Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kasper Guldberg Sofienberg Pedersen
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Ung i klimaforandringernes tid
Titel 2 Forløb#2 Ideologi og partier
Titel 3 Forløb#3 Økonomien og Lykken
Titel 4 Forløb 4: Integration og diskrimination
Titel 5 Forløb 5: Dansk udenrigspolitik og EU.
Titel 6 Forløb 6: Ligetilling
Titel 7 Forløb#7 Har USA stadig magten i verden
Titel 8 Forløb#8 Politik og medier
Titel 9 Forløb#9 Dansk økonomi i en global verden.
Titel 10 Forløb#10 Ulighed i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Ung i klimaforandringernes tid

Formålet med forløbet er bl.a. at bevidstgøre eleverne om, hvordan klimaspørgsmålet har betydning for identitetsdannelsen, og hvordan vi som individer og forbrugere kan indrette os mere bæredygtigt. Der sættes fokus på, hvordan klimaforandringer er med til at påvirke ungelivet.
Der er primært anlagt en sociologisk vinkel i forløbet, hvor der bliver set nærmere på, hvilken betydning klimaspørgsmålet har fået for identitet og fællesskaber. I forlængelse heraf bliver eleverne også introduceret for sociologiske teorier, bl.a. accelerationssamfundet og Bourdieus begreber felt, kapital og habitus, der kan give en indsigt i klimaspørgsmålets betydning.
Der er som en del af forløbet også anlagt en økonomisk vinkel, da eleverne har stiftet bekendtskab med løsningsmodeller, nærmere bestemt, hvordan staten kan gribe ind og begrænse klimapåvirkningerne og hvilke problemstillinger, det rejser for samfund og individ.   


Vi ser:
TV2 den 28.08.07. Første student i familien eller elitestudent som resten af familien? Helene fra Tønder kæmper for at blive den første student i familien. Far og mor har aldrig kunnet hjælpe med lektierne, men er stolte. Til gengæld er kæresten, slagtersvenden Preben, resigneret, for han ved, at Helene skal flytte fra landsdelen for at få sin drømmeuddannelse som dyrlæge, mens han selv bliver tilbage. Christine fra Hørsholm bliver student samme dag som Helene, men har en helt anden baggrund. Siden børnehaveklassen har det været planlagt, at Christine skulle på gymnasiet, og hendes mor er slet ikke i tvivl om, at datteren skal læse videre. For Christine selv er målet i første omgang at få skolens højeste gennemsnit. Man følger pigerne i dagene op til og efter studentereksamen
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Ideologi og partier

Hvilket samfund har vi og hvilket samfund vil vi gerne have?

I dette forløb arbejder vi med:
- de klassiske politiske ideologier, liberalisme, konservatisme og socialismen – ideologiernes indhold og på ideologiernes historiske rødder og udvikling.
- de danske politiske partier og deres politik og politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik
- teorier om partiernes adfærd
- teorier om vælgernes adfærd
- Demokrati, styreformer, valgsystemer
- Magtformer
- Ligestilling mellem kønnene i sammenhæng med politisk repræsentation og i forbindelse med magtformerne
- Regering og folketings rolle i dansk politik

Nøgleord:
Ideologiernes menneskesyn, samfundssyn og syn på staten
Liberalisme, konservatisme, socialisme
Socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme
De politiske partier
Fordelingspolitik, værdipolitik – højre/venstre-akse
Forklaring af partiernes adfærd: Downs model, Molins model, Kaare Strøms model
Eastons model
Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser NGO’er
Demokrati, autokrati, teokrati
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati
Køn og politisk repræsentation
Den parlamentariske styringskæde
Forholdstalsval, flertalsvalg i enkeltmandskredse
Flerpartisystem, topartisystem
Magtformer: direkte magt, indirekte (bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel) magt
Regering – opposition – støtteparti
Flertalsregering – mindretalsregering – koalitionsregering
Parlamentarisme: negativ/positiv

Faglige mål:
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere or egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
– politiske partier i Danmark og politiske ideologier
– politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
– politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Økonomien og Lykken

I dette forløb arbejder vi med:
- Kendetegn ved det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund, herunder såvel økonomiske forhold som identitetsdannelse, familiens rolle og forholdet mellem kønnene
- Maslows behovspyramide og herunder mangelbehov og vækstbehov
- Velfærdstrekanten, staten, markedet og civilsamfundet og disses rolle i hhv. den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel
- Den danske velfærdsstats historiske udvikling, velfærdsstatens aktuelle udfordringer og hvordan disse kan håndteres

- Sammenhængen mellem produktivitet, produktion og arbejdstid,  de økonomiske mål og kriterierne for deres opfyldelse

- det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik og strukturpolitik, eksemplificeret ved arbejdsmarkedspolitik

Nøgleord:
Samfundstyper: traditionel, moderne, senmoderne
Erhvervsudvikling: primære, sekundære, tertiære erhverv
Udviklingen i forholdet mellem kønnene fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen
Giddens om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
Ligestilling: uddannelse, arbejdsmarked, hjemme
Maslows behovspyramide: mangelbehov, vækstbehov
Velfærdstrekanten: Marked, stat, civilsamfund
Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Økonomiske mål og kriterier for deres opfyldelse: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, balance på statsbudget, statsgæld, bæredygtig økonomi, økonomisk lighed og fritid
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Velfærdsstat: udgifter og indtægter (overførsler,  serviceydelser, progressivt skattesystem)
Rettigheder/pligter
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, forventningspres, individualisering
Økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.

Faglige mål
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Integration og diskrimination

Vi indledte med at se på Huntington og Giddens teorier og de vidt forskellige perspektiver disse to teoretikere tegner tegner for muligheden af vellykket integration. I følge Huntington er verden inddelt i 7-8 civilisationer, som er dybt rodfæstede og derfor vil konfliktuere når  de mødes. I følge Giddens er verden overalt i bevægelse væk fra det traditionelle mod det mere moderne og konflikterne er derfor en konflikt mellem dem der vil holde fast i traditioner og dem der omfavner det nye.
Vi gik videre til at se på migration og push og pull faktorer. Her så vi del på flygtninge (push faktor) men også på den migration som skyldes, at folk migrerer fra fattige lande til rige for at få et bedre liv (pull-faktor).

Herefter beskæftiger vi os med Hofstedes kulturteori og vi diskuterede hvordan man kan måle kulturelle afstande mellem danskere og folk fra forskellige andre lande (ikke mindst - meget aktuelt ift. folk der kommer fra Syrien og Ukraine).
Vi gik herefter over til at se på, hvordan kulturmødet håndteres. Dels af den enkelte, hvilket kan resultere i at man får sig en bindestregs identitet, en ren identitet eller en kreolsk.

Vi arbejdede også med Honneth og hans anerkendelsesteori, hvor vi arbejdede med de tre sfærer og så på, hvordan de kunne medvirke til at påvirke integrationen

Vi så på de klassiske integrationsbegreber integration, segregation og assimilation. Herfra gik vi videre til at beskæftige os med racisme og diskrimination i Danmark. Forløbet afsluttedes med nedslag i den danske udlændinge politiks udvikling gennem de senere år.

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- globaliseringens betydning den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold. (ift. Migration)

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.



Vi ser: Alle gode ægteskaber begynder med tårer,  DR2 2007
Simon Chambers er ven af den bengalske familie Begum, og da familiens døtre skal giftes bort i arrangerede ægteskaber, beslutter han at lave en dokumentar om processen. Shahanara Begum er engelsk, muslim, fra East London og oprørsk. Hun har altid haft problemer med at leve op til sine forældres krav, men nu har hun skiftet sine pink shorts og t-shirts ud med en sari for at møde sin mand i lufthavnen. Hun har kun mødt ham én gang før, nemlig ved brylluppet i Bangladesh, hvor begge familier stammer fra, men Shahanara sagde kun ja til at gifte sig for at forbedre forholdet til faren, som i årevis har nægtet at se hende, og for at kunne se sin mor, som hun kun har set få gange og i smug. Det bliver et problematisk ægteskab, og pludselig ønsker lillesøsteren, Hushnara, heller ikke længere at blive gift, sådan som familien ellers har planlagt det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Dansk udenrigspolitik og EU.

I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på DKs politik i forhold til EU.

Vi har her fokuseret på at det især er de udenrigsøkonomiske må, der forfølges af DK i EU regi, men at sikkerhedspolitikken (i sær efter JA et til at afskaffe forsvarsforbeholdet) og Idepolitikken også spiller en rolle.

Vi har set på hvad en stat er, hvad en nation er og hvordan de to størrelser hænger sammen og diskuteret om EU er på vej til at blive en stat og om EU bør blive en stat
I forlængelse heraf har vi set på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU.

I forlængelse heraf har vi se på IP teorierne Idealisme og realisme og på deres ”slægtninge” i EU-sammenhæng integrationsteorierne i EU sammenhæng Føderalisme, (Neo-) Funktionalisme, Intergovernmentalisme og Marxisme.

Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde

Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og set på det indre marked i EU.

Som en del af forløbet arbejder vi med det amerikanske præsidentvalg.

Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- analyseniveauer og staters adfærd
- begreber om sikkerhed og trusler
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme
IP-teorier: Realisme og idealisme (liberalisme)
EU’s indre marked, de fire friheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Ligetilling

Et forløb om køn og ligestilling i Danmark med et lille sideblik på resten af verden

I forløbet beskæftiger vi os med køn og ligestilling i Danmark

Indledningsvis så vi på samfundets udvikling fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund. her havde vi særligt fokus på kønsrollernes udvikling og hvordan denne udvikling hænger sammen med samfundsudviklingen
Vi har i denne forbindelse ikke mest set på familiens udvikling, fra de traditionelle storfamilier, til den moderne kernefamilie og til det senmoderne samfund hvor singlekultur og mangfoldige familieformer vinder stadigt større indpas.
Vi har set på arbejdsmarkedet og det kønsopdelte arbejdsmarked, som er opdelt så vel horisontalt som vertikalt og på sammenhængen i de to køns arbejdsliv og familieliv
Vi har set på feminismens brede politikbegreb hvor alt er politisk - også det private - og kontrasteret dette med et mere traditionelt (liberalt) og snævert politikbegreb, hvor politik alene omhandler det der kan lovgives om på statsligt niveau.
Vi har set på feminismens udvikling over tre bølger, hvor første bølge i sær havde fokus på personlige frihedsrettigheder og politiske rettigheder, såsom stemmeret, anden bølge derimod fokus mere skjulte magtstrukturer og undertrykkelse af kvinder i privatsfæren og på arbejdsmarkedet og endelige den tredje bølge som problematisere selve inddelingen af menneskeheden i køn
Vi har forholdt os til forskellige former for magt. Direkte magt, indirekte magt, og strukturel magt - sidstnævnte såvel i dens institutionelle og dens diskursive variant.
Vi har set på de forskellige begreber om ligestilling og lighed og koblet disse til de politiske ideologier.
Endelig har vi set på ligestilling globalt og diskuteret sammenhænge mellem ligestilling og velstand og sammenhænge mellem ligestilling og sociale normer.

Nøglebegreber:
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Traditionel, moderne, senmoderne
Horisontal og vertikal arbejdsdeling
Rip, Rap, Rup effekt
Glasrulletrappe
Glasloft
Snævert og bred politik begreb (Politik som arena og politik som proces)
BNP pr. indbygger, Human Development indeks, Gender Inequality Indeks, Gender Social

Vi ser et uddrag af Deadline fra den 22.02.19 fra DR2:
Den sydafrikanske stjerneløber Caster Semenya er kvinde, men løber som en mand. Hun er født med en afvigelse, der giver et ekstremt højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron, så Den Internationale Sportsdomstol (CAS) skal nu afgøre, om hun for meget mand til at kunne deltage i kvindelig elitesport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Har USA stadig magten i verden

Et IP forløb med særligt fokus på om USA stadig er den eneste supermagt i verden.

Vi arbejder ift. IP bl.a. med:
- Skolerne i IP: realisme, liberalisme og konstruktivisme
- At få en grundlæggende forståelse for forskellige aktører i international politik, forskellige slags magt, anarki, magtbalance, polaritet og hegemoni
- Hvad kendetegner stater, IGO´er, NGO´er og MNC er
- Interdependens – gensidig afhængighed på mange plan
- Diskussioner af forholdet mellem demokrati og fred
- Værdier og normers betydning i International politik
- FNs og FN´s institutioner - især Generalforsamling og Sikkerhedsråd. Skal FN ses som en aktør eller en arena?
- NATO - Organisationens grundlag, artikel 5.
Til sidst laver eleverne et projekt hvor de arbejder med hver sin store magt og vurderer deres fremtidige plads i verdenshierarkiet.

Faglige mål
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Kernebegreber:
Forskellige aktører i international politik.
Suverænitet og nationalstaten.
De forskellige magtbegreber i international politik - herunder hård, blød og smart magt.
Nato
FN
Klassisk realisme
Neorealisme - kapabiliteter, Bandwagon.
Offensiv neorealisme og defensiv neorealisme.
Supermagt, stormagt, mellemstat og småstat.
Nulsumsspil og plussumsspil.
Multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet.
Liberalisme - interdependens og kompleks interdependens, den demokratiske fredstese.
og institutioners rolle.
Konstruktivisme - normer og normskred.
Mål i udenrigspolitik - udenrigsøkonomiske mål, idepolitiske mål og sikkerhedspolitiske mål.
Midler i udenrigspolitik - determinanter, kapabiliteter og instrumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Politik og medier

Et forløb hvor vi genbesøger de politiske ideologier og de politiske partier. Vi har således set på liberalisme, konservatisme, socialisme og disse ideologiers forgreninger

Vi har set på politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, partiadfærd med særligt fokus på Downs og Strøms modeller og på vælgeradfærd: Medianvælger, marginalvælger, kernevælger, clas-voting og issue-voting. Vi har også beskæftiget os med Michigan-modellen

Vi har set på mediernes rolle i politik. Priming, framing, politisk diskurs, politisk dagsorden, medialisering og forskellige formere for spin. Vi har i den forbindelse også arbejdet med de sociale medier og hvilken betydning de har fået for politisk kommunikation og vi har set på, hvilke fordele og ulemper disse har for den politiske kommunikation.
Endelig har vi spillet rollespil - ud fra en tænkt sag i dansk politik hvor forskellige politiske partier, medier og interesseorganisationer interagerer.

Vi sluttede af med at arbejde med kommunalvalget i Middelfart kommune, hvor eleverne arbejde med at indsamle spørgeskemaer i forbindelse med et større skoleprojekt, hvor Middelfart Gymnasium lavede deres egen meningsmåling, for at se om vi kunne forudsige valgresultatet i Middelfart kommune.
I forbindelse med valget arbejdede vi også med tidligere valg i Middelfart kommune, samt ligestilling i kommunal politik.

Gennem hele forløbet har eleverne arbejdet med kvantitative og kvalitative data, samt den komparative metode.

Kernebegreber:
De klassiske ideologier - liberalisme, socialisme og konservatisme.
Andre ideologier - såsom socialiberalisme, kommunisme & populisme.
Skillelinjer - den klassiske politiske skillelinje, den fordelingspolitiske- og den værdipolitiske skillelinje.
Det politiske kompas.
Downs model
Molins model
Kernevælger, marginalvælger, issuevoting, issueownership, class-voter,
Den klassiske vælgeradfærdsteori
Michigan modellen.
Rational choice teori og pocketbook voting.
Egotropisk og sociotropisk vælgeradfærd.
Medier den 4 statsmagt.
Klassiske massemedier.
Politisk dagsorden.
Spin - herunder de forskellige fomer for spin.
Priming og framing.
Sociale medier og deres rolle i dansk politik.
Shitstorm.
Ekkokammer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Dansk økonomi i en global verden.

I dette forløb arbejder vi med dansk økonomi i den global verden.

Forløbet har sigte på den klassiske nationaløkonomi og hvordan økonomien kan påvirkes af indenlandske eller udenlandske aktører.
Vi startede med at arbejde med de økonomiske mål og hvordan disse opfører sig i henholdsvis høj- og lavkonjunktur.
Derefter arbejdede vi med finans og pengepolitik og hvordan disse kunne bruges til at styre økonomiens udvikling. Vi kiggede kort på valutapolitik og dens betydning, primært i forbindelse med begrebet konkurrenceevne.
Vi inddrog de økonomiske skoler Keynesianisme og Monetarismen til at forklare, hvilken tilgang man som land kan have når det handler om at påvirke landets økonomi.
Vi kiggede så mere langsitet og inddrog strukturpolitikken og arbejdede med en opgave, hvordan man kunne løse lægemanglen i Danmark, både på kort og lang sigt.
Derefter begyndte vi at kigge ud over landets grænser og arbejdede med teorier indenfor handel og begreberne konkurrenceevne og globalisering.
Til sidst undersøgte vi, hvordan EU og USA påvirker en åben økonomi som den danske.

Kernebegreber:

De samfundsøkonomiske mål.
Høj- og lavkonjunktur.
Finans og pengepolitik.
Valutapolitik.
Indkomstpolitik.
Det økonomiske kredsløb.
EU og dansk økonomisk politik.
Keynesianisme
Monetarisme.
Konkurrenceevne - priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne.
Struktur politik.
Arbejdsmarkedspolitik
Mobilitetsfremmende foranstaltninger for arbejdskraft.
Strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer.
Handelsteorier.
Globalisering.
Globaliseringsoptimister, globaliseringspessimister & globaliseringsskeptikere.'
Frihandel
EU som frihandelsmarked - gensidig anerkendelse og harmonisering.
De forskellige former for fri bevægelighed i det indre marked.
Protektionisme.
Told
Realisme
Liberalisme

Multiplitakoreffenten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Ulighed i Danmark

I dette forløb vil vi arbejde med ulighed i Danmark. Vi vil kigge på ulighed set fra et sociologisk synspunkt og til sidst i forløbet inddrage ideologiske syn på ulighed samt de tre velfærdsmodellers syn på ulighed.

I forløbet vil vi arbejde med forskellige mål for økonomisk ulighed heriblandt Gini-koefficienten, Pikettys 1% model, samt palma ratio teorien. Vi vil også arbejde med den nye form for ulighedsmål, nemlig ulighed målt på forskellig ressource beholdere, hvor vi vil se at ulighed skal måles på mere end bare økonomi.
Vi vi i forløbet også arbejde med begreberne ulighed og fattigdom, for at få disse to vigtige begreber diskuteret og defineret. Herunder vil vi arbejde med begreberne absolut og relativ fattigdom.

I forløbet vil vi også arbejde med årsagerne til ulighed og herunder arbejde med Bourdieus og Durkheims teorier der hver især har et bud på, hvorfor ulighed opstår i et samfund.

Vi vil også arbejde med aktør og struktur teorien for at diskutere, om det er aktøren selv eller den struktur som aktøren færdes i der skaber uligheden. Vi vil også koble Bourdieu og Durkheim på aktør/struktur, samt se hvad ideologierne socialisme og liberalisme mener om uligheden fordelt på aktør/struktur.

Til sidst i forløbet vil vil arbejde med at se, hvordan de to store ideologier liberalisme og socialismen forholder sig til ulighed, samt hvordan de danske partier har det med ulighed i samfundet. Endelig vil vi også arbejde med de tre velfærdsmodeller for at undersøge, hvordan de har det med ulighed og hvordan de mener det skal behandles.
Endelig vil vi arbejde med konkurrencestaten og hvordan den påvirker uligheden i Danmark

Kernebegreber:
Uligehed
Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
Fattigdom - absolut og relativ.
Gini-koefficienten
Pikettys 1%.
Palma ration.
De seks ressoucebeholdere til måling af den nye ulighed.
Bourdieus teori om habitus, kapitaler og feltteori.
Durkheims funktionalistiske teori om ulighed.
Social arv
Social mobilitet
chanceulighed
Struktur/aktør teorien.
Liberalismen og socialismen
Forskellige danske partier
De tre velfærdssystemer.
Konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer