Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Susan Andersen
Hold 2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 02 Ideologi og partier
Titel 2 03 Økonomien og Lykken
Titel 3 04 Integration og diskrimination i DK
Titel 4 05 Dansk udenrigspolitik og EU
Titel 5 06 Er der ligestilling mellem kønnene i DK?
Titel 6 07 Statistisk usikkerhed
Titel 7 08 Økonomisk ulighed og sundhed
Titel 8 09 Ung i Konkurrencestaten
Titel 9 10 Har USA stadig magten i verden?
Titel 10 11 Politik, medier og kommunalvalg
Titel 11 11 Danmark i en global økonomi
Titel 12 12 Ulighed i Danmark
Titel 13 13 Dansk udenrigspolitik og EU 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 02 Ideologi og partier

Hvilket samfund har vi og hvilket samfund vil vi gerne have?

I dette forløb arbejder vi med:
- de klassiske politiske ideologier, liberalisme, konservatisme og socialismen – ideologiernes indhold og på ideologiernes historiske rødder og udvikling.
- de danske politiske partier og deres politik og politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik
- teorier om partiernes adfærd
- teorier om vælgernes adfærd
- Demokrati, styreformer, valgsystemer
- Magtformer
- Ligestilling mellem kønnene i sammenhæng med politisk repræsentation og i forbindelse med magtformerne
- Regering og folketings rolle i dansk politik

Nøgleord:
Ideologiernes menneskesyn, samfundssyn og syn på staten
Liberalisme, konservatisme, socialisme
Socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme
De politiske partier
Fordelingspolitik, værdipolitik – højre/venstre-akse
Forklaring af partiernes adfærd: Downs model, Molins model, Kaare Strøms model
Eastons model
Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser NGO’er
Demokrati, autokrati, teokrati
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati
Køn og politisk repræsentation
Den parlamentariske styringskæde
Forholdstalsval, flertalsvalg i enkeltmandskredse
Flerpartisystem, topartisystem
Magtformer: direkte magt, indirekte (bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel) magt
Regering – opposition – støtteparti
Flertalsregering – mindretalsregering – koalitionsregering
Parlamentarisme: negativ/positiv

Faglige mål:
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere or egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
– politiske partier i Danmark og politiske ideologier
– politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
– politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene





Vi ser: et uddrag fra den 21.03.2012 fra DR2 "Slaget på Fælleden"
Firs procent af den danske befolkning bor stadig på landet i 1872, men industrialiseringen betyder, at der sker en urbanisering, fordi mange fattige drager mod byerne for at søge lykken. De bliver typisk underbetalte arbejdere på fabrikkerne, og arbejdstiderne er lange, mens boligforholdene er elendige og dyre. I Paris lykkes det arbejderne at overtage magten et par måneder i 1871, hvor de etablerer Pariserkommunen, indtil hæren slår det socialistiske oprør ned. Inspireret af pariserne nedlægger de københavnske murere den 3. april 1872 arbejdet og forlanger at få nedsat deres arbejdsdags længde fra 11 til 10 timer. Efter et par ugers strejke har murerne ingen penge, men så stiftes Den internationale arbejderforening af socialisterne Harald Brix, Povl Geleff og Louis Pio (som for øvrigt designede den røde, danske postkasse!). De opfordrer de københavnske arbejdere til at samles i Fælledparken for at samle ind til deres strejkende kammerater, men myndighederne frygter en ulmende revolution og forbyder mødet, lige som de anholder Pio, Brix og Geleff. Arbejderne drager alligevel afsted 5. maj 1872, og på Fælleden kommer de i kamp med politiet og husarer til hest. Arbejderne taber, men episoden giver anledning til oprettelsen af Socialdemokratiet, og allerede i 1890 kan arbejderne fejre en fredelig 1. maj på Fælleden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 03 Økonomien og Lykken

I dette forløb arbejder vi med:
- Kendetegn ved det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund, herunder såvel økonomiske forhold som identitetsdannelse, familiens rolle og forholdet mellem kønnene
- Maslows behovspyramide og herunder mangelbehov og vækstbehov
- Velfærdstrekanten, staten, markedet og civilsamfundet og disses rolle i hhv. den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel
- Den danske velfærdsstats historiske udvikling, velfærdsstatens aktuelle udfordringer og hvordan disse kan håndteres

- Sammenhængen mellem produktivitet, produktion og arbejdstid,  de økonomiske mål og kriterierne for deres opfyldelse

- det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik og strukturpolitik, eksemplificeret ved arbejdsmarkedspolitik

Nøgleord:
Samfundstyper: traditionel, moderne, senmoderne
Erhvervsudvikling: primære, sekundære, tertiære erhverv
Udviklingen i forholdet mellem kønnene fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen
Giddens om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
Ligestilling: uddannelse, arbejdsmarked, hjemme
Maslows behovspyramide: mangelbehov, vækstbehov
Velfærdstrekanten: Marked, stat, civilsamfund
Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Økonomiske mål og kriterier for deres opfyldelse: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, balance på statsbudget, statsgæld, bæredygtig økonomi, økonomisk lighed og fritid
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Velfærdsstat: udgifter og indtægter (overførsler,  serviceydelser, progressivt skattesystem)
Rettigheder/pligter
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, forventningspres, individualisering
Økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.

Faglige mål
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode

Vi ser:
Kvinder og magt, DR2 den 20/5-15 (uddrag)
I begyndelsen af 1900-tallet var britiske kvinder dybt afhængige af deres mænd. De bestemte, hvad kvinderne skulle mene, gøre og tro i og uden for hjemmet, men med suffragetterne i spidsen begyndte kvinderne at gøre oprør. Historikeren Amanda Vickery fortæller her om de britiske kvinders kamp for at opnå ligestilling. Dette første afsnit handler om den britiske kvindes tilværelse i årene omkring år 1900, hvor kvinden var sin fars og siden sin mands ejendom..

Vi ser:
At forandre verden, DR2 den 15/3-14 (uddrag)
Amerikansk dokumentarserie fra 2013. Kampen for kvinders ligestilling har ført til den mest gennemgribende sociale revolution i USA's historie. Det er en revolution, der har udspillet sig i både retssale, lovgivende forsamlinger, soveværelser og bestyrelseslokaler. P-pillens frigivelse i USA i 1960 (da. 1966) og medførte en seksuel revolution, hvor kvinder for første gang i historien kunne nyde deres sexliv uden frygt for følgerne.

Vi ser:
#Meeto - hvad har ændret sig? DR2 den 1/11-18
Er der ligestilling i Danmark - eller går det alt for langsomt, når vi sammenligner os med vores nabolande? Har mænd mere magt end kvinder? Og hvad har #MeToo ændret? Mød blandt andre tidligere minister Mimi Jakobsen og Laura Lindahl (LA).

Vi ser: Deadline fra den 01.11.23
Kan velfærdsstaten holde? To nye bøger debatterer spørgsmålet. Den ene bog vil redde velfærdsstaten gennem høj arbejdsmoral. Den anden ønsker til gengæld helt at frisætte os fra velfærdsstaten. De to forfattere er Socialdemokratiets Kaare Dybvad Bek og antropolog Dennis Nørmark.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1.2 Lineær regression 03-03-2024
1.3 Dansk økonomi og de andres 22-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 04 Integration og diskrimination i DK

Vi indledte med at se på Huntington og Giddens teorier og de vidt forskellige perspektiver disse to teoretikere tegner tegner for muligheden af vellykket integration. I følge Huntington er verden inddelt i 7-8 civilisationer, som er dybt rodfæstede og derfor vil konfliktuere når  de mødes. I følge Giddens er verden overalt i bevægelse væk fra det traditionelle mod det mere moderne og konflikterne er derfor en konflikt mellem dem der vil holde fast i traditioner og dem der omfavner det nye.
Vi gik videre til at se på migration og push og pull faktorer. Her så vi del på flygtninge (push faktor) men også på den migration som skyldes, at folk migrerer fra fattige lande til rige for at få et bedre liv (pull-faktor).

Herefter beskæftiger vi os med Hofstedes kulturteori og vi diskuterede hvordan man kan måle kulturelle afstande mellem danskere og folk fra forskellige andre lande (ikke mindst - meget aktuelt ift. folk der kommer fra Syrien og Ukraine).
Vi gik herefter over til at se på, hvordan kulturmødet håndteres. Dels af den enkelte, hvilket kan resultere i at man får sig en bindestregs identitet, en ren identitet eller en kreolsk.

Vi så på de klassiske integrationsbegreber integration, segregation og assimilation. Herfra gik vi videre til at beskæftige os med racisme og diskrimination i Danmark. Forløbet afsluttedes med nedslag i den danske udlændinge politiks udvikling gennem de senere år. Vi så også på, hvordan man håndtere integrationsproblemstillinger i Storbritannien.

I forlængelse af forløbet var vi på studietur til London. Her mødtes vi med Maja Lings Kjelgaard og Mads Møller Jørgensen. Begge holdt oplæg om det multikulturelle samfund og brexits betydning for briterne både politisk, økonomisk og socialt. Vi var også hos den danske ambassade og fik et omlæg om dansk udenrigspolitik og handelssamarbejdet med UK efter brexit.

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- globaliseringens betydning den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold. (ift. Migration)

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.



Vi ser: Alle gode ægteskaber begynder med tårer,  DR2 2007
Simon Chambers er ven af den bengalske familie Begum, og da familiens døtre skal giftes bort i arrangerede ægteskaber, beslutter han at lave en dokumentar om processen. Shahanara Begum er engelsk, muslim, fra East London og oprørsk. Hun har altid haft problemer med at leve op til sine forældres krav, men nu har hun skiftet sine pink shorts og t-shirts ud med en sari for at møde sin mand i lufthavnen. Hun har kun mødt ham én gang før, nemlig ved brylluppet i Bangladesh, hvor begge familier stammer fra, men Shahanara sagde kun ja til at gifte sig for at forbedre forholdet til faren, som i årevis har nægtet at se hende, og for at kunne se sin mor, som hun kun har set få gange og i smug. Det bliver et problematisk ægteskab, og pludselig ønsker lillesøsteren, Hushnara, heller ikke længere at blive gift, sådan som familien ellers har planlagt det.

Vi ser: DR2 Deadline fra den 5. juni 2024
Det er to uger siden Storbritanniens konservative premierminister Rishi Sunak udskrev valg. Meningsmålingerne ser forfærdelige ud for hans parti, og det afspejler et britisk samfund, der er hårdt udfordret økonomisk og socialt: Reallønnen er stagnerende, hver femte lever i fattigdom m.v. Hvordan lyder dommen over 14 års konservativt styre? Og hvordan skal det gå Storbritannien, når heller ikke Labour med Keir Starmer i spidsen umiddelbart synes at tilbyde et stærkt alternativ? Issa Mahmoud Jeppesen taler med Tinne Hjersing Knudsen, der er DR's korrespondent i London, journalist Mathias Sindberg fra Dagbladet Information, og med den tidligere konservative folketingskandidat Caspar Stefani, der er vokset op i England.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2.1 Regression og hypoteser 16-09-2024
2.2 Hypoteser 02-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 05 Dansk udenrigspolitik og EU

I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på DKs politik i forhold til EU.
Vi har her fokuseret på at det især er de udenrigsøkonomiske må, der forfølges af DK i EU regi, men at sikkerhedspolitikken (i sær efter JA et til at afskaffe forsvarsforbeholdet) og Idepolitikken også spiller en rolle.
Vi har set på hvad en stat er, hvad en nation er og hvordan de to størrelser hænger sammen og diskuteret om EU er på vej til at blive en stat og om EU bør blive en stat
I forlængelse heraf har vi set på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU. I forlængelse heraf har vi se på IP teorierne Idealisme og realisme og på deres ”slægtninge” i EU-sammenhæng integrationsteorierne i EU sammenhæng Føderalisme, (Neo-) Funktionalisme, Intergovernmentalisme og Marxisme.

Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde
Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og set på det indre marked og valutasamarbejdet i EU og Danmarks fastkurspolitik. Forløbet har dog ikke beskæftiget sig indgående med økonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik i øvrigt

Som en del af forløbet arbejder vi med det amerikanske præsidentvalg.

Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- analyseniveauer og staters adfærd
- begreber om sikkerhed og trusler
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, marxisme
IP-teorier: Realisme og idealisme (liberalisme)
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav


Vi ser:
Fredericia forsvarsværk fra DR2 december 2010

Liv Thomsen og historikeren Tom Buk-Swienty fortæller om Fredericia Forsvarsværk, som er udtænkt af Christian IV i 1648. Ved det smalleste sted i Lillebælt igangsætter han på den jyske side opførelsen et mægtigt fæstningsanlæg midt i et fladt og sumpet område. Fredericia anlægges med en 2 kilometer lang vold, voldgrave og 9 bastioner, og fra dette velbeskyttede udgangspunkt skal den danske hær kontrollere hele regionen. Allerede i 1657 indtager svenskerne dog den halvfærdige fæstning fra søsiden og tvinger Danmark til at afstå Skåne, Halland og Blekinge. Frederik III genopbygger fæstningen i Fredericia ved hjælp af tvangsforflyttede danske bønder og udenlandsk arbejdskraft, som lokkes til med løfter om bl.a. religionsfrihed og asylret. Katolikker, huguenotter og jøder valfarter til fristaden Fredericia og bringer kartoffelavl og tobaksavl med sig. Alt er fredeligt indtil 1848, da demokratiets indførelse i Danmark får hertugdømmerne Slesvig og Holsten til at gøre oprør for at blive en del af Preussen. Den danske hær sendes afsted for at nedkæmpe oprøret, men må snart trække sig tilbage. Oprørshæren står kort tid efter uden for fæstningsanlæggene Dybbøl, Helgenæs og Fredericia, som beskydes skarpt. Det lykkes dog at sejle 20.000 danske soldater fra Fyn til Fredericia i ly af natten, og da de gør udfald, trænger de oprørshæren tilbage og vinder Treårskrigen. Mens Danmark hviler på laurbærene, angriber Preussen og Bismarck i 1864 Dannevirke, Dybbøl og Fredericia, og med deres nye bagladegeværer tvinger de hurtigt Danmark til en ydmygende fred.

Vi ser:
Deadline DR2 fra den 31.07.2023

Hovedemne: Koranafbrændinger fortsætter i Danmark og Sverige, mens andre lande med udstrakt ytringsfrihed har fundet bureaukratiske måder at gøre koranafbrændinger ulovlige - bør Danmark gøre det samme, eller skal vi fortsat have udstrakt ytringsfrihed? Debat med Inger Støjberg (DD) og Christian Friis Bach (RV), og derpå debat med redaktørerne Esben Schjørring og Mikkel Andersson - både Støjberg og Andersson ser en indskrænkning af ytringsfriheden som et knæfald for fundamentalistisk islamisk politik.

Vi ser: Danmarks europæiske fremtid fra DK4 fra den 18.07.18

Med mindre end ét år til den 29. marts 2019, hvor "skilsmissen" med Storbritannien skal være færdigforhandlet, er der for alvor taget hul på diskussionen af, hvordan det fremtidige europæiske samarbejde for de resterende 27 lande skal organiseres.
Programmet tager udgangspunkt i kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og den franske præsident, Emmanuel Macron, seneste visioner for det fremtidige europæiske samarbejde efter Storbritanniens Brexit: en videre integration med harmonisering og flere flertalsafgørelser på det skatte og udenrigspolitiske område; herudover Euromedlemskabet som "normen" og en højere grad af harmonisering af.fødevarestandarder og sociale rettigheder.
Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har fremlagt sine visioner for det fremtidige samarbejde - visioner som også støttes af tyske Angela Merkel: en fælles EU-hær med eget EU-budget i 2020, et antiterror-agentur, en EU-asylmyndighed til at harmonisere asylprocedurer, fælles EU-identitetspapirer, et fælles EU-grænsepoliti, CO2-skatter, udvikling af elektriske biler, reformation af landbrugspolitikken, harmonisering af selskabsskatterne og ny skat på omsætningen for skatteunddragende it-giganter.
I programmet vil vi fokusere på, hvor Danmark vil og bør forholde sig i forhold til en sådan mulig udvikling.

Vi ser: "The Apprentice" i Middelfart Bio, der handler om den unge Donald Trumps dannelsesrejse fra usikker entreprenør til byggemogul i 1970’ernes New York City. Det handler om det formative forhold mellem ham og hans mentor Roy Cohn, og hvordan han bliver skabt som den person, vi kender nu.

Vi ser: DR2 fra den 31.03.09 (uddrag)
Efter uafhængighedskrigen i 1776 var mange amerikanere mod en fælles centralbank for den nye nation, og derfor var der tusindvis af lokale pengesedler i omløb, og falskmøntnere havde kronede dage. Først efter Borgerkrigen i 1865 fik USA den fælles mønt, og en dollar skulle til enhver tid kunne indløses i centralbanken mod guld. Skiftende regeringer lod sig imidlertid friste til at trykke langt flere dollarsedler end der var dækning for i guld, og i 1929 førte bl.a. det til det store krak og økonomisk depression. Efter sejren i 2. verdenskrig var USA verdens stærkeste nation, og dollaren blev ophøjet til internationalt betalingsmiddel. USA lod sig friste til bare at trykke dollarsedler for at betale sin udenlandske gæld, men da Frankrig krævede sine dollars ombyttet til guld, besluttede præsident Nixon i 1971 at fjerne guldgarantien bag dollaren. Dens kurs blev flydende, dvs. afhængig af udbud og efterspørgsel, og siden er dollarkursen gået op og ned, så dollarens status som internationalt betalingsmiddel nu trues af fx euroen. Hør også om dollarsedlernes symbolik, produktion, vandmærker, elektroniske dollars osv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 06 Er der ligestilling mellem kønnene i DK?

Et forløb om køn og ligestilling i Danmark med et lille sideblik på resten af verden

I forløbet beskæftiger vi os med køn og ligestilling i Danmark

Indledningsvis så vi på samfundets udvikling fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund. her havde vi særligt fokus på kønsrollernes udvikling og hvordan denne udvikling hænger sammen med samfundsudviklingen
Vi har i denne forbindelse ikke mest set på familiens udvikling, fra de traditionelle storfamilier, til den moderne kernefamilie og til det senmoderne samfund hvor singlekultur og mangfoldige familieformer vinder stadigt større indpas.
Vi har set på arbejdsmarkedet og det kønsopdelte arbejdsmarked, som er opdelt så vel horisontalt som vertikalt og på sammenhængen i de to køns arbejdsliv og familieliv
Vi har set på feminismens brede politikbegreb hvor alt er politisk - også det private - og kontrasteret dette med et mere traditionelt (liberalt) og snævert politikbegreb, hvor politik alene omhandler det der kan lovgives om på statsligt niveau.
Vi har set på feminismens udvikling over tre bølger, hvor første bølge i sær havde fokus på personlige frihedsrettigheder og politiske rettigheder, såsom stemmeret, anden bølge derimod fokus mere skjulte magtstrukturer og undertrykkelse af kvinder i privatsfæren og på arbejdsmarkedet og endelige den tredje bølge som problematisere selve inddelingen af menneskeheden i køn
Vi har forholdt os til forskellige former for magt. Direkte magt, indirekte magt, og strukturel magt - sidstnævnte såvel i dens institutionelle og dens diskursive variant.
Vi har set på de forskellige begreber om ligestilling og lighed og koblet disse til de politiske ideologier.
Endelig har vi set på ligestilling globalt og diskuteret sammenhænge mellem ligestilling og velstand og sammenhænge mellem ligestilling og sociale normer.

Nøglebegreber:
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Traditionel, moderne, senmoderne
Horisontal og vertikal arbejdsdeling
Hegemonisk maskulinitet
Rip, Rap, Rup effekt
Glasrulletrappe
Glasloft
Snævert og bred politik begreb (Politik som arena og politik som proces)
Biologisk determinisme. Biologisk køn og socialt køn
Direkte magt, indirekte magt, institutionel magt, diskursiv magt
Magt som undertrykkelse og som empowerment
BNP pr. indbygger, Human Development indeks, Gender Inequality Indeks, Gender Social Norms Indeks

Vi ser et uddrag af:
De tre bud, fra DR2 den 26.11.2012
En kvinde vågner en dag i en alder af 35 år, og opdager at hun brændende ønsker sig et barn. Men hun har ikke nogen mand. Så hvad gør hun? Kan hun tillade sig overfor et kommende barn at vælge en anonym donor, eller er det ikke i orden at fravælge kernefamilien? Panel: Ateist, Thomas Søbirk, muslim, Neeni Rasool og katolik, Iben Thranholm.

Vi ser et uddrag af Deadline fra den 22.02.19 fra DR2:
Den sydafrikanske stjerneløber Caster Semenya er kvinde, men løber som en mand. Hun er født med en afvigelse, der giver et ekstremt højt niveau af det mandlige kønshormon testosteron, så Den Internationale Sportsdomstol (CAS) skal nu afgøre, om hun for meget mand til at kunne deltage i kvindelig elitesport.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2.3 Synopsis 11-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 07 Statistisk usikkerhed

Et kort forløb, hvor vi får styr på, at beregne statistisk usikkerhed i samfundsfag. Forløbet er tænkt som træning i skriftlig samfundsfag og opgives ikke ifbm mundtlig eksamen.

Forløbet skal anvendes som grundlag for at samarbejde med matematik i FF3
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2.4 Statistisk usikkerhed og hypoteser 13-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 08 Økonomisk ulighed og sundhed

FF3 afholdes i studieretningsfagene MA og SA. I forløbet er der fokus på, hvorledes man udformer en flerfaglig problemformulering i fagene matematik og samfundsfag. Eleverne skal endvidere i grupper planlægge og udføre en undersøgelse af sammenhængen mellem socialklasse/uddannelse og sundhed i Danmark med henblik på at afdække sociale forskelle i sundhed.

Formål
• Kendskab til og anvendelse af matematiks metoder og teorier.
• Kendskab til og anvendelse af det samfundsvidenskabelig fags genstandsområde, metoder og teori i samarbejde med matematik.
• Kendskab til hypotetisk – deduktiv metode, herunder opstille operationaliserbare hypoteser og i tilknytning hertil overveje, metodens muligheder og begrænsninger
• Udarbejde en flerfaglig problemformulering
• Kombinere viden fra to fag til at gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
• Udarbejde en skriftlig synopsis
• Formidle resultatet af det flerfaglige arbejdet i et præcist sprog med anvendelse af faglige begreber og fagenes taksonomiske niveauer ved hjælp af en PowerPoint præsentation

Samfundsfaglige delmål:
Ulighed står central i den aktuelle samfundsmæssige debat. I samfundsfag skal vi kende forskellige mål for ulighed (fx Gini-koefficient og Lorenz-kurve) og hvordan økonomisk ulighed måles ved at anvende af kvantitative metoder. Vi vil i tilknytning til det flerfaglige forløb afdække begrebet økonomisk ulighed, samt mekanismerne bag og konsekvenserne af disse forskelle med fokus på sundhed.

Vi vil sætte fokus på sundhed og ulighed ud fra dokumentaren ”En syg forskel”, en dansk dokumentarserie sendt hos DR1 i maj 2016. Vi sætter bl.a. fokus på: ”Hvorfor bliver nogle mere syge og lever kortere end andre”? http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=011605232045 Login ind med MitCFU.

Matematiske delmål:
Hypotesetest med udgangspunkt i en frekvensbaseret binomialfordeling.

Der arbejdes overfladisk med forskellige økonomiske ulighedsmål (fx Gini-koefficienten og 80/20-målet). Ulighedsmålene er resultatet af en matematisk præskriptiv modelleringsproces, som vi ikke vil gennemgå.

Vi vil derimod arbejde med hypotesetest som matematisk metode til at sandsynliggøre et udsagn.


Arbejdsform:
Klassen inddeles i 8 grupper á tre personer og en gruppe á 2 personer. Der vil blive vekslet mellem klasseundervisning, vejledning og gruppearbejde.

Skriftligt produktkrav: Forløbet afsluttes med en synopsis, der indeholder en hypotese, overordnet problemformulering og en række problemstillinger. Omfang max 5 sider. Elevtid 3 timer. Mundtligt produktkrav: Mundtlig fremlæggelse. Hver gruppe har 15 minutter incl. respons og kommentarer. Fremlæggelsen skal understøttes af en PowerPoint præsentation
Der gives 10 min. til fremlæggelsen, hertil kommer, at opponentgruppen har 5 min. til spørgsmål samt kærlig og konstruktiv respons. Hver fremlæggelse afrundes med lærernes kommentarer.

Vi ser:
Alex Vansopslagh møder kontanthjælpsmodtager, fra DR2 den 12/3-20.
Alex Vanopslagh har sagt ja til at tilbringe to dage sammen med Chanelle, der har været på kontanthjælp i årevis. Alex må undervejs kravle op i en container efter mad, men han har også nogle forslag til, hvordan Chanelle kan forbedre sit liv. For Alex Vanopslagh mener ikke, at man er fattig på kontanthjælp, men det har Chanelle sat sig for at modbevise.

Vi ser - uddrag af Debatten fra den 14.02.19:
Er det et anliggende for samfundet - og dermed politikerne - hvordan og hvor sundt, vi lever vores liv? Bør politikerne hæve prisen på det usunde, f.eks. cigaretter, og sænke den på sunde varer? Det debatterer blandt andre Mette Abildgaard (K), Alex Vanopslagh (LA) og en række borgere i Debatten på DR2.

Vi ser en Syg forskel, fra DR1 den 16.05.16.
Jan har risiko for at dø tidligt, for han er arbejdsløs og bor i et socialt boligbyggeri i Aalborg Øst. Syv kilometer vestpå i det velhavende villakvarter Hasseris lever de jævnaldrende mænd i snit 16 år længere end Jan, mens kvinderne der gennemsnitligt lever 10 år længere end jævnaldrende kvinder i Aalborg Øst. Den lave levealder i Aalborg Øst svarer til gennemsnitslevealderen i et tredjeverdensland, og selv om danskernes gennemsnitlige levealder er steget markant siden 1950'erne, så halter 25% af danskerne alvorligt bagefter. Hvorfor bliver nogle mere syge og lever kortere end andre? Fordommene tilsiger, at forskellene i levealder navnlig skyldes underklassens problematiske livsstilsvalg som rygning, druk, fed mad, for lidt motion, medicinmisbrug m.v., men der er mange andre faktorer: Negativ social arv, lavt uddannelsesniveau, fysisk nedslidende arbejde, dårligt arbejdsmiljø, dårlig økonomi, arbejdsløshed, depression, ensomhed o.a.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FF3 Synopsis Økonomisk ulighed og sundhed 27-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 09 Ung i Konkurrencestaten

Et forløb om som handler om udviklingen fra velfærdsstat til Konkurrence-stat med særligt fokus på unges vilkår i de kommende år.

Vi ser på regeringsgrundlaget, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik og på en række klassiske og nutidige sociologer og disses forklaringer på den udvikling, der foregår.

Vi indledte med at repetere vores viden om de tre velfærdsmodeller og de udfordringer det danske velfærdssamfund står overfor. Skal disse udfordringer løses med nedskæringsstrategier, højere skatter - eller udvidelsesstrategier og i sidstnævnte tilfælde - hvordan skal udvidelsen af arbejdsstyrken finde sted?

Vi gik videre til at se på begrebet Konkurrencestaten og på hvordan denne adskiller sig fra velfærdsstaten. Vi så på om, der var Konkurrencestats-tænkning på spil i SVM regeringens uddannelsespolitik .I forlængelse heraf satte vi os ind i, hvad konkurrenceevne er - herunder den betydning løn og produktivitet har for priskonkurrenceevnen - og den betydning strukturel og institutionel konkurrenceevne har for et lands konkurrenceevne.

Herfra gik vi et skridt tilbage i tid og så på hvordan de tre klassiske sociologer Marx og Weber skildrede det moderne kapitalistiske samfund, hvordan dette adskiller sig fra tidligere samfund. Og vi så på hvilke udfordringer dette samfund rummer.
Herfra gik vi videre til at se på, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, overenskomster og den danske model.
Vi så på arbejdskraftens dobbeltrolle som produktionsfaktor (og omkostning) for nogle og kilde til indkomst for andre. Vi fortsatte herfra med at se på forskellige formere for arbejdsløshed - både i forhold til statistiske og økonomiske definitioner. I forlængelse heraf så vi også på arbejdets og arbejdsløshedens betydning for individet idet vis beskæftigede os med Honneths teori om de tre anerkendelsessfærer (den private, den retslige og den solidariske).

Herfra gik vi videre til at se på arbejdsmarkedspoliti og strukturpolitik og flexicurity. Vi så i den forbindelse på sammenhængen mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer ("z-faktorer"), som kan influere løn og arbejdsforhold. Vi diskuterede om vi er ved at bevæge os væk fra et Flexicurity system og i stedet er ved at bevæge os frem mod et Flexploitation-system?

Med afsæt i forholdene på arbejdsmarkedet genbesøgte vi nu sociologerne Bourdieu og Giddens - med henblik på at diskutere de vilkår der gælder for mennesker i det senmoderne samfund og i hvilket opfang mennesker er bundet af de strukturer de er sat i eller aktørerne selv har mulighed for at ændre på disse.

Herfra fortsatte vi med at diskutere, hvilke årsager der er til unges tilsyneladende stigende mistrivsel. Skyldes det sociale medier, pres fra skole og system (Konkurrencestaten) eller den stigende ulighed i  samfundet. I forlængelse heraf beskæftigede vi os med Goffmann og Merowith og deres begreber om Backstage, Frontstage og Middle region

Nøglebegreber:
- Universel, korporativ og residual velfærdsmodel
- Nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
¨- Konkurrencestat - mennesket som ressource der skal optimeres fremfor en borger med rettigheder. Arbejdsmarkedet som det centrale fællesskab
- Marx: Kapitalisme som et system der handler om penge for pengenes skyld, vækst for væksten skyld, arbejde for arbejdets skyld. Et samfund præget af konflikt mellem arbejdsgivere og lønarbejdere
-Weber: Det moderne samfund som et målrationelt samfund, der affortryller de traditionelle samfund. Fokus på effektivitet og cost benefit Den protestantiske etik som årsagen til kapitalistisk ånd
- fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomster, den danske model
- Arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdsløshed. Statistiske definitioner på arbejdsløshed: Nettoledighed, bruttoledighed, AKU-ledighed
- Økonomiske definitioner på arbejdsløshed: sæsonarbejdsløshed, skiftearbejdsløshed, hjemsendelses arbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed - herunder mis-match problemer og "The natural rate of unemployment.
- Honneth: Anerkendelse i privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære
- Strukturpolitik, sammenhænge mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer (den såkaldte "z-faktor") f.eks. lovgivne mindstelønninger, dagpenge og andre overførsler, faggrænser, opsigelsesvarsler mm. Flexicurity v.s. Flexploitation
-Bourdieu: Habitus, social, kulturel og økonomisk kapital. Felt
- Giddens: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tillid til ekspertsystemer, øget refleksivitet. Aftraditionalisering og individualisering.
- Goffman: Frontstage, backstage
- Meyrowitz: Middle region
- Mistrivsel - hvad er årsager, hvad er virkninger. Uafhængige og afhængige variable, samvarians og kausalitet.

Vi ser:
Deadline ( 07.02.2023 )
Interview med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) om uddannelsesreformen på universiteterne. Det er med al sandsynlighed de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, der skal gøres etårige, og hvor SU derfor formindskes med ét år. Størstedelen af de overskydende midler skal sandsynligvis tilgå andre uddannelser på universiteterne. Egelund har selv udtalt, at "de studerende skal ikke være statens skaffedyr", men hvordan harmonerer det med, at det i Reformkommissionens rapport hedder, at "det primære sigte (er) at styrke arbejdsstyrkens produktivitet"? Er uddannelse sporet ind på produktivitet vigtigere end bredere og dybere dannelse?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2.5 Model under forandring 09-03-2025
2.6 Uddannelse og social baggrund 06-04-2025
Test i skriftlig samfundsfag 24-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 10 Har USA stadig magten i verden?

Et IP forløb med  særligt fokus på om USA stadig er den eneste supermagt i verden og den nye verdensorden.


Vi arbejder ift. IP bl.a. med:
- Skolerne i IP: realisme, liberalisme og konstruktivisme
- At få en grundlæggende forståelse for forskellige aktører i international politik, forskellige slags magt, anarki, magtbalance, polaritet og hegemoni
- Hvad kendetegner stater, IGO´er, NGO´er og MNC er
- Interdependens – gensidig afhængighed på mange plan
- Diskussioner af forholdet mellem demokrati og fred
- Værdier og normers betydning i International politik
- Ændret trusselbillede og konflikttyper
- FNs og FN´s institutioner - især Generalforsamling og Sikkerhedsråd. Skal FN ses som en aktør eller en arena?
- NATO - Organisationens grundlag, artikel 5 og særligt fokus på NATO´s krig i Afghanistan og hvordan den endte

I slutningen af forløbet holdet inddeles i landegrupper og for at arbejde projektorienteret. Hver gruppe får ansvaret for at fremlægge deres lands rolle på den internationale scene (USA, Kina, Rusland, Indien, EU og DK). Projektet har endvidere fokus på krigen i Ukraine.


Faglige mål
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

Kernestof
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Kernebegreber:
Forskellige aktører i international politik.
Suverænitet og nationalstaten.
De forskellige magtbegreber i international politik - herunder hård, blød og smart magt.
Nato
FN
Klassisk realisme
Neorealisme - kapabiliteter, Bandwagon.
Offensiv neorealisme og defensiv neorealisme.
Supermagt, stormagt, mellemstat og småstat.
Nulsumsspil og plussumsspil.
Multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet.
Liberalisme - interdependens og kompleks interdependens, den demokratiske fredstese.
og institutioners rolle.
Konstruktivisme - normer og normskred.
Mål i udenrigspolitik - udenrigsøkonomiske mål, idepolitiske mål og sikkerhedspolitiske mål.
Midler i udenrigspolitik - determinanter, kapabiliteter og instrumenter.


https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1144023&s=44998390&n=1&o=hitsi

Vi ser:
Deadline fra den 24.06.25. NATO's topmøde i Haag er skudt i gang. Målet er, at alle lande skal bruge 5% af deres BNP på militæret, men inden mødet er Spanien tilsyneladende "kun" indstillet på 2,1%, og Tyskland skønnes lige nu at mangle 100.000 soldater. Orientering ved korrespondent Steen Nørskov og debat med redaktør Anne Libak og seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard. USA's bombardementer i Iran kommer først efter, at Israel selv indledte en krig mod Iran, og Libak mener, at Trump også forventer, at Europa selv står sammen og tager initiativet til at kæmpe for Ukraine, før USA eventuelt kommer på banen. Og Trump vil ikke isolere USA fra resten af verden, mener Libak, men aktivt beskytte USA mod "onde" internationale fjender uden dog at ville at tage del i "opbyggelig" udenlandsk nationbuilding, sådan som det længe har været agendaen for den neokonservative fløj i USA. Søndergaard er enig og supplerer med, at Trump (og MAGA-ideologien) vil, at fx europæiske nationer - lige som Trumps USA - engagerer sig i NATO af højrenationalistiske og egoistiske grunde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 11 Politik, medier og kommunalvalg

Et forløb hvor vi genbesøger de politiske ideologier og de politiske partier.

Vi har således set på liberalisme, konservatisme, socialisme og disse ideologiers forgreninger.

Vi har set på politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, partiadfærd med særligt fokus på Downs og Strøms modeller og på vælgeradfærd: Medianvælger, marginalvælger, kernevælger, clas-voting og issue-voting. Vi har også beskæftiget os med Michigan-modellen

Vi har set på mediernes rolle i politik. Priming, framing, politisk diskurs, politisk dagsorden, medialisering og forskellige formere for spin. Endelig har vi spillet rollespil - ud fra en tænkt sag i dansk politik hvor forskellige politiske partier, medier og interesseorganisationer interagerer.

Vi slutter af med at se på kommunalvalget 2025. Et mindre forløb om kommunalvalget 2025, hvor vi ser på Middelfart Kommune, herunder hvilke partier der er opstillet, valgforbund og udviklingen over tid, samt hvad der rører sig i kommunalpolitik i Middelfart. Det kobles med viden om vælgeradfærd og partiadfærd.

Vi har været med til at gennemføre vores egen meningsmåling i Middelfart Kommune med 700+ respondenter. Den måling ser vi også på.

Afslutningsvis ser vi på Kvinder i politik. Er der ligestilling i dansk politik?

Gennem hele forløbet har eleverne arbejdet med kvantitative og kvalitative data, samt den komparative metode.

Kernebegreber:
De klassiske ideologier - liberalisme, socialisme og konservatisme.
Andre ideologier - såsom socialiberalisme, kommunisme & populisme.
Skillelinjer - den klassiske politiske skillelinje, den fordelingspolitiske- og den værdipolitiske skillelinje.
Det politiske kompas.
Downs model
Molins model
Kernevælger, marginalvælger, issuevoting, issueownership, class-voter,
Den klassiske vælgeradfærdsteori
Michigan modellen.
Rational choice teori og pocketbook voting.
Egotropisk og sociotropisk vælgeradfærd.
Medier den 4 statsmagt.
Klassiske massemedier.
Politisk dagsorden.
Spin - herunder de forskellige fomer for spin.
Priming og framing.
Sociale medier og deres rolle i dansk politik.
Shitstorm.
Ekkokammer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3.5 Trusler 03-11-2025
FF3 18-11-2025
3.7 Synopsis 17-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11 Danmark i en global økonomi

I dette forløb arbejder vi med dansk økonomi i den global verden.

Vi har beskæftiger os med med økonomisk politik, økonomiske skoler, handelsteorier og økonomisk globalisering både regionalt og globalt.
Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde (EU), hvor medlemslandenes økonomier ikke altid har de samme behov.


Forløbet har som udgangspunkt sigtet på den klassiske nationaløkonomi og hvordan økonomien kan påvirkes af indenlandske eller udenlandske aktører.
Vi startede med at arbejde med de økonomiske mål og hvordan disse opfører sig i henholdsvis høj- og lavkonjunktur.
Derefter arbejdede vi med finans og pengepolitik og hvordan disse kunne bruges til at styre økonomiens udvikling. Vi kiggede kort på valutapolitik og dens betydning, primært i forbindelse med begrebet konkurrenceevne.
Vi inddrog de økonomiske skoler Keynesianisme og Monetarismen til at forklare, hvilken tilgang man som land kan have når det handler om at påvirke landets økonomi.
Vi kiggede så mere langsitet og inddrog strukturpolitikken i forhold til hvordan man på langt sigt kan ændre strukturen.
Derefter begyndte vi at kigge ud over landets grænser og arbejdede med teorier indenfor handel og begreberne konkurrenceevne og globalisering.
Til sidst undersøgte vi, hvordan EU og USA påvirker en åben økonomi som den danske.


Nøgleord
De samfundsøkonomiske mål.
Høj- og lavkonjunktur.
Finans og pengepolitik, Finanspagten.
Valutapolitik.
Indkomstpolitik.
Det økonomiske kredsløb.
EU og dansk økonomisk politik.
Keynesianisme
Monetarisme.
Konkurrenceevne - priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne.
Struktur politik.
Arbejdsmarkedspolitik
Mobilitetsfremmende foranstaltninger for arbejdskraft.
Strukturarbejdsløshed og flaskehalsproblemer.
Handelsteorier.
Globalisering.
Globaliseringsoptimister, globaliseringspessimister & globaliseringsskeptikere.'
Frihandel
EU som frihandelsmarked - gensidig anerkendelse og harmonisering.
De forskellige former for fri bevægelighed i det indre marked.
Protektionisme.
Told
Realisme
Liberalisme
Suverænitetsafgivelse
Multiplikatoreffekten

Faglige mål
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring


Kernestof
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
Økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU

Vi ser et uddrag af: Deadline ( 11.11.2024 ), fra DR2
Tysklands regering er kollapset, og i denne uge vokser presset på kansler Scholz for, at han skal udskrive valg før planlagt. Men hvem står til at overtage magten, når de gamle magtpartier bliver udfordret af fløjene i tysk politik? Og er det egentlig godt eller skidt med nyvalg i Europas største økonomi med udsigten til handelskrig fra Trumps USA? Orientering ved korrespondent Steen Nørskov og debat med journalist Marc-Christoph Wagner og professor Marlene Wind.

Vi ser: John Maynard Keynes og keynesianismen fra DR2 den 28/10 2013
Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske teorier, der styrer den måde, som europæiske regeringer fører politik på efter 2. Verdenskrig. I hvert fald indtil neoliberalisterne omkring 1980 overbeviser regeringerne om, at markedet bare kan passe sig selv og blive ved med at vokse. Den økonomiske verdenskrise i 2008 viser, at det ikke er tilfældet, og Keynes bliver aktuel igen. Således investerer i 2008 fx den amerikanske regering 750 milliarder lånte dollars i offentlige projekter, der skal skabe optimisme og vækst i en tøvende økonomi ved lokalt at skabe jobs, produktion og forbrug, hvilket har en afsmittende multiplikatoreffekt på hele lokalområdet, når fx arbejdere ved et dæmningsbyggeri får løn og bruger den i lokale forretninger, restauranter osv. Ideen om på denne måde at kickstarte en skrantende national økonomi, får Keynes i forbindelse med krakket i Wall Street i 1929. Allerede ved 1. Verdenskrigs afslutning mener han, at sejrherrerne ikke skal straffe taberen Tyskland, men hjælpe landets økonomi på fode. Sejrherrerne lytter dog ikke, og i stedet avler et gældsplaget og hævngerrigt Tyskland diktatoren Adolf Hitler og 2. Verdenskrig. Efter 1945 er man mere villig til at lytte til Keynes' ideer om globalt økonomisk samarbejde gennem oprettelse af bl.a. Verdensbanken og IMF. Hans idé om, at global markedsøkonomisk stabilitet er afhængig af, at stærke nationale økonomier er villige til at forbruge for således at stimulere økonomisk vækst i svagere lande, er dog stadig for stærk kost for fx Tyskland midt i Eurokrisen efter 2008.

Deadline ( 11.11.2024 )


Kapitler: Der er ingen kapitler valgt

Beskrivelse:
Tysklands regering er kollapset, og i denne uge vokser presset på kansler Scholz for, at han skal udskrive valg før planlagt. Men hvem står til at overtage magten, når de gamle magtpartier bliver udfordret af fløjene i tysk politik? Og er det egentlig godt eller skidt med nyvalg i Europas største økonomi med udsigten til handelskrig fra Trumps USA? Orientering ved korrespondent Steen Nørskov og debat med journalist Marc-Christoph Wagner og professor Marlene Wind.

Vi ser:
Deadline ( 11.11.2024 ) Uddrag.
Tysklands regering er kollapset, og i denne uge vokser presset på kansler Scholz for, at han skal udskrive valg før planlagt. Men hvem står til at overtage magten, når de gamle magtpartier bliver udfordret af fløjene i tysk politik? Og er det egentlig godt eller skidt med nyvalg i Europas største økonomi med udsigten til handelskrig fra Trumps USA? Orientering ved korrespondent Steen Nørskov og debat med journalist Marc-Christoph Wagner og professor Marlene Wind.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3.8 Tid til ny regering 12-01-2026
3.9 Det økonomiske råderum og politiske priotering 04-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12 Ulighed i Danmark

Dette forløb er en forlængelse af FF3 der blev afholdt i studieretningsfagene MA og SA - der hed forløbet "Økonomisk ulighed og sundhed"

I dette forløb vil vi arbejde med ulighed i Danmark. Vi vil kigge på ulighed set fra et sociologisk synspunkt og til sidst i forløbet inddrage ideologiske syn på ulighed.

I forløbet vil vi arbejde med forskellige mål for økonomisk ulighed heriblandt Gini-koefficienten, Pikettys 1% model, samt palma ratio teorien. Vi vil også arbejde med den nye form for ulighedsmål, nemlig ulighed målt på forskellig ressource beholdere, hvor vi vil se at ulighed skal måles på mere end bare økonomi.
Vi vi i forløbet også arbejde med begreberne ulighed og fattigdom, for at få disse to vigtige begreber diskuteret og defineret. Herunder vil vi arbejde med begreberne absolut og relativ fattigdom.

I forløbet vil vi også arbejde med årsagerne til ulighed og herunder arbejde med Bourdieus og Durkheims teorier der hver især har et bud på, hvorfor ulighed opstår i et samfund.

Vi vil også arbejde med aktør og struktur teorien for at diskutere, om det er aktøren selv eller den struktur som aktøren færdes i der skaber uligheden. Vi vil også koble Bourdieu og Durkheim på aktør/struktur, samt se hvad ideologierne socialisme og liberalisme mener om uligheden fordelt på aktør/struktur.

Til sidst i forløbet vil vil arbejde med at se, hvordan de to store ideologier liberalisme og socialismen forholder sig til ulighed.

Kernebegreber:
Uligehed
Fattigdom - absolut og relativ.
Gini-koefficienten
Pikettys 1%.
Palma ration.
De seks ressoucebeholdere til måling af den nye ulighed.
Bourdieus teori om habitus, kapitaler og feltteori.
Durkheims funktionalistiske teori om ulighed.
Social arv
Social mobilitet
chanceulighed
Struktur/aktør teorien.
Liberalismen og socialismen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3.11 Den danske velfærdsmodel 23-03-2026
3.12 Test 09-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13 Dansk udenrigspolitik og EU 2

Forløbet er en forlængelse af forløbet om udenrigspolitik og EU fra 2g
med fokus på Danmarks udenrigspolitik og sikkerhedspolitik set i sammenhæng med situationen i det internationale system.
Forløbet har fokuseret på både de idepolitiske, sikkerhedspolitiske og udenrigsøkonomiske mål i udenrigspolitikken.

Nøgleord og kernestof
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse


Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer