Holdet 2024 2h Ma - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e) Uffe Merrild Jouttijärvi
Hold 2024 2h Ma (2h Ma)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Funktioner
Titel 2 Statistik
Titel 3 Differentialregning
Titel 4 Forberedelsesmateriale
Titel 5 Analytisk geometri
Titel 6 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Funktioner

Forløb om funktioner, hvor vi bl.a. skal lave et matematikhistorisk projekt om logaritmer.

Introduktion og repetition (1 modul)
Allerførst lige en præsentation af læreren, læreplanen, studieplanen, en forventningsafstemning på holdet samt differentieret forventningsafstemning i forhold til ambitionsniveau.

Polynomier (5 moduler)
Forløbet starter med repetition af parametrenes betydning i andengradspolynomiet.
Vi løser andengradsligninger ved hjælp af formlen og ved hjælp af nulreglen.
Vi ser på diskriminantens betydning for antallet af rødder eller nulpunkter i andengradspolynomiet.
Vi faktoriserer andengradspolynomier.
Vi parallelforskyder parabler.
Formlen til bestemmelse af andengradspolynomiets rødder bevises.
Vi skal se på hvordan polynomier af højere grad end 2 ser ud grafisk.
Definitions- og værdimængde indføres eller repeteres.

Sammensatte funktioner, parallelforskydning og stykvist definerede funktioner (2 moduler)
Med udgangspunkt i parallelforskydningen af parablerne, indføres sammensatte funktioner generelt, der behandles ud fra tabeller, funktionsudtryk og grafer.
Lodret og vandret parallelforskydning behandles ud fra; tabeller, skydere i Geogebra og funktionsudtryk, og behandles efter en drømmerejse der skal bruges til at huske hvordan grafer forskydes.
Stykvist definerede funktioner indføres, og der benyttes bl.a. parallelforskydning til at lave de stykvist definerede funktioner.

Trigonometriske funktioner (1 modul)
Emnet er forberedelse til A-niveau og kommer ikke til den skriftlige prøve på B-niveau. Trigonometriske funktioner behandles kun kort ud fra eksempler, hvor grafen skal kunne tegnes og afgrænses, og der skal aflæses afstande mellem ekstrema.

Logaritmefunktioner (4 moduler)
log og ln indføres som omvendte funktioner til eksponentialfunktioner.
Specielt ses på regneregler og grafens udseende og særlige kendetegn.
Formlen til bestemmelse af fordoblingstiden i en eksponentiel udvikling bevises.
Uden dybdegående behandling ser vi kort på lineære-, eksponentielle og potensfunktioner, når akserne kan være logaritmiske.
Vi ser hvordan man historisk har brugt logaritmer i regnestokken til at gange to tal sammen, og vi ser hvorfor vi kan kalde den lineære akse for en plus-akse, og den logaritmiske akse for en gange-akse, og sætter det i forhold til funktionernes vækstegenskaber.

Opvarmning
I moduler der starter med teoretisk læreroplæg, varmes først op med få opgaver inden for brøkregning, omskrivninger ved brug af den distributive lov, symbol/begrebsforståelse af f(k) og f(x)=k, samt simpel ligningsløsning.

Faglige mål fra læreplanen
–  håndtere formler, opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
–  oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
–  anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
–  kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling

Kernestof fra læreplanen
–  funktionsbegrebet, sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære, polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner
–  grafisk håndtering af simple trigonometriske funktioner og deres egenskaber i et matematisk værktøjsprogram

Supplerende stof fra læreplanen
–  matematikhistoriske perspektiver på udvalgte emner

Pensum
Kernestof Mat 2 hf: Kapitel 1-3 samt 4.1-4.3 (i alt 34 sider)
Videoer fra Kernestof Mat 1 hf:
https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/kernestof/mat_1-hf/s_149-1.html
https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/kernestof/mat_1-hf/s_149-2.html

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt gennem videoafleveringer:
- Beviset for bestemmelse af andengradspolynomiets rødder
- Beviset for bestemmelse af fordoblingstid i en eksponentiel udvikling

Forløbet evalueres skriftlig gennem afleveringer og forløbstest.
Specielt testes
- Andengradspolynomiet: Bestemmelse af rødder ved brug af diskriminanten, ved brug af nulreglen samt ud fra et faktoriseret funktionsudtryk. Herunder også faktorisering af andengradspolynomiet ud fra rødderne.
- Anvendelse af sammensatfunktion og parallelforskydning i en vekslen mellem repræsentationsformerne tabel, graf og funktionsforskrift.

Tidsestimat
13 moduler af 95 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Statistik

Statistikforløb

Stokastisk variabel og sandsynlighedsfelt (1 modul)
For at indføre begrebet stokastisk variabel, asymmetrisk sandsynlighedsfelt, middelværdi/forventet værdi og spredning, tages udgangspunkt i et lykkehjul, hvor eleverne kan vinde guldkarameller eller lignende.
Eleverne skal i grupper give et bud på sandsynligheder og middelværdi før der samles op på klassen. Vi diskuterer, hvad det skal koste at købe et lod til spillet.
Spredning behandles kun gennem et matematisk værktøjsprogram.

Binomialfordeling (5 moduler)
Vi lægger ud med, at eleverne hver kaster 20 terninger og noterer antallet af seksere. Antallet (værdien af den stokastiske variabel) markeres med et kryds på tavlen, så vi på den måde for simuleret en binomialfordeling.
Vi definerer et binomialeksperiment, og herudfra hvornår en stokastisk variabel er binomialfordelt.
Geogebra anvendes til at opstille sandsynlighedsfordelingen som tabel og pinde/søjle-diagram, samt til bestemmelse af punktsandsynligheder og kumulerede sandsynligheder.
Middelværdi og spredning beregnes med og uden elektroniske hjælpemidler.
Der redegøres for formlen til bestemmelse af punktsandsynligheder, ved at se på et specifikt eksempel, og herudfra generalisere.

Binomialtest (3 moduler)
Vi skal jf. vejledningen omkring begreberne population, stikprøve, nulhypotese af typen p = p0, alternativ hypotese, teststørrelse, kritisk område, acceptområde, signifikansniveau og p-værdi.
Vi vil primært konkludere på baggrund af acceptområde og kritisk område, som bestemmes i Geogebra, men vil også på baggrund af en given eller beregnet p-værdi konkludere på testet.
Vi vil begrænse os til dobbeltsidet test.
Vi vil kun kort se på bias, konfudering og fejltyper ud fra eksempler uden at gøre det til genstand for afprøvning i evalueringen.

Konfidensintervaller (2 moduler)
Vi skal visuelt i Geogebra se at normalfordelingen approksimerer binomialfordelingen tilstrækkeligt fornuftigt, når my = n p > 5, og når n - my = n(1-p) > 5.
Vi ser på middelværdi og spredning i forhold til grafen, og indfører herudfra normale og exceptionelle udfald.
Konfidensintervallet beregnes dels ud fra formlen, dels som ”Z interval for andel” under statistik i Geogebras sandsynlighedslommeregner.
Vi udleder 95%-konfidensintervallet ud fra antagelsen, at 95% af alle udfald vil ligge inden for 2 gange spredningen fra den sande middelværdi, og under antagelse af, at middelværdi og spredning for populationen og stikprøven ligner hinanden.

Regression (2 moduler)
Lineær regression repeteres, og eleverne får lov til at eksperimentere med at finde den mindste kvadratsum ved manuelt at justere på modellinjen.
Residualerne beregnes i en liste og plottes i et residualplot. Vi ser på systematik samt den relative størrelse af residualerne i forhold til modelværdierne.
Eleverne gøres bekendt med den varsomhed vi skal udvise, når hældningskoefficienten kommer tæt på nul.
Vi diskuterer, hvorfor en model ikke behøver at gå gennem nogle af punkterne og overvejer modellers rækkevidde.
Vi ser på, hvordan et polynomium af graden n, altid kan bestemmes, så grafen går gennem n+1 punkter med forskellige x-værdier. Herfra diskuterer vi, om den fundne model er bedre end et polynomium med lavere grad, som måske ikke går gennem alle punkterne.
Vi bruger polynomisk regression til at lave en kryptering, hvor alle eleverne får en nøgle, men kun kan dekryptere, når de går sammen med to andre.

Opvarmning
I moduler der starter med teoretisk læreroplæg, varmes først op med få opgaver inden for brøkregning og potensregneregler, herunder rødder.

Faglige mål fra læreplanen
–  anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensinterval, stille spørgsmål ud fra modellen og have blik for, hvilke svar der
kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
–  anvende funktionsudtryk i modellering af data, foretage simuleringer og fremskrivninger ud fra modellerne samt diskutere rækkevidde af modeller

Kernestof fra læreplanen
–  anvendelse af lineær, eksponentiel, potens og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot
–  kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling samt normalfordelingsapproksimation hertil, konfidensinterval og hypotesetest i binomialfordelingen

Pensum
Kernestof Mat 2 hf: Kapitel 5, 6 og 10 fraregnet sætning 27 om residualspredning (i alt 26 sider)

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt gennem videoafleveringer:
- Redegørelse af formlen til beregning af punktsandsynligheder i en binomialfordeling.
- Udledning af konfidensintervallet under visse betingelser.

Forløbet evalueres skriftlig gennem afleveringer og forløbstest.
Specielt testes
- Bestemmelse af punktsandsynligheder og kumulerede sandsynligheder i binomialfordelingen.
- Opstilling af nulhypotese og dobbeltsidet test i forskellige tilfælde
- Bestemmelse og konklusion på konfidensintervaller

Tidsestimat
13 moduler af 95 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Differentialregning

Differentialregning

Tangenthældning, væksthastighed og differentialkvotient (1 modul)
Eleverne skal først vide, at vi nu åbner op for en helt ny verden inden for matematik. Hvor vi tidligere kun har regnet på faste værdier, skal vi nu se på bevægelsen i værdierne ved at se på den hastighed de udvikler sig med.
Vi lægger ud med at se på en stedfunktion over tilbagelagt distance, og definerer herudfra (vækst)hastigheden som grafens retning, svarende til tangentens hældning.

Afledede funktioner (5 moduler)
Vi lægger ud med at beregne og tegne afledede funktioner f’ i CAS, og sammenligne dem med den oprindelige funktion f.
Herefter vil vi øve hvordan grafen for f’ genkendes ud fra grafen for f, og vi vil i hånden give et bud på grafen for f’ ud fra grafen for f. Vi indfører allerede her monotonilinjen som hjælperedskab.
Vi diskuterer hvilken afledet funktion konstantfunktionen og den ligefremme proportionale funktion må have. Disse funktioner vil vi give særlig fokus og gentagne gange vende tilbage til.
Formelsamlingen benyttes, og eleverene bombarderes med potensfunktioner og polynomier.
Formelsamlingen benyttes til at differentiere andre funktionstyper uden CAS.

Regneregler (3 moduler)
De indførte regneregler udvides med produktreglen og kædereglen, hvor de indre funktioner er begrænset til lineære funktioner. Her skal eleverne efter tavlegennemgang blot øve en masse opgaver for at blive fortrolige med metoden.

Ekstrema og monotoniforhold (5 moduler)
Vi bestemmer først ekstrema og monotoniforhold grafisk i Geogebra.
Herefter ved brug af differentialregning. Vi bemærker specielt, hvordan vi ved hjælp af en monotonilinje undersøger, om der er tale om maksimum, minimum eller vandret vendetangent, når f´(x)=0, samt at monotoniforholdende kan ændre sig, hvis der er hul i definitionsmængden.
Parablens toppunkt bestemmes ved brug af differentialregning.

Optimering (3 moduler)
Vi laver et projekt med optimering, hvorfra vi analyserer og generaliserer metoden.

Beviser (5 moduler)
Vi definerer først differentialkvotienten som grænseværdien til en række differenskvotienter.
Ved brug af tretrinsmetoden beviser vi differentialkvotienten for potensfunktionen, hvor eksponenten er hhv. 2, -1 og ½.
Vi beviser regnereglerne for sum, differens og en konstant ganget på funktionen.

Opvarmning
I moduler der starter med teoretisk læreroplæg, varmes først op med få opgaver inden for brøkregning og potensregneregler, herunder rødder, den distributive lov og differentiation af polynomier.

Faglige mål fra læreplanen
–  anvende differentialkvotient for funktioner og fortolke forskellige repræsentationer af denne
–  gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser
–  demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling

Kernestof fra læreplanen
–  det udvidede potensbegreb
–  definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
–  monotoniforhold, ekstrema og optimering og sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient

Supplerende stof fra læreplanen
–  simpel matematisk modellering med afledet funktion

Pensum
Kernestof Mat 2 hf: Kapitel 7, 8.1-8.3 og 9 (i alt 28 sider)
Herudover bevis for differentialkvotienter til kvadratrodsfunktionen.

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt gennem videoafleveringer:
- Beviset for bestemmelse af andengradspolynomiets toppunkt
- Definition af differentialkvotienten
- Beviset for den afledede funktion til potensfunktionen hvor eksponenten er 2.
- Bevis for sumreglen

Forløbet evalueres skriftlig gennem afleveringer og forløbstest.
Specielt testes
- Differentiation af funktioner uden brug af CAS
- Ekstrema, monotoniforhold og optimering ved beregning i CAS

Tidsestimat
23 moduler af 95 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forberedelsesmateriale

5 Forberedelsesmateriale
I dette forløb skal I selvstændigt sætte jer ind i et udleveret forberedelsesmateriale.

Til den skriftlige prøve, vil der (forventeligt) komme en opgave i delprøve 1 og en opgave i delprøve 2 som ligner opgaverne fra forberedelsesmaterialet.

I jeres arbejde skal I fokusere på, at løse opgaverne skriftligt, da det er hvad I bliver testet i.

Øvelserne skal gøre det lettere for jer at forstå emnet, men er ikke nogle I skal kunne lave til den skriftlige prøve.

Jeg vil vejlede jer og hjælpe jer under hele forløbet.

Pensum
Forberedelsesmaterialet til HF-B 2025

Evaluering
Forløbet evalueres først til den skriftlige prøve, men der er mulighed for at regne tidligere eksamensopgaver ved selvevaluering.

Tidsestimat
4 moduler af 95 min
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Analytisk geometri

Analytisk geometri

Repetition (3 moduler)
Vi lægger ud med at repetere trekantkonstruktion i Geogebra, og sikrer, at alle har indstillet Geogebra til at vise 5 decimaler. Vi har her fokus på at efterlade hjælpelinjer synlige, og at lave en hensigtsmæssig konstruktionsbeskrivelse.
Enhedscirklen med definition af cosinus og sinus defineres og vi repeterer beregning af sider, vinkler og arealer i retvinklede trekanter.
Ligningsløsning med Sinus og cosinusrelationen samt arealer repeteres i CAS.

Skæring og vinkel mellem linjer (2 moduler)
Skæring og vinkler mellem linjer bestemmes grafisk i Geogebra, samt ved beregning i CAS.
Vi indfører tangens ud fra enhedscirklen og ser på sammenhængen mellem linjens hældningsvinkel og hældningskoefficient.
Vi undersøger om linjer står vinkelret på hinanden (er ortogonale) ved at undersøge om produktet af hældningskoefficienterne giver -1.

Afstand fra punkt til linje (1 modul)
Afstanden bestemmes grafisk ved konstruktion i Geogebra, samt ved beregning i CAS.

Cirkler (6 moduler)
Vi tegner cirkler i Geogebra ud fra ligning og ud fra centrum og radius, og ser hvordan vi kan aflæse centrum og radius på tegningen, samt hvordan vi kan finde og skifte mellem cirklens kvadratkompleterede og udfoldede ligning. Herudfra redegør vi også for cirklens ligning.
Vi bruger Geogebras tangentværktøj til at tegne tangenter til cirklen og aflæse tangentens ligning.
Undersøgelse af om en linje er tangent til en cirkel undersøges grafisk ved konstruktion.
Vi bestemmer skæring mellem linjer og cirkler grafisk, og ser kun kort, hvordan de gøres uden CAS.
Vi bestemmer tangent til en cirkel uden CAS.
Vi udfolder og kvadratkompleterer cirklens ligning uden CAS.

Beviser (3 moduler)
Vi beviser, at to linjer er ortogonale hvis og kun hvis produktet af deres hældningskoefficienter er -1. Vi udleder herudfra en general formel til bestemmelse af tangentens hældningskoefficient ud fra cirklens centrum og røringspunkt på cirklen.
Vi beviser afstandsformlen til beregning af afstanden mellem punkt og linje.

Opvarmning
I moduler der starter med teoretisk læreroplæg, varmes først op med få opgaver inden for brøkregning, kvadratsætninger og ligningsløsning.

Faglige mål fra læreplanen
–  operere med tal og repræsentationer af tal samt kritisk vurdere resultater af sådanne operationer
–  opstille og redegøre for geometriske modeller samt løse geometriske problemer
–  beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet

Kernestof fra læreplanen
–  tilnærmet og eksakt værdi samt absolut værdi
–  analytisk beskrivelse af linjer og cirkler, opstilling og løsning af plangeometriske problemer, herunder vinkel, skæring og afstand

Supplerende stof fra læreplanen

Pensum
Kernestof Mat 2 hf: Kapitel 11 (i alt 18 sider)
Herudover udledning af en general formel til bestemmelse af tangentens hældningskoefficient ud fra cirklens centrum og røringspunkt på cirklen.

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt gennem videoafleveringer:
- Beviset for ac=-1 og udledning af tangentens hældningskoefficient.
- Bevis for afstandsformlen

Forløbet evalueres skriftlig gennem afleveringer og forløbstest.
Specielt testes
- Korrekt metodisk brug af Geogebra til opgaveløsning

Tidsestimat
15 moduler af 95 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamenstræning

Forløbets formål er at repetere alt det vi har arbejdet med i løbet af året, og øve os frem mod en skriftlig og mundtlig prøve.

I skal regne på tidligere skriftlige prøvesæt uden og med hjælpemidler.

I skal øve jer på beviserne til den mundtlige prøve.

Adgang til internettet til prøverne er beskrevet i dokumentet "Adgang til internettet 2h Ma 2025" som er vedhæftet modulet 28/4 og omhandler alle undersider af siden:
https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/kernestof/
Ingen andre dele af internettet er tilladt under prøverne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer