Holdet 2023 HI/u - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ida Hvenegård Tolstrup, René Buus Bundgaard
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse
Titel 2 2. KØN - DHO forløb
Titel 3 3. Rule Britannia
Titel 4 4. Antikken
Titel 5 5. Korstog og kulturmøder
Titel 6 6. Afkolonisering
Titel 7 7. Industrialiseringen
Titel 8 8. Ideologiernes kamp-med fokus på den kolde krig
Titel 9 9. Holocaust
Titel 10 10. Danmarks udenrigspolitiske placering
Titel 11 11 Det moderne Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse

Overbliksforløb over Danmarks tilblivelse med særligt fokus på Danmarks etablering som stat. Forløbet omhandler vikingetidens begyndende statsdannelse, kristendommens indførelse og det generelle liv under vikingetiden i Danmark. Vi har diskuteret årsagerne til at vikingerne drog ud i verden, samt hvordan de lykkedes med ekspeditionerne.

Perioder i fokus er Vikingetiden, samt dansk nationalisme i 1800-tallet. I den forbindelse har vi også diskuteret periodisering og hvordan vi definerer vikingetiden i DK.

Der indgår analysearbejde med kilder, samt redegørende og analytiske skriveøvelser.

Kernestof:
Danmarks tilblivelse
Nationalisme i 1800-tallet

Af faglige mål fokuseres der særligt på at eleverne skal kunne:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
Ibn Fadlan https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
At-Tartusschi https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby
Palle Lauring. Vikingerne (1973). Udgivet i Arendse og Johnny Thiedecke: De danske vikinger. Pantheon, 2003. s.29 - 32
Niels Lund. Samfundet i vikingetid og middelalder 800-1500. (1980) Udgivet i Arendse og Johnny Thiedecke: De danske vikinger. Pantheon, 2003. s.29 - 32
Widukind om Haralds overgang til kristendommen. Poul Steiner Jensen, Grundbog til Danmarkshistorien, side 44.
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen. Poul Steiner Jensen, Grundbog til Danmarkshistorien, side 44.
Den angelsaksiske krønike https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954
Adam Oehlenschläger - Guldhornene (1802). Nationalmuseet. Vinkler på Vikingetiden, side 9.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 2. KØN - DHO forløb

I dette forløb har vi haft særligt fokus på kønsroller i Danmark og hvordan de har udviklet sig i tiden 1849-2024. Forløbet afvikles i samarbejde med danskfaget. Fokuspunkterne har været således:
Moduler
1. Opstart – Grundloven
2. 1800-tallet – Dansk kvindesamfund og Sædelighedsfejden
- Kilde: ”Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer” i årene 1871-1915
3. 1900-1950 – Kvinders stemmeret
- Valgreglerne i Grundloven i 1849, 1866 og 1915
- Jutta Bojsen-Møllers tale på Himmelbjerget d. 6. juni 1915
- Kvindfolk, bd. 2, s. 27-32 (”Ind med fire-toget”)
- Hjemmet: "Hustru, der tugtes" (1946)
4. 1900-1950 – Kvinder under 2. verdenskrig – Sprogøpigerne
6. 1970-1980 – Rødstrømpebevægelsen
- Billedmateriale: "Reklame for Lux Sæbe" samt "Kvindelejr på Femø", begge 1974
- Kilde (tabel): "Antal skilsmisser 1901-1982" fra Jørgen Wedebye: "Befolkningsforhold", 1985
7. Ligestillingsministeriet
- Kilde: Ligestillingsministeriet: "Redegørelse, perspektiv- og handlingsplan 2021"
8. Incels
9. Køn i psykiatrien

Kernestofområder:
- Dansk demokrati
- Industrialiseringen
- Velfærdsstaten

Materialer:
Kühle, Ebbe. Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 191-194.
Fokus 2: Kernestof i historie – Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007 s. 117-118.
Det gamle Danmark 800-1890: udviklingslinier og tendenser, Munksgaard, 1983, uddrag fra s. 330-335.
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
http://www.kvinfo.dk/side/1042/
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
”Far – hvad er fred” – Fortællinger fra Befrielsen. Materiale udarbejdet af Museerne i Fredericia.
https://www.visitnyborg.dk/nyborg/planlaeg-din-tur/pigehjemmet-paa-sprogoe-gdk935700
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/historiker-tusindvis-af-piger-blev-stemplet-som-tyskertoeser-efter-krigen
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/video-en-tur-i-luftgyngerne-og-hun-var-stemplet-som-tyskerpige
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/forelskelsen-der-forfulgte-hende-en-tyskerpiges-historie
https://www.youtube.com/watch?v=PPtFzrvu2do (Kvindehjemmet på Sprogø)
https://www.youtube.com/watch?v=fefZMyoHH60 (Journal 5305)
https://www.forsorgshistorien.dk/upl/website/studerende/Sprog.pdf
https://www.leksikon.org/art.php?n=2196 (Rødstrømpebevægelsen)
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-incel_295395
https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3909671 (Dokumentar om Andrew Tate)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/jomfruer-drab-og-krav-om-sex-saadan-voksede-kvindehadsk-incel-kultur-frem#!/
Karacan, Telli Betül. Crone, Manni. Incels, kvindehad og den nye antifeminisme. (2020). Fra tidsskriftet Udenrigs. https://www.diis.dk/publikationer/incels-kvindehad-nye-antifeminisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Rule Britannia

Dette forløb omhandler Storbritanniens historie med fokus på perioden 1700-2024. Forløbet omhandler Storbritanniens fortid som imperialistisk stormagt og de faktorer som førte til denne position. Vi arbejder også med den industrielle revolution og betydningen for udviklingen af imperiet. Der arbejdes også med videnskabens udvikling og hvordan den videnskabelige racisme spiller en rolle i den offentlige debat om kolonierne.
Vi har været inde over følgende tidligere kolonier: Indien og Sydafrika.
Da Storbritannien består af en union af England, Skotland, Wales og Nordirland, afsluttes forløbet med et perspektiv på disse lande og deres tanker om selvstændighed i fremtiden. I dette perspektiv inddrages oså Brexit og fortidens betydning for denne beslutning.

Nøglebegreber:
- Globalisering
- Imperialisme
- Kolonialisme
- National selvforståelse/selvstændighed
- Indvandring

Kilder:
Rule Britannia (1740) (sang)
Brev fra Boston korrespondancekomité (1774)
Kongens (kong George d. 3) bekendtgørelse om at undertrykke oprør (1775)
Satirebilleder om imperialismen (se PP "Imperialisme satirebilleder fra modul 4)
White Mans Burden - Rudyard Kipling (1899)
Fordele og ulemper ved det britiske styre (1855). Dadabhai Naoroji.
Shashi Tharoor om det britiske imperium (2015).
Skolebøger (1920) og (1936) - https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/farlige-forestillinger/racisme  
Kort over Storbritanniens erobring af Indien.
T. B. Macaulay om uddannelse (1835). Oversat af Brimnes, Niels: "Indiens historie efter 1739". Systime 2019 efter: R. Muir: "The Making of British India" (1915), reprint Karachi: Oxford UP, 1969.
”Azamgarh-proklamationen”, 1857. Her fra Helle Folkersen: Det Britiske Imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth. Systime, 2015. Kap. 4.
Michael Doyle, En definition på imperialisme. (1986). Fra: Peter Frederiksen i Kilder til Vores Verdenshistorie, Forlaget Columbus 2022, s. 45.
”Slumdog Millionaire (2011). Fra https://filmcentralen.dk/slumdog-millionaire-0 og https://www.youtube.com/watch?v=AIzbwV7on6Q

Kernestof:
176-177, 205-211, 241-245, 255-259 i Verden før 1914, Carl-Johan Bryld. Systime.
171-177 i Vores Verdenshistorie 2, Peter Frederiksen. Columbus.

Supplerende materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=hY4ptEzxNwM (Could you survive as a factoryworker?)
e=-1&page=1&pageSize=6&search=racismens%20historie&orderby=title&SearchID=53ff89ba-77df-4684-afd9-72edd6c50678&index=5 (Racismens historie (2) - DR KULTUR. 2013)
Morten Hilligsø Munk. Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide. Systime 2016.
Marianne Rostgaard og Lotte Schou – Kulturmøder i dansk kolonihistorie. 2010. Gyldendal.
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=sepoy&orderby=title&SearchID=b6bc9929-8cb9-44f4-83d1-3cd4d9ccf9fc&index=1 (Frihed og uafhængighed, DR2. 2010)
Imperier - fra oldtid til nutid. Peter Fibiger Bang m.fl. Columbus. 2022.
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Racismens%20historie%20(3)&orderby=title&SearchID=203109e2-f8d9-4918-82ce-26ad05db451e&index=1 (Racismens historie 3. DR Kultur. 2013.)
https://soundcloud.com/denmarkinuk/storbritannien-indefra-sporene-fra-det-britiske-imperium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Antikken

I dette forløb arbejder vi med de to store samfundsdannelser i antikkens Europa, nemlig det gamle Grækenland (ca. 1600-300 f.kr.) og Romerriget (ca. 753 f.kr. - 476 e.kr.).
Kernestofområder:
- Antikkens samfund og opbygning, med fokus på religion, politik og samfundets betydning for eftertiden.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
- Familielove og børneavl i Sparta. Xenofon. Lars Haastrup: Sparta, 1990, s. 107-109
- Perikles' gravtale om Thukydid. Kilde: Aksel Damsgård Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 91-93. (hedder Perikles' gravtale på modulet)
- Polyb - Årsagerne til den anden puniske krig. ukendt årstal. (hedder "de puniske krige -retssag-kombineret" på modulet)
- Livius - Årsagerne til den anden puniske krig. ukendt årstal. (hedder "de puniske krige -retssag-kombineret" på modulet)
- Cato om godsejerens opgaver, Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, og http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Cato/De_Agricultura/A*.html (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Varro om slaver i landbruget. Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, s. 59-60 (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Ulpian om retsbeskyttelse af slaver. Kilde: Ditlev Tamm, Retshistorie, Romerret og europæisk retsudvikling, 1991, her efter B. Christensen og Chr.. G. Tortzen, Romersk Antologi, Tusculanum 2006, s. 272-273. (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Augustin om gladiatorkamp. Ukendt årstal.
- Titus Livius: Retfærdig krig (bellum justum). Ukendt årstal.
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 (hedder Fokuspunkt - forklaringer på forandringer)
- Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986 (hedder Fokuspunkt - forklaringer på forandringer)
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017   (hedder Fokuspunkt - forklaringer på forandringer)

Andre materialer:
Sandheden om Athens demokrati. DR kultur. 2011.
https://www.youtube.com/watch?v=qwFAtvkoNfU (epic battles of the persian wars)
https://www.youtube.com/watch?v=tL5i4qwmnHM (popular misconceptions about ancient rome)
https://www.youtube.com/watch?v=ODI1VOOoey0 (The brothers Gracchi - How republics fall)
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU (den romerske republiks politiske system)
https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA (kildekritik)
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU (romerrigets opbygning)
https://www.youtube.com/watch?v=-Ocpi3fZyWk (why the roman republic collapsed)
Uddrag af dokumentar "Ondskabens ansigter - Benito Mussolini". DR kultur. 2018.
https://quizlet.com/635612302/antikken-flash-cards/ (Antikken begreber)

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime; sider: 9-34, 37-66
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Korstog og kulturmøder

I dette forløb ser vi nærmere på nogle af de konflikter, der opstod i forbindelse med kristnes møde med ikke-kristne kulturer. Der tages udgangspunkt i konflikten med Islam og de mange korstog. Problematikkerne bag korstogene bliver perspektiveret frem til den nuværende verdenssituation og hvilke langsigtede konsekvenser korstogene har haft.
Herefter vendes blikket mod nogle af de opdagelsesrejser, som fandt sted med udgangspunkt fra Europa i 1400-1500-tallet. Fokus lægges særligt på Columbus' opdagelsesrejser. Koblingen mellem disse to perioder skal ses i kristendom og ønsket om at udbrede den.

Kilder:
Korstog:
- Tale af Pave Urban d. 2 (1095)
- Abu Hamid ibn Muhammed Al-Ghazali (1058-1111) (Muslimernes syn på korstogene)
- Shihāb al-Dīn al-Qarāfī (ca.1228–1285) (Muslimernes syn på korstogene)
- Amin Maalouf, Korstogene som araberne ser dem, 1983 (Muslimernes syn på korstogene)

Links/videoer:
- https://mitcfu.dk/Login/?path=L21tL3BsYXllci8/Ym9va2luZz0yNzczMjM2 (Ud i lyset)
- https://www.youtube.com/watch?v=ADYIKcWMzdo (Obama Compares ISIS To The Crusades, Receives Heavy Backlash)
- https://www.youtube.com/watch?v=RHxw8UFNCdo (President George W. Bush - State of the Union Address 2002)
- https://www.youtube.com/watch?v=GD3dgiDreGc (History vs. Columbus)

Opdagelsesrejser:
- ALVISE DA CA' DA MOSTOS BERETNING - En handelsstation på Afrikas kyst (1455)
- Gomes Eannes de Azurara: "Guinea-krønike" (uddrag) (1453)
- Uddrag fra Christopher Columbus' skibsjournal fra 1. rejse til Amerika (1492)
- de las Casas: "Indianer-massakren. En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse" (uddrag) (1541)

Kernestofområder:
- Europæisk middelalder
- Verden udenfor Europa
- Kolonisering

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime; sider: 103-120, 157-163, 166-172
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Afkolonisering

Forløbet dækker afkoloniseringens faser i Afrika, hvor vi har diskuteret forskellige afkoloniseringsprocesser. Vi har haft særligt fokus på England og Frankrigs afkoloniseringsproces og derfor har vi blandt andet kigget særligt på landene Congo, Kenya og Algeriet.
Der har også været særligt fokus på dansk perspektiv gennem Grønland og de dansk-vestindiske øer. Vi har blandt andet kigget på den nyere debat om Grønlands selvstændighed, herunder Grønlandsk politik, men også især de unges behov for at føle stærkere tilknytning til den grønlandske kultur.


Kernestofområder:
- (imperialisme - genopfriskning)
- afkolonisering
- styreformer - herunder demokrati
- menneskerettigheder

Kilder:
- Harold Macmillan: Vinden vender (1960)
- Tegneseriebilleder af Tintin i Congo.
-Af: Lotte Schou & Marianne Rostgaard: "Kulturmøder i dansk kolonihistorie", 2010
-Tina Petersen MF (DF): "SELVSTYRE: Grønland er ikke parat", Fyens Stiftstidende, 30.01.2009
-Ulf Thorup: "Debat: Vi bør ikke afstå Grønland", Jyllands-Posten, 09.12.2008
-Anne Knudsen: "Ledende artikel: Velkommen", Weekendavisen, 28.11.2008
-Gorm Winther: "Tåbeligt!", Information, 05.12.2005
-Uddrag af "Vi er ikke længere en koloni!" interview med grønlandske gymnasieelever. Gymnasieskolen nr. 17, 2006.
- Uddrag fra FN’s menneskerettigheder, 1948. Flemming Kiilsgard (1995): Opdagelserne, s. 53
- Verdenskort over nuværende statsbaserede konflikter. https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-06-11-2024-var-det-mest-krigsramte-aar-siden-anden-verdenskrig


Dokumentar:
- Den Hvide Konge. DR2. 2005. (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=den%20hvide%20konge&orderby=title&SearchID=c8cb68d5-c364-471e-ad23-b31acdd54062&index=1)
- Dokumentaren: "Kampen om Grønland", 2020. Kenneth Sorento https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372629165/kampen-om-gronland
- Historien om Danmark og Grønland. Afsnit 4. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20Historien%20om%20Gr%C3%B8nland%20og%20Danmark&orderby=title&SearchID=056a8e4f-c939-4d7c-a4ac-6782e3e5e9d4&index=3


Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. Systime. Siderne 183-199
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. Siderne 167-174 (pdf)
Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. Columbus. Siderne 117-126 (pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Industrialiseringen

Forløbets formål er at introducere eleverne for den industrielle revolution i England, USA og Danmark. Der er fokus på de forskellige teknologiske udviklinger og deres betydning for landenes industrielle udvikling, og dermed også de samfundsmæssige forandringer som følge af urbaniseringen. Vi har i forløbet især haft fokus på den almene borger og deres levevilkår, sygdomsepidemier og arbejdsvilkår.
I dansk perspektiv har vi snakket om Louis Pio, Socialdemokratiet, slaget på Fælleden, samt andelsbevægelsen og dens betydning for samfundets udvikling.
Gennem hele forløbet har diskussionen været præget af perspektivering til den efterfølgende periode i Europa, samt nutiden.

Kernestof: industrialisering, arbejderbevægelser, socialisme, kapitalisme, marxisme, liberalisme.

Faglige mål:
• arbejde selvstændigt med forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk
• få kendskab til datidens syn på sammenhængen mellem bolig, fattigdom og sygdom og relatere det til nutidens viden herom.
• arbejde med formidling og taksonomiske niveauer gennem spil

Kilder:
- Arnold Toynbee: lectures on the industrial revolution in England (1884)
- Charles Babbage: on the economy of machinery and manufacture (1832)
- David Landes: Why Europe, why then? (1998)
- Engells og Marx: det kommunistiske manifest (1848)
- Adam Smith: the wealth of nations (1776)
- Opråb fra arbejderne ved Pullman-fabrikken (1894) / Pullmans svar til arbejderne (1894)
- Maleri "Udslidt". H.A. Brendekilde. 1889
- Louis Pio: Maalet er fuldt (1872)
- Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851
- Kilde 24 - Børnearbejde (VVH)
- Lipton’s teas reklame (ca 1890’erne). https://www.alamy.com/stock-photo-1890s-uk-liptons-magazine-advert

Materialer:
Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime s. 241-280
Vores verdenshistorie side 73-83, 110-118
https://www.youtube.com/watch?v=_6ZFUkENEOI (Industrial revolution working conditions)
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Niels Kayser Nielsen (2011), danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andelsmejerier
https://vardemuseerne.dk/hjedding-andelsmajeri-verdens-foerste/
Dokumentar: Historien om den danske andelsbevægelse. DRKultur - 2018. MitCFU.
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=179 (perspektiver på den industrielle revolution)
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=175 (kapitel 5 om Byerne og boligerne).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Ideologiernes kamp-med fokus på den kolde krig

Om forløbet
I dette forløb har der særligt været fokus på årsagerne til, at Den Kolde Krig opstod, og på spørgsmålet om, hvem der bar ansvaret. Der er blandt andet blevet arbejdet med perioden fra 1945 og de efterfølgende år. Eleverne har beskæftiget sig med Jalta- og Potsdamkonferencerne, Truman-doktrinen, Marshallhjælpen, Berlinblokaden samt oprettelsen af NATO og Warszawapagten.
Et andet fokusområde har været årsagerne til Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Mere specifikt er der blevet arbejdet med perestrojka, glasnost samt indgroede svagheder i det sovjetiske system og i økonomien. Der er i forløbet arbejdet med følgende centrale spørgsmål

- Hvem bærer ansvaret for at vi fik en kold krig
- Hvorfor udviklede den kolde krig sig aldrig til en ”varm krig”
- Hvad førte til Sovjetunionens sammenbrud
- Hvordan påvirkede Gorbatjovs nye politik Sovjetunionens og Østeuropas udvikling

Kernestof
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Den kolde krig

Faglige mål
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”



Kilder
Ophævelse af Breznev Doktrinen, 1989
Gorbatjov om perestrojka, 1987
Trumans tale til kongressen, 1947
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Holocaust

Om forløbet

I dette forløb er der startet ud med at se nærmere på situationen i Tyskland efter den nazistiske magtovertagelse. Det er blevet arbejdet med emner som nazismens ideologi (racisme, antisemitisme og socialdarwinisme), Jødeforfølgelserne i Tyskland 1933–1939 (Jøde-lovene, Nürenberg-loven, krystalnatten) Indoktrineringen af de tyske ungdom, nazistiske propaganda, Anden Verdenskrig og den efterfølgende radikalisering af jødepolitikken, Wannsee-konferencen, Holocaust som industrialiseret folkedrab, gerningsmændenes motiver. Centrale spørgsmål der er blevet er:

- Hvordan almindelige mænd kunne blive massemordere, samt hvilke sociale og psykologiske mekanismer, der spillede ind
- Hvordan nazityskland forsøgte at ekskludere jøderne fra det tyske samfund
- Hvad nazisternes overordnede mål med jødepolitikken var fra 1933 til krigens udbrud
- Hvordan udviklingen fra diskrimination til voldelig forfølgelse lagde fundamentet for Holocaust
- Hvordan krigens udbrud og invasionerne i Polen og Sovjetunionen ændrede karakteren af jødeforfølgelserne, og hvorfor dette markerede et afgørende vendepunkt mod systematiske massedrab.

Kernestof
- Holocaust og andre folkedrab

Faglige mål
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden




Kilder
En tysk skolepiges syn på jøderne.
Antisemitisk billedbog.
Selvbiografisk skildring, 1934 – Hvorfor stemte jeg på Hitler
Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene.
SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec - Gerstein-rapporten.
Posen talen 1943 - Himmler om den svære beslutning

Litteratur
Propagandaens fjendebilleder
Krystalnatten | folkedrab.dk
Endlösung - de bagvedliggende faktorer. Folkmord.dk.
Histoireportalen. Kap 1-5, 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Danmarks udenrigspolitiske placering

Danmarks udenrigspolitiske placering
Forløbet har haft fokus på udviklingen i Danmarks udenrigspolitiske placering fra nederlaget i 1864 til Danmarks rolle i det internationale samarbejde i slutningen af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede. Undervisningen har undersøgt, hvordan skiftende internationale magtforhold, krige, ideologiske konflikter og nye former for samarbejde har påvirket dansk udenrigspolitik. Særlige emner der er blevet samt fokus på er udenrigspolitisk i 1930erné, samarbejdspolitikken, indtrædelse i NATO, fodnotepolitikken, en ny udenrigspolitiske virkelighed efter 1989 og nye muligheder, aktivisme vs tilpasning, dualisme, Danmark i internationale operationer i 1990’erne og 2000’erne.  

Centrale problemstillinger har været:
• Hvordan påvirkede nederlaget i 1864 Danmarks udenrigspolitiske strategi og selvforståelse?
• Hvordan balancerede Danmark mellem stormagter i perioder med konflikt og krig?
• Hvilke kontinuiteter og brud kan der identificeres i dansk udenrigspolitik?
• Hvordan ændrede Danmarks internationale rolle sig med NATO-medlandsskab, og ophøret af Den Kolde Krig?

Kernestof
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering

Faglige mål
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid

Litteratur
Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, 1. udg. 2012, Gyldendal. s. 135-150
Global Politik, s.194-204
Historieportalen.dk - Forløb: Danmark i verden - kold krig, eu og aktivisme. Kapitel 8 - Med og uden FN

Kilder
Optagelsen i NATO. Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949)
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003.Danmarkshistorien.dk
Per Stig Møller - 2003. Fokus 3Kilde 3 - s. 153-154
Anders Fogh Rasmussen 2003 - Hvad skal det nytte  (s. 158-159)
Mogens Lykketoft - Fogh dyrker falsk aktivisme (s. 160-161)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11 Det moderne Kina

I dette forløb har fokus været på at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under hundrede år.
Forløbet er indledt med et overblik over de politiske og sociale omvæltninger, Kina oplevede i perioden fra 1911 til 1949, og hvordan disse ændrede det kinesiske samfund. Herefter er der set nærmere på KKP’s største og mest radikale forandringer af det kinesiske samfund i perioden 1949–1966. Her har fokus været på, om det primært var politiske, økonomiske eller kulturelle forandringer, der ændrede Kina mest.
Dernæst er der arbejdet med Kulturrevolutionen, hvor der blandt andet er blevet anvendt forskelligt kildemateriale for at opnå indsigt i, hvad der skete i Kina under denne periode. Herefter er der blevet set nærmere på de økonomiske reformer under Deng Xiaoping, herunder begrebet ”socialisme med kinesiske særtræk”. Endvidere er massakren på Den Himmelske Freds Plads blevet behandlet.
Afslutningsvis er der arbejdet med, hvordan KKP i dag selektivt gør brug af Kinas nationale historie for at opbygge en stærk kinesisk nationalisme blandt befolkningen, samt hvordan partiet forsøger at overbevise befolkningen om, at Kina har en vis grad af demokrati.

Faglige mål
Du skal kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.


Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kilder
Himlens mandat
Samtale mellem Peng Zhen og den rumænske ambassadør i Kina omhandlende Det Store Spring Fremad og hungersnøden i Kina (1961)
Erindringer fra Kulturrevolutionen
Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd - manifest fra rødgardister (1966).
Maos lille røde - udvalgte citater af Formand Mao  
Socialisme med særlige kinesiske træk


Litteratur
www.Historieportalen.dk - Det morderne Kina - kap. 2,4,5,6(Fra marxisme til nationalisme – den politiske udvikling 1990-2019)
Kina - fra kejserdømme til kapitalisme, Mette Holm, Forlag: Frydenlund. s.  73 – 83
Og wupti, blev Kina et demokrati.Information.16.06.2015.
Kina - politik, økonomi og samfund, Systime, afsnit 6.2 og 6.5

Kilder
Samtale mellem Peng Zhen og den rumænske ambassadør i Kina omhandlende Det Store Spring Fremad og hungersnøden i Kina (1961)
Erindringer fra Kulturrevolutionen.
Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd - manifest fra rødgardister.
Maos lille røde - udvalgte citater af Formand Mao
Socialisme med særlige kinesiske træk.docx
Himlens mandat
Et stærkt fædreland - forskellige eksempler på KKP's nationalistiske propaganda efter 1990



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer