Holdet 2024 2g fi2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Ulf Vincents Olsen
Hold 2024 2g fi2 (2024 2g fi2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Frihed og Lighed
Titel 3 Den gode handling - Det gode menneske
Titel 4 Erkendelse og videnskab
Titel 5 Argumentationsteori

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Et for løb om, hvad der skal til for at få et godt liv.
Planen er:

Hvordan skal vi forholde os til vores behov og begær?
Hvilken rolle skal gud(erne) spille i vores liv?
Hvor frie er vi? Har vi en fri vilje? Eller må vi forlige os med vores skæbne?
Hvordan skal vi forholde os til døden?
Hvordan skal vi forholde os til livet?

Vi læser Epikur, Seneca, Luther, Janteloven, Nietzsche og Sartre. Gæsteoptræden om Søren Kierkegaard v. JH

Vi startede med at se på de antikke filosoffer Epikur (Epikurær) og Seneca (stoiker), og så på de tilgange som disse havde til menneskets forvaltning af egne behov, samt deres forhold til guderne, døden skæbnen, tilfældet og den frie vilje. På nogle punkter minder de to filosoffer om hinanden, men i sær i spørgsmålet om skæbne og fri vilje skillles deres veje.

Vi så herefter på Luthers fortale til hans lille katekismus og på de ti bud, der sætter nogle meget præcise leveregler for mennesker. Disse blev sammenlignet med de ti bud som Aksel Sandemose op stiller i Janteloven

Nietzsche kan ses som en mand, der gør oprør mod begge dele i hans skrift Antikrist og Sartre viderefører den ateistiske eksistensialisme i Eksistensialisme er humanisme, hvor han insisterer på at den menneskelig eksistens kommer først og at mennesket er dømt til frihed og dermed selv kan skabe sit eget liv, som mennesket dermed selv har det fulde ansvar for.



Antal sider:
Filosofiske primærtekster ca. 20 normalsider
Sekundærtekster ca 5 normalsider. Dertil kommer powerpoints, Youtubeklip og dokumentarer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Frihed og Lighed

Et forløb om feministisk filosofi, med nedslag i det 18, det 19, det 20 og det 21 århundrede. I dette forløb søgte vi således sammen at fordybe os i den dele af den feministiske filosofis idehistorie. Forløbet havde således lidt karakter af et projekt og nogle af eleverne brugte tillige materiale fra forløbet i forbindelse med deres studieretningsopgaver, hvor den feministiske filosofi blev koblet til forskellige temaer inden for engelsk litteratur

Vi har således læste tekster af Mary Wollstonecraft, John Stuart Mill (Harriet Taylor), Simone de Beauvoir og Sarah Ahmed og set på disses syn på kønsroller, kvinder og mænd


I forløbet så vi på hvordan man ser på spørgsmålet om ligestilling, om årsagerne til at kønsroller er opstået og hvad der gør at de fastholdes. Vi så på at det ikke kun er patriarkatet og mandsdominansen, der bekæmpes i de feministiske værker, men at disse også stiller sig kritisk over for bestemte måder at være kvinde på, fordi nogle kvinder selv er med til at reproducere de sociale mønstre, man søger at ændre.

Dette forløb træder således også i stedet for det (sædvanlige ) forløb i politisk filosofi

Antal sider
Filosofiske primærtekster ca 15,5
Dertil ca. 10 sider sekundært + diverse powerpoints, Youtubeklip m.v.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den gode handling - Det gode menneske

Et forløb om Etik
Med hjælp fra Ayer startede vi forløbet med at diskutere om det overhovedet giver mening at diskutere, hvad god moral er. Ayer argumenterer her for at dette kan man ikke tage objektivt stilling til. Kun når det drejer sig om kendsgerninger kan man udtale sig om hvad der er sandt og falskt. Hvad man mener er en moralsk rigtig og moralsk forkert handling er derimod betinget af menneskers forskellige værdisystemer som ikke lader sig måle i forhold til hinanden.

Herfar gik vi videre til Kant og et uddrag af Grundlæggelse af Moralens Metafysik.
Kant forsøger at grundlægge en moral på fornuften alene (altså i stedet for at begrunde denne under henvisning til hellige skrifter)
Vi har set på hvordan Kants pligteetik = sindelagsetik = deontologi lægger ægt på at det alene er den gode vilje der er god. Det afgørende er hvilken intention, der ligger bagved en given handling og ikke hvilke resultater den har. Således har vi også set på forskellen mellem at handle af moralsk pligt og handle pligtmæssigt, hvor sidstnævnte er udtryk for at man handler i overensstemmelse med sin moralske pligt men ikke på grund af sin moralske pligt. Vi så på det kategoriske imperativ og på at man altid skal behandle andre mennesker som mål i sig selv og ikke KUN som et middel.

Herefter så vi på den utilitaristiske = nytteetiske = konsekvensetiske tilgang til spørgsmålet om hvordan man handler moralsk rigiigt. Dette både i Benthams handlingsutillitaristiske version og i Mills regelutillitaristiske version.
Vi så på hvordan utilitarismen sætter resultaterne i fokus fremfor intentionen og hvordan man finder frem til hvad der er den korrekte handling ved at se på hvor store smerte eller nydelse en handling er forbundet med.

Endelig så vi på hvordan dydsetikken sætter fokus på det gode menneske mere end blot på gode handlinger. Og på, hvordan situationer kan have afgørende betydning for, hvad der er det moralsk rigtige at gøre.

Diskussionerne om, hvilke moralske handlinger og hvilken moralfilosofi, der er den bedste blev gennemført under inddragelse af en række cases bådet tænkte og virkelige. I den sidste afdeling forholdt vi os til Corona situationen og de valg der måtte foretages i det italienske sundhedssystem, da man ikke længere havde senge og respiratorer nok til alle. I den forbindelse inddrog vi materiale fra etisk råd. (triagering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Erkendelse og videnskab

Vi startede med at læse et uddrag af Yuval Hararis Sapiens, som forklarer den videnskabelig tænkning gennembrud og hvordan denne tænkning adskiller sig fra tidligere tiders religiøse tænkning.
Som et eksempel på sidstnævnte læste vi en kort tekst fra
Umberto Eccos Rosens Navn, hvor munken Jorge indskærper sine brødre at sandheden om verden er givet af gud i de hellige skrifter og der derfor ikke er nogen grund til at søge efter sandheden

Vi så også dokumentaren "Qestioning Darwin" som omhandler den meget ophedede diskussion om Darwins evolutionsteori i USA og altså kan ses som en aktuel konflikt mellem religiøs og videnskabelig tænkning.

Vi gik herfra videre til at læse Descartes (rationalismen) og se på hvordan han kunne tvivle på alt, men ikke på at han tvivlede, altså tænkte. Tænkningen og dermed fornuften hos Descartes bliver således garanten for selv eksistensen og for muligheden af sand erkendelse af verden

Dernæst læste vi David Hume (empirist) som lægger vægt på sanseerfaringer som det eneste grundlag for erkendelse, der i øvrigt er usikker fordi vi ikke kan være sikker på, at sanseerfaringer fortæller os sandheden om verden. Vi har blot intet andet at forholde os til.

I bevægelsen fra den religiøse tænkning  (Jorge) over Descartes til Hume går vi således fra at vide alt hvad der er værd at vide om verden til intet at vide med sikkerhed. Hvilket bekræfter Hararis antagelse om, at den videnskabelige revolution først og fremmest er en uvidenhedsrevolution.

Vi fortsætter her det erkendelses- og videnskabsteoretiske forløb, men nu med fokus på moderne filosoffer.
Vi startede med en generel introduktion til Videnskabsteori og gik derefter over til at beskæftige os med de logiske positivister og Karl Popper. I denne forbindelse præsenteredes eleverne for forskellen på induktion og deduktion - og på forskellen mellem verifikation og falsifikation.

Vi læste herefter om Thomas Kuhn og hans paradigmeteori, samt et uddrag af Yuval Hararis Sapiens, hvor han beskæftiger sig med Videnskabens velyndere og om sammenhængen mellem politisk magt, politiske interesser og forskning.


Tekster: Filosofiske primærtekster (incl. Harari) 15,2 normalsider.  Dertil avis artikler, dokumentar om Darwin og hans modstandere, Youtube klip og lydfiler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Argumentationsteori

Der afholdtes et kort 1½ moduls "kursus" i argumentationsteori. Fokus på gyldige og holdbare argumenter, samt uformelle fejlslutninger og etisk argumentation

Forløbet indebar ikke læsning af filosofiske primærtekster. Forløbet opgives derfor ikke til eksamen, men eleverne forvente at kende forskel på et gyldigt og holdbart argument, ligesom de forventes at kunne give eksempler på uformelle fejlslutninger, såfremt dette måtte være relevant ifbm eksamen i andre forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer