Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Drisdal Hansen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historiens spejl - EKS
Titel 2 Dansk-/historieopgaven Besættelsen
Titel 3 Skotland - et land i Storbritannien med historie
Titel 4 Antikkens samfund - civilisationens vugge
Titel 5 Romerrigets storhed, fald og lange skygge
Titel 6 Ruslands og Sovjetunionens historie
Titel 7 Europa i udbrud 1
Titel 8 Opdagelser, kolonisering, imperialisme
Titel 9 Europa fra industrialisering til tragedie
Titel 10 3b Danmark fra ca 1945 til ca. 2026
Titel 11 Europa og verden efter de store krige

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historiens spejl - EKS

Historiens Spejl - Vikingetid, middelalder og Danmark som nationalstat i perioden ca. 1800-1920

Formålet med forløbet er at blive klogere på Danmarks tilblivelse og vores muligheder for at vide noget om denne proces i vikingetiden og tidlig middelalder.
Forløbet fokuserer samtidig også Danmarks politiske udvikling i perioden ca. 1800-1920. Formålet med dette er at vise, hvordan det moderne Danmark blev skabt og hvilken rolle historiebrug (opfattelser af og fortællinger om Danmarks tidlige historie) spillede i processen med at skabe et moderne samfund og en moderne national bevidsthed - men også i senere epoker.
Forløbet veksler således i fokus mellem 1800- og 1900- tallets Danmark og perioden næsten 1000 år tidligere. Fokus er for den tidlige periodes vedkommende på...
- den tidlige rigsdannelse,
- forskellene på vikingetid og middelalder
- etableringen af det danske kongedømme,
- etableringen af kristendommen og kirken i Danmark,
- den middelalderlige historieskrivning og selvopfattelse
...men altså også hvorledes denne periode blev forstået, fortolket og formidlet i perioden 1800-1920 - en periode i hvilken danskerne spejlede deres egen historie i fortidens og hvor en stærk national bevidsthed forsøgtes fremmet af staten, både den enevældige og den folkestyrede.
For den sene periodes vedkommende er der fokus på...
- enevælden og landboreformerne
- Danmark som kolonimagt og afviklingen af imperiet
- oplysningstanken og skoleloven
- kampen for en "fri forfatning" og grundloven
- konflikterne om hertugdømmerne
- dansk politik, kampen om magten og systemskiftet 1901
- de danske kvinders rolle i samfundet og kampen for stemmeretten.
- vikinger og middelaldersymboler brugt i politisk og national propaganda

Forløbet indledtes med en generel introduktion til faget og øvelser i basal kildekritik, historisk billedanalyse og introduktion til begreber som historiebevidsthed, historiebrug og periodiseringsproblematikker.

Materiale:
- Grubb. U. m.fl: Fokus – Kernestof i Historie 1 ”Danmarks tilblivelse” s. 77-91
- C. Vollmond m.fl. Vinkler på vikingetiden s 6-14, 71-78
- Inge Adriansen: "Nationale Identiteter" i Fokus 2 - kernestof i historie.
- P.Y. Bruunbech: "DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864": https://tidsskrift.dk/radar/article/view/107575/157088
- H. Jørgensen/danmarkshistorien.dk "Mytedrab: Danmark var det første land der ophævede slaveriet"     https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/myte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet
- Chakravarty & Mortensen "De danske kvinders historie" Systime 2014 s. 32-40

Adam af Bremens Krønike om Uppsala
John af Wallingfords Krønike om "danskerdrabet"
Ibn Fadlan: "Òm vikingerne i Rus"
Knud d. Helliges Gavebrev
Uddrag af Ælnoths Krønike om Knud d. Hellige
O. Lehmanns Tale til bønderne på Falster
C. Plougs tale om kvinders valgret

"Nationalsange"
"Der er et yndigt land"
"Kong Christian Stod ved Højen Mast"
"I Danmark er jeg født"
"Danmark" (Shu-bi-dua)
"Gi' mig Danmark tilbage" (Natasja)

Film:
- Vikings (sæson 1, afsnit 8 "Sacrifice)
- Om togter: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/minidokumentar-vikingernes-togter-kort-fortalt#!/
- "Vores verdensarv -Monumenterne i Jelling" (DR)
- "Mennesket i middelalderen, Tro" (DR)
- "Historien om Danmark" (DR) Afsnit 4, 7, 8, 9 og 10 (uddrag).
- 1864 trailer - youtube
- "Miniforedrag kolonihistorie" danmarkshistorien.dk: https://www.youtube.com/watch?v=en_-5G-xMBY
- "Stat og samfund" (danmarkshistorien.dk) om Danmark 1814-1914: https://www.youtube.com/watch?v=PB5riwIeUf0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk-/historieopgaven Besættelsen

I forløbet (der bygger videre på arbejdet med Danmarks historie i 1800-tallet) kommer der stadig mere fokus på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er fokus på de forskellige grupperingers og partiers syn på hvordan det op gennem 1800-tallet stadig mindre Danmark bedst kunne overleve og forsvares i det 20.århundrede. Der fokuseres på forholdene før, under og efter 1. verdenskrig. Den danske politik overfor Tyskland før og efter nazisternes magtovertagelse og på besættelsen af Danmark. I behandlingen af besættelsestiden er der fokus på samarbejdspolitikken og dennes sammenbrud, ligesom der er fokus på at granske motiverne hos de danske, der gik ind i modstandsarbejdet og de der ikke gjorde - samt de der søgte et mere aktivt samarbejde med tyskerne i form af f.eks frivillig militærtjeneste på østfronten.
Endelig behandledes Retsopgøret, spørgsmålet og debatten om de tyske flygtninge og spørgsmål om mindre pæne sider af besættelsens og modstandens historie i et forsøg på at følge og forstå den danske "Vergangenheitsbewältigung" og fortælling om "os" under besættelsen.  

Materiale:
- Frederiksen. Danmark - besat og befriet. Gyldendal 2000. s. 6-16, 22-32.
- Frederiksen m. fl. Grundbog til Danmarkshistorie. Systime 2023  Kapitel 8
- Afsnittet "Besættelsestiden 1940-1945" i Rasmussen, Larsen og Lavtsen Danmarks Historie i det 20. og 21. århunderede Lindhardt og Ringhof 2014. i https://docs.google.com/document/d/1IwK-z_r86sEOSD0lnDdQmLeZ5NpJl6zIwQwYcWO3OMo/edit

Lykkegaard, A.M. ”Danmark undgik 1. verdenskrig med udenrigspolitisk snilde” Videnskab.dk 2014 https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-undgik-1-verdenskrig-med-udenrigspolitisk-snilde/

Blüdnikow, B. ”Et katastrofalt dårligt afsnit af DRs danmarkshistorie” Berlingske 7/10 2017 https://www.berlingske.dk/serieanmeldelser/et-katastrofalt-daarligt-afsnit-af-drs-danmarkshistorie

Hardis, A. ”Erik Scaveniusvej” Weekendavisen 31/10, 2019 https://www.weekendavisen.dk/2019-44/samfund/erik-scaveniusvej

Sofie Lene Bak: "Befrielsen, retsopgøret og dødsstraffens genindførelse"  ://emu.dk/stx/historie/befrielsen/retsopgoeret-og-doedsstraffens-genindfoerelse

Tyskere på flugt - flygtningelejren i Oksbøl 1945-1949
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tyskere-paa-flugt-flygtningelejren-i-oksboel-1945-49


Dokumentar
DR ”Store Danskere - Erik Scavenius”

DR Historien om Danmark afsnit 9 og 10  

Når befrielsen kommer | Trailer | 2023

DRTV - Hævnens time (om dødsstraffens genindførelse i 1945)

Hitlers tyske flygtninge: https://www.youtube.com/watch?v=_fSb0EyNXbs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skotland - et land i Storbritannien med historie

Forløbet gennemførtes som optakt til klassens studietur til Edinburgh i September 2024.
Der var fokus på skotsk historie fra de tidligste tider indtil år ca 1800. I det omfang helt aktuel skotsk/britisk historie har været inddraget, har det primært været med fokus på historiebrug; hvordan har politiske og nationale bevægelser mm. fortiet, skildret, forklaret og brugt begivenheder i skotsk historie til at opnå mål i deres nutid. Her har spørgsmålet om skotsk uafhængighed og partiet SNP og dets modstandere været centralt.
Der er blevet læst en del engelsksproget tekst og set mange film i forløbet - sidstnævnte var genstand for elevpræsentationer.

- Skotland i oldtiden, forskelle mellem romersk og ikke romersk Britannien - Hadrians mur..
- De mange invasioners betydning for England og anderledes betydning for Skotland (romere, angel-saksere, normanner)
- Vikingernes sandsynlige betydning for samlingen af Skotland og England
- Normannerne og de skotske uafhængighedskrige i 12-1300-tallet
- Reformationen og dens forskellige betydning i England og Skotland
- Dronningerne Elizabeth 1. Mary og indførelsen af dobbeltmonarkiet under James 1/6.
- De engelske borgerkrige, The Restoration og The Gloriuos Revolution
- De skotske oprør i 1700-tallet og forbindelserne til katolicismen og Frankrig
- Darien-affæren og The Act of Union i 1707
- Den skotske oplysningstid og Skotland i det britiske imperium.

Materiale:

Film:
Forskellige elever så og præsenterede forskellige film:
- Brave (Disney)
- Braveheart
- Robert the Bruce
- Outlaw King
- Stone of Destiny (2008)
- Mary, Queen of Scots (2018)


Artikler:
https://www.spectator.co.uk/article/the-subversion-of-history-education-in-scotland/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens samfund - civilisationens vugge

Et kort forløb om de tidligste civilisationer (Mesopotamien og Ægypten) og antikkens Hellas.

Centralt i forløbet er:
- Forudsætninger for urbanisering, specialisering og fremkomsten af skrift og centraladministration i et rige
- Religiøse forestillinger og forestillinger om historien og mennesket i de tidlige civilisationer
- Amarnarevolutionen i Ægypten og dens mulige betydning for andre antikke samfund.
- bystaten og diskussionen om de forskellige styreformer i det antikke Hellas
- Perserkrigene og de peloponnesiske krige samt deres betydning for den hellenske civilisation
- hellenismens betydning for antikkens verden
- forskellene mellem Athen og Sparta og senere epokers og samfunds dyrkelse af idealerne fra disse klassiske forbilleder




Materiale:
Frederiksen P. Vores verdenshistorie s. 14-85 (aka "Antiksider 2y")
E. Kühle. Hvorfra Hvorhen Hvorfor Gyldendal 1998 s. 21-32
J. Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne: Kildetekster:
- "Om spartanernes opdragelse",
- "Den gamle oligark",
- "Perikles Gravtale"
- "Thukydid om borgerkrigen"
-  Hammurabis Lov
BBC dokumentar Civilisation -  Da vi flyttede sammen'
BBC dokumentar Civilisation - De gamle grækere

I forbindelse med forløbet besøgte klassen også Glyptotekets udstilling  "Amarna" i april 2023.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerrigets storhed, fald og lange skygge

Et forløb om romerriget - om dets betydning i antikken og dets betydning for eftertiden. Vi søger årsagerne til Romerrigets storhed i romernes egne myter om byens og rigets grundlæggelse og vækst og i arkæologiens og historiefagets forklaringer. Romerske forestillinger om det gode liv, den gode borger og søger efter forskelle og ligheder mellem romernes forestillinger og nutidens:

Centrale begreber og spørgsmål:

- den romerske republiks opbygning og indretning
- republikkens krise og overgangen til kejserdømmet
- den romerske imperialisme og pax romana
- ægteskab og kønsroller i romerriget i det 1. århundrede
- årsagerne til romerrigets fald
- romerrigets betydning for eftertiden

Materiale:
Aa bay kilder til romerrigets historie: Augustus formelle og reelle stilling ("Res gestae" og "Tacitus om Augustus")

J Carlsen. Romerrigets historie, Systime 2015.
kap. 5  "Det evige Rom"
kap 3   "Brød og skuespil"
Kildeteksterne: Seneca om badeanlæg, Tacitus om udviklingen i Britannien, Ælius Aristides "Om romerrigets fortrin"  

Frederiksen m. fl: Grundbog til historie, kildeteksterne:
Perikles Gravtale, Den gamle Oligark, Cato som slaveholder og Drabet på Pedanius Secundus

Kompendium om Kvinders forhold og ægteskab i romerriget

M Helleberg: ”Gladiator – filmfejl med mening” i P.O.V-International 9/7 2018 https://pov.international/gladiator-filmfejl-med-mening/

Smitt & Vollmond Verdens Historie 1 – fra klassisk til førmoderne tid L&R 2017 s. 52-56.


Dokumentaerer (i uddrag)
BBC dokumentar Civilisation - De gamle grækere
BBC dokumentar Civilisation - Dydens Republik
BBC dokumentar Civilisation - Det romerske imperium

BBC: "Revolution" Om Tiberius Gracchus

Film: R. Scott (2000) Gladiator
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ruslands og Sovjetunionens historie

I forløbet er det primære fokus på det 20. og 21. århundredes historie. Dog indeholder forløbet også i de første moduler et rids over de foregående små 1000 års historie, som behandles med hovedfokus på hvordan disse forstås, fortolkes og bruges i det 20. og 21. århundrede. I den forbindelse trækkes der særligt tråde til krigen i Ukraine.
I behandlingen af USSRs historie er der fokus på den marxistisk-leninistiske ideologi og historiefortolkning, Lenins og Stalins visioner og midler i skabelsen af det nye samfund og menneske. Diskussionerne om tvangskollektiviseringen som folkemord. USSRs 2. verdenskrig og diskussionerne om dens begyndelse og formål. Den kolde krig og USSRs rolle i Østeuropa og verden. Reformerne efter Stalins død. Den økonomiske udvikling. Gorbatjovs reformer og USSRs undergang. Ruslands rolle i verden i 1990'erne. Diskussionerne om udviklingen i det russiske samfund og i russisk politik under Putin.

Centrale begivenheder
- Rus-rigets etablering
- Den mongolske invasion
- Russisk ekspansion og imperialisme
- Livegenskabets afskaffelse og landbrugsreformer under zarstyret.
- Rusland i 1. verdenskrig
- Den russiske revolution
- Stalins reformer og tvangskollektiviseringen (holodomor)
- USSR og 2. verdenskrig. Myter og realiteter
- Den kolde krig og den sovjetiske sfære
- USSRs opløsning
- Den indenrigspolitiske udvikling i det nye Rusland
- Russisk selvforståelse og omverdensforståelse siden USSRs sammenbrud

Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, Systime. Side 59-68, 73-78.
Nedergaard, Peter. Rusland – politik, økonomi og samfund, Columbus (2015). S.16--31, 35-43, 50-52, 95-99, 105-106
Jensen, Poul Steiner; Møller, Karsten Jakob. Rusland – nye og gamle fortællinger. Systime. Kapitel 1, Kapitel 3, Kapitel 5, Kapitel 6
http://soviethistory.msu.edu/

Kildetekster brugt i miniopgave (Alle i https://docs.google.com/document/d/1AYR_vtjnRK7qY8Z5pLpeJF1JT2QErhtU/edit):

Tekst 1: https://www.his2rie.dk/kildetekster/den-russiske-revolution/tekst-15/
Tekst 2: https://www.his2rie.dk/kildetekster/den-russiske-revolution/tekst-18/
Tekst 3.: https://www.his2rie.dk/kildetekster/den-russiske-revolution/tekst-36/
Tekst 4: Uddrag af Kulavig, Erik: Den Russiske Revolution 1917 - et folks tragiske kamp for frihed Gyldendal 2010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Europa i udbrud 1

I forløbet er der fokus på europæisk middelalder, på religionens ændrede rolle i 1000 og 1100-tallet og på korstogene. Undervejs kommer vi også kort ind på islams foregående opståen og udbredelse som religion og på udviklingen i forholdet mellem de to religioner.
Der indgik en kort skriftlig opgave i forløbet: “At skrive om korstogene - en linegang i et minefelt”, hvor eleverne skulle formidle korstogenes historie til børn og kommentere på hvordan forskellige grupper med forskellig baggrund og historiesyn i samfundet og debatten sandsynligvis ville modtage deres fremstilling. I forlængelse af arbejdet med opgaven var der fokus på korstogene og på forskellige historieopfattelser og narrativers betydning for forholdet mellem den muslimske og den kristne verden i dag.

Centrale spørgsmål:
- Hvordan levede flertallet af menneskene i middelalderens Europa?
- Hvad troede middelalderens europæere på (kirkebyggerier, pilgrimsruter, relikvier, helgener...)?
- Hvordan fungerede de europæiske feudalsamfund?
- Hvilken rolle spillede kirken i middelalderens Europa?
- Hvilke konflikter var der mellem gejstlig og verdslig magt i middelalderens Europa?
- Hvordan udviklede forholdet sig mellem den kristne og den muslimske verden?
- Hvad foregik der under korstogene - hvordan huskes korstogene og hvilken betydning har de for moderne mennesker i forskellige dele af verden?


Materiale:
Arbejdsdokument:
https://docs.google.com/document/d/1BHZRpCm5BHeJi3tDrbtmuyUsGpOg7sy2-pgI_AFMUQg/edit#

Bryld, C. J. Verden før 1914 kapitel 3 og 4
Piil, M. & Rosenløv J. Korstogene. Frydenlund 2015 - forord

Kildetekster (i arbejdsdokumentet):
Umars Pagt
Den franske konge som lensherre
Karikaturer/tegninger fra reformationens Tyskland.

Lille skriftlig opgave om korstogene

Dokumentarer/filmklip:
Mennesket i middelalderen - Tro (DR/CFU)
Hellig krig - Korstogene 1 (DR/CFU)
https://www.youtube.com/watch?v=VSjezPJL9LU
Dokumentaren Luther – revolutionær mod sin vilje (CFU).
DR: Pest over Europa (2).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opdagelser, kolonisering, imperialisme

Europa i udbrud: Opdagelser, kolonisering, imperialisme ca 1450-1900.

I forløbet arbejdes der primært med de  store opdagelser, koloniseringen og de store revolutioners - herunder den industrielles - betydning for skabelsen af den moderne verden. Der arbejdes også med forskellen på udviklingen fra kolonisering til imperialisme. Der vil være særligt fokus på faktorer, som kan forklare men også give anledning til at diskutere om, hvorfor og hvordan Europa har skilt sig ud i perioden 1450-1900. Der er fokus på  
-drivkræfter bag og forudsætninger for de europæiske opdagelsesrejser
- kultursammenstød og økonomiske og politiske konsekvenser for "opdagere" såvel som "opdagede".
- den forskellige udvikling i de koloniserede områder som resultat af såvel naturforhold som forskellige koloniseringsstrategier
- forskellene på den tidlige kolonisering og den senere imperialisme.  

Undervejs i forløbet præsenteres og diskuteres forskellige hypoteser om årsagerne til den europæiske dominans over den øvrige verden i perioden, Først og fremmest Jared Diamonds. "Våben hvede og stål" Niall Fergusons "Civilisation - er vesten en saga blot?" og Lenins teori og imperialismen.

Undervejs berøres også Danmarks rolle som kolonimagt.

Afslutningsvis var der også fokus på afkoloniseringsprocessen og på hvilke, muligheder, incitamenter og prioriteringer som kom til at forme mange af de nye selvstændige staters forsøg på at skabe såvel sig selv og som en relevant rolle til sig selv i det globale samfund.

Vigtige spørgsmål:
- Hvilke muligheder og udfordringer var der ofte forbundet med afkoloniseringen og etableringen af nye nationalstater
- Hvilken rolle spillede den kolde krig i udviklingslandene - og hvordan ændrede den kolde krig på forholdene udenfor den kolde krigs kerneområde.
- Hvordan har forskellige nye stater forsøgt at opbygge nationale identiteter - og med hvilke konsekvenser

Materiale:

- C.J. Bryld Verden før 1914 s. 123-237
- Ulrik Grubb m.fl: Overblik – verdenshistorie i korte træk s. 68-75
- Pico della Mirandola "om menneskets værdighed" (Europa i opbrud)
-. Duarte Pacheco Perreira: "Om Vasco Da Gama"  (Europa i opbrud)
- Et eksamenslignende materialesæt om renæssance og reformation: https://docs.google.com/document/d/1flo3Xx9uavDhq7X6V2hieU7VGhBMOfFuVw1DIpWqfRM/edit

- Arbejdsdokumentet "Spansk Amerika i 3b (3)"

Ohrt, T: De store opdagelser s.
F Madsen: Aztekerne og den spanske erobring
R Engelbreth Larsen: Anbefaling: Apocalypto

- Frederiksen, P. Vores Verdens Historie 3 s. 146-175

Artikler: "Afhængighedsteori" på https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/u-lande-i-lande/afhaengighedsteorier/

Film:
Gibson: Apocalypto (uddrag)

Dokumentarer:
Ejendomsretten - om koloniseringen af Nord og Sydamerika og dens konsekvenser (Niall Ferguson/DR/CFU)
Arbejdsetikken" Niall Ferguson/DR/CFU)
"Konkurrence" Niall Ferguson
J. Diamond: "Våben hvede og stål - Store erobringer" (om koloniseringen af Amerika 1500-tallet)
"Våben hvede og stål - til troperne" om koloniseringen af Afrika (1800-tallet).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Europa fra industrialisering til tragedie

Et oversigtsforløb over europæisk historie fra ca 1800-1945 med tråde til nutidens verden.
Der er fokus på
- industrialiserings-, konkurrence og imperialismeproblematikker i begyndelsen i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet.
- ideologiernes kamp
- første verdenskrigs årsager og konsekvenser
- mellemkrigstidens totalitære samfund og deres tiltrækningskraft
- 2. verdenskrig og dens betydning for den moderne verden

Centrale spørgsmål:

- Hvordan ændrede industrialiseringen livet for menneskene i de industrialiserede og de ikke-industrialiserede samfund?
- Hvilke sociale, økonomiske og politiske forandringsprocesser skete med industrialiseringen?
- Hvorfor omtaler mange historikere europæernes ageren udenfor Europa i denne periode som imperialisme. Hvad er anderledes ift. i de foregående århundreder?
- Hvordan ændrede de mange teknologiske forandringer økonomi og levevilkår i årtierne inden 1. verdenskrig?
- Hvorfor kom 1. verdenskrig? Og hvorfor blev den som den gjorde?
- Hvordan afsluttedes 1. verdenskrig - og var en 2. verdenskrig en uundgåelig følge af dette?
- Hvad kendetegnede de nye samfundstyper og ideologier fra mellemkrigstiden - kommunismen, fascismen og nazismen.
- Hvilken betydning havde USSR og kominterns aktiviteter i det øvrige Europa
- Hvordan og hvorfor kom nazisterne til magten i Tyskland?
- Hvorfor bryder 2. verdenskrig ud? Og hvorfor går den som den gør?
- Hvordan kan vi forstå og forklare 2. verdenskrigs folkemord og brutalitet?
- Hvordan forvalter Tyskland og sejrherrerne mindet om og verden efter 2. verdenskrig.

Industrialiseringen og imperialismen var temaer som primært dækkedes gennem undervisningsseancer planlagt og gennemført af eleverne i dokumentet https://docs.google.com/document/d/1HYwD1bQJqN8KsqUprdZg-bTXmXlTEiQFRLkjuufzHxY/edit?tab=t.0


Materiale::
P. Frederiksen Vores Verdens Historie 3 s. 16-124
Smitt & Vollmond Fra moderne til nyeste tid. L&R ,2015 s. 54-91
Bryld, C.J. Den russiske revolution og Sovjetunionen (2009) s. 87-97 og Tekst 12, 13, 24 og 37 og billederne s. 59 og 60
Frederiksen, P. Det tredje rige fællesskab og forbrydelse.......
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 3b Danmark fra ca 1945 til ca. 2026

I forløbet om Danmarks historie er der fokus på fire temaer
- forsvar og sikkerhed - fra NATO-medlemsskabet over fodnotepolitikken og til den aktivistiske udenrigspolitik.

- velstandsstigning og velfærdsstat - udbygningen i 1960'erne og 1970'erne,1970'ernes krise og dens betydning for den senere økonomiske politik og debatten om velfærdsstaten i de følgende årtier.

- Danmark i Europa og EU - fra den forbeholdne holdning over indmeldelsesafstemningen , dramaet i '92-'92 og forbeholdene.

- Danmark som indvandringsland - fra gæstearbejdere til flygtningekrise og ny politik.

I det korte forløb er der fokus på arbejdet med eksamenslignende materialesæt og på hvordan, man opstiller og besvarer problemformuleringer på baggrund af disse.


Materiale:

Frederiksen Vores Danmarkshistorie Columbus, 2025 s. 237-285

Michael B. Pedersen. Danmark under den kolde krig Frydenlund Kildetekst 2 og 10
https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/

Udvalgte tegninger fra Hertel H. Bo Bojesens Danmarkshistorie. Gyldendal 1994

Danmarks statistik: 65 år i tal: https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19228

Danmark og EF - husstandsomdelt avis 1972 ? https://www.yumpu.com/no/document/read/18386371/husstandsomdelt-ef-avis-maj-1972-dr

John Mogensen. Danmarks jord (1972)
Sebastian: Danmark - dum og dejlig (1979)




Spørgsmål:
- Hvordan og hvorfor skabtes den moderne velfærdsstat?
- Hvordan har debatten om velfærdsstaten og statens rolle i samfundet udviklet sig?
- Hvordan har Danmark navigeret sig helskindet gennem det dramatiske 20. århundrede?
- Hvorfor blev Danmark besat og hvilken betydning fik besættelsen for samfundet?
- Hvordan agerede Danmark under den kolde krig?
- Hvorfor blev Danmark medlem af EF/EU
- Hvordan har Danmark ageret i EU og hvorfor?
- Hvornår og hvordan blev indvandring en faktor i det danske samfund
- Hvordan har indvandringsspørgsmålet præget dansk politik, kultur og økonomi.



Artikler:
Berlingske, Leder 24/10 2017: ”Man tager omhyggeligt sigte på den ene fod”  https://www.berlingske.dk/ledere/man-tager-omhyggeligt-sigte-pa-den-ene-fod
Blüdnikow, B. ”Et katastrofalt dårligt afsnit af DRs Danmarkshistorie” (14/10 2017) https://www.berlingske.dk/serieanmeldelser/et-katastrofalt-daarligt-afsnit-af-drs-danmarkshistorie
Bøge , Henrik Guldborg: ”Man kan altså ikke klandre »Historien om Danmark« for at føre socialdemokratisk propaganda” i Berlingske Tidende 21/10 2017 https://www.berlingske.dk/kommentatorer/man-kan-altsaa-ikke-klandre-historien-om-danmark-for-at-foere-socialdemokratisk
A Hardis: Erik Scaveniusvej Weekendavisen 31/10 2019

Film:
”Vores mand i Amerika” (2021)

Dokumentarer (alle tilgået gennem cfu):
DR "Kampen om indvandringen afsnit 1 - Verdens mest menneskevenlige lov"
DR "Kampen om indvandringen afsnit 3 - Oprøret på vestegnen
DR "Kampen om indvandringen afsnit 5 - Dørmanden
DR "Historien om Danmark afsnit 8 og 9"
DR "Der er noget galt i Danmark - Morten Messerschmidt - Det store bedrag" (om EF-afstemningen i 1972).
DR "Store danskere - Erik Scavenius"
DR "Danmark under den kolde krig - Russerne kommer"
DR "Husker du - kvinderne i 1970'erne


Små oplæg om ;

Indfødsretsprøven, 2005-

Historiekanonen, 2006-

Historiekanon 1-29

Integrationsdebat og nye love i Danmark i 00'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Europa og verden efter de store krige

I forløbet fokuseres på etableringen af den verdensorden, som opstod efter verdenskrigene og som stadig på mange måder sætter rammen for international politik, Der er fokus på:
- etableringen af internationale og overnationale fora og organer og deres formål
- den kolde krig og dens betydning for den internationale verdensorden.
- den kolde krigs afslutning og den nye virkelighed efter denne
- europæisk integration
- historiefortolkninger og deres betydning for udvalgte staters ageren i international politik - med særligt fokus på Tyskland.

Materialer:
P. Frederiksen Vores Verdes Historie 3 s. 125-132, 202-223
Dokumentarer:
Moskva 1984” - om livet i Moskva for en dansk journalist og om den sidste del af den kolde krig.
“1950” Europa i det 20 århundrede (hollandsk) - om forsoning i Europa og skabelsen af det samarbejde som er blevet til det moderne EU.

Fokus 2 Europæisk integration
Vollmond og Smith Verdens Historie 2 . Lindhardt og Ringhoff s  128-145
Frederiksen, P. Vores Verdenshistorie s. 131-38
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer