen i første halvdel af 1800-tallet.

Kernestofområder:
-Revolutioner og menneskerettigheder
-Dansk demokrati
-National identitet

Tekster:
-"Bøndernes klagebreve". (kilde: P. Goubert & M. Denis: "Les Francais ont la Parole". Paris, 1964.)
-"Falsk plakat fra en Bourgogne-bonde". (Kilde: G. Lefebvre: "The Great Fear og 1789". New York, 1973, s. 213-215.
-af: Paul Thiébault: "Nationalgardist Thiébaults erindringer" (Erindringer om oktoberdagene). 1830.
-"En kvindelig deltagers beretning". (Kilde: P.M. Duhet: Cahiers de Doléances des Femmes en 1789". Paris, 1981, s. 79-81.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Industrialisering

Forløbet har undersøgt industrialiseringen som en af de mest gennemgribende samfundsforandringer i moderne historie. Der er arbejdet med industrialiseringens forudsætninger, udvikling og konsekvenser med særligt fokus på Storbritannien som det første industrialiserede land. Eleverne har beskæftiget sig med centrale faktorer som arbejdskraft, kapital, råvarer, teknologi, markeder og politiske rammevilkår.

Der er arbejdet med industrialiseringens teknologiske gennembrud, herunder tekstilindustriens udvikling, dampmaskinens betydning og transportrevolutionen. Samtidig har eleverne undersøgt samtidens reaktioner på industrialiseringen, blandt andet gennem arbejdet med maskinstormerbevægelsen og debatten om teknologiske fremskridt.

Forløbet har inddraget økonomiske teorier og forklaringer på industrialiseringens gennembrud. Eleverne har arbejdet med merkantilisme, liberalisme og Adam Smiths tanker om markedskræfterne samt forskellige historiske teorier om, hvorfor netop England blev industrialiseringens foregangsland. Herunder er blandt andet perspektiver fra Karl Marx, Max Weber og Rostows udviklingsteori blevet behandlet.

Der er desuden arbejdet med industrialiseringens sociale konsekvenser, herunder urbanisering, arbejdsvilkår, børnearbejde, fattigdom og forbedringer i sundhed og levevilkår. Gennem fotografier af Jacob Riis og Lewis Hine har eleverne analyseret leve- og arbejdsforhold i de voksende industribyer.

Vi har desuden undersøgt Danmarks industrialisering og den særlige danske udviklingsvej, hvor landbruget og andelsbevægelsen spillede en central rolle. Eleverne har undersøgt baggrunden for Danmarks begrænsede industrialisering sammenlignet med Storbritannien og betydningen af andelsbevægelsen for økonomi, demokrati og samfundsudvikling.

Kernestofområder:
-Industrialisering
-Dansk demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Konspirationsteorier

Forløbet har haft fokus på konspirationsteorier som historisk og samfundsmæssigt fænomen. Eleverne har arbejdet med, hvordan konspirationsteorier opstår, spredes og fastholdes, samt hvilke psykologiske, sociale og kulturelle mekanismer der kan bidrage til deres gennemslagskraft. Der er arbejdet med forskellige typer af konspirationsteorier og konspirationsteoretikere samt med begreber som mikroinfluencere, superspredere, prædikanter og forskellige former for systemiske og omfattende konspirationsteorier.

Som cases har eleverne analyseret aktuelle konspirationsteorier om covid-19-vacciner, 5G-netværk og forestillingen om en såkaldt "Deep State". Gennem dokumentarserien "Huxi og konspirationsteorierne" er der arbejdet med konkrete eksempler på konspirationstænkning og med vurderinger af argumentation, beviser og kildegrundlag.

Forløbet har desuden behandlet pseudohistorie og forholdet mellem historisk metode og alternative forklaringer på fortiden.

Eleverne har arbejdet med tekster om usikkerhed i moderne samfund, syndebuksmekanismer og mistillid til institutioner

Der er arbejdet med kildekritiske værktøjer og argumentationsanalyse, herunder Ockhams ragekniv som metode til at vurdere konkurrerende forklaringer. Eleverne har undersøgt, hvordan historiske og samfundsmæssige påstande kan vurderes ud fra dokumentation, sandsynlighed og kildegrundlag.


Yderligere tekster:
-TV2: "Huxi og konspirationsteorierne", afsnit 1 (corona-vacciner) og afsnit 2 (5g-stråling), 2022. Begge afsnit er set i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kinas historie

Forløbet undersøger Kinas historie med hovedfokus på perioden 1911-2025.

Som udgangspunkt introduceres der til Kinas tilblivelse og kejsertiden (kejserdynastier, kejserdømmets fald), samt udviklingen / kampen mellem Guomindang og kommunistpartiet, kommunisternes magtovertagelse i 1949 og overgangen fra republik til folkerepublik.

Herefter undersøges Maos Kina: Den politiske zig-zag-kurs som følge af modsætningen mellem den moderate og den revolutionære fløj af kommunistpartiet med fokus på Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.

Dette efterfølges af Deng Xiaopengs nyfortolkning af kommunismen, inden der afrundes med en betragtning af Kina i nyeste tid som økonomisk, politisk og militær stormagt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Imperialisme og 1. Verdenskrig

Forløbet har undersøgt Europas dominerende position omkring år 1900 med særligt fokus på imperialisme og nationalisme. Eleverne har arbejdet med forskellige forklaringer på den europæiske imperialisme, herunder økonomiske, politiske og ideologiske motiver, samt analyseret samtidens forestillinger om race, civilisation og Vestens rolle i verden.

Der er arbejdet med Storbritannien som den førende kolonimagt og med forskellige samtidige vurderinger af imperialismen. Gennem kildeanalyser har eleverne undersøgt både forsvar for og kritik af imperialismen samt britisk national selvforståelse.

Forløbet har videre behandlet de internationale spændinger, alliancedannelser og konflikter, der førte til udbruddet af 1. Verdenskrig. Eleverne har arbejdet med rivaliseringen mellem stormagterne, imperialismens betydning og spørgsmålet om krigsansvar.

Krigens forløb er blevet behandlet gennem arbejde med skyttegravskrigen, soldateroplevelser og den industrielle krigsførelse. Dokumentarfilm og øjenvidneberetninger har dannet grundlag for analyser af krigens menneskelige og teknologiske konsekvenser.

Der er arbejdet med krigens afslutning, herunder Wilsons 14 punkter, Versaillestraktaten og de forskellige stormagters interesser ved fredsforhandlingerne. Eleverne har analyseret samtidige kilder og diskuteret, hvorvidt fredsslutningen kan betragtes som retfærdig eller som en medvirkende årsag til senere konflikter.


Kernestofområder:
-National identitet
-Imperialisme
-Ideologiernes kamp

Yderligere tekster:
-DR2 dokumentar ”Til våben” (film), 2002.
-af: Jarlen af Cromer: "Modern Egypt; Hvorfor Storbritannien erhvervede Ægypten i 1882", 1908.
-af: Sir Charles Dilke: "Et større Storbritannien", 1868.
-af: Wilfred S. Blunt: "My Diaries 1888-1914, bd. 1 (Storbritanniens imperialistiske skæbne)", 1921.
-James Thomson: "Rule Britannia", 1740.
-Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, overrakt i Beograd den 23. juli 1914.
-Uddrag af Kansler Bethmann-Hollwegs program 9. september 1914.
-"En sønderjydes øjenvidneskildring fra Somme-slaget 1916" (Kilde: www.eurobeast.dk/verdenskrig)
-DR2 dokumentar ”Ud af dødvandet” (film), 2002.
-Præsident Wilsons fredsprogram, 8. jan. 1918. (Kilde: J. Bender og H. K. Gade: "Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig", 1984, s. 9-11)
-Generalfeltmarskal v. Hindenburgs skrivelse 3. oktober 1918 til den tyske rigskansler, Prins Max af Baden ("Den tyske hærledelse giver op")
-Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse for den tyske delegation d. 7. maj 1919. (Kilde: Paul Holt: "Tekster og tal til belysning af verdenshistorien 1900-1938", udg. af Hans Mikael Holt, 1976, s. 4)
-Den tyske repræsentants, grev Brockdorff-Rantzaus, tale i Versailles den 7. maj 1919 (Kilde: Poul Holt: "Tekster og tal til verdenshistorien 1900-1938", udg. af Hans Michael Holt, 1976, s. 48-51)
-Uddrag af fredstraktaten med Tyskland, 28. juni 1919.
-Forhandlingsprotokol fra Wansee-konferencen, 20. jan. 1942. (Kilde: W. Hofer: "Nationalsocialismen", 1963, s. 307-308)
-Yip Harburg: "Brother, Can You Spare a Dime?", 1931. 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd-selv (Holocaust) 30-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 2. Verdenskrig og dens følger

Forløbet indledtes med en undersøgelse af baggrunden for 2. Verdenskrigs udbrud. Eleverne arbejdede med Versaillestraktatens konsekvenser, nazismens ekspansionspolitik, appeasement-politikken, den tysk-sovjetiske pagt og de internationale spændinger, som førte til krigens udbrud i 1939.

Der blev arbejdet med krigens globale karakter, dens ideologiske dimension og dens særlige karakter som total krig. Eleverne undersøgte krigens centrale begivenheder gennem tidslinjearbejde og analyserede blandt andet anvendelsen af atombomberne mod Japan ved hjælp af samtidige kilder og efterfølgende historiske vurderinger.

Danmarks rolle under krigen udgjorde et særligt fokusområde. Her blev samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen og besættelsestidens dilemmaer behandlet gennem film, dokumentarer og kildeanalyser. Filmen "Flammen & Citronen" blev anvendt til at diskutere forholdet mellem historisk virkelighed og filmisk fremstilling samt de moralske dilemmaer, som prægede modstandskampen. Derudover blev spørgsmålet om tyske flygtninge i Danmark og efterkrigstidens håndtering af tidligere fjender behandlet.

I forløbets anden del blev Den Kolde Krig behandlet som en konsekvens af 2. Verdenskrig. Eleverne arbejdede med Europas deling, etableringen af øst- og vestblokken, FN's rolle og udviklingen af et bipolært verdenssystem. Gennem analyser af samtidige kilder blev supermagternes gensidige mistillid og de ideologiske modsætninger mellem kommunisme og kapitalisme undersøgt.

Der blev arbejdet med atomvåbenkapløbet, terrorbalancen og risikoen for atomkrig. Gennem dokumentarer, propagandamateriale og simulationsøvelser undersøgte eleverne konsekvenserne af atomoprustningen og den betydning, som atomvåbnene fik for international politik. Cubakrisen blev behandlet som et centralt eksempel på den kolde krigs konflikter og den gensidige afskrækkelseslogik.


Kernestofområder:
-ideologiernes kamp
-Murens fald

Yderligere tekster:
-af: Mein Kampf: "Om det tyske folks behov for livsrum", 1925.
-Ikke-angrebspagt mellem Tyskland og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, 1939.
-Chamberlain: Tale om appeasement, 3. okt. 1938.
-Winston Churchill: Tale i det britiske Underhus, 5. okt. 1938.
-Truman: "om beslutningen om anvendelse af bomben", 1945. (Kilde: Jens Winther: "Atombomber over Japan", 1974, s. 76-78)
-Arthur Compton: "Forsvar for anvendelsen af atombomben", 1946. (Kilde: Jens Winther: "Atombomber over Japan", 1974, s. 190-195)
-Ole Christian Madsen: "Flammen & Citronen" (film), 2008.
-Kildesæt om Povl Falk-Jensen
-af: Præsident Trumans tale i kongressen, 1947 ("Truman-doktrinen")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Afkolonisering

Forløbet har haft fokus på afkoloniseringen efter 2. Verdenskrig som en central global historisk proces. Der er arbejdet med baggrunden for afkoloniseringen i imperialismen og de europæiske kolonimagters svækkelse efter verdenskrigene. Eleverne har beskæftiget sig med afkoloniseringens forskellige faser og sammenhængen mellem afkolonisering og den kolde krig.

Der er arbejdet med stormagternes forskellige holdninger til kolonispørgsmålet gennem læsning af grundbogsstof og analyse af kilder, herunder den britiske premierminister Harold Macmillans tale Wind of Change.

Forløbet har desuden behandlet Danmark som kolonimagt med særligt fokus på Grønlands historie fra koloni til selvstyre. I den forbindelse har eleverne arbejdet med dokumentaren Flugten fra Grønland, kildekritiske problemstillinger samt aktuelle debatter om Grønlands forhold til Danmark og spørgsmålet om selvstændighed.

Som internationale cases er Indiens selvstændighedsbevægelse under Gandhi og afkoloniseringen af Fransk Indokina blevet behandlet. Herudover har Vietnamkrigen været genstand for et selvstændigt forløb med fokus på årsager, forløb, konsekvenser og begrebet defensiv imperialisme.

Afslutningsvis er Vietnamkrigens kulturelle efterliv blevet undersøgt gennem protestmusik samt filmen Full Metal Jacket (1987), som har dannet grundlag for diskussioner af krigens betydning og erindring.

Tekster:
-Harold MacMillans tale: "Vinden vender", 1960
-Film: DR1 – dokumentaren: "Flugten fra Grønland", 2007. (http://agent.dril.dk/agent/style/gymopen2/?play61496,61497,61498,61509)
-Af: Lotte Schou & Marianne Rostgaard: "Kulturmøder i dansk kolonihistorie", 2010
-Tina Petersen MF ( DF): "SELVSTYRE: Grønland er ikke parat", Fyens Stiftstidende, 30.01.2009
-Anne Knudsen: "Ledende artikel: Velkommen", Weekendavisen, 28.11.2008
-Uddrag af "Vi er ikke længere en koloni!" interview med grønlandske gymnasieelever. Gymnasieskolen nr. 17, 2006.
-Carl Johan Bryld: "Verden efter 1914", s. 207-214. (læst i et modul)
-Stanley Kubrick: "Full Metal Jacket", 1987
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danmark og Grønland 16-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Europæisk integration og nye konfliktfelter

Forløbet har til formål at skabe overblik over udviklingen i Europas samling og de udfordringer, det har ført med sig. Vi har bl.a. fokus på organisationerne OEEC, Vestunionen, Europarådet, EF/EU, EFTA samt NATO. Diskussionen om Tyrkiets mulige optagelse i EU benyttes som case. Denne udvikling perspektiveres til Danmarks internationale placering i de seneste årtier med særligt fokus på Muhammed-krisen.

Kernestofområder:
-Europæisk integration
-Danmarks internationale placering
-Nye grænser og konfliktfelter
-Dansk demokrati

Yderligere tekster:
-Morten Messerschmidt: "Tyrkiet er en fremmed fugl i Europa" (2010) (http://raeson.dk/2010/morten-messerschmidt-fra-bruxellestyrkiet-er-en-fremmed-fugl-i-europa/)
-Film: Vibeke Heide-Jørgensen: "Muhammedkrisen under huden" (2007)
-Film: af: "Akkari og Khader, afsnit 1". DR2, 2014
-Diverse aktuelle artikler om Muhammed-krisen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer