|
Titel
1
|
Haven i havet
Med udgangspunkt i besøg hos Bælthaven i Middelfart arbejder vi med haven i havet.
Kemi:
I kemi har vi fokuseret på at undersøge hvordan salte ser ud og hvordan de er opbygget. Vi har undersøgt hvordan muslinger er opbygget af calciumcarbonat og hvordan man kan undersøge indholdet af calciumcarbonat i muslingeskaller.
Forsøg:
Magnesiums reaktion med ilt – lysudvikling og dannelse af hvidt stof
Forsøg med fældningsreaktioner
Kalkindhold i muslinger (CaCO₃) – vægttab pga. CO₂-dannelse
Relevante fagord:
Grundstof, elektronstruktur, periodesystem, hovedgruppe, afstemning af reaktionsskema, tilstandsform, ionforbindelse, sammensat ion, opløselighed, fældningsreaktion, bundfald, syre, base, H⁺, OH⁻, H₃O⁺, oxoniumion, korresponderende syre, korresponderende base, stærk syre, svag syre, pH, amfolyt, calciumcarbonat, vejeanalyse.
Biologi:
I biologi har vi arbejdet med Lillebælt som økosystem, samspillet mellem arterne i fødekæder og fødenet, og samspillet mellem arterne og deres omgivende miljø. Vi har haft fokus på, hvad blåmuslingens rolle er i økosystemet og hvordan den kan udnyttes som fødevareressource.
Vi har defineret, hvad et økosystem er, samt biotiske/abiotiske faktorer, primærproducenter, NPP/BPP, og vi har set på græsnings- og nedbryderfødekæder og energipyramider.
Vi har desuden gennemgået fotosyntese og respiration, og vi har arbejdet med biodiversitet og eutrofiering.
Materiale:
Opdag Havet (WWF Undervisning) Kapitel 1- 2, 3.1-3.3, 4.1, 5.1-5.2, Miljøtema 4 (Eutrofiering).
Artikel: "Havet bugner med klimavenlige fødevarer, men vi er milevidt fra at udnytte potentialet" (Videnskab.dk, 15/9 - 2021)
Video: https://www.youtube.com/watch?v=_YbbbQ2FFmU
Øvelser:
- Undersøgelse af respiration og fotosyntese.
- Bestemme tilvækst hos blåmuslinger.
- Bestemmelse af artsdiversiteten i havhaven.
- Mikroskopi af planteplankton.
- Springlag (demo-øvelse)
- Dissektion af blåmusling.
Geografi:
I geografi har vi taget klimabrillerne på, og set på hvordan produktionen af blåmuslinger påvirker kulstofkredsløbet og klimaet. Vi har sammenlignet med andre fødevarer og inddraget erhvervsudvikling via Fourastiés model.
Læst:
Thomas Nørrekjær, Niels Vinter, Pernille Ladegaard-Pedersem: Naturgeografi C, L&R: side 20-23, 28-30, 81-90, 113-115, 94-96 (sø og landbrise)
Naturgeografi - Vores Verden, s. 283-285 - Kulstofkredsløbet
Videoer:
Årstiderne: https://www.youtube.com/watch?v=KdXYwGIi3So
Dugpunktskurven og luftens fugtighed: https://www.youtube.com/watch?v=cBiJr_8qWI4
Sø- og landbrise: https://www.youtube.com/watch?v=7Qe8cI4OpTk
Drivhuseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8
Albedoeffekten: https://www.youtube.com/watch?v=8L882jio3ss
Fokuspunkter:
atmosfærens opbygning, solindstråling og årstider
Klimaforandringer, strålingsbalance, drivhuseffekt.
Kulstofkredsløbet.
Vind (sø- og landbrise)
Bæredygtighed
Erhvervsudvikling og Fourastiés model
Øvelser
Demoforsøg: Global opvarmning - Hvordan bliver vandstanden påvirket?
Forsuring af verdenshavene (grundet mere CO2 i atmosfæren)
Påvirker forsuring havdyrene (blåmuslinger)
Måling af strålingsbalancen
Forsøg med sø- og landbrise
Måling af abiotiske faktorer ved bælthaven
Andet empierisk arbejde: Fødevarekilder i en klimakrise
|