Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
Jonas Albers Dam, Patricia Quist Nielsen
|
Hold
|
2023 Ma/a (1a Ma, 2a Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb
I grundforløbet repeteres regningsarternes hierarki, simpel ligningsløsning og koordinatsystemet. Begrebet variable og variabelsammenhænge samt repræsentationer af variabelsammenhænge introduceres.
De karakteristiske egenskaber ved lineære sammenhænge introduceres, herunder bevises formlerne til bestemmelse af a og b, der evalueres i en videoaflevering. Derudover behandles ligefrem proportionalitet.
Anvendelsen af lineær regression og residualplot beskrives, og anvendes i matematisk modellering, bl.a. i samspil med naturvidenskabeligt grundforløb. NV-projektet evalueres ved udarbejdelse af en grupperapport om de fire repræsentationsformer.
Funktionsbegrebet introduceres bl.a. ved brug af Geogebra.
Indledende vektorregning introduceres; herunder regneregler for vektorer, længder af vektorer og begreberne stedvektor, skalarprodukt, vinkel mellem vektorer, tværvektor og determinant. Desuden introduceres, hvorledes vektorer anvendes til arealberegning.
Materiale:
Kernestof Mat1 stx, Per Gregersen og Majken Sabina Skov, 1. udgave 1. oplag 2018, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, København
Kapitel 1, 2, 5 og 8.1
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Procent og rentesregning
I dette forløb er følgende gennemarbejdet:
- Procentregning, hvordan man lægger procenter til og trækker procenter fra
- Beregning af den procentvise andel
- Beregning af hhv. absolut og relativ tilvækst
- Beregning af indekstal
- Fremskrivningsfaktoren og vækstraten er introduceret
- Renteformlen samt isolering og beregning af hhv. slutkapital, startkapital og renter
- Beregning af terminer i renteformlen vha. WordMat
Materiale: Kernestof Mat 1 stx - kap. 6
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Eksponentielle funktioner
Eleverne har arbejdet med følgende:
- Forskriften for den eksponentielle funktion
- Grafens forløb
- Begyndelsesværdien b og fremskrivningsfaktoren a´s betydning for grafens forløb
- Formlerne til beregning af a og b ud fra to punkter samt bevis for formlerne
- Sammenhængen mellem fremskrivningsfaktoren a og vækstraten r
- Eksponentiel modellering ud fra en given tekst
- Formlerne til beregning af fordoblingskonstanten og halveringskonstanten
- Eksponentiel regression vha. Geogebra
Desuden har eleverne arbejdet løbende med det udvidede potensbegreb
Materiale: Kernestof Mat 1 stx - kap 7
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Matematik - Aflevering 1
|
22-11-2023
|
Matematikaflevering 2
|
06-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Deskriptiv statistik
Eleverne har arbejdet med følgende:
- Forskel og fordele mellem grupperet og ikke-grupperede observationssæt
- Begreberne hyppighed, kumuleret hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens, middelværdi, typetal, fraktiler, median og øvrige kvartiler samt maksimum og minimum
- Tegning af pindediagram, boksplot, histogram og sumkurve
- Spredningsbegreberne kvartilbredde, variationsbredde, outlier og venstre- og højreskæv fordeling
- Anvende statistik på et givent datasæt
Materiale: Kernestof Mat 1 stx - kap 3
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Sandsynlighed og kombinatorik
Eleverne har arbejdet med følgende:
- Tællemetoderne, multiplikationsprincippet og additionsprincippet.
- Definitionen på permutation og gennemgang af beviset for P(n,r) ud fra et eksempel
- Definitionen på kombination og formel og bevis for K(n,r) - nogle kun ud fra et eksempel
- Forskellen mellem en permutation og en kombination
- Sammenhængen mellem binomialkoefficienter og Pascals trekant
- Definitionen på et matematisk sandsynlighedsfelt og et symmetrisk sandsynlighedsfelt
- Projektarbejde omkring Enigma
Materiale: Kernestof Mat 1 stx - kap 4
Projektmateriale:
Youtube-video: https://www.youtube.com/watch?v=ASfAPOiq_eQ&t=2s
Artikel: James Grime - ”An Introduction to Cryptography”
Artikel: Dmitri Gabbasov - ”Breaking the Enigma”
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Per Gregersen og Majken Sabina Skov: Kernestof Mat 1 (stx), Lindhardt og Ringhof; sider: 66-75, 78-79
-
Husk jeres bog og noget at skrive med!
-
Til folk på gangenFå en tavle, og så selv prøve at forklare det, men nu helt abstrakt med n og r. Start først med kombinationerne (står på s. 79, bevis for sætning 28) - se evt. QR-koderne. Hvis mere tid, så se på beviset for P(n,r) (står på s. 78, b
-
Overvej om vi i følgende spørgsmål skal beregne antal KOMBINATIONER eller antal PERMUTATIONER:
-
Særlig lektie til følgende elever: Anders, Annabel, Celia, Lina, Lærke, Mads, Willads (I andre er registreret)
-
Tekster til projekt: Læs denne først: An Introduction to Cryptography - James Grime.pdf Breaking the Enigma - Dmitri Gabbasov.pdf Opgavebeskrivelsen: Projekt - Enigma 1a.docx
-
Gruppe 1
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Potensfunktioner
Eleverne har arbejdet med følgende:
- Generel viden om funktioner herunder begreberne definitionsmængde og værdimængde
- Forskriften for potensfunktion samt dennes definition- og værdimængde
- Grafens forløb for potensfunktioner herunder påvirkningen af a og b i forskriften
- Formlerne til beregning af a og b ud fra to punkter samt bevis for formlerne
- Vækstegenskaber ved potensfunktionen
- Potensregression vha. Geogebra
Desuden har vi afsluttet forløbet med at sammenligne de tre funktionstyper lineær, eksponentiel og potens
Materiale: Kernestof Mat 1 stx - kap 9, kap 11 s. 210-211
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Vektorregning II
I dette forløb er der arbejdet med følgende:
- Kendskab til enhedscirklen, og hvordan en retningsvinkel og retningspunkt hænger sammen med begreberne cosinus og sinus
- Beregne vinklen mellem to vektorer ud fra formel og i Geogebra
- Konstruere og beregne projektion af vektorer
- Udføre beviser for sammenhængen mellem vektorenes skalarprodukt og vinklen samt for sammenhængen mellem determinanten og arealet af et parallelogram
Materiale: Kernestof Mat 1 stx - 10 (undtaget afsnit om polære koordinater s. 182 samt side 188-195)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ligninger
Eleverne har i følgende forløb arbejdet med forskellige ligninger, heriblandt
- At løse ligninger med flere x-led, parenteser og brøker
- At benytte logaritmer til at løse ligninger, hvor x står i eksponenten
- At løse andengradsligninger vha. diskriminantformlen
- At løse to ligninger med to ubekendte vha. substitutionsmetoden
- De bevise, hvordan man løser en andengradsligning samt diskriminantens betydning for antallet af løsninger
Materiale: Der har været tavleoplæg med information samt opgaver fra Kernestof Mat 1 STX og fra arbejdsark
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Lån og opsparing
I dette forløb er der arbejdet med følgende:
- Annuitetsopsparingsformlen
- Tabel til beregning af opsparingen i Excel
- Annuitetslåneformlen
- Amortisationstabel i Excel
- Beregning af årlige og månedlige renter
- Beregning af den gennemsnitlige rente
- Forskel på nominel og effektiv rente
- Forklaring af ÅOP
Materialer: Kernestof Mat 1 STA, kap. 13
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Opsamling og årsprøve
Vi samler op på begreber og formler fra pensum
Desuden præsenteres eleverne for spørgsmål til den mundtlige årsprøve, som vi arbejder med
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Polynomier
I dette forløb vil vi arbejde videre andengradspolynomiet, mens der perspektiveres til n'te gradspolynomier og polynomiel regression.
Eleverne vil blive undervist i følgende:
- Forskriften for et andengradspolynomium
- Koefficienternes og diskriminantens indflydelse på grafens forløb
- Bestemmelse af toppunktet vha. toppunktsformlen (bevises vha. differentialregning)
- Bestemmelse af andengradspolynomiets rødder (Sætningen bevises)
- Faktorisering af andengradspolynomiet (Sætningen bevises)
- Brug af nulreglen og kvadratsætningerne.
Ved n'te gradspolynomier vil eleverne få indblik i:
- Grafernes forløb
- Gradens indflydelse på antal rødder
- Brugen af polynomiel regression
Kernestof:
Kernestof Mat 2 stx s. 8-21.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Binomialfordeling
I dette forløb har eleverne indledningsvist repeteret sandsynlighedsregning og kombinatorik.
Hernæst arbejdede eleverne med binomialfordelingen og nomalfordelingsappoximation.
Her lærte eleverne om:
• Den stokastiske variabel (defineret som en matematisk størrelse, der kan antage en talværdi)
• Middelværdi og spredning af stokastiske variable, der ikke er binomialfordelt
• Binomialfordelt stokastisk variabel i forbindelse med binomialforsøg
• Antals- og sandsynlighedsparametre
• Udregning af binomiale sandsynligheder vha. formlen og WordMat/GeoGebra.
• Middelværdi og spredning i binomialfordelingen
• Indsamling af repræsentative data: stikprøve og population - herunder skjulte variable og systematiske fejl i dataindsamlingen
• Binomialtest
• Signifikansniveau
• Tosidet test. Her har eleverne lært at bruge WordMat til at finde acceptmængden og den kritiske mængde vha. WordMats regneark.
• Exceptionelle udfald
Kernestof:
Kernestof Mat 2 stx s. 66-75, 82-87, 140-147
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Differentialregning
Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende:
- Tegning af sekanter og tangenter.
- Sammenhængen mellem sekanters hældning og funktioners gennemsnitshastigheder.
- Sammenhængen mellem tangenters hældning og funktioners øjeblikshastighed.
- Bestemmelse af afledede funktioner vha. regneregler.
- Bestemmelse af differentialkvotienter vha. regneregler.
- Bestemmelse af tangentligninger (Formlen bevises).
- Bestemmelse af monotoniforhold vha. monotonilinjer.
- Bestemmelse af maksimum, minimum og vendetangent.
- Brug af produkt- og kædereglen
- Optimering.
-- Alle ovenstående punkter er der blevet arbejdet algebraisk og vha. CAS (GeoGebra og WordMat)
- Indblik i grænseværdibegrebet samt brug af tretrinsreglen til at bestemme differentialkvotienter.
-- Tretrinsreglen anvendes til at bevise forskellige differentialkvotienter.
Kernestof:
Kernestof 2 STX s. 92-113 og 116
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Funktioner
Funktioner:
I dette forløb vil der blive set på følgende:
- Definitions- og værdimængde.
- Stykkevis definerede funktioner.
- Sammensatte funktioner.
- Parallelforskydning - både vandret og lodret.
- Logaritmefunktioner (10-tals logaritmen og den naturlige logaritme).
I forløbet blev der arbejdet kort med omvendte funktioner.
Eleverne arbejdede med beviserne for regneregler for titalslogartimen samt beviste at eksponentielle funktioner og potensfunktioner afbildes som rette linjer i et hhv. enkelt- og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem.
Kernestof 1 STX: s. 210-211, 218-219.
Kernestof 2 STX: s. 30-33, 52-53.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Analytisk plangeometri
I dette forløb har eleverne arbejdet med følgende:
- Repetition af vektorregning fra 1.g.
- Indførelse af cosinus, sinus og tangens vha. enhedscirklen og retningsvektor.
- Vinklen mellem to vektorer (sætningen er bevist).
- Linjens ligning indføres vha. normalvektoren (dette bevises)
- Beregning af hældningsvinklen.
- Sætning 18 s. 161 er også blevet bevist.
- Bestemmelse af skæringspunkt mellem to rette linjer via substitutionsmetoden og CAS.
- Afstanden mellem to punkter samt mellem punkt og linje (bevist).
- Indførelse af cirklens ligning vha. afstandsformlen
- Skæring mellem cirkel og ligning.
- Kvadratkomplettering af cirklens ligning - algebraisk.
- Bestemmelse af tangent til cirkel - både algebraisk og via CAS.
- Indførelse af retningsvektor og parameterfremstilling (bevises)
- Bestemmelse af skæringspunkt og skæringstidspunkt mellem to parameterfremstillinger samt mellem linje og parameterfremstilling.
Kernestof:
Kernestof 2 STX s. 158-176.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Repetition
Repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62781021767",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62781021767",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62781021767"
}