Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ida Hvenegård Tolstrup, René Buus Bundgaard
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse
Titel 2 2. KØN - DHO forløb
Titel 3 3. Antikken
Titel 4 4. Afrika
Titel 5 5. De store revolutioner
Titel 6 6. Industrialiseringen
Titel 7 7. Ideologiernes kamp-med fokus på den kolde krig
Titel 8 8.Holocaust
Titel 9 9. Danmarks udenrigspolitisk placering
Titel 10 Det moderne Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse

Overbliksforløb over Danmarks tilblivelse med særligt fokus på Danmarks etablering som stat. Forløbet omhandler vikingetidens begyndende statsdannelse, kristendommens indførelse og det generelle liv under vikingetiden i Danmark. Vi har diskuteret årsagerne til at vikingerne drog ud i verden, samt hvordan de lykkedes med ekspeditionerne.

Perioder i fokus er Vikingetiden, samt dansk nationalisme i 1800-tallet. I den forbindelse har vi også diskuteret periodisering og hvordan vi definerer vikingetiden i DK.

Der indgår analysearbejde med kilder, samt redegørende og analytiske skriveøvelser.

Kernestof:
Danmarks tilblivelse
Nationalisme i 1800-tallet

Af faglige mål fokuseres der særligt på at eleverne skal kunne:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
Ibn Fadlan https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
At-Tartusschi https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby
Palle Lauring. Vikingerne (1973). Udgivet i Arendse og Johnny Thiedecke: De danske vikinger. Pantheon, 2003. s.29 - 32
Niels Lund. Samfundet i vikingetid og middelalder 800-1500. (1980) Udgivet i Arendse og Johnny Thiedecke: De danske vikinger. Pantheon, 2003. s.29 - 32
Widukind om Haralds overgang til kristendommen. Poul Steiner Jensen, Grundbog til Danmarkshistorien, side 44.
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. Poul Steiner Jensen, Grundbog til Danmarkshistorien, side 44.
Den angelsaksiske krønike https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954
Adam Oehlenschläger - Guldhornene (1802). Nationalmuseet. Vinkler på Vikingetiden, side 9.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 2. KØN - DHO forløb

I dette forløb har vi haft særligt fokus på kønsroller i Danmark og hvordan de har udviklet sig i tiden 1849-2024. Forløbet afvikles i samarbejde med danskfaget. Fokuspunkterne har været således:
Moduler
1. Opstart – Grundloven
2. 1800-tallet – Dansk kvindesamfund og Sædelighedsfejden
- Kilde: ”Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer” i årene 1871-1915
3. 1900-1950 – Kvinders stemmeret
- Valgreglerne i Grundloven i 1849, 1866 og 1915
- Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget d. 6. juni 1915
- Kvindfolk, bd. 2, s. 27-32 (”Ind med fire-toget”)
- Hjemmet: "Hustru, der tugtes" (1946)
4. 1900-1950 – Kvinder under 2. verdenskrig – Sprogøpigerne
6. 1970-1980 – Rødstrømpebevægelsen
- Billedmateriale: "Reklame for Lux Sæbe" samt "Kvindelejr på Femø", begge 1974
- Kilde (tabel): "Antal skilsmisser 1901-1982" fra Jørgen Wedebye: "Befolkningsforhold", 1985
7. Ligestillingsministeriet
- Kilde: Ligestillingsministeriet: "Redegørelse, perspektiv- og handlingsplan 2021"
8. Incels

Kernestofområder:
- Dansk demokrati
- Industrialiseringen
- Velfærdsstaten

Materialer:
Kühle, Ebbe. Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 191-194.
Fokus 2: Kernestof i historie – Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007 s. 117-118.
Det gamle Danmark 800-1890: udviklingslinier og tendenser, Munksgaard, 1983, uddrag fra s. 330-335.
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
http://www.kvinfo.dk/side/1042/
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
”Far – hvad er fred” – Fortællinger fra Befrielsen. Materiale udarbejdet af Museerne i Fredericia.
https://www.visitnyborg.dk/nyborg/planlaeg-din-tur/pigehjemmet-paa-sprogoe-gdk935700
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/historiker-tusindvis-af-piger-blev-stemplet-som-tyskertoeser-efter-krigen
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/video-en-tur-i-luftgyngerne-og-hun-var-stemplet-som-tyskerpige
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/forelskelsen-der-forfulgte-hende-en-tyskerpiges-historie
https://www.youtube.com/watch?v=PPtFzrvu2do (Kvindehjemmet på Sprogø)
https://www.youtube.com/watch?v=fefZMyoHH60 (Journal 5305)
https://www.forsorgshistorien.dk/upl/website/studerende/Sprog.pdf
https://www.leksikon.org/art.php?n=2196 (Rødstrømpebevægelsen)
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-incel_295395
https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3909671 (Dokumentar om Andrew Tate)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/jomfruer-drab-og-krav-om-sex-saadan-voksede-kvindehadsk-incel-kultur-frem#!/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Antikken

I dette forløb arbejder vi med de to store samfundsdannelser i antikkens Europa, nemlig det gamle Grækenland (ca. 1600-300 f.kr.) og Romerriget (ca. 753 f.kr. - 476 e.kr.).
Kernestofområder:
- Antikkens samfund og opbygning, med fokus på religion, politik og samfundets betydning for eftertiden.
- Historiebrug i bøger og film og analyse heraf.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
- Familielove og børneavl i Sparta. Xenofon (ukendt årstal)
- Film: Zack Snyder: "300" (2006)
- Cato om godsejerens opgaver, Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, og http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Cato/De_Agricultura/A*.html (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Varro om slaver i landbruget. Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, s. 59-60 (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Ulpian om retsbeskyttelse af slaver. Kilde: Ditlev Tamm, Retshistorie, Romerret og europæisk retsudvikling, 1991, her efter B. Christensen og Chr.. G. Tortzen, Romersk Antologi, Tusculanum 2006, s. 272-273. (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Augustus' politiske testamente, år 14.
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 (hedder "Fokuspunkt - forklaringer på forandringer" på modulet)
- Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986 (hedder "Fokuspunkt - forklaringer på forandringer" på modulet)
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017 (hedder "Fokuspunkt - forklaringer på forandringer" på modulet)  
Eksamenssæt som øvelse
Kilde 1: Kort over Romerriget under Augustus’ styre 31 f.v.t. – 14 e.v.t. https://www.worldhistory.org/uploads/images/4334.jpg?v=1621960202
Kilde 2: Augustus: Res gestae (kap. 1-3 og 34-35). Fra: Rudi Thomsen: Det augustæiske principat (Gyldendal 1963), s. 11 og 20. Oversat af R. Thomsen.
Kilde 3: Billede af statuen: ”Augustus Prima Porta”. https://da.wikipedia.org/wiki/Augustus#/media/File:Statue-Augustus.jpg
Kilde 4: Tacitus, Vurdering af Augustus’ styre i Thomsen. Fra: Rudi Thomsen: Det au-gustæiske principat, Gyldendal 1963, s. 33-34.
Kilde 5: Tacitus om romanisering af britannerne. Fra: Kim Beck Danielsen m.fl. i Fokus 1. Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007, s. 58.
Kilde 6: Michael Doyle, En definition på imperialisme. (1986). Fra: Peter Frederiksen i Kil-der til Vores Verdenshistorie, Forlaget Columbus 2022, s. 45.

Andre materialer:
Sandheden om Athens demokrati. DR kultur. 2011.
https://www.youtube.com/watch?v=qwFAtvkoNfU (epic battles of the persian wars)
https://www.youtube.com/watch?v=tL5i4qwmnHM (popular misconceptions about ancient rome)
https://www.youtube.com/watch?v=ODI1VOOoey0 (The brothers Gracchi - How republics fall)
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU (den romerske republiks politiske system)
https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA (kildekritik)
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU (romerrigets opbygning)
https://www.youtube.com/watch?v=-Ocpi3fZyWk (why the roman republic collapsed)
Uddrag af dokumentar "Ondskabens ansigter - Benito Mussolini". DR kultur. 2018.
https://quizlet.com/635612302/antikken-flash-cards/ (Antikken begreber)

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime; sider: 9-34, 37-66
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Afrika

Forløbet har til formål at styrke elevernes viden om verden udenfor Europa og Vesten, og i forbindelse med deres studietur til Ghana, deres kendskab til Ghanas historie.
Det faglige omdrejningspunkt i forløbet er mødet mellem sorte og hvide fra 1400-tallet og op til i dag – ofte set med en dansk vinkel. Emnemæssigt berøres den første kontakt i 1400-tallet, slavehandlen i 1700-tallet, imperialismen, koloniseringen, og afkoloniseringen. Hermed nævnes også apartheid, udviklingsbistand samt vanskelighederne ved demokrati, nationsopbygning og udvikling.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien


Kilder:
Satirebillede - Berlinkonferencen 1885. https://berlin-guide.dk/index.php/component/content/article?id=700:afrika-i-berlin
Uddrag - Rudyard Kipling: Hvid Mands Byrde. Oversat af Tom Kristensen. I: Rudyard Kipling: Digte. Oversat af Tom Kristensen, Kai Friis Møller og Valdemar Rørdam. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag, 1938. s. 173.
Uddrag - Charles W. Boyd (Red.): Mr. Chamberlain's Speeches. Volumen II. Houghton Mifflin Company, 1914. s. 5. Oversat af Birte Annette Nørregaard.
Uddrag -  V. I. Lenin: Udvalgte værker. Bind 6. Forlaget Tiden, 1947.
H. Jenssen-Tusch: Skandinaver i Congo - svenske, norske og danske Mænds og Kvinders virksomhed i Den Uafhængige Congostat. Gyldendal. 1902-05. s. 144-45.
Kilde 1: ERNST SCHIMMELMANNS BREV AF 18. JUNI 1791 OM SLAVEHANDELEN
Breve fra Dansk Guinea - Paul Iserts brev om slavernes vilkår, 1786
Al-Bakris beskrivelse af Ghanariget (1068)
Kenneth David Kaunda om de sortes ret til selvstændighed (1960)
Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni (1960)
Selvstændighedsceremonien i Congo - Baudoin. (1960)
Tabel over Den congolesiske befolkning, 1960
Congo fristat propaganda (1906)
Statue af Leopold d. 2 i Belgien (2020)
Skolebøger om racer https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/farlige-forestillinger/racisme

Kernestof:
Morten Hilligsø Munk. Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide. Systime 2016.
Marianne Rostgaard og Lotte Schou – Kulturmøder i dansk kolonihistorie. 2010. Gyldendal.

Supplerende materiale:
- https://www.youtube.com/watch?v=PzF88HBlAHY (A brief history of the scramble for Africa)
- https://en.wikipedia.org/wiki/Trans-Saharan_slave_trade
- https://da.wikipedia.org/wiki/Trekantshandel  
- https://en.unesco.org/silkroad/silkroad-interactive-map
- Racismens historie (2) - DR KULTUR. 2013. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=racismens%20historie&orderby=title&SearchID=53ff89ba-77df-4684-afd9-72edd6c50678&index=5
- Historien om Danmark. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
- Danmarks tabte paradis. DR2. 2017. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=2&pageSize=6&search=slavehandel&orderby=title&SearchID=d386632a-f422-4288-bc8a-6ca7ea8c7740&index=2
- Danmarks sorte samvittighed (E01). En sort hvide historie. DK4. 2017
- Filmen "Viften" (2023). Instruktør Frederikke Aspöck.
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/viften-4
- Danmark i troperne (6). DR. 1962. https://www.dr.dk/bonanza/serie/702/dka/72281/danmark-i-troperne-6
- Peter Thygesen og Finn Rasmussen. Afrika - fortid og fremtid. 2016. Columbus.
- https://www.youtube.com/watch?v=TMY0iTcspNA&t=915s (faces of Africa - Kwame Nkrumah)
- https://www.humanisme.dk/artikler/art01006.php (den hvide mands byrde og Tintin i Congo)
- https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=den%20hvide%20konge&orderby=title&SearchID=49f9f56c-5942-4bbd-a3a5-3cf5f40306e1&index=1 (den hvide konge. DR2. 2005)
- Sangen Nkosi sikelel' iAfrika ("Gud velsigne Afrika"). ANC. https://www.youtube.com/watch?v=MkyHN1_28q0
- Soweto uprising changed South Africa's political landscape | Latest World News | WION. https://www.youtube.com/watch?v=olITV9xCpqs&t=19s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. De store revolutioner

I dette forløb arbejdes med to af historiens store revolutioner, nemlig Den Amerikanske Revolution og Den Franske Revolution. Desuden undersøger vi nogle af de centrale begreber, som forbindes med disse revolutioner, som bl.a. menneskerettigheder, demokrati, national identitet, oplysning og kolonisering.

Kernestofområder:
-Revolutioner og menneskerettigheder
-Dansk demokrati
-National identitet

Kilder:
-"Bøndernes klagebreve". (kilde: P. Goubert & M. Denis: "Les Francais ont la Parole". Paris, 1964.)
-"Falsk plakat fra en Bourgogne-bonde". (Kilde: G. Lefebvre: "The Great Fear og 1789". New York,
1973, s. 213-215.
-af: Paul Thiébault: "Nationalgardist Thiébaults erindringer" (Erindringer om oktoberdagene). 1830.
-"En kvindelig deltagers beretning". (Kilde: P.M. Duhet: Cahiers de Doléances des Femmes en 1789".
Paris, 1981, s. 79-81.
- 'Den franske menneskerettighedserklæring' i Kiøbenhavnske Tidender, 4. og 11. september 1789
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776
- Billede af angrebet på Kongressen (2021) https://www.voanews.com/a/usa_three-percenters-militia-members-charged-us-capitol-attack/6206871.html



Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime. Side 176-177, 205-220, 228-237
https://www.youtube.com/watch?v=pR7_66XHU-4 (Revolutioner og den amerikanske revolution)
https://quizlet.com/660377995/de-store-revolutioner-begreber-flash-cards/ (begreber)
https://www.youtube.com/watch?v=ikg-IdMYlWA (Den franske revolution)

Arbejdsformer
• kreativ fremlæggelse ved brug af videoer.
• arbejde innovativt med at lave et spil inden for et underemne af de store revolutioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Industrialiseringen

Forløbets formål er at introducere eleverne for den industrielle revolution i hhv. England, Tyskland, USA og Danmark. Der er fokus på de forskellige teknologiske udviklinger og deres betydning for landenes industrielle udvikling, og dermed også de samfundsmæssige forandringer som følge af urbaniseringen. Vi har i høj grad diskuteret arbejdernes arbejdsforhold og levevilkår - hvor vi blandt andet har sammenlignet livet på landet, med livet i byerne. Vi har desuden også diskuteret industrialiseringens betydning for den efterfølgende periode.

I dansk perspektiv har vi snakket om andelsbevægelser, Louis Pio, samt Forfatningskampen fra 1866-1901.

Kernestof: industrialisering, arbejderbevægelser, demokrati, socialisme, kapitalisme, marxisme, liberalisme.

Faglige mål:
• arbejde selvstændigt med forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk
• få kendskab til datidens syn på sammenhængen mellem bolig, fattigdom og sygdom og relatere det til nutidens viden herom.
• arbejde med formidling og taksonomiske niveauer


Kilder:
- Arnold Toynbee: lectures on the industrial revolution in England (1884)
- Charles Babbage: on the economy of machinery and manufacture (1832)
- Eric Hobsbawm: the age of revolution (1977)
- Engells og Marx: det kommunistiske manifest (1848)
- Adam Smith: the wealth of nations (1776)
- Opråb fra arbejderne ved Pullman-fabrikken (1894) / Pullmans svar til arbejderne (1894)
- Maleri "Udslidt". H.A. Brendekilde. 1889
- Billeder fra Lewis Hines i New York (1908-1909) https://www.youtube.com/watch?v=YPw4jTDKYbg
- Maalet er fuldt! Louis Pio (1872). https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%22Maalet_er_fuldt!%22_2._maj_1872
- Lipton’s teas reklame (ca 1890’erne). https://www.alamy.com/stock-photo-1890s-uk-liptons-magazine-advert

Supplerende materiale:
- US Railroad History Map 1830 - 1990s https://www.youtube.com/watch?v=a8lX5A2q-Eo
- Podcast - Industrialisation in the USA https://www.youtube.com/watch?v=AxIYL0rDfKI
- https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-28-trumps-krav-paa-groenland-kan-ses-paa-et-maleri-fra-1872-haevder-amerikansk-medie

Bryld, Carl-Johan. Side 241-249, 252-280.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Ideologiernes kamp-med fokus på den kolde krig

Om forløbet
I dette forløb har der særligt været fokus på årsagerne til, at Den Kolde Krig opstod, og på spørgsmålet om, hvem der bar ansvaret. Der er blandt andet blevet arbejdet med perioden fra 1945 og de efterfølgende år. Eleverne har beskæftiget sig med Jalta- og Potsdamkonferencerne, Truman-doktrinen, Marshallhjælpen, Berlinblokaden samt oprettelsen af NATO og Warszawapagten.
Et andet fokusområde har været årsagerne til Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Mere specifikt er der blevet arbejdet med perestrojka, glasnost samt indgroede svagheder i det sovjetiske system og i økonomien. Der er i forløbet arbejdet med følgende centrale spørgsmål

- Hvem bærer ansvaret for at vi fik en kold krig
- Hvorfor udviklede den kolde krig sig aldrig til en ”varm krig”
- Hvad førte til Sovjetunionens sammenbrud
- Hvordan påvirkede Gorbatjovs nye politik Sovjetunionens og Østeuropas udvikling

Kernestof
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Den kolde krig

Litteratur
Verden efter 1914, 3 udg. s. 108-115, 149-161, 165-178, 291--304
Fra kold krig til globalisering, s. 161-165

Kilder
Ophævelse af Breznev Doktrinen, 1989
Gorbatjov om perestrojka, 1987
Trumans tale til kongressen, 1947

Faglige mål
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8.Holocaust

Om forløbet

I dette forløb er der startet ud med at se nærmere på situationen i Tyskland efter den nazistiske magtovertagelse. Det er blevet arbejdet med emner som nazismens ideologi (racisme, antisemitisme og socialdarwinisme), Jødeforfølgelserne i Tyskland 1933–1939 (Jøde-lovene, Nürenberg-loven, krystalnatten) Indoktrineringen af de tyske ungdom, nazistiske propaganda, Anden Verdenskrig og den efterfølgende radikalisering af jødepolitikken, Wannsee-konferencen, Holocaust som industrialiseret folkedrab, gerningsmændenes motiver. Centrale spørgsmål der er blevet er:

- Hvordan almindelige mænd kunne blive massemordere, samt hvilke sociale og psykologiske mekanismer, der spillede ind
- Hvordan nazityskland forsøgte at ekskludere jøderne fra det tyske samfund
- Hvad nazisternes overordnede mål med jødepolitikken var fra 1933 til krigens udbrud
- Hvordan udviklingen fra diskrimination til voldelig forfølgelse lagde fundamentet for Holocaust
- Hvordan krigens udbrud og invasionerne i Polen og Sovjetunionen ændrede karakteren af jødeforfølgelserne, og hvorfor dette markerede et afgørende vendepunkt mod systematiske massedrab.

Kernestof
- Holocaust og andre folkedrab

Faglige mål
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden




Kilder
En tysk skolepiges syn på jøderne.
Antisemitisk billedbog.
Selvbiografisk skildring, 1934 – Hvorfor stemte jeg på Hitler
Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene.
SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec - Gerstein-rapporten.
Posen talen 1943 - Himmler om den svære beslutning

Litteratur
Propagandaens fjendebilleder
Krystalnatten | folkedrab.dk
Endlösung - de bagvedliggende faktorer. Folkmord.dk.
Histoireportalen. Kap 1-5, 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Danmarks udenrigspolitisk placering

Danmarks udenrigspolitiske placering
Forløbet har haft fokus på udviklingen i Danmarks udenrigspolitiske placering fra nederlaget i 1864 til Danmarks rolle i det internationale samarbejde i slutningen af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede. Undervisningen har undersøgt, hvordan skiftende internationale magtforhold, krige, ideologiske konflikter og nye former for samarbejde har påvirket dansk udenrigspolitik. Særlige emner der er blevet samt fokus på er udenrigspolitisk i 1930erné, samarbejdspolitikken, indtrædelse i NATO, fodnotepolitikken, en ny udenrigspolitiske virkelighed efter 1989 og nye muligheder, aktivisme vs tilpasning, dualisme, Danmark i internationale operationer i 1990’erne og 2000’erne.  

Centrale problemstillinger har været:
• Hvordan påvirkede nederlaget i 1864 Danmarks udenrigspolitiske strategi og selvforståelse?
• Hvordan balancerede Danmark mellem stormagter i perioder med konflikt og krig?
• Hvilke kontinuiteter og brud kan der identificeres i dansk udenrigspolitik?
• Hvordan ændrede Danmarks internationale rolle sig med NATO-medlandsskab, og ophøret af Den Kolde Krig?

Kernestof
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering

Faglige mål
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid

Litteratur
Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, 1. udg. 2012, Gyldendal. s. 135-150
Global Politik,, s. 194-201

Kilder
Optagelsen i NATO. Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949)
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 200
Per Stig Møller - 2003. Fokus 3Kilde 3 - s. 153-154
Anders Fogh Rasmussen 2003 - Hvad skal det nytte  (s. 158-159)
Mogens Lykketoft - Fogh dyrker falsk aktivisme (s. 160-161)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne Kina

I dette forløb har fokus været på undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år.

Forløbet er startet ud med kort at se de politiske og sociale omvæltninger Kina oplevede i perioden fra 1911-1949, og hvordan det ændrede det kinesiske samfund. Derefter er der blevet set nærmere på KKP´ største og mest radikale forandring af det kinesiske samfund i perioden 1949-1966. Var det den politiske forandring, den økonomiske forandring eller den kulturelle forandring af samfundet, som ændrede Kina mest?

Dernæst er der set nærmere på kulturrevolutionen, hvor der bl.a. er blevet anvendt forskelligt kildemateriale, for at opnå indsigt I, hvad der skete i Kina under Kulturrevolutionen. Herefter er der set nærmere på de økonomiske reformer under Deng Xiaopeng, herunder "socialisme med kinesiske særtræk. Endvidere er der blevet set nærmere på det Massakren på den Himmelske Fredplads.

Der er afslutningsvis blevet arbejdet med på hvilken måde KKP i dag forsørger at overbevise befolkningen om at Kina har en vis grad af demokrati.

Faglige mål
Du skal kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.


Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Litteratur
www.Historieportalen.dk - Det morderne Kina - kap. 2,4,5,6(Fra marxisme til nationalisme – den politiske udvikling 1990-2019)
Kina - fra kejserdømme til kapitalisme, Mette Holm, Forlag: Frydenlund. s.  73 – 83
Og wupti, blev Kina et demokrati.Information.16.06.2015.
Kina - politik, økonomi og samfund, Systime, afsnit 6.2 og 6.5


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer