Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Susan Andersen
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 02 Hvilket samfund har vi og hvilket samfund vil
Titel 2 03 Økonomien og lykken
Titel 3 04 Integration og diskrimination i DK
Titel 4 05 Danmarks udenrigspolitik og EU
Titel 5 06 Er der ligestilling mellem kønnene i Danmark?
Titel 6 FF 3 Køn og ligestilling 1
Titel 7 08 Statistisk usikkerhed
Titel 8 FF3 Køn og ligestilling 2
Titel 9 09 Ung i Konkurrencestaten
Titel 10 10 Har USA stadig magten i verden
Titel 11 11 Dansk politik, medier og kommunalvalg
Titel 12 12 Danmark i en global økonomi
Titel 13 13 Ulighed i Danmark
Titel 14 14 Dansk udenrigspolitik og EU 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 02 Hvilket samfund har vi og hvilket samfund vil

Hvilket samfund har vi og hvilket samfund vil vi gerne have?

I dette forløb arbejder vi med:
- de klassiske politiske ideologier, liberalisme, konservatisme og socialismen – ideologiernes indhold og på ideologiernes historiske rødder og udvikling.
- de danske politiske partier og deres politik og politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik
- teorier om partiernes adfærd
- teorier om vælgernes adfærd
- Demokrati, styreformer, valgsystemer
- Magtformer
- Ligestilling mellem kønnene i sammenhæng med politisk repræsentation og i forbindelse med magtformerne
- Regering og folketings rolle i dansk politik

Nøgleord:
Ideologiernes menneskesyn, samfundssyn og syn på staten
Liberalisme, konservatisme, socialisme
Socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme
De politiske partier
Fordelingspolitik, værdipolitik – højre/venstre-akse
Forklaring af partiernes adfærd: Downs model, Molins model, Kaare Strøms model
Eastons model
Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser NGO’er
Demokrati, autokrati, teokrati
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati
Køn og politisk repræsentation
Den parlamentariske styringskæde
Forholdstalsval, flertalsvalg i enkeltmandskredse
Flerpartisystem, topartisystem
Magtformer: direkte magt, indirekte (bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel) magt
Regering – opposition – støtteparti
Flertalsregering – mindretalsregering – koalitionsregering
Parlamentarisme: negativ/positiv

Faglige mål:
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere or egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
– politiske partier i Danmark og politiske ideologier
– politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
– politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 03 Økonomien og lykken

I dette forløb arbejder vi med:
- Kendetegn ved det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund, herunder såvel økonomiske forhold som identitetsdannelse, familiens rolle og forholdet mellem kønnene
- Maslows behovspyramide og herunder mangelbehov og vækstbehov
- Velfærdstrekanten, staten, markedet og civilsamfundet og disses rolle i hhv. den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel
- Den danske velfærdsstats historiske udvikling, velfærdsstatens aktuelle udfordringer og hvordan disse kan håndteres

- Sammenhængen mellem produktivitet, produktion og arbejdstid,  de økonomiske mål og kriterierne for deres opfyldelse

- det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik og strukturpolitik, eksemplificeret ved arbejdsmarkedspolitik

Nøgleord:
Samfundstyper: traditionel, moderne, senmoderne
Erhvervsudvikling: primære, sekundære, tertiære erhverv
Udviklingen i forholdet mellem kønnene fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen
Giddens om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
Ligestilling: uddannelse, arbejdsmarked, hjemme
Maslows behovspyramide: mangelbehov, vækstbehov
Velfærdstrekanten: Marked, stat, civilsamfund
Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Økonomiske mål og kriterier for deres opfyldelse: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, balance på statsbudget, statsgæld, bæredygtig økonomi, økonomisk lighed og fritid
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Velfærdsstat: udgifter og indtægter (overførsler,  serviceydelser, progressivt skattesystem)
Rettigheder/pligter
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, forventningspres, individualisering
Økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.

Faglige mål
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode

Vi ser:
Kvinder og magt, DR2 den 20/5-15 (uddrag)
I begyndelsen af 1900-tallet var britiske kvinder dybt afhængige af deres mænd. De bestemte, hvad kvinderne skulle mene, gøre og tro i og uden for hjemmet, men med suffragetterne i spidsen begyndte kvinderne at gøre oprør. Historikeren Amanda Vickery fortæller her om de britiske kvinders kamp for at opnå ligestilling. Dette første afsnit handler om den britiske kvindes tilværelse i årene omkring år 1900, hvor kvinden var sin fars og siden sin mands ejendom..

Vi ser:
At forandre verden, DR2 den 15/3-14 (uddrag)
Amerikansk dokumentarserie fra 2013. Kampen for kvinders ligestilling har ført til den mest gennemgribende sociale revolution i USA's historie. Det er en revolution, der har udspillet sig i både retssale, lovgivende forsamlinger, soveværelser og bestyrelseslokaler. P-pillens frigivelse i USA i 1960 (da. 1966) og medførte en seksuel revolution, hvor kvinder for første gang i historien kunne nyde deres sexliv uden frygt for følgerne.

Vi ser:
#Meeto - hvad har ændret sig? DR2 den 1/11-18
Er der ligestilling i Danmark - eller går det alt for langsomt, når vi sammenligner os med vores nabolande? Har mænd mere magt end kvinder? Og hvad har #MeToo ændret? Mød blandt andre tidligere minister Mimi Jakobsen og Laura Lindahl (LA).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1.2 Lineær regression 03-03-2024
1.3 Dansk økonomi og de andres 06-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 04 Integration og diskrimination i DK

Vi indledte med at se på Huntington og Giddens teorier og de vidt forskellige perspektiver disse to teoretikere tegner tegner for muligheden af vellykket integration. I følge Huntington er verden inddelt i 7-8 civilisationer, som er dybt rodfæstede og derfor vil konfliktuere når  de mødes. I følge Giddens er verden overalt i bevægelse væk fra det traditionelle mod det mere moderne og konflikterne er derfor en konflikt mellem dem der vil holde fast i traditioner og dem der omfavner det nye.
Vi gik videre til at se på migration og push og pull faktorer. Her så vi del på flygtninge (push faktor) men også på den migration som skyldes, at folk migrerer fra fattige lande til rige for at få et bedre liv (pull-faktor).

Herefter beskæftiger vi os med Hofstedes kulturteori og vi diskuterede hvordan man kan måle kulturelle afstande mellem danskere og folk fra forskellige andre lande (ikke mindst - meget aktuelt ift. folk der kommer fra Syrien og Ukraine).
Vi gik herefter over til at se på, hvordan kulturmødet håndteres. Dels af den enkelte, hvilket kan resultere i at man får sig en bindestregs identitet, en ren identitet eller en kreolsk.

Vi så på de klassiske integrationsbegreber integration, segregation og assimilation. Herfra gik vi videre til at beskæftige os med racisme og diskrimination i Danmark. Forløbet afsluttedes med nedslag i den danske udlændinge politiks udvikling gennem de senere år. Vi så også på, hvordan man håndtere integrationsproblemstillinger i Storbritannien.

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- globaliseringens betydning den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold. (ift. Migration)

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.



Vi ser: Alle gode ægteskaber begynder med tårer,  DR2 2007
Simon Chambers er ven af den bengalske familie Begum, og da familiens døtre skal giftes bort i arrangerede ægteskaber, beslutter han at lave en dokumentar om processen. Shahanara Begum er engelsk, muslim, fra East London og oprørsk. Hun har altid haft problemer med at leve op til sine forældres krav, men nu har hun skiftet sine pink shorts og t-shirts ud med en sari for at møde sin mand i lufthavnen. Hun har kun mødt ham én gang før, nemlig ved brylluppet i Bangladesh, hvor begge familier stammer fra, men Shahanara sagde kun ja til at gifte sig for at forbedre forholdet til faren, som i årevis har nægtet at se hende, og for at kunne se sin mor, som hun kun har set få gange og i smug. Det bliver et problematisk ægteskab, og pludselig ønsker lillesøsteren, Hushnara, heller ikke længere at blive gift, sådan som familien ellers har planlagt det.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2.1 Regression og hypoteser 16-09-2024
2.2 Hypoteser 02-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 05 Danmarks udenrigspolitik og EU

I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på DKs politik i forhold til EU.
Vi har her fokuseret på at det især er de udenrigsøkonomiske må, der forfølges af DK i EU regi, men at sikkerhedspolitikken (i sær efter JA et til at afskaffe forsvarsforbeholdet) og Idepolitikken også spiller en rolle.
Vi har set på hvad en stat er, hvad en nation er og hvordan de to størrelser hænger sammen og diskuteret om EU er på vej til at blive en stat og om EU bør blive en stat
I forlængelse heraf har vi set på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU. I forlængelse heraf har vi se på IP teorierne Idealisme og realisme og på deres ”slægtninge” i EU-sammenhæng integrationsteorierne i EU sammenhæng Føderalisme, (Neo-) Funktionalisme, Intergovernmentalisme og Marxisme.

Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde
Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og set på det indre marked og valutasamarbejdet i EU og Danmarks fastkurspolitik. Forløbet har dog ikke beskæftiget sig indgående med økonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik i øvrigt

Som en del af forløbet arbejder vi med det amerikanske præsidentvalg.

Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- analyseniveauer og staters adfærd
- begreber om sikkerhed og trusler
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, marxisme
IP-teorier: Realisme og idealisme (liberalisme)
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav


Vi ser:
Fredericia forsvarsværk fra DR2 december 2010

Liv Thomsen og historikeren Tom Buk-Swienty fortæller om Fredericia Forsvarsværk, som er udtænkt af Christian IV i 1648. Ved det smalleste sted i Lillebælt igangsætter han på den jyske side opførelsen et mægtigt fæstningsanlæg midt i et fladt og sumpet område. Fredericia anlægges med en 2 kilometer lang vold, voldgrave og 9 bastioner, og fra dette velbeskyttede udgangspunkt skal den danske hær kontrollere hele regionen. Allerede i 1657 indtager svenskerne dog den halvfærdige fæstning fra søsiden og tvinger Danmark til at afstå Skåne, Halland og Blekinge. Frederik III genopbygger fæstningen i Fredericia ved hjælp af tvangsforflyttede danske bønder og udenlandsk arbejdskraft, som lokkes til med løfter om bl.a. religionsfrihed og asylret. Katolikker, huguenotter og jøder valfarter til fristaden Fredericia og bringer kartoffelavl og tobaksavl med sig. Alt er fredeligt indtil 1848, da demokratiets indførelse i Danmark får hertugdømmerne Slesvig og Holsten til at gøre oprør for at blive en del af Preussen. Den danske hær sendes afsted for at nedkæmpe oprøret, men må snart trække sig tilbage. Oprørshæren står kort tid efter uden for fæstningsanlæggene Dybbøl, Helgenæs og Fredericia, som beskydes skarpt. Det lykkes dog at sejle 20.000 danske soldater fra Fyn til Fredericia i ly af natten, og da de gør udfald, trænger de oprørshæren tilbage og vinder Treårskrigen. Mens Danmark hviler på laurbærene, angriber Preussen og Bismarck i 1864 Dannevirke, Dybbøl og Fredericia, og med deres nye bagladegeværer tvinger de hurtigt Danmark til en ydmygende fred.


Vi ser: DK4 den 04.06.18
Med mindre end ét år til den 29. marts 2019, hvor "skilsmissen" med Storbritannien skal være færdigforhandlet, er der for alvor taget hul på diskussionen af, hvordan det fremtidige europæiske samarbejde for de resterende 27 lande skal organiseres.
Programmet tager udgangspunkt i kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og den franske præsident, Emmanuel Macron, seneste visioner for det fremtidige europæiske samarbejde efter Storbritanniens Brexit: en videre integration med harmonisering og flere flertalsafgørelser på det skatte og udenrigspolitiske område; herudover Euromedlemskabet som "normen" og en højere grad af harmonisering af.fødevarestandarder og sociale rettigheder.
Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har fremlagt sine visioner for det fremtidige samarbejde - visioner som også støttes af tyske Angela Merkel: en fælles EU-hær med eget EU-budget i 2020, et antiterror-agentur, en EU-asylmyndighed til at harmonisere asylprocedurer, fælles EU-identitetspapirer, et fælles EU-grænsepoliti, CO2-skatter, udvikling af elektriske biler, reformation af landbrugspolitikken, harmonisering af selskabsskatterne og ny skat på omsætningen for skatteunddragende it-giganter.
I programmet vil vi fokusere på, hvor Danmark vil og bør forholde sig i forhold til en sådan mulig udvikling.

Vi ser: "The Apprentice" i Middelfart Bio, der handler om den unge Donald Trumps dannelsesrejse fra usikker entreprenør til byggemogul i 1970’ernes New York City. Det handler om det formative forhold mellem ham og hans mentor Roy Cohn, og hvordan han bliver skabt som den person, vi kender nu.

Vi ser: DR2 fra den 31.03.09 (uddrag)
Efter uafhængighedskrigen i 1776 var mange amerikanere mod en fælles centralbank for den nye nation, og derfor var der tusindvis af lokale pengesedler i omløb, og falskmøntnere havde kronede dage. Først efter Borgerkrigen i 1865 fik USA den fælles mønt, og en dollar skulle til enhver tid kunne indløses i centralbanken mod guld. Skiftende regeringer lod sig imidlertid friste til at trykke langt flere dollarsedler end der var dækning for i guld, og i 1929 førte bl.a. det til det store krak og økonomisk depression. Efter sejren i 2. verdenskrig var USA verdens stærkeste nation, og dollaren blev ophøjet til internationalt betalingsmiddel. USA lod sig friste til bare at trykke dollarsedler for at betale sin udenlandske gæld, men da Frankrig krævede sine dollars ombyttet til guld, besluttede præsident Nixon i 1971 at fjerne guldgarantien bag dollaren. Dens kurs blev flydende, dvs. afhængig af udbud og efterspørgsel, og siden er dollarkursen gået op og ned, så dollarens status som internationalt betalingsmiddel nu trues af fx euroen. Hør også om dollarsedlernes symbolik, produktion, vandmærker, elektroniske dollars osv.

Vi ser : uddrag fra Deadline 10.05.2019
Hvis EU skal forhindre international skatteunddragelse, kræver det en fælles bund for selskabsskatten. Det mener stadigt flere af de danske partier op til parlamentsvalget, men skat må og skal være et nationalt anliggende, siger de Konservatives Pernille Weiss, der debatterer med de Radikales Morten Helveg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 06 Er der ligestilling mellem kønnene i Danmark?

Et forløb om køn og ligestilling i Danmark med et lille sideblik på resten af verden

I forløbet beskæftiger vi os med køn og ligestilling i Danmark

Indledningsvis så vi på samfundets udvikling fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund. her havde vi særligt fokus på kønsrollernes udvikling og hvordan denne udvikling hænger sammen med samfundsudviklingen
Vi har i denne forbindelse ikke mest set på familiens udvikling, fra de traditionelle storfamilier, til den moderne kernefamilie og til det senmoderne samfund hvor singlekultur og mangfoldige familieformer vinder stadigt større indpas.
Vi har set på arbejdsmarkedet og det kønsopdelte arbejdsmarked, som er opdelt så vel horisontalt som vertikalt og på sammenhængen i de to køns arbejdsliv og familieliv
Vi har set på feminismens brede politikbegreb hvor alt er politisk - også det private - og kontrasteret dette med et mere traditionelt (liberalt) og snævert politikbegreb, hvor politik alene omhandler det der kan lovgives om på statsligt niveau.
Vi har set på feminismens udvikling over tre bølger, hvor første bølge i sær havde fokus på personlige frihedsrettigheder og politiske rettigheder, såsom stemmeret, anden bølge derimod fokus mere skjulte magtstrukturer og undertrykkelse af kvinder i privatsfæren og på arbejdsmarkedet og endelige den tredje bølge som problematisere selve inddelingen af menneskeheden i køn
Vi har forholdt os til forskellige former for magt. Direkte magt, indirekte magt, og strukturel magt - sidstnævnte såvel i dens institutionelle og dens diskursive variant.
Vi har set på de forskellige begreber om ligestilling og lighed og koblet disse til de politiske ideologier.
Endelig har vi set på ligestilling globalt og diskuteret sammenhænge mellem ligestilling og velstand og sammenhænge mellem ligestilling og sociale normer.

Nøglebegreber:
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Traditionel, moderne, senmoderne
Horisontal og vertikal arbejdsdeling
Hegemonisk maskulinitet
Rip, Rap, Rup effekt
Glasrulletrappe
Glasloft
Snævert og bred politik begreb (Politik som arena og politik som proces)
Biologisk determinisme. Biologisk køn og socialt køn
Direkte magt, indirekte magt, institutionel magt, diskursiv magt
Magt som undertrykkelse og som empowerment
BNP pr. indbygger, Human Development indeks, Gender Inequality Indeks, Gender Social Norms Indeks

Vi ser et uddrag af:
De tre bud, fra DR2 den 26.11.2012
En kvinde vågner en dag i en alder af 35 år, og opdager at hun brændende ønsker sig et barn. Men hun har ikke nogen mand. Så hvad gør hun? Kan hun tillade sig overfor et kommende barn at vælge en anonym donor, eller er det ikke i orden at fravælge kernefamilien? Panel: Ateist, Thomas Søbirk, muslim, Neeni Rasool og katolik, Iben Thranholm.

Vi ser et uddrag af Deadline fra den 22.02.19 fra DR2:
Den sydafrikanske stjerneløber Caster Semenya er kvinde, men løber som en mand. Hun er født med en afvigelse, der giver et ekstremt højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron, så Den Internationale Sportsdomstol (CAS) skal nu afgøre, om hun for meget mand til at kunne deltage i kvindelig elitesport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FF 3 Køn og ligestilling 1

Et flerfagligt forløb sammen med engelsk. Forløbet skal ses i forlængelse af forløbet Er der ligestilling mellem kønnene i Danmark?
I forløbet er der fokus på, hvorledes man udformer en flerfaglig problemformulering i fagene engelsk og samfundsfag. I skal i grupper opstille problemstillinger til den overordnede problemformulering med henblik på at afdække spørgsmålet om ligestilling i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, forskelle som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på relationerne mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Vi skal ligeledes undersøge, hvordan begreberne køn og ligestilling præsenteres, italesættes og bruges af politikere, kunstnere og debattører og herigennem se, hvordan sprog og kommunikation kan forme vores opfattelse af – og måske endda fremme ændringer i – forholdene mellem mænd og kvinder.  
I skal arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende jeres viden om engelskfaglige begreber og metoder i kombination med samfundsfaglige til at undersøge køn og ligestilling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test i samfundsfag 22-01-2025
FF3 genren undersøg 27-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 08 Statistisk usikkerhed

Et kort forløb, hvor vi får styr på, at beregne statistisk usikkerhed i samfundsfag. Forløbet er tænkt som træning i skriftlig samfundsfag og opgives ikke ifbm mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 FF3 Køn og ligestilling 2

Forløbet skal ses i forlængelse af forløbet Er der ligestilling mellem kønnene i Danmark?

FF3 afholdes i studieretningsfagene EN og SA. I forløbet er der fokus på, hvorledes man udformer en flerfaglig problemformulering i fagene engelsk og samfundsfag. I skal i grupper opstille problemstillinger til den overordnede problemformulering med henblik på at afdække spørgsmålet om ligestilling i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, forskelle som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på relationerne mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Vi skal ligeledes undersøge, hvordan begreberne køn og ligestilling præsenteres, italesættes og bruges af politikere, kunstnere og debattører og herigennem se, hvordan sprog og kommunikation kan forme vores opfattelse af – og måske endda fremme ændringer i – forholdene mellem mænd og kvinder.  
I skal arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende jeres viden om engelskfaglige begreber og metoder i kombination med samfundsfaglige til at undersøge køn og ligestilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 09 Ung i Konkurrencestaten

Et forløb om som handler om udviklingen fra velfærdsstat til Konkurrence-stat med særligt fokus på unges vilkår i de kommende år.

Vi ser på regeringsgrundlaget, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik og på en række klassiske og nutidige sociologer og disses forklaringer på den udvikling, der foregår.

Vi indledte med at repetere vores viden om de tre velfærdsmodeller og de udfordringer det danske velfærdssamfund står overfor. Skal disse udfordringer løses med nedskæringsstrategier, højere skatter - eller udvidelsesstrategier og i sidstnævnte tilfælde - hvordan skal udvidelsen af arbejdsstyrken finde sted?

Vi gik videre til at se på begrebet Konkurrencestaten og på hvordan denne adskiller sig fra velfærdsstaten. Vi så på om, der var Konkurrencestats-tænkning på spil i SVM regeringens uddannelsespolitik .I forlængelse heraf satte vi os ind i, hvad konkurrenceevne er - herunder den betydning løn og produktivitet har for priskonkurrenceevnen - og den betydning strukturel og institutionel konkurrenceevne har for et lands konkurrenceevne.

Herfra gik vi et skridt tilbage i tid og så på hvordan de tre klassiske sociologer Marx og Weber skildrede det moderne kapitalistiske samfund, hvordan dette adskiller sig fra tidligere samfund. Og vi så på hvilke udfordringer dette samfund rummer.
Herfra gik vi videre til at se på, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, overenskomster og den danske model.
Vi så på arbejdskraftens dobbeltrolle som produktionsfaktor (og omkostning) for nogle og kilde til indkomst for andre. Vi fortsatte herfra med at se på forskellige formere for arbejdsløshed - både i forhold til statistiske og økonomiske definitioner. I forlængelse heraf så vi også på arbejdets og arbejdsløshedens betydning for individet idet vis beskæftigede os med Honneths teori om de tre anerkendelsessfærer (den private, den retslige og den solidariske).

Herfra gik vi videre til at se på arbejdsmarkedspoliti og strukturpolitik og flexicurity. Vi så i den forbindelse på sammenhængen mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer ("z-faktorer"), som kan influere løn og arbejdsforhold. Vi diskuterede om vi er ved at bevæge os væk fra et Flexicurity system og i stedet er ved at bevæge os frem mod et Flexploitation-system?

Med afsæt i forholdene på arbejdsmarkedet genbesøgte vi nu sociologerne Bourdieu og Giddens - med henblik på at diskutere de vilkår der gælder for mennesker i det senmoderne samfund og i hvilket opfang mennesker er bundet af de strukturer de er sat i eller aktørerne selv har mulighed for at ændre på disse.

Herfra fortsatte vi med at diskutere, hvilke årsager der er til unges tilsyneladende stigende mistrivsel. Skyldes det sociale medier, pres fra skole og system (Konkurrencestaten) eller den stigende ulighed i  samfundet. I forlængelse heraf beskæftigede vi os med Goffmann og Merowith og deres begreber om Backstage, Frontstage og Middle region

Nøglebegreber:
- Universel, korporativ og residual velfærdsmodel
- Nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
¨- Konkurrencestat - mennesket som ressource der skal optimeres fremfor en borger med rettigheder. Arbejdsmarkedet som det centrale fællesskab
- fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomster, den danske model
- Arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdsløshed. Statistiske definitioner på arbejdsløshed: Nettoledighed, bruttoledighed, AKU-ledighed
- Økonomiske definitioner på arbejdsløshed: sæsonarbejdsløshed, skiftearbejdsløshed, hjemsendelses arbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed - herunder mis-match problemer og "The natural rate of unemployment.
- Honneth: Anerkendelse i privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære
- Strukturpolitik, sammenhænge mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer (den såkaldte "z-faktor") f.eks. lovgivne mindstelønninger, dagpenge og andre overførsler, faggrænser, opsigelsesvarsler mm. Flexicurity v.s. Flexploitation
-Bourdieu: Habitus, social, kulturel og økonomisk kapital. Felt
- Giddens: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tillid til ekspertsystemer, øget refleksivitet. Aftraditionalisering og individualisering.
- Goffman: Frontstage, backstage
- Meyrowitz: Middle region
- Mistrivsel - hvad er årsager, hvad er virkninger. Uafhængige og afhængige variable, samvarians og kausalitet.


Ekskursion:
Besøg hos Ejby Middelfart Rotaryklubs oplæg fra Danmarks ambassadør i Tyskland, Thomas Østrup Møller på Kulturøen.

Oplægget havde fokus på:
- Tysklands økonomiske udvikling og interne udfordringer
- Det tyske valg og konsekvenserne heraf
- Europas og EU's udfordringer (økonomi, forsvar, indvandring,) m.m.
- Den sikkerhedspolitiske situation (geopolitik, oprustning) m.m.

Vi ser:
Deadline ( 07.02.2023 )
Interview med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) om uddannelsesreformen på universiteterne. Det er med al sandsynlighed de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, der skal gøres etårige, og hvor SU derfor formindskes med ét år. Størstedelen af de overskydende midler skal sandsynligvis tilgå andre uddannelser på universiteterne. Egelund har selv udtalt, at "de studerende skal ikke være statens skaffedyr", men hvordan harmonerer det med, at det i Reformkommissionens rapport hedder, at "det primære sigte (er) at styrke arbejdsstyrkens produktivitet"? Er uddannelse sporet ind på produktivitet vigtigere end bredere og dybere dannelse?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2.6 Uddannelse og social baggrund 06-04-2025
Test i skriftlig samfundsfag 24-04-2025
2a SA skr. prøve 27-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10 Har USA stadig magten i verden

Et IP forløb med fokus på den nye verdensorden.

Vi arbejder ift. IP bl.a. med:
- Skolerne i IP: realisme, liberalisme og konstruktivisme
- At få en grundlæggende forståelse for forskellige aktører i international politik, forskellige slags magt, anarki, magtbalance, polaritet og hegemoni
- Hvad kendetegner stater, IGO´er, NGO´er og MNC er
- Interdependens – gensidig afhængighed på mange plan
- Diskussioner af forholdet mellem demokrati og fred
- Værdier og normers betydning i International politik
- Ændret trusselbillede og konflikttyper
- FNs og FN´s institutioner - især Generalforsamling og Sikkerhedsråd. Skal FN ses som en aktør eller en arena?
- NATO - Organisationens grundlag, artikel 5 og særligt fokus på NATO´s krig i Afghanistan og hvordan den endte

I slutningen af forløbet holdet inddeles i landegrupper og for at arbejde projektorienteret. Hver gruppe får ansvaret for at fremlægge deres lands rolle på den internationale scene (USA, Kina, Rusland, Indien, EU og DK). Projektet har endvidere fokus på krigen i Ukraine.


Faglige mål
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Vi ser:
Deadline fra den 24.06.25. NATO's topmøde i Haag er skudt i gang. Målet er, at alle lande skal bruge 5% af deres BNP på militæret, men inden mødet er Spanien tilsyneladende "kun" indstillet på 2,1%, og Tyskland skønnes lige nu at mangle 100.000 soldater. Orientering ved korrespondent Steen Nørskov og debat med redaktør Anne Libak og seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard. USA's bombardementer i Iran kommer først efter, at Israel selv indledte en krig mod Iran, og Libak mener, at Trump også forventer, at Europa selv står sammen og tager initiativet til at kæmpe for Ukraine, før USA eventuelt kommer på banen. Og Trump vil ikke isolere USA fra resten af verden, mener Libak, men aktivt beskytte USA mod "onde" internationale fjender uden dog at ville at tage del i "opbyggelig" udenlandsk nationbuilding, sådan som det længe har været agendaen for den neokonservative fløj i USA. Søndergaard er enig og supplerer med, at Trump (og MAGA-ideologien) vil, at fx europæiske nationer - lige som Trumps USA - engagerer sig i NATO af højrenationalistiske og egoistiske grunde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11 Dansk politik, medier og kommunalvalg

Et forløb hvor vi genbesøger de politiske ideologier og de politiske partier.

Vi har således set på liberalisme, konservatisme, socialisme og disse ideologiers forgreninger.

Vi har set på politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, partiadfærd med særligt fokus på Downs og Strøms modeller og på vælgeradfærd: Medianvælger, marginalvælger, kernevælger, clas-voting og issue-voting. Vi har også beskæftiget os med Michigan-modellen

Vi har set på mediernes rolle i politik. Priming, framing, politisk diskurs, politisk dagsorden, medialisering og forskellige formere for spin. Endelig har vi spillet rollespil - ud fra en tænkt sag i dansk politik hvor forskellige politiske partier, medier og interesseorganisationer interagerer.

Vi slutter af med at se på kommunalvalget 2025. Et mindre forløb om kommunalvalget 2025, hvor vi ser på Middelfart Kommune, herunder hvilke partier der er opstillet, valgforbund og udviklingen over tid, samt hvad der rører sig i kommunalpolitik i Middelfart. Det kobles med viden om vælgeradfærd og partiadfærd.

Vi har været med til at gennemføre vores egen meningsmåling i Middelfart Kommune med 700+ respondenter. Den målin ser vi også på.

Afslutningsvis ser vi på Kvinder i politik. Er der ligestilling i dansk politik?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3.5 Trusler 03-11-2025
Synopsis 25-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12 Danmark i en global økonomi

I dette forløb beskæftiger vi os med med økonomisk politik, økonomiske skoler, handelsteorier og økonomisk globalisering både regionalt og globalt.
Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde (EU), hvor medlemslandenes økonomier ikke altid har de samme behov.

Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og blandt andet set på valutasamarbejdet i EU og Danmarks fastkurspolitik. I den forbindelse har vi set på fordele og ulemper ved Euro-samarbejdet. Vi har beskæftiget os med de økonomiske skoler, keynesianisme og neoliberalisme (monetarisme) og koblet disse til diskussionen om Finanspagten i EU og den danske budgetlov. Forløbet fokuserede også på EU´s nye industripolitiske linje repræsenteret ved blandt andet Draghis rapport og introducerede økonomer, der er fortaler for strategisk statslig deltagelse i økonomien, nemlig Marianna Mazzucato og Ha-Joon Chang

Nøgleord
EU, nationalstater, internationale organisationer
Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
Suverænitetsafgivelse
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme,
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav
Finanspolitik pengepolitik, finanspagten
Keynesianisme og monetarisme, industripolitik
Globalisering, afglobalisering regionalisering

Faglige mål
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Kernestof
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
Økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.

Vi ser:
Tysklands regering er kollapset, og i denne uge vokser presset på kansler Scholz for, at han skal udskrive valg før planlagt. Men hvem står til at overtage magten, når de gamle magtpartier bliver udfordret af fløjene i tysk politik? Og er det egentlig godt eller skidt med nyvalg i Europas største økonomi med udsigten til handelskrig fra Trumps USA? Orientering ved korrespondent Steen Nørskov og debat med journalist Marc-Christoph Wagner og professor Marlene Wind. fra DR2 den 11.11.24 (uddrag)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3.6 Ny verdensorden 08-12-2025
3.7 Tid til ny regering 12-01-2026
3.8 Det økonomiske råderum og politiske prioriteri 04-02-2026
3.9 Synopsis 27-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13 Ulighed i Danmark

I dette forløb vil vi arbejde med ulighed i Danmark. Vi vil kigge på ulighed set fra et sociologisk synspunkt og til sidst i forløbet inddrage ideologiske syn på ulighed samt de tre velfærdsmodellers syn på ulighed.

I forløbet vil vi arbejde med forskellige mål for økonomisk ulighed heriblandt Gini-koefficienten, Pikettys 1% model, samt palma ratio teorien. Vi vil også arbejde med den nye form for ulighedsmål, nemlig ulighed målt på forskellig ressource beholdere, hvor vi vil se at ulighed skal måles på mere end bare økonomi.
Vi vi i forløbet også arbejde med begreberne ulighed og fattigdom, for at få disse to vigtige begreber diskuteret og defineret. Herunder vil vi arbejde med begreberne absolut og relativ fattigdom.

I forløbet vil vi også arbejde med årsagerne til ulighed og herunder arbejde med Bourdieus og Durkheims teorier der hver især har et bud på, hvorfor ulighed opstår i et samfund.

Vi vil også arbejde med aktør og struktur teorien for at diskutere, om det er aktøren selv eller den struktur som aktøren færdes i der skaber uligheden. Vi vil også koble Bourdieu og Durkheim på aktør/struktur, samt se hvad ideologierne socialisme og liberalisme mener om uligheden fordelt på aktør/struktur.

Til sidst i forløbet vil vil arbejde med at se, hvordan de to store ideologier liberalisme og socialismen forholder sig til ulighed, samt hvordan de danske partier har det med ulighed i samfundet. Endelig vil vi også arbejde med de tre velfærdsmodeller for at undersøge, hvordan de har det med ulighed og hvordan de mener det skal behandles.

Kernebegreber:
Uligehed
Fattigdom - absolut og relativ.
Gini-koefficienten
Pikettys 1%.
Palma ration.
De seks ressoucebeholdere til måling af den nye ulighed.
Bourdieus teori om habitus, kapitaler og feltteori.
Durkheims funktionalistiske teori om ulighed.
Social arv
Social mobilitet
chanceulighed
Struktur/aktør teorien.
Liberalismen og socialismen
Forskellige danske partier
De tre velfærdssystemer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3.10 Den danske velfærdsmodel 23-03-2026
3.11 Test 09-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14 Dansk udenrigspolitik og EU 2

.forløbet er en forlængelse af forløbet om udenrigspolitik og EU fra 2g
med fokus på Danmarks udenrigspolitik og sikkerhedspolitik set i sammenhæng med situationen i det internationale system.
Forløbet har fokuseret på både de idepolitiske, sikkerhedspolitiske og udenrigsøkonomiske mål i udenrigspolitikken.


Vi ser: Første afsnit af Dansk dokumentarserie fra 2024 om dansk krigsdeltagelse gennem de sidste 30 år.
"Det næste skridt kan blive mit sidste," tænker soldaten Jesper Aagaard, mens han er udsendt til Afghanistan i 2010. Vejsidebombe står som den hyppigste dødsårsag for de danske soldater. Taliban rykker frem, og kampene tager til. Det bliver besluttet at lukke Armadillobasen. Krigstrætheden melder sig i Danmark, og Taliban står klar til det sidste væbnede fremstød, der sender hundrede tusinder af afghanere på flugt.
I denne serie fortæller de danske soldater der var udsendt i krig på Balkan, i Irak og Afghanistan om de konsekvenser, det har haft for os - og for dem, vi bekæmpede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer