Holdet 2024 2h3g Sa - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kasper Guldberg Sofienberg Pedersen
Hold 2024 2h3g Sa (2024 2h3g Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Politik
Titel 2 Forløb#2: Social arv og klasser
Titel 3 Forløb#3: Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Forløb#4: Samfundsøkonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Politik

Vi vil i dette forløb arbejde med dansk politik.

Vi vil starte med at arbejde med ideologier, andre ideologier og skillelinjer samt styreformer, for at få det grundlæggende teori på plads.
Derefter vil vi arbejde med parti og vælgeradfærd for at undersøge, hvad er det der bestemmer hvordan partier handler og hvorfor stemmer vælgerne som de gør.
Derefter har vi arbejdet med medier og den rolle som de spiller i dansk politik.
Vi har også arbejdet med magt, grundloven og magtens trededeling.
Til sidst i forløbet har vi arbejdet med ligestilling i dansk politik, hvor vi empirisk har undersøgt hvordan det ser med ligestillingen i dansk politik.
Endelig har vi set på EU som et politiske system

Kernebegreber i forløbet:

Socialisme, liberalisme og konservatisme.
Socialliberalisme, nationalisme, grønne ideologier & populisme.
Skillelinjer - herunder den ideologiske, den fordelingspolitiske og de værdipolitiske, samt det politiske kompas.
Autokrati, teokrati & demokrati (herunder forskellige former for demokrati).
Downs og Molins model
Kernevælger og marginalvælger
Issuevoting og issueownership
Den klassiske vælgeradfærdsteori
Michiganmodellen
Den rationelle vælgeradfærdsteori
Eastons model
Nærheds og retningsprincippet
Politisk dagsorden, politisk diskurs, priming og framing, forskellige former for spin, medialisering og mediernes rolle. De tre teorier om, hvordan medier påvirker deres modtagere.
Forskellige former for magt i politik.
Grundloven - dens rettigheder og pligter.
Lovgivningsprocessen.
Valgsystemer.
Formel lighed, chancelighed & resultatlighed. Aktør og struktur teori.
De fire danske forbehold
Forskellige institutioner i EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2: Social arv og klasser

Vi vil i dette forløb arbejde med social arv og sociale klasser.
Meningen med dette forløber at vi vil undersøge hvilke sociale og økonomiske forskelle der er blandt de forskellige klasser i Danmark, samt hvordan disse spiller ind på den sociale arv.

Vi vil arbejde med de fem samfundsklasser og inddrage empiri til at belyse de forskelle der er mellem klasserne. Vi vil også inddrage relevant teori for at prøve at forklare disse forskelle.

Vi starter forløbet med et teoretisk modul, hvor du får defineret forskellige begreber indenfor socialisering, samt det senmoderne samfund for at få en fornemmelse for, hvad der kendetegner det samfund danskerne lever i.
Derefter vil vi arbejde med forskellige former for identitet.
Vi vender os derefter mod at arbejde med social arv og de fem socialklasser.
Vi ser et afsnit af en syg forskel, en dokumentar fra DR, der viser forskelle mellem socialklasse 1 & 5, samt hvordan uligheden mellem dem kommer til udtryk. Eleverne arbejder med den empiri som dokumentaren giver os.
VI arbejder herefter med Bourdieus kapitaler, hvor vi prøver at bruge dem til at forklare uligheden mellem klasser, samt hvorfor denne ulighed reproduceres.
Endelig kigger vi på, hvordan man måler ulighed  her ved Gini- koefficienten.
Vi arbejder også med struktur - aktør problematikken, altså er det individet selv der er skyld i uligheden elle er der samfundsstrukturer der er skyld i det.


Begreber:
Socialisation, primær og sekundær socialisation,  dobbelt socialisation, Normer - formelle og uformelle, sanktioner og sociale roller.
Det senmoderne samfund.
Forskellige former for identitet.
Social arv, social mobilitet, chanceulighed og mønsterbrydere.
De fem socialklasser og hvad der kendetegner dem.
Bourdieu - kapitaler
GIni - koefficienten
Aktør vs struktur

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3: Ung i det senmoderne samfund

I dette forløb vil arbejde med unge i det senmoderne samfund og deres trivsel.

Vi vil starte med at repetere det senmoderne samfund fra sidste forløb og så derefter arbejde med forskellige sociologers syn på det senmoderne samfund.
Vi vil arbejde med  Anthony Giddes, Thomas Ziehe, Hartmund Rosa og Ulrich Bechs forskellige syn på det senmoderne samfund og hvordan det påvirker de mennesker der lever i det.

Derefter vil vi arbejde med hvem de unge er og se hvad der kendetegner forskellige generationer. Begreberne SOME og FOMO vil også blive bragt i spil her.

Derefter vil vi arbejde med Goffmans begreber backstage og frontstage, samt Meyrowitz begreb middlestage i forbindelse med at vi undersøger om sociale medier kan være grunden til at unge i det senmoderne samfund trives dårligt.

Derefter vil vi arbejde med et alternativt bud på hvorfor unge får dårlig trivsel, nemlig det at uligheden stiger.  I modulet vil vi også arbejde med kvalitativ, kvantitativ og komparativ analyse til at se, om vi kan forklare unges dårlige trivsel.

Kernebegreber:
Det senmoderne samfund.
Aftraditionalisering og individualisering
Kulturel frisættelse, subjektivering, ontologisering & potentisering.
Accelerationssamfundet - forskellige former for acceleration.
Risiko i det senmoderne samfund.
SOME & FOMO
Forskellige generationer.
Frontstage, backstage & middlestage.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4: Samfundsøkonomi

I dette forløb vil vi arbejde med velfærd og økonomi. Vi vil arbejde med forskellige velfærdsmodeller, samt samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik.

Først i forløbet vil vi arbejde med velfærdstrekanten og hvilke roller markedet, civilsamfundet og staten spiller i et samfund. Derefter vil vi arbejde med de forskellige velfærdsmodeller og hvordan de forskellige ideologier forholder sig til dem.

Dernæst vender vi os imod hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor, samt hvilke løsninger der kan bruges til at imødekomme disse problemer. Til sidst vil vi arbejde med den offentlige sektor, hvad den er og hvilke opgaver den har. Herunder hvad den bruger dets penge på og hvordan den får penge ind.

I andet del af forløbet vender vi os mod samfundsøkonomien og arbejder med hvad en "god" økonomi er og hvordan vi kan styre den. VI kigger også på konsekvenser af de indgreb som vores politikere laver, samt hvordan den omkringliggende verden påvirker vores økonomi.

Kernebegreber:
Marked, stat og civilsamfund.
Velfærdstrekanten.
De tre velfærdsmodeller
Udfordringer for den danske velfærdsstat - demografiske udfordringer og globalisering.
Løsninger på problemerne - nedskæringsstrategien & udvidelsesstrategien.
Samfundsøkonomiske mål.
Finanspolitik & strukturpolitik.
Konkurrenceevne.
Det danske arbejdsmarked.
EU og globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer