Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
Monika Møbjerg Allerelli
|
Hold
|
2023 Ma/c (1c Ma, 2c Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Procent, indekstal og kapitalfremskrivning
- Procentregning, vækstrate og fremskrivningsfaktor
- Absolut og relativ tilvækst
- Renteformlen både fremskrivning og tilbageskrivning, beregning af rente og antal terminer.
Kernestof mat 1 stx
side 112-113 + 116-119
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
1. Opsamling fra grundforløbet
|
23-11-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Statistik
- Ugrupperede observationssæt - herunder hvordan man bestemmer følgende i hånden samt betydningen af disse:
- Middeltal, median, typetal, kvartilsæt og udvidet kvartilsæt
- pindediagram, prikdiagram og trappediagram
- boksplot - herunder sammenligning af datasæt
- outliers
- Grupperede observationssæt - herunder hvordan man bestemmer følgende i hånden samt betydningen af disse:
- Middeltal, median, typeinterval, kvartilsæt og udvidet kvartilsæt
- histogram og sumkurve
- boksplot - herunder sammenligning af datasæt
- outliers
Kernestof mat 1 stx
side 46-55
Projekt om Sociale medier
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Eksponentielle funktioner
- Forskrift, graf og betydning af konstanterne a og b
- Beregning af a og b (to-punktsformlerne)
- Bevis af to-punktsformlerne
- Halverings- og fordoblingskonstant - betydning, aflæsning på graf og beregnet vha. formel.
- Bevis af formel for fordoblingskonstanten
- Regression
- Definitionen af logaritme
- Logaritmeregneregler (ikke bevist)
- Sammenligning med renteformlen.
Kernestof mat 1 stx
Side 130-139
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Kombinatorik og sandsynlighedsregning
- Multiplikations- og additionsprincippet ved antal muligheder
- Fakultet
- Permutationer både n! og P(n,r)
- Kombinationer, binomialkoefficient K(n,r) og Pascals trekant (herunder forskellige egenskaber vedr. Pascals trekant)
- A priori og frekvensbaseret sandsynlighed
- Udfaldsrum, sandsynlighedsfordeling og sandsynlighedsfelt - herunder symmetriske og asymmetriske sandsynlighedsfelter.
- Multiplikations- og additionsprincippet for sandsynligheder
Kernestof mat 1 stx
side 66-79
Projektarbejde: Kryptologi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Potensfunktioner og stykkevist lineære funktioner
Kort om potensfunktioner
- omvendt proportionalitet, kvadratrodsfunktionen og x^2.
- forskrift, graf og betydning af a og b generelt for potensfunktioner
- to-punktsformlerne for a og b
- potensregression
- logaritmeregneregler (ikke bevist).
Stykkevist lineære funktioner
- Gaffelforskrift og hvordan grafen konstrueres.
- Definitions- og værdimængde.
Kernestof mat 1 stx
side 152-153 + 162-167 + 218-219
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Vektorer
- Enhedsvektor, basisvektor
- Definitionen af cosinus og sinus ud fra enhedscirklen
- Sammenhæng mellem enhedsvektorer, cosinus og sinus samt retningsvinklen.
- Vinkler mellem vektorer (formlen med cosinus og skalarproduktet)
- Projektionen af en vektor på en vektor
- Vinklen fra en vektor til en vektor (formlen med sinus og determinanten)
- Areal af det udspændte parallellogram
- Arealformlen med sinus (for en vilkårlig trekant)
- Sinusrelationen
- Cosinusrelationen
Beviser:
- Diverse regneregler
- Skalarproduktet er uafhængigt at koordinatsystemets retning.- Formlen med cosinus og skalarproduktet
- Formlen med sinus og determinanten
- Arealet af det udspændte parallelogram (vha projektion)
- Projektion af vektor på vektor
Kernestof mat 1 stx
side 182-201
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Annuitetsopsparing
- Forskellen på annuitetsopsparing og renteformlen
- Regneark der viser oversigt over annuitetsopsparing
- Formel for annuitetsopsparing
Kernestof mat 1 stx:
Side 248-251
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Polynomier
Andengradspolynomiet
- Forskrift, graf, konstanternes betydning
- Formlen for diskriminanten
- Formlen for toppunktet
- Diskriminantens betydning for antallet af rødder
- Formlen for rødderne til andengradspolynomiet
- Løsning af andengradsligningen
- Faktorisering af andengradspolynomiet
- Nulreglen
- n'te gradspolynomier og lidt egenskaber
- polynomiel regression
Kernestof mat 2 stx
side 8-15 og side 148-149
Beviser:
- Formlen for rødderne
- Faktorisering af andengradspolynomiet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Binomialfordeling og binomialtest
Stokastisk variabel (generelt)
- Beregning af middelværdi (også kaldet forventet værdi), varians og spredning.
Binomialfordelt stokastiske variabel
- definitionen af en binomialfordelt stokastisk variabel (hvordan man gør rede for at en stokastisk variabel er binomialfordelt).
- antalsparameteren n og sandsynlighedsparameteren p
- brug af sandsynlighedslommeregneren i geogebra.
- beregning af middelværdi og spredning for binomialfordelingen
- normalfordelingsapproksimationen:
[µ - σ; µ + σ] svarer til 68,27%
[µ - 2·σ; µ + 2·σ] svarer til 95,45% og kaldes normale udfald
[µ - 3·σ; µ + 3·σ] svarer til 99,73%. Udfald udenfor dette område kaldes de exceptionelle udfald.
- normalfordelingsapproksimationen gælder kun hvis n·p ≥ 5 OG n·(1-p) ≥ 5.
- formlen for binomialfordelte punktsandsynligheder P(X = k)
Binomialtest
- signifikansniveau, den kritiske mængde, acceptmængden,
- nulhypotese og den alternative hypotese.
- ensidet og tosidet test
- triangeltest (smagstest - højresidet test)
- normalfordelingsapproksimationen (de ca. 68% eller de ca. 95% mest sandsynlige udfald).
- fejltype 1 og 2.
Kernestof mat 2 stx
side 66-87 samt 140-141
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Mere om funktioner
Generelt om funktioner
- sammensatte funktioner
- parallelforskydning af funktioner
- Grænseværdier af funktioner
Logaritmefunktionerne log(x) og ln(x)
- omvendte funktioner
- definitionen af log(x) og ln(x)
- logaritmiske koordinatsystemer
- beviser for logaritmeregneregler
- bevis for en eksponentiel funktion giver en ret linje i enkeltlogaritmisk koordinatsystem
Kernestof mat 2 stx
side 24-25 + 30-33
side 52-55 + 58-59
Note om grænseværdier
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Differentialregning
- Tangent, tangenthældning, differentialkvotient f'(x0)
- Væksthastighed
- Differentiering af simple funktioner
- Forskellen på differentialkvotient f'(x0) og afledte funktion f'(x)
- Sekant og differenskvotient
- Tretrinsreglen (bevis for differentialkvotienter af simple funktioner)
- Regneregler for differentialkvotienter
- sum
- differens
- funktion ganget med konstant
- produktreglen
- sammensat funktion/kædereglen
- Tretinsreglen (bevis for regnereglerne for differentialkvotienter)
- Bestemmelse af monotoniforhold med værktøj og i hånden.
- Grafisk fohold mellem funktionen f(x) og dens afledte funktion f'(x)
- Optimeringsopgaver
- Tangentens ligningen (+ bevis)
- Bevis for toppunktsformlen for andengradspolynomiet vha. differentialregning
Kernestof mat 2 stx
side 92-129
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Analytisk plangeometri
- Normalvektor og linjens ligning
- hældningsvinkel til rette linjer
- Skæring mellem linjer
- ortogonale linjer
- afstandsformler (mellem to punkter og mellem punkt og linje)
- Midtpunkt mellem to punkter
- Cirklens ligning
- Retningsvektor og linjens parameterfremstilling
Beviser: Linjens ligning (sætning 2), linjens parameterfremstilling (sætning 54), dist-formlen (note), afstand mellem to punkter (sætning 23) og cirklens ligning (sætning 36).
Kernestof mat 2 stx side 158-177
Note med bevis for afstandsformlen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62781023871",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62781023871",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62781023871"
}