Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Veggerby Jensen, Rikke Skovgaard Andersen
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tidlige civilisationer & Grækenland i Antikken
Titel 2 Kønsroller & seksualitet i DK-historien I EKSAMEN
Titel 3 Det britiske imperium EKSAMEN
Titel 4 Oldtidens Egypten EKSAMEN
Titel 5 Vietnamkrigen EKSAMEN
Titel 6 Danmarks tilblivelse EKSAMEN
Titel 7 Den franske revolution EKSAMEN
Titel 8 Kinas moderne historie EKSAMEN
Titel 9 Folkedrab i det 20. århundrede EKSAMEN
Titel 10 Kønsroller og seksualitet i DK-historien II EKSAME
Titel 11 Kronologi og repetition
Titel 12 Tilladte hjælpemidler ved eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Kønsroller & seksualitet i DK-historien I EKSAMEN

Dette forløb undersøger kønsroller og seksualitet i et historisk perspektiv ved diakrone nedslag i Danmarkshistorien . Forløbet tager afsæt i Middelalder og Oplysningstid, men hovedvægten er på 1850-2024, og forløbet undersøger holdninger gennem tiden til kvinders rolle, ægteskab, seksualitet, kønsroller og homoseksualitet. En væsentlig pointer er at undersøge hvordan og hvorfor disse forhold udvikler sig fra at være reguleret og lovbestemt af slægt og kirke/religion til i takt med sekularisering og individualisering at blive en sag for det enkelte menneske, med rettigheder beskyttet af staten. Forløbet er læst i samarbejde med faget dansk og brugt til DHO i 1.g., repeteret i 3.g.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvilke forhold har gennem tiden påvirket normer for kønsroller og seksualitet?
Hvordan har synet på sex udenfor ægteskabet ændret sig fra 1700-tallet til i dag, og hvorfor?
Hvordan afspejlede sædelighedsfejden dobbeltmoral mht. køn og seksualitet?
Hvilke ændringer er der sket for kvinder mht. retsstilling, uddannelse og erhverv fra 1800-tallet til 1920´erne? Til 1960´erne-1970´erne? Til i dag? Hvorfor er disse ændringer sket?
Hvilken sammenhæng er der mellem samfundets strukturer og kulturelle normer?
Hvordan og hvorfor ændredes synet på abort i det 20. århundrede?
Hvordan og hvorfor er synet på homoseksualitet ændret i løbet af 1800-tallet og frem til i dag?
Hvad skete der i Den store Sædelighedssag og Pornografiaffæren, og hvordan blev homoseksuelle behandlet i disse sager?
Hvilke aspekter af kønsroller og seksualitet er til debat i dag?

Materiale:

INTRODUKTION TIL HISTORIE – OG TIL EMNET
Hassing og Vollmond: Fra Fortid til Historie (Columbus, 2013), kap. 1+2 (introduktion til historiefaget + fagbegreber og kildeanalyse
“Danmarkshistorie på vrangen – sex gennem tiderne” (DR2, 2020)

MIDDELALDER
Bryld Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst:
- Middelalder 1050-1500: Det patriarkalske samfund, Kvindens retsstiling, Seksualitet og samliv, Slægten og ægteskabet
Kalkmaleri (Adam og Eva efter syndefaldet)
Om Synd og Bod (fra Carstensen: Middelalderliv, s. 18)
Munkeberetning om ægteskab + Ærbarhed og at pleje sin mand (fra Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 137-138)

REFORMATION, ENEVÆLDE OG OPLYSNINGSTID
Bryld Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst:
- Fra reformation til enevælde 1500-1660: Den strenge seksualmoral, Kvinden mellem undertrykkelse og selvstændighed
- Enevælde og oplysning 1660-1814: Ægteskabs indgåelse - en proces, Lejermål og hor, Fra ortodoksi mod oplysning
Rektor Taubers valg af ægtefælle (1774) fra Madsen et al. Dansk Historie og Litteratur (Systime, 2010), s. 40-42
Videoforedrag Uægte børn og deres møder og fædre, 4 afsnit https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uaegte-boern-og-deres-moedre-og-faedre-del-14  
Danske Lov, 6. bog, 13. kapitel, 1. artikel, fra 1683 https://www.sa.dk/undervisningfiler/2016/08/SexUdenforAegteskab_03a_LSV_DanskeLov_Rigsarkivet.pdf
Referat af retsmøde, 6. november 1780 https://www.sa.dk/undervisningfiler/2016/08/SexUdenforAegteskab_02_LSV_Retsmoede_Rigsarkivet.pdf
Dom over Jens og Sidsel, 6. april 1781 https://www.sa.dk/undervisningfiler/2016/08/SexUdenforAegteskab_03b_LSV_Dom_Rigsarkivet.pdf  
Malerier: Forladt. Dog ej af Venner i Nøden” (Frants Henningsen, 1888)

1800-TALLET
Bryld Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst:
- 1814-1901: (Kvindens retsstilling, Uddannelse og erhverv, Spectatrice: "Om Huusvæsenet og Pigebørns Opdragelse", 1859 , En professors syn på kvindelige læger, 1874), Videoforedrag ved Anne Løkke (syn på kvinders uddannelse, arbejde og biologi, især fokus på borgerskabet)

Maleri: Danmarks Riges Grundlov (Constantin Hansen)
1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er" https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-ferKvindelig Valgret 1849-1915  
Kvindelig valgret https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915
Fra Chakharvarty: De Danske Kvinders Historie (ibog Systime):
- Kvindelig Fremskridtsforenings tidsskift "Hvad Vi Vil", 1890 https://kvinder.systime.dk/?id=141#c330
- Carl Ploug: Første Behandling af Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret. Rigsdagstidende 1887-1888, Landstingets Forhandlinger.

Fra Kvinfo: Sædelighedsfejden https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/520126506/S+delighedsfejden    
Maleri: Albertine i politilægens venteværelse (Christian Krohg, 1885-87)
Maleri: Summum jus summum injuria (Erik Henningsen, 1886)

MELLEMKRIGSTIDEN
Bryld Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst:
- 1901-1940 (Seksualdebat i 1920'erne og 1930'erne, Abortspørgsmålet, Lovgivningen ændres, Fødstallet falder - et kulturskred, Foreningen for seksuel oplysning: Foreningens formål)

1970´ERNE
Bryld Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst:
- Det moderne velfærdssamfund 1945-1973: Kvinderne på arbejdsmarkedet, Kravet om ligeløn, Familiemønsteret i skred, Den seksuelle frigørelse og kvindebevægelsen
Lex.dk: Rødstrømperne https://denstoredanske.lex.dk/r%C3%B8dstr%C3%B8mpebev%C3%A6gelsen
Ulla Dahlerup: Hvad er en rødstrømpe? https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=39
Fra ”Kvinde kend din krop”: Fru Jensen + En kvindes dag https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fru-jensen-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975 og https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-kvindes-dag-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975

HOMOSEKSUALITET
Historielab: Pervers seksualitet https://historielab.dk/koen-seksualitet-emne-historie/
Historielab: Homoseksuel prostitution, En grim lov mod de homoseksuelle,
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/koen-og-seksualitet/3-paa-kanten/
Løgnens Ansigter (1906) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/loegnens-ansigter-i-middagsposten-24-august-1906 (Den store sædelighedssag 1906-07)
Diskussion af straffelovens forhold til homoseksualitet på Dansk Kriminalistforenings
Aarsmøde, 17. oktober 1907 (uddrag fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-kriminalistforenings-aarsmoede-i-berlingske-tidende-17-
oktober-1907)
Avisløgnen fortsætter (1955, uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helmer-fogedgaard-avis-loegnene-fortsaetter-i-vennen-juni-1955 (Pornografiaffæren 1955)
Plakater fra Bøssernes Befrielsesfront https://samlinger.natmus.dk/dnt/asset/28633 og https://www.leksikon.org/art.php?n=429
Oversigt over årstal og tidligere navne for den nuværende forening LGBT+ Danmark

VORES NUTID
Bryld Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst:
- Et videnssamfund i globaliseringens tegn 1973-2023: Et jordskred i uddannelsessystemet, Kvinderne - det højtuddannede køn, Et nyt mønster på arbejdsmarkedet, Ændrede familiemønstre, Flere børn og ældre mødre
DR.dk Elevformand om ydmygende puttemiddage: 'Problemet er større, end man skulle tro' (2018) https://www.dr.dk/nyheder/indland/elevformand-om-ydmygende-puttemiddage-problemet-er-stoerre-end-man-skulle-tro  
DR.dk. Samtykkeloven https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/samtykkeloven

Ekskursion til Museet Køn i Århus

DHO-opgaver indenfor flg. Emner
- Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden
- Kampen om seksualoplysning, prævention og abort i 1920´erne og 1930´erne
- Rødstrømpebevægelsen i 1970´erne
- Ligestilling i dagens Danmark, kønsroller og identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det britiske imperium EKSAMEN

Det britiske imperium

Forløb om det britiske imperium med vægt på perioden 1700-1900. Vi undersøger årsagerne til at Storbritanniens blev en imperialistisk stormagt, den britiske selvforståelse, samt imperialismen i Indien og Afrika. Den globale imperialisme berøres, samt forskellige opfattelser af imperialismen. Der perspektiveres til afkoloniseringen, Storbritannien som migrantnation, Brexit og et muligt opbrud af den britiske union. Forløbet er et fagligt samspil med engelskfaget.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvordan og hvorfor opstod unionen og imperiet Storbritannien?
Hvordan var den victorianske imperialismes syn på fremmede folkeslag?
Hvordan styrede briterne kolonierne?
Hvilken rolle spillede Britisk Ostindisk Kompani i Indien?
Hvilken betydning fik den britiske kolonisering for Indien og indisk nationalisme?
Hvilken betydning fik den britiske kolonisering på det afrikanske kontinent?
Hvilke syn på den britiske imperialisme møder vi i eftertiden, f.eks. i senere tiders historiske fremstillinger, og hvordan kan vi forklare disse syn?

Materiale:
Frederiksen: Vores Verdenshistorie. Columbus, s. 164-208
Dokumentarfilm Arven efter imperiet (5) Gode gerninger BBC (2012)
Rule Britannia (Promenadekoncert) https://www.youtube.com/watch?v=rgeMuxkAlRk
Plakat: den hvide races overlegenhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oldtidens Egypten EKSAMEN

Oldtidens Egypten

Forløbet har fokuseret på Oldtidens Egypten som "områdestudium", dvs. det egyptiske samfund i et historisk, samfundsmæssigt og religiøst perspektiv. Ud fra den overordnede periodisering af hhv. "Det Gamle", "Det Mellemste" og "Det Nye Rige" (med "mellemtiderne" der afbryder disse) er der arbejdet med samfundets opbygning, herunder faraos rolle, præsteskabet, skrivere, arbejdere og militær. Egypternes forhold til døden, ritualer og begravelsesskik er behandlet, og Nilens rolle i samfundet er undersøgt, herunder hvorledes denne bidrog til egypternes cykliske verdensopfattelse. Til slut er der arbejdet med forskellige syn på Egyptens fald samt forskellige årsager og holdninger til, at store dele af Egyptens oldtidsgenstande befinder sig på vestlige museer.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvordan var det egyptiske samfund opbygget?
Hvilken rolle spillede Nilen i den egyptiske opfattelse af verden?
Hvorfor var døden et centralt begreb i den egyptiske levevis?
Hvilke årsager har man lagt til grund for Egyptens fald og hvorfor?
Hvordan bruges den egyptiske fortid både i Egypten selv og i Vesten?
Hvordan forholder egypterne sig i dag til, at mange egyptiske fortidslevn befinder sig på vestlige museer?

Materiale:

Frederiksen et al: Grundbog til historie – Verdenshistorien indtil 1750 (Systime, 2000), s. 14-23, 26-31 (En embedsmands karriere, Skolen er mere nyttig end modbydeligt arbejde)

Glyptotekets ”Oldtidens Egypten – samfund, guder og mennesker”

Rasmussen: Ansigt til Ansigt med Egypterne (Pantheon, 2003), s. 23, 51-53, 57, 114-115 (Hvad en konge skulle lære, Arbejdet i Kongernes Dal og dets organisering, Sådan klarede man arbejdspligten i dødsriget; Jeg blev til en gylden falk)

Planet Egypt (4) Jagten på evigheden

billedmateriale Nilen https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/25/River_Nile_map.svg, Egypt and
the Nile, Nilometer

Video: Hapi – the god of the river – Egyptian mythology https://www.youtube.com/watch?

Videnskab.dk: Hieroglyffer for dummies … https://videnskab.dk/kultur-samfund/hieroglyffer-for-dummies-saadan-afkoder-du-deres-hemmeligheder/  
Samfundspyramide

Videnskab.dk Hvordan så Kleopatra egentlig ud (2024) https://www.youtube.com/watch?v=gbk4vXwSHqc

Gåden om katastrofen, der udslettede Egypten (DR2, 2020)

Asterix og Kleopatra https://www.asterixfodnoter.dk/?page_id=252

Gerome (1866) Celopatra and Cæsar https://en.wikipedia.org/wiki/Cleopatra_and_Caesar_%28painting%29#/media/File:Cleopatra_and_Caesar_by_Jean-Leon-Gerome.jpg

Forfilm til Exodus – Gods and Kings (2014) https://www.youtube.com/watch?v=t-8YsulfxVI&t=153s   
https://www.britishmuseum.org/collection/egypt

Videnskab.dk: Når fortiden mobiliseres (15/2 2014) https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-fortiden-mobiliseres-kulturkamp-i-nutidens-egypten/ (uddrag)

Kristelig Dagblad 22/12 2022 International bevægelse vil afkolonisere de vestlige museer: Den sten skal hjem til Cairo – Punktum https://www.information.dk/udland/2022/12/international-bevaegelse-afkolonisere-vestlige-museer-sten-hjem-kairo-punktum(uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vietnamkrigen EKSAMEN

Forløb om Vietnamkrigen med særligt fokus på årsager til USA's deltagelse i krigen. Konfliktens udgangspunkt i fransk imperialisme i Indokina gennemgås, hvorefter fokus er på USA's voksende militære engagement i krigen efter Anden Verdenskrig som et led i ideologiernes kamp: den kolde krig.
Forløbet inddrager krigsførelsen i Vietnam ud fra soldaternes perspektiv, herunder behandlingen af den vietnamesiske civilbefolkning og overtrædelser af krigens love. Mediernes dækning af krigen og antikrigsbevægelsen i USA berøres, og forløbet analyserer den kollektive erindring af Vietnamkrigen ved Vietnam Memorial i Washington DC og i fiktionsfilmen ”Full Metal Jacket”.
Forløbet tilrettelægges sammen med engelskfaget og i brug af fælles materialer er der fokus på historiefagets problemfelter og metoder.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvad var de historiske omstændigheder omkring kolonisering af Vietnam og vietnamesisk nationalisme?
Hvilken rolle spillede Den kolde Krig for USA's engagement i Vietnam?
Hvordan udviklede Vietnamkrigen sig over tid og under forskellige amerikanske præsidenter?
Hvad var karakteristisk for krigens aktører (de amerikanske soldater og vietnameserne)?
Hvorfor skete der overgreb på de civile i Vietnam?
Hvordan kan man forklare Mai Lai Massakren, og hvilke konsekvenser fik den?
Hvordan kom modstand mod Vietnamkrigen til udtryk i USA?
Hvem vandt Vietnamkrigen?
Hvordan erindres krigen i USA og hvilken betydning har krigen haft?

Materiale:
Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 (Columbus), s. 136, 158-161, 194-195
Frederiksen: VIETNAM - fra drage til tiger (Systime), s. 28-29, 52-56, 70-74, 94-101, 101-110, 126-130
DR2: Den kolde krig (11) Vietnam 1954-68 (2006) Vietnam 1954-68 - mitCFU.dk  
History.com: The Gulf of Tonkin Resolution https://www.youtube.com/watch?v=gMhx8R7IL8M
Frederiksen: Kilder til Vores Verdenshistorie (Columbus), s. 287-288 (FNL´s mål + Befolkningens støtte til FNL)
DR: Hvilke regler gælder i krig https://www.youtube.com/watch?v=itDBopos2A4
Videnskab.dk Forsker pressede folk til at give andre farlig stød https://www.youtube.com/watch?v=2UFIsaN0hZo
WCVB Reluctant Vietnam vets talk about hostile homecoming, challenges https://www.youtube.com/watch?v=Ltc5eP4NZU8
Country Joe McDonald - I-Feel-Like-I'm-Fixin'-To-Die Rag https://www.youtube.com/watch?v=3W7-ngmO_p8
Kubrick Full Metal Jacket (1987)
Vietnam Veterans Memorial grounds https://www.youtube.com/watch?v=8yqjj5BWCPI
Introduction to the Vietnam Veterans Memorial https://www.nps.gov/media/video/view.htm?id=F7122BC7-1DD8-B71C-07CC0CDC91E91CFA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmarks tilblivelse EKSAMEN

Danmarks tilblivelse - Vikingetid og Tidlig middelalder

Forløb om Danmarks tilblivelse med særligt fokus på Vikingetid og Danmarks etablering som et middelalderrige. Forløbet omhandler vikingetidens begyndende statsdannelse, vikingetogter, kristendommens indførelse, samt den tidlige middelalder – Valdemarstiden – og det vigtige forhold mellem kongemagt og kirke. Der arbejdes med kriterier for periodisering samt historiebrug (senere tiders brug af Vikingetiden), herunder erindringshistoriske vinkler på Vikingetiden og analyse af Jellingstenen som erindringssted.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvad ligger til grund for periodiseringen af hhv. Vikingetid og Middelalder?
Hvilke materialekritiske overvejelser kan man gøre sig om både arkæologiske og skriftlige kilder til Vikingetiden?
Hvad muliggjorde vikingernes togter og hvilke motiver lå bag dem?
Hvordan var vikingetidens samfund (mht. status og køn)?
Hvad er sammenhængen ml. landbrug, byer/handel og kongemagt?
Hvordan kan vi forklare Jellingstenen og -anlægget i forhold til trosskiftet i Danmark?
Hvorfor var kirkens magt så udbredt i Middelalderen?
Hvilket forhold var der mellem kongen, stormænd og kirke i Middelalderen?
Hvorfor kan man argumentere for at Danmark blev til som stat i Middelalderen?
Hvordan er Vikingetid og Middelalder blevet brugt i eftertiden?

Materiale:
Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (Columbus, 2022), s. 22-61m., 67-70, 78-79

Klip fra HBO: Vikings
- Vikings: Lindisfarne Raid/Attack https://www.youtube.com/watch?v=JIDtL4KYYtQ
- Vikings: Ragnar fight with Lagartha https://www.youtube.com/watch?v=kI124I8s7vE
- Vikings: Queen Lagartha´s fierce fighting skills https://www.youtube.com/watch?v=eaeQeRhwkas

Musikgruppen Krauma: Sigurdskvadet (2010) https://www.youtube.com/watch?v=1O44niCe3sA&ab_channel=AlruneRod2811

Historien om Danmark afsnit 3 første halvdel ”Vikingetiden” https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373

Kongernes Jelling https://natmus.dk/museer-og-slotte/kongernes-jelling/ (museets hjemmeside)

Verdensarv Jelling https://www.youtube.com/watch?v=S3pNFJIdk2I?

Iversen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (Columbus,  2014), s. 36-40, 44-45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den franske revolution EKSAMEN

Den franske revolution

Forløb om årsagerne til den franske revolution, med perspektiver til USA's uafhængighed (den amerikanske revolution) og demokratiets indførelse i Danmark (”den danske revolution”). Forløbet tager udgangspunkt i begrebet revolution og i fransk national identitet og undersøger herefter hvorfor der kom en revolution i Frankrig i 1789 og hvilken betydning den har haft for Frankrig og resten af Europa. Centrale begreber er enevælde, stændersamfund, oplysningstid, revolution, statsdannelse, menneskerettigheder (køn og ligestilling), borgerskabet og nationalisme.
Eleverne har arbejdet med opstilling og besvarelse af problemstillinger.
(Der er ikke arbejdet med de forskellige faser af revolutionen ml. 1791 og Napoleons magtovertagelse, altså Rædselsherredømmet, Direktoriet osv).

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvad var karakteristisk for den franske enevælde og dens samfund?
Hvad var årsagerne til den franske revolution (materialistiske og idealistiske forklaringer)?
Hvordan forløb den franske revolution?
Hvilken position havde de franske kvinder før og under revolutionen?
Hvilken betydning fik Den franske Revolution for Europa?
Hvad er sammenhængen ml. den amerikanske, den franske og ”den danske” revolution?
Hvilken rolle spiller revolutionen for fransk national identitet?

Materiale:
- Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 (Columbus, 2020) s. 62-72 (minus kilde 19-22), s. 89-105

- Diverse billedmateriale: tricoloren, Marianne, den galliske hane, laicité (sekularisme), republikkens motto: liberté, egalité, fraternité (frihed, lighed, broderskab)
- Marseillaisen https://www.youtube.com/watch?v=VPEmNIigEPI
- 5. juli 2025 10 News: "France Celebrates Bastille Day With Military Parade And Fireworks Display In Paris" https://www.youtube.com/watch?v=xIIz7bGMgiI
- Versailles https://www.youtube.com/watch?v=_H12QF8jO6A
- LEX.DK "Place de la République (Republikkens Plads)" skrevet af Jytte Lyngvild (2025) https://lex.dk/Place_de_la_R%C3%A9publique

- Historieportalen ibog afsnittet: "Oplysningstankerne"
- Rousseau: "Samfundspagten" (1762). Oversat af Anne V. Schanz (1987). Uddrag fra 1. 6 og 8. kapitel. https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=303
- Frederiksen: Kilder til Vores Verdenshistorie (Columbus, 2022), s. 133: Ludvig den 16. indkalder stænderne (28. marts 1789)

- "Den amerikanske revolution" https://www.youtube.com/watch?v=kxL5UJnGZHI
- Bryld: "Senere revolutioner i Frankrig 1830 og 1848 – og deres betydning for Danmark"  https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=426
- DR.DK Historien om Danmark afsnit 8 (første 32 minutter) "Grundloven, folket og magten"
- Ebdrup 28. nov. 2012: Videnskab.dk: "Danmark er formet af udenlandske revolutioner" https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-er-formet-af-udenlandske-revolutioner/
- Bertel Nygaard: Den franske revolution og Danmark  https://www.youtube.com/watch?v=9QBdoM5p6yE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kinas moderne historie EKSAMEN

Kinas moderne historie med fokus på ungdommens rolle

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Kina og kinesernes selvforståelse som "verdens ældste civilisation" er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag. Dette forløb har fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund og undersøger Kinas turbulente og kaotiske moderne historie ud fra dette perspektiv for derigennem kortlægge  Kinas udvikling fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år.
Forløbet har flg. nedslag:
Kejserriget (221 f.Kr. -1911): det pligtopfyldende konfucianske barn.
Den republikanske periode (1911-49): 1911-revolutionen og d. 4 maj-bevægelsen.
Det nye Kina (1949-66): Ungdommens rolle i den nye kommunistiske Folkerepublik
Kulturrevolutionen (1966-76) - Maos røde pionerer
Deng Xiapings reformer (1976-89): de unges kamp for demokrati i 1980'erne
Kina som ny supermagt (1990-2024): de unge kinesere i dag

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvordan har Kinas forhold til Vesten udviklet sig fra Kejsertiden til i dag?
Hvordan har Kinas forandret sig politisk, økonomisk og kulturelt fra Kejsertiden til i dag?
Hvordan har skiftende magthavere i Kina forsøgt at legitimere deres magt?
Hvilke konsekvenser har det kommunistiske system haft for Kinas befolkning?
Hvad skete der under kulturrevolutionen og hvordan kunne rødgardisterne få så stor magt?
Hvilke dele af det kommunistiske system reformerede Deng Xiaping og hvad bibeholdt han?
Hvordan er Kinas forhold til Hongkong og Taiwan, og hvilke fremtidsperspektiver kan man ane?
Hvordan har KKP kunnet fastholde magten og populariteten hos befolkningen efter 1989?
Hvorfor er mange lande i Vesten bekymrede over udsigten til Kina som en ny økonomisk supermagt?
Hvilken rolle har kinesiske unge spillet i samfundet over tid: i Kejsertiden (før 1912), i 4. maj-bevægelsen (1910´erne), under kulturrevolutionen (1960´erne), i demokratibevægelsen (1989) og i dag?
Er der tale om brud eller kontinuitet når man ser på unge kineseres forhold til staten, til magthaverne, til Vesten og vestlig kultur, samt hvad de gør oprør imod?

Materiale:

Frederiksen: Grundbog til historie – Verden udenfor Europa (Systime, 2013), s. 80-91
Troels Kjems Petersen: Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt | Historieportalen https://historieportalen.systime.dk/
Kejserriget (indtil 1911): Det stabile kejserdømme
2: Kongzi og vigtigheden af Xiaoshun
Den republikanske periode (1911-49): De oprørske studerende
6: Vores endelige opvågning – af Chen Duxiu (1916)
Det nye Kina (1949-66): 'Folkets mandat' og etpartisystemet
7: Lei Feng, formand Maos gode partisoldat
Kulturrevolutionen (1966-76) Kulturrevolutionens politiske konsekvenser
10: Erindringer fra Kulturrevolutionen
11: Længe leve proletariatets revolutionære oprørsånd – manifest fra rødgardister (1966)
12: Maos lille røde – udvalgte citater af Formand Mao
Opgøret med maoismen og Deng Xiaopings reformer
Deng Xiapings reformer (1976-89): Den spirende demokratibevægelse blandt de unge
13: Den femte modernisering: Demokrati, Wei Jingshengs vægavis på demokrativæggen 1978
14: Journalisten Mette Holms øjenvidneberetning om Massakren på Den Himmelske Freds Plads (1989)
Kina som ny supermagt (1990-2024): Fra marxisme til nationalisme – den politiske udvikling 1990-2019
16: Eksempler på de unge kineseres nationalistiske ytringer online
18: Et stærkt fædreland – forskellige eksempler på KKP's nationalistiske propaganda efter 1990
“Foreign Language Press” Peking “Little Sisters of the Grassland” (1973)

Mit Cfu: Kinas historie (6) Revolutionernes tid (uddrag)
Mit Cfu: Kina mellem triumf og kaos (2) Maostalgi

Trailer til Wolf Warrior II (2017) https://www.youtube.com/watch?v=fkqGiPB2D8M
Justin Lau: “This might be one of my favourite @BBCNews articles ever: "Why China censors banned Winnie the Pooh" (2017) https://x.com/justinywlau/status/886976762068054017
DR.dk Xi Jinping vil ikke gøres til grin: Kina forbyder Peter Plys (2018) https://www.dr.dk/nyheder/udland/xi-jinping-vil-ikke-goeres-til-grin-kina-forbyder-peter-plys
Verdensbanken GINI-koefficient 1983-2022 https://ourworldindata.org/grapher/economic-inequality-gini-index?tab=chart
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Folkedrab i det 20. århundrede EKSAMEN

Folkedrab i det 20. århundrede

Gennem forløbet får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper. Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab sker og hvordan de udvikler sig.
Dernæst er hovedvægten på en undersøgelse af Holocaust, folkedrabet på de europæiske jøder.
Til sidst arbejdes der kort med folkedrab i Eks-Jugoslavien (overblik over områdets historie, politisering af etnicitet, Srebrenica-massakren og retsforfølgelsen i Haag) gennem videoforedrag, egen læsning og computerspillet Truth Hunter.
Eleverne har formidlet opsamlingen af forløbet med posters.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvad er et folkedrab og i hvilken kontekst blev FNs Folkedrabskonvention til?
Hvordan adskiller folkedrab sig fra krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden?
Hvordan forklarer Stanton og Staubs teorier hvornår og hvorfor folkedrab sker?
Hvad er karakteristisk for hhv. ofre, gerningsmænd, tilskuere og beskyttere?
Hvordan bruges begrebet ”et folkedrab” politisk?
Hvordan var den historiske kontekst for nazisternes antisemitisme?
Hvordan foregik nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne, jf. teorierne om folkedrab?
Hvordan foregik retsopgøret ved Nürnbergprocesserne?
Hvordan forholder Tyskland sig til sin nazistiske fortid (Vergangenheitsbewältigung), og hvorfor?
Hvilken kritik møder denne fortidsbearbejdning og -forståelse hos Alternative für Deutschland?
Hvilke årsager var der til borgerkrig og folkedrab i Eks-Jugoslavien i 1990´erne?

Materiale til folkedrab generelt:
• Hvad er et folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
• FNs folkedrabskonvention https://folkedrab.dk/artikler/fnsfolkedrabskonvention  
• Hvordan opstår folkedrab? 3 teoretiske bud https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud (fokus på Stanton og Staubs teorier)
• Folkedrabets aktører https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
• Gerningsmænd – kan alle blive gerningsmænd? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer/gerningsmaend-kan-alle-blive-gerningsmaend
• Tilskuere og beskyttere – forskelle og ligheder https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer/tilskuere-beskyttere-forskelle-ligheder

Materiale til Holocaust:
• Antisemitisme i Europa og Tyskland https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland
• Holocaust https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust
• Den nazistiske raceideologi https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi
• Nürnberglovene https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
• Menneskerettighederne og holocaust https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/menneskerettighederne-holocaust
• Victor Klemperer ”Stjernen” uddrag af hans bog LTI - Det Tredje Riges sprog (1947) https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
• Eksempler på antisemitiske fjendebilleder, inddeling af mennesker i racer og eksklusion, taget fra https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion og Den evige jøde (plakat) fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-opstod-hitlers-joedehad/
• Deportation af Europas jøder https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder
• Udryddelseslejrene https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene
• Den første internationale domstol og Nürnbergprocessen https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, oktober 1946 https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
• Restriktioner mod tyske jøder 1933-43 (PPT ) https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/elevoevelse-til-historieundervisningen-restriktioner-rettigheder-holocaust
• Kort læreroversigt over Tysklands erindring om Holocaust, begrebet Vergangenheitsbewältigung (afdækning af og bearbejdning af den nazistiske fortid), baseret på https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust
• Kort læreroversigt over Holocaustbenægtelse, begreberne hårde og bløde benægtere, baseret på https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse
• Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 s. 119-122 om Holocaust, inkl. kilde 24 (Kvinder, børn, alle) og 25 (Mit virke i Belzec)
• What happened at the Nuremburg Trials https://www.youtube.com/watch?v=RsA6AdCRI-k
• British Movietone NUREMBERG - THE VERDICTS https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s
• Kort over Generalguvernementet (Polen)
• Foto af SS-vagternes fritidsliv nær Auschwitz https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-01-26-syv-ting-du-ikke-vidste-om-auschwitz
• Zetland helikopter 21. august 2024 ”Som 18-årig var hun sekretær i en KZ-lejr. Nu er hun dømt for medvirken til 10.000 drab” https://www.zetland.dk/historie/seQAlEpX-aoGxkrJl-7c8ad

Materiale til Folkedrab i Bosnien:
• Eksjugoslavien videoforedrag fra Danske Professionshøjskoler https://media.videotool.dk/?vn=277_2024110114341413834977221580
• Truth Hunter https://aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/truth-hunter-efter-krigen-i-bosnien/
• Eleverne har selv lavet informationssøgning på https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien (om den historiske baggrund, krigen i Bosnien, Srebrenica, aktører, retsopgør)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kønsroller og seksualitet i DK-historien II EKSAME

Forløbet er repeteret.
Af nyt materiale er læst "Rektor Taubers valg af ægtefælle 1774" og "Diskussion af straffelovens forhold til homoseksualitet på Dansk Kriminalistforenings
Aarsmøde, 17. oktober 1907". Disse er for overskuelighedens skyld placeret sammen med materialet fra 1.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Tilladte hjælpemidler ved eksamen

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer