|
Titel
2
|
Forløb 2: Barndommens betydning
I dette forløb skal vi beskæftige os med, hvordan vi udvikler vores følelsesliv og vores personlighed, og hvilke ting i udviklingen, der har betydning for, at vi udvikler os, som vi gør. Da den tidlige barndom er allermest afgørende for, hvordan det kommer til at gå os senere hen, vil der være størst fokus på den.
Vi vil undersøge, hvad det lille barn har brug for af omgivelserne for at sikre en god følelsesmæssig udvikling, og vi vil kigge på betydningen af bl.a. nonverbal kommunikation, omsorg og tilknytning. Ud fra John Bowlby og Mary Ainsworth’ tilknytningsteori vil vi undersøge, hvad tilknytning er, hvordan det lille barn bliver tilknyttet og hvilke forskellige tilknytningsmønstre, der er. Vi vil også komme ind på omsorgssvigt , resiliens og mønsterbrud.
Derudover vil vi også beskæftige os med arv og miljø og undersøge hvilken rolle gener (herunder temperament) og omgivelser har i forhold til udviklingen af personlighed. Vi vil belyse sammenhængen mellem gener og miljø (epigenese), og i den forbindelse vil tvillingeundersøgelser blive inddraget.
Til sidst vil vi vende blikket mod det lidt større barn og fokusere på betydningen af opdragelse og socialisering med fokus på opdragelsesstile.
Kernestof:
Larsen, Ole Schultz 2008-2018: Psykologiens Veje, 3. udgave, 1. oplag, Systime:
- Kap. 5 (Medfødte forskelle)
- Kap. 6, s.75-77 (Erikson), 82-84 (kritik af faseteorierne og moderne spædbarnsforskning), s.100-106 (tilknytningsteori)
- Kap. 7: s. 107-112 (småbarnet)
- Kap. 8, s. 117-120 + 123-134 (Separationsreaktioner, forsøg med aber, omsorgssvigt, risiko og og resiliens)
- Kap. 9 s. 149-151 (social indlæringsteori + Bobo-eksperimentet)
- Kap. 10 (Opdragelse, daginstitution mv.)
- Kap. 16, s. 277-280 + 282-289 (psykoanalyse, personlighedsmodellen og forsvarsmekanismer)
- Hart, Susan (2016): "3.2. Dannelsen af samhørighedsbånd, 3.4 Synkronisering og fælles opmærksomhed, 3.5 Spejlneuroner samt Still-face-eksperimentet i Neuroaffektiv udviklingspsykologi - til gymnasiet, Gyldendal.
- Levander, Martin (2007): "Indre arbejdsmodeller" i Anvendt psykologi, Systime, 5. udgave
- Ravn, Flemming André og Troels Wolf (2015): "Arv og miljø - et biologisk perspektiv" i Psykologi -fra celle til Selfie, Columbus.
Supplerende stof:
Case: "Lene og Tanja" af Margareta Berg Brodén fra Mor og barn i ingenmandsland, 1996.
Case: "Bob" af Margarat Ribble i Spædbørnsrettigheder, 1943
Artikel: "Ikke alene men ensom" i Samvirke, 2005
Artikel: Børn født under corona-pandemien har sværere ved at begynde i dagpleje, TVMidtvest, 9. apr 2021
Case: "Lasse" af Lise Rasmussen i Opdragelse, Frydenlund, 2001
Artikel: "Familieforsker: »Vores generations største problem er, at vi ikke har magtet at stille krav til vores børn« fra Berlingske.dk, 29.05.2017
Artikel: "Curling-debat fjerner fokus fra reelle problemer med børn og unge" fra Vive, 21.06.2017.
Artikel: "Skumfiduser afgør din fremtid" (forkortet), Videnskab.dk, 28.nov.2008
TV2-dokumentar (2008): Er du mors lille dreng?
Dr-dokumentar (2016): Aldrig mere mor
Dokumentar: "Lille menneske - hvad føler jeg" (uddrag)
Procentvis fordeling: 30
|