Holdet 2024 2g fi1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Jacob Sloth Hylleberg
Hold 2024 2g fi1 (2024 2g fi1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvem er jeg? Identitet og den frie vilje
Titel 2 Etik, teknologi og ondskab
Titel 3 Det retfærdige samfund
Titel 4 Erkendelse og eksistens
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvem er jeg? Identitet og den frie vilje

Emnet beskæftiger sig primært med diskussionerne vedrørende forskellige former for determinisme (d'Holbach og Hospers) og indeterminisme / den frie vilje (Sartre). I forbindelse med emnet skimmer vi desuden en leksikonartikel om identitets-begrebet, ser et uddrag fra og diskuterer dokumentarprogrammet "Lydighedens Dilemma" (den danske adaption af Milgrams forsøg), samt ser et kort uddrag fra DRs dokumentar "Forbrydergener".

Vi runder desuden diskussionerne omkring kunstig intelligens (Turing og Searle) og transhumanisme (Fukuyama og Bostrom).

Paul d'Holbach, af 'Naturens System' ("Frihed og Ansvar" 15-19)

John Hospers, af 'Hvad er Frihed?' ("Frihed og Ansvar" 20-27)

Jean-Paul Sartre, af 'Eksistentialisme er humanisme' ("Frihed og Ansvar" 28-33)

Jean-Paul Sartre, af 'Kvalme' ("Hvem er du?" 26-27)

Allan Turing, af 'Regnemaskiner og intelligens' ("Sjæl og legeme" 65-69)

John Searle, af 'Bevidstheder, hjerner og videnskab' ("Sjæl og legeme" 70-75)

Francis Fukuyama, 'Transhumanisme - verdens farligste ide' ("Filosofi og teknologi 2" 88-90)

Nick Bostrom, 'Transhumanisme - verdens farligste ide?' ("Filosofi og teknologi 2" 91-93)

Omfang i alt: 38 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Etik, teknologi og ondskab

Introducerende emne om de væsentligste moralfilosofiske strømninger, pligtetik og nytteetik (eksemplificeret ved Kant og Bentham) samt et mere moderne indspark i den etiske debat fra Etisk Råd.

I forlængelse af etikemnet lå et projektforløb om ondskab.
Forløbet består af en undersøgelse af sammenhængen mellem ondskab og den frie vilje, primært gennem Lars Svendsens ondskabstypologi samt 'The Stanford Prison Experiment'.

Herefter følger et projektarbejde i grupper, der organiseres på baggrund af Systime-udgivelsen "Tanker om ondskab" (133-141 + et antal selvvalgte sider).

Bentham, 'En indføring i principperne for moral og lovgivning' ("Moralen og dens begrundelse" 39-44)

Kant, 'Grundlæggelse af Moralens Metafysik' ("Moralen og dens begrundelse" 45-53)

Etisk Råd: Af ’Filosofiske overvejelser angående fosteranlæggets etiske status’, s. 41-54.

Omfang i alt: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det retfærdige samfund

Dette virtuelle emne er en introduktion til nogle af de grundlæggende tanker indenfor politisk filosofi. Ved Hobbes og Locke fokuserer vi på kontrakt-tankegangen og på naturtilstanden, mens diskussionerne i forbindelse med Rawls og Nozick primært centrerer sig omkring fordelingspolitik.

Thomas Hobbes: Af ’Leviathan’, fra Ret og Magt, s. 52 – 55.

John Locke: Af ’To afhandlinger om regering’, fra Ret og Magt, s. 56 – 59.

Afsnittet i "Politikens Filosofihåndbog" om Hobbes og Locke, side 340-348.

John Rawls: Af ’En teori om retfærdighed’, fra Ret og Magt, s. 86 – 89.

Robert Nozick: Af ’Anarki, Stat og Utopia’, fra Ret og Magt, s. 90 – 93.

Omfang i alt: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Erkendelse og eksistens

Emnets område er en generel introduktion til grundlæggende diskussioner indenfor erkendelsesteori, ontologi og eksistensfilosofi. Begreber såsom empirisme og rationalisme belyses gennem Hume og Descartes, dualismetankegangen hos Platon og Descartes studeres, mens Nietzsche og Kierkegaard danner baggrund for de mere eksistensbaserede diskussioner.

Materiale:
Platon, 'Hulelignelsen'. Fra "De Store Tænkere: Platon".
(Rosinante, 3. udgave, 2000. Side 184-189.)

Hume, David. Uddrag af 'Resumé af en Afhandling...'
(Fra "De Store Tænkere: Hume". Rosinante, 3. udgave, 2000. Side 47-52.)

Filosofihåndbogen; 127-134

Descartes, '1. Meditation' ("De Store Tænkere: Descartes" 133-138)
Descartes, små bidder fra '2. Meditation' ('Cogito ergo sum') og '6. Meditation' (sjæl-legeme problematikken)
Om Descartes, fra 'Mennesket i verden', side 78-82.

Kierkegaard, "Den Enkelte" ("Hvem er du?", 13-15)
Kierkegaard, "Den subjektive sandhed" ("Hvem er du?" 15-16)
Om Kierkegaard, 'Kap. 4: Den fortabte virkelighed' (Sløk, "Kierkegaards Univers" 26-36)
Kierkegaard, 'Ligevægten mellem det æstetiske og etiske i personlighedens udarbejdelse' ("Enten-Eller", 2. halvbind)

Nietzsche, "Fra kristen livsfjendtlighed..." ("Hvem er du?" 16-19)
Nietzsche, kort uddrag fra "Hinsides Godt og Ondt" (om herremoral og slavemoral)

Omfang i alt: 51 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer