Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Bærholm Frikke, Anne Grete Dumstrei, Mads Bøndergaard Kobbersmed, Rasmus Drisdal Hansen
Hold 2024 ks/1p (1p ks, 2p ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lange linjer i Verdenshistorien
Titel 2 Danmarks fødsel
Titel 3 Kvinder i historien, Historieopgave 1. hf
Titel 4 Abrahamsreligionerne - intro (enkeltfagligt)
Titel 5 Historisk metode og kildekritik
Titel 6 Det gode samfund
Titel 7 Abrahamsreligionerne (enkeltfagligt)
Titel 8 Tyskland
Titel 9 Demokrati og politik (enkeltfagligt, samfundsfag)
Titel 10 Kulturmøder
Titel 11 Minitema (Hist): Europa efter krig, EU og Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lange linjer i Verdenshistorien

Lange linjer i verdenshistorien fra forhistorisk tid til oplysningstiden
I dette lange overbliksforløb har vi beskæftiget os med verdenshistoriens lange linjer med udgangspunkt i bogen: Grubb m.fl.: "Overblik - verdenshistorie i korte træk".
Vi har læst s. 1-121 (dog har vi sprunget enkeltsider over i kapitlerne (se konkret timeplan)

Vi har særligt fokuseret på romerriget, hvor eleverne også har lavet en skriftlig aflevering om Kejser Augustus med fokus på simpel, klassisk kildekritik. Vi har desuden talt om periodisering og historiesyn.

Eleverne har i forløbet stiftet bekendtskab med temaerne:
Sumererne og de tidligste civilisationer.
Det athenske demokrati
Romerriget mellem republik og kejserdømme og Romerrigets fald
Folkevandringernes tid
Europæisk middelalder - fra centralt styre til decentralt styre
Feudalisme og feudalismens samfundsopbygning
Pest
Korstog
Islams fødsel og ekspansion
Konstantinobels fald
De store opdagelser med fokus på spanierne og portugiserne
Martin Luther og kritikken af enhedskirken
Enevælde og oplysningstid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks fødsel

Danmarks fødsel - hvornår ved vi hvad?
Hvordan bliver Danmark skabt med fokus på perioden fra ca. 800-1200.

Centrale temaer i forløbet:
Vikingetiden og vikingernes erobringer.
Synet på vikingerne som både handelsfolk og krigere.
Vikingerne i England.
Monumentet i Jelling og popos jernbyrd (Widukind).
Adam af Bremens beskrivelse af Danmark i 900-tallet.
Ringborge og Dannevirke.
Bayeux-tapetet og Wilhelm Erobrerens togt til England.
Overgang til middelalder og et nyt kristent verdensbillede.
Overgangen mellem vikingetid og middelalder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvinder i historien, Historieopgave 1. hf

Køn og kvinderettigheder/historie - hf-historieopgave-forløb

I dette forløb stiller vi skarpt på kvindernes rolle og rettigheder i dansk historie fra Grundloven (og lidt før) og det traditionelle samfund frem til i dag.

Forløbet har især været centreret om "de to kvindepolitiske kampe" Den første kvindekamp frem mod den juridiske ligestilling og stemmeret i 1914 (perioden 1870-1920).
Og "den anden kvindekamp" i perioden omkring slutningen af 1960'erne og frem til ca. 1980.
Disse to temaer har eleverne skrevet historieopgave om, hvor de har kunnet vælge mellem enten at skrive en opgave om den 1. kvindekamp (op til stemmeretten), eller den anden kvindekamp (70'erne).
Vi har desuden diskuteret, om man i dag kan tale om en 3. kvindekamp i forlængelse af #Metoo.

Eleverne har skullet vælge mellem følgende to opgaver:

Opgaveformulering 1
Kvindekamp og stemmeret
Gør kort rede for kvinders vilkår i Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. (ca. 1 side)

Giv en analyse af konkret historisk kildemateriale, der kan belyse debatten om stemmeretten i 1800-tallet – herunder den begyndende debat om stemmeret til kvinder. (ca. 1,5-2 sider)

Diskuter årsagerne til, at grundlovsændringen, der gav kvinderne stemmeret, kunne gennemføres i 1915 (ca. 0,5-1 side).

Perspektiver evt. din besvarelse til en litterær tekst fra perioden – gerne en tekst fra danskundervisningen. Begrund dit valg af litteratur. (ca. 0,5-1 side)

Hertil skal der laves en indledning, en konklusion, et noteapparat og en litteraturliste.

Forslag til historiefaglige kildetekster:
• Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
• Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888
• Tale af Johanne Meyer, 1888
• To satiriske billeder, 1908 & 1915
• En litterær tekst fra danskundervisningen efter eget valg ?
Opgaveformulering 2
Ligestillingsdebatten og det danske samfund ca. 1960 til i dag
Gør kort rede for den økonomiske og politiske udvikling i Danmark i perioden ca. 1960-1980 med særligt fokus på kvinders vilkår i samfundet. (ca. 1 side)

Analyser kildemateriale, der kan belyse rødstrømpebevægelsen og andre relevante aktørers holdninger og handlinger i den politiske debat i perioden ca.1960-1980. (ca. 1,5-2 sider)

Diskuter rødstrømpebevægelsens betydning for nutidens samfund, og overvej om 1970’ernes rødstrømper opnåede det, de ville. (ca. 0,5-1 side)

Perspektiver evt. din besvarelse til en litterær tekst fra perioden – gerne en tekst fra danskundervisningen. Begrund dit valg af litteratur. (ca. 0,5-1 side)

Hertil skal der laves en indledning, en konklusion, et noteapparat og en litteraturliste.

Forslag til historiefaglige kildetekster:
• Med søsterlig hilsen: Er det virkelig synd for mændene?
• Diverse statistikker (Kønsstatistikker)
• Søren Krarup: Kvindesagens tyranni
• En litterær tekst fra danskundervisningen efter eget valg ?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Abrahamsreligionerne - intro (enkeltfagligt)

INDHOLD:
Vi starter ud med at skabe os et overblik over de tre monoteistiske religioner: jødedom, kristendom og islam. Fokus ligger på følgende:
- troen på én gud (monoteisme)
- skabelsestanken (en god gud har skabt verden og mennesket godt) vs. hinduismens negative opfattelse af verden og mennesket.
- forskellen på fundamentalistisk og ikke-fundamentalistisk (modernistisk) læsning af Bibelen
- Abrahams rolle som grundlæggeren i de tre religioner
- De religionsfaglige begreber "indefra-synsvinkel" og "udfrasyns-vinkel".

MATERIALE:
- "Animated map shows how religion spread around the world" (animationsfilm), 2015, https://www.youtube.com/watch?v=AvFl6UBZLv4
- "Troens træ", i: Morgenavisen Jyllandsposten, s. 5-7
- "Fakta om jødedom, kristendom og islam", i: Lene Madsen (m.fl.): Grundbogen til religion C, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=145, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=285, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=157
- "Abraham" (uddrag) (dokumentarfilm), DRkultur, 2014, https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321406081310
- "Verdens skabelse", Første Mosebog kap. 1 v. 1-31, i: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1
- "Skabelsesberetningen skal forstås bogstaveligt" (2016), i: Allan Poulsen: Kristendommen. Fra oldkirke til Folkekirke", det ny forlag, 2020, s. 178
- "Har gud skabt verden?", i: Allan Poulsen: Kristendommen. Fra oldkirke til Folkekirke", det ny forlag, 2020, s. 179
- "Dejlig er jorden", salme af B.S. Ingemann, 1850, https://www.folkekirken.dk/tro/salmer/dejlig-er-jorden  
- Maitrayaniya-Upanishad: "Krop og forgængelighed", i: Allan Poulsen: Hinduismen (iBog), p260, systime, 2021
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Historisk metode og kildekritik

Historisk metode og kildekritik
I forlængelse af historieopgaven har vi lavet et forløb om kildekritik og historisk metode.

Centrale begreber i forløbet:
Historiesyn og historiebrug (herunder en kobling til forløbet om vikingetiden og Danmarks fødsel).
Klassisk historisk kildekritik - herunder de centrale begreber: ophavsanalyse og tendens/tendenssyn og 1./2. håndsinformationer, hemmelige kilder, offentlige kilder, private kilder.
Vi har desuden talt om kildekritik på hjemmesider, kildekritik og AI.
Og vi har talt om skriftlighed i historiefaget. I den forbindelse har eleverne fået historieopgaver retur.
I forbindelse med forløbet har vi arbejdet med kildekritik i forbindelse med en konkret kildekritisk opgave om Dragon Niels Kjeldsen og Danmarks krig mod Preussen og Østrig i 1864 (2. Slesvigske krig).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode samfund

I dette forløb arbejder eleverne med velfærdsstaten i et historisk, religiøst og samfundsfagligt perspektiv. Forløbet undersøger forudsætningerne for velfærdsstatens opståen, dets udvikling, ide og værdigrundlag, samt hvilke udfordringer og fremtid den står over for.

HISTORIE

Gennemgang af følgende faser i velfærdsstatens udvikling i Danmark: Velfærdsstatens rødder (fattighjælp i middelalderen og efter reformationen; skelnen ml. uværdigt og værdigt trængende), sociale og politiske konflikter i mellemkrigstiden inkl. socialreformen i 1933 (skønsprincip vs. retsprincip; forsørgelse og forsikring), velfærdsstatens "guldalder" i efterkrigstiden (social medborgerskab), krisen i 1970'erne, reformerne i 1990'erne (fleksicurity-model, workfare-linjen) samt en perspektivering til nutiden og fremtiden.

Grundbogtekst: Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3. Gyldendal 2006. S. 48-75; samt sidste del af samme bog, men 2. udgave s. 299-327.

Hertil en række supplerende tekster (se under de enkelte moduler)

SAMFUNDSFAG

I samfundsfag har vi overordnet arbejdet med den universelle velfærdsmodel.

Mere detaljeret har vi arbejdet med:
Hvordan den universelle velfærdsmodel fungerer i Danmark.
Hvordan de forskellige ideologier ser på velfærd.
Hvordan fungerer økonomien i et land.
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsmodel overfor og hvordan kan man imødegå disse udfordringer?

Centrale temaer/begreber i forløbet:
Velfærdsstatens udvikling
Velfærdstrekanten: marked, civilsamfund og stat.
Styrker og svagheder ved forskellige økonomiske systemer.
De tre velfærdsmodeller.
De klassiske ideologiers menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle.
Maslows behovspyramide
Velfærdsstatens udfordringer - demografiske udfordringer, indvandring & globalisering i form af outsourcing, øget konkurrence og social dumping.
Strategier for at håndtere udfordringerne: udvidelses- og nedskæringsstrategien

Centralt grundbogsmateriale: Brøndum, Peter: Luk samfundet op!  3.UDGAVE, Columbus; sider: 108-115, 174-184, 201-215

RELIGION (opdateret den 9/7-25)

LINKS TIL YOUTUBE OG HJEMMESIDER MÅ TILGÅS UNDER EKSAMENSFORBEREDELSEN I DE ENKELTFAGLIGE OG FLERFAGLIGE FORLØB, HVOR RELIGION INDGÅR.

Indhold:
I religion tager vi afsæt i skabelsesmyterne og undersøger deres betydning for den kristne menneskeopfattelse. Vi ser på, hvordan myterne kan tolkes i dag og skelner overordnet set mellem en fundamentalistisk læsning af teksterne og en ikke-fundamentalistisk/eksistentiel læsning af teksterne. Vi skal se nærmere på Folkekirken, hvor der i dag er to opfattelser af mennesket: Det positive og negative menneskesyn. Herefter skal vi se på Moseloven og Jesus' nytolkning af Moseloven. Vi undersøger i den forbindelse forskellen på læren om frelse i GT/jødedommen og i NT/kristendommen. I den forbindelse inddrages bl.a. et par af Jesus' lignelser. Vi arbejder med den historiske og mytologiske Jesus, og den kristne grundmyte får således en central plads i forløbet. Herefter skal vi igang med en overordnet diskussion af kristendommens syn på næstekærlighed. I den forbindelse er især lignelsen om den barmhjertige samaritaner en central tekst. Med afsæt i forskellige fortolkninger af denne lignelse, undersøger vi forskellige etiske positioner i kristendommen. Vi ser på forskellen på situationsetik og biblicistisk etik. Vi undersøger også forskellen på,  om etik anses som et personligt anliggende alene eller også kan være en social pligt. I den forbindelse inddrages debatmateriale fra 2015 om de syriske flygtninge. Efter en introduktion til den katolske kirkes opståen, arbejder vi med reformationens betydning i Danmark. Vi ser på centrale aspekter af reformationen og grundprincipperne i Luthers lære (herunder bl.a. to-regimente-læren). Dernæst arbejder vi med konsekvenser af reformationen for det danske samfund med særligt fokus på hjælpen til de fattige og velfærdsstaten.


Nøglebegreber:
- menneskesyn: positivt vs. negativt menneskesyn
- synd (herunder arvesynd)
- myte
- den historiske Jesus og den mytologiske Kristus
- den kristne grundmyte: oprindelses-, problem- og løsningsmyte
- Moseloven og Jesus' nytolkning af moseloven (Bjergprædikenen)
- Frelse i GT vs. frelse i NT (gerningsaspekt vs. motivaspekt) & (lovreligion vs. retfærdiggørelse ved tro)
- det dobbelte kærlighedsbud
- radikal næstekærlighed (fjendekærlighed)
- situationsetik vs. biblicisme
- næstekærlighed: Individuel pligt eller social pligt?
- katolske kristendom vs. Luthersk protestantisk kristendom
- aflad og Luthers kritik heraf
- reformationen og Luther
- to-regimentelæren
- diakoni, caritas, filantropi, almisse

Materiale:
- "Adam og Eva" og "Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have", Første Mosebog kap. 2 v. 5 - kap. 3 v. 24.
- "Myte", i: Pedersen, B.J. (m.fl.): Grundbogen til religion C (iBog), p135
- "Menneskesyn i kristendom", i: Pedersen, B.J. (m.fl.): Grundbogen til religion C (iBog), p293  (uddrag)
- "Gymnasiepræst: Folkekirken kan hjælpe unge LGBT+ - personer i mistrivsel, Folkekirken.dk, 10. januar 2025, https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/gymnasiepraest-folkekirken-kan-hjaelpe-unge-lgbt-personer-i-mistrivsel
- "Jesus, de unge og den store utilstrækkelighed" (uddrag: minut 8.05 - 13.23), "Hvad ville Jesus have sagt", DR Lyd, 12. januar 2025, https://www.dr.dk/lyd/p1/hvad-ville-jesus-have-sagt-4179370974000
- Den kristne grundmyte/grundfortælling (figur), i: Poul Storgaard Mikkelsen: Kristendom og en moderne dansk virkelighed, systime, 2003
- Chr. III's Bibelforside (1550)
- "Fra Jesus til statsreligion: Kristendommens formative periode", i: Allan Poulsen: Kristendommen. Fra oldkirke til Folkekirke, det ny forlag, 2020, s. 24-29
- Den apostolske Trosbekendelse (printet fra Folkekirken.dk)
- Faktabokse om Bibelen og jødiske grupperinger på Jesus' tid (se udleveret arbejdsark) baseret på: Allan Poulsen: Kristendommen. Fra oldkirke til folkekirke, det ny forlag, 2020, s. 48-49
- Anden Mosebog kap. 19 og kap. 20 vers 1-21: Åbenbaringen på Sinaj og De ti bud
- Tredje Mosebog kap. 26: Belønningen for at holde loven og straffen for bryde loven
- Markusevangeliet kap. 7 vers. 1-23: Spørgsmålet om rent og urent
- Matthæusevangeliet kap. 5 vers 21-48: Bjergprædikenen (uddrag)
- Oversigtarket "Moses, Bjergprædikenen og frelse" (udarbejdet af Anne Grete Dumstrei)
- "Lignelse" i: https://www.religion.dk/leksikon/lignelse  
- Lukasevangeliet kap. 18 v. 9-24: Lignelsen om farisæeren og tolderen
- Folkekirken tæt på: "I fængsel" (video), https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-samfundet/i-faengsel
- Johannes Møllehave: ”Dødningehjem – de levendes land”, 1981, (uddrag om en episode i et fængsel)
- Matthæusevangeliet kap. 20 v.1-16: Arbejderne i vingården
- Lukasevangeliet kap. 6 v. 6-11: Helbredelsen af manden med den visne hånd og v. 17-19: Jesus prædiker og helbreder
- "Hvad er næstekærlighed - og hvem er næsten?", trykt i: Grundbogen til religion C, https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=292
- Lukasevangeliet kap. 10 v. 25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
- Marie Krarup: "Min næste er den der krydser min vej", Politiken, 30. december 2015
- Kim Hartzner: "Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste", kristendom.dk, 9. oktober 2015
- Klip fra debat mellem Zornig og Kraup,  Deadline DR2,  11. september 2015
- Oversigt over katolicisme og protestantisme, i: Dorthe Enger: Religionskritik, systime, iBog, p136, https://religionskritik.systime.dk/?id=136
- "Reformation 1517 - 2017 - hvad skete der lige der?" (video), Folkeuniversitetet Aarhus, https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc&ab_channel=FolkeuniversitetetAarhus%2CEmdrupogHerning
- "Hvilken betydning fik reformationen i 1500-tallet?", i: Maria Madsen m.fl.: KS-bogen, Columbus, 2. udgave, s. 207-211
- "Begrebstræning: Kristendom og omsorgen for de svageste" (arbejdsark lavet af Anne Grete Dumstrei)
- "Kristen socialhjælp før og efter reformationen", i: Jørgen Vestergaard Jacobsen m.fl.,:  ”Kultur og samfundsfagsbogen”, s. 65-66, 68-71, 75-76 og 83-84, Columbus 2. udgave 2014
- Martin Luther: ”Den verdslige øvrighed og lydighedens grænse” (uddrag), 1523
- "Tillid og reformationen" (uddrag), https://danmarkshistorien.lex.dk/Tillid_og_reformationen
- "Fattighjælp lige efter reformationen", https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattighj%C3%A6lp_lige_efter_reformationen
- Henrik Hoffmann-Hansen: "Strid om velfærdens kristne rodnet",  Kristeligt Dagblad,  23. marts 2007
- Diverse statistisk materiale om bl.a. tillid i europæiske lande, og holdninger til hvad det vil sige at være en god samfundsborger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Abrahamsreligionerne (enkeltfagligt)

(opdateret 10/7-25)

INDHOLD: Vi bygger videre på introforløbet til Abrahamsreligionerne, men med særligt fokus på jødedom og islam. Vi undersøger de tre monoteistiske religioners hovedtræk og ser på ligheder og forskelle. Forløbet kommer også omkring mere generelle religionsfaglige fænomener herunder særligt ritualer og ritualteorier. Sidst i forløbet inddrages teorien/modellen over de tre samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund) og en smule teori om forskellige typer af religiøse udøvere inden for de tre religioner (fx kultur-religiøse, modernister, traditionalister og fundamentalister) i forbindelse med arbejdet med de tre Abrahamsreligioners grundlæggende syn på omskæring og den aktuelle debat i Danmark om rituel omskæring.

NØGLEORD:
- Monoteisme
- Gud/ Allah
- Skabelse
- Synd
- Moses
- Torah
- Moseloven
- Hovedretninger inden for jødedommen (kulturjøder/sekulære jøder, reformjøder, konservative jøder, ortodokse jøder)
- Abraham
- Abrahamsreligion
- Jesus
- Treenighed
- Messiasbegrebet i jødedom og kristendom
- profetbegrebet
- Muhammed
- dommedag
- Ritualer: 1) Ritual-Myte-modellen og 2) Overgangsritual-modellen
- Myter herunder myter brugt som forklaringer på ritualer
- helligt vs. profant
- axis mundi
- Den store forsoningsdag
- bar/bat mizvah
- De fem søjler (fokus på bøn og valfart)
- dåb og nadver
- omskæring
- De tre samfundstyper: 1) Det traditionelle, 2) det moderne og 3) det senmoderne samfund
- Typer af religiøse udøvere inden for de tre religioner

MATERIALE:

Jødedom:
- ”Troens træ”, s. 7-13 (disse sider omhandler alle tre Abrahamsreligioner)
- "5 skarpe om jødedommen", DR Kultur 2014, 19 min.
- "Religion og Kultur" side 144-147, af Andreasen og Poulsen, 3. udgave systime 2010
- Lene Jensen og Eva Scheppelern: ”Hovedretninger inden for jødedommen”, religion.dk, 8. marts 2005, https://www.religion.dk/viden/hovedretninger-inden-j%C3%B8dedommen
- "Hvem er jøde" https://www.religion.dk/j%C3%B8dedom/2005-03-08/hvem-er-j%C3%B8de
- "Jøderne venter stadig på Messias" https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/j%C3%B8der-venter-fortsat-p%C3%A5-messias
- ”Om Bibelen”, i: ”Kristendom i Nutid”, Poulsen og Schow-Madsen, Munksgaard 1997, side 137-139
- Henning Nørhøj: ”Shema - den jødiske trosbekendelse”, Kristedligt Dagblad, 29. januar 2018
- Shema: Den jødiske trosbekendelse: 5. Mosebog kapitel 6,4–9 og 5. Mosebog kapitel 11,13-21 og 4. mosebog kapitel 37-41
- Jonatan Cohn: ”Hvad er bat mitzvah, og hvordan fejres det?”, religion.dk, 7. januar 2015
- ”Den store forårsrengøring”, i: Hans Henrik Fafner: ”Jødedom – tro og praksis” (iBog), systime,  https://joededom.systime.dk/index.php?id=162#c356  (ikke videoen).
- slides fra læreroplæg om de tre samfundstyper og forskellige typer af religiøse udøvere.
- slides med intro til omskæringsdebatten i DK
- Første mosebog kap.17, Vers 1-20: ”Omskærelsen”
- ”Mig og jøderiet”, 2009, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/mig-og-joederiet
- Mathias Overgaard: ”Derfor skal vi have lov til at omskære vores drengebørn” (del 1), Avisen Danmark, 11. september 2020

Islam:
- ”Troens træ”, s. 7-13 (disse sider omhandler alle tre Abrahamsreligioner)
- Maria Madsen (m.fl.): KS-bogen (2. udg.), s. 126-133 + 135-136 +136-139
- Læreroplæg om ”islams hus” (troen, søjlerne, rødderne til sharia), slides fra undervisningen
- ”Bønnen”, i: Deniz Kitir: ”Klassisk og moderne islam” (iBog), systime, https://islam.systime.dk/?id=152
- ”Pilgrimsrejsen” i: Deniz Kitir: ”Klassisk og moderne islam” (iBog), systime,  https://islam.systime.dk/?id=152
- Mathias Overgaard: ”Derfor skal vi have lov til at omskære vores drengebørn” (del 2), Avisen Danmark, 11. september 2020

Kristendom:
- ”Troens træ”, s. 7-13 (disse sider omhandler alle tre Abrahamsreligioner)
- ”Sådan foregår dåb i folkekirken”, https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab
- Dorte Kvist: ”Sådan foregår nadveren”, religion.dk, 3. aug. 2006
- Paulus brev til Galaterne kap. 5, 1-12 (læst i forbindelse med debatten om omskæring)

Teori om ritualer m.m.:
- ”Ritual”, ”Overgangsritual”, ”Hvorfor virker ritualer?”, ”Axis mundi”, ”Helligt og profant”, i: Lene Madsen (m.fl.): Grundbogen til religion C, (iBog), https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=255#c957
- ”Could You Pass the Bullet Ant Test?” (video), National Geographic, 20. juni 2012, https://www.youtube.com/watch?v=XwvIFO9srUw&ab_channel=NationalGeographic
- Powerpoint-slides med introduktion til de tre samfundstyper (det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund) samt introduktion til omskæringsdebatten.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tyskland

Tyskland (flerfagligt forløb)

HISTORIE
I dette forløb ser vi i historie på skabelsen af det moderne Tyskland fra 1871 og frem til afslutningen af 2. Verdenskrig. Vi er særligt gået i dybden med 1. verdenskrigs forløb og skabelsen af nazismen dvs. det man kunne kalde: "det 20. århundredes 30-årskrig".
Forløbet er dog startet med udgangspunkt i Alsace/Elsas, hvor vi har set på den lille provins som symbol på en blødende grænse og kampen om beherskelsen af det centraleuropæiske rum siden Karl den stores tid. Vi har talt om, at det ikke er tilfældigt, at Europaparlamentet i dag ligger i Strasbourg i denne forbindelse.
Hertil har vi gennemgået Tysklands samling og vejen mod 1. verdenskrig med udgangspunkt i Churchills definition af 1. Verdenskrig som "Urkatastrofen".
Vi har læst forskellige bud på årsager til første verdenskrigs udbrud: Fritz Fischer, A.J.P. Taylor, Böss og Macron.
Vi har gennemgået krigens forløb og læst Versaillestraktaten i uddrag, herunder den berømte §231 om Tysklands skyld.
Vi har læst Mein Kampf i uddrag og diskuteret nazistisk ideologi med udgangspunkt i Ernst Noltes definition (grundbogen).
Vi har set Leni Riefenstahl Wille zur Macht og diskuteret nazismens tiltrækningskraft.
Afslutningsvist har vi gennemgået 2. Verdenskrigs forløb med udgangspunkt i grundbogens inddeling af krigen i 6 faser.

Tekster:
Grev Brockdorff-Rantzaus, tale i Versailles den 7. maj 1919.
J. M. Keynes: Freden og dens økonomiske følger.
Georges Clemenceaus tale d. 7. maj 1919
Fritz Fischer: Griff nach der Weltmacht (uddrag på dansk).
A.J.P. Taylor: Om årsagerne til 1. Verdenskrig (uddrag).
A. Hitler: Mein Kampf (Uddrag).
Leni Riefenstahl: Wille zur Macht 1935 (uddrag).
Michael Böss (opslag på Facebook)
E. Macron udtalelse i forbindelse med 100 året for krigsafslutningen.
Desuden dokumentarklip fra DR (Verdun) og BBC (1. VK)

Grundbog:
Frederiksen, Peter: Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2009. s. 11-19, 75-81, 109-113, 182-187, 215-219.
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie, Systime 2008. s. 234-244.
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2006. s. 132-136, 149-154.

SAMFUNDSFAG
Vi har arbejdet med de tre klassiske ideologier og berørt nazismen som ideologi. Dernæst har vi set på økonomiske grundbegreber og forståelse af økonomiske sammenhænge med særligt fokus på Tyskland.
Det har ført os frem til at belyse tysk økonomi og politiske forhold efter genforeningen i 1990: Hvad har genforeningen betydet for arbejdsløshed og statsgæld, tysk identitet og fordomme mellem tyskere og for tilslutningen til AfD.

Begreber:
- Ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme
- Nyere ideologier: Nazisme
- Planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
- Økonomiske mål
- Økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomiske politikker, særligt finanspolitik og lidt om strukturpolitik
- Økonomiske og politiske reformer

RELIGION (færdigredigeret 1/11-2025)

LINKS TIL YOUTUBE OG HJEMMESIDER, MÅ TILGÅS UNDER EKSAMENSFORBEREDELSEN I DE ENKELTFAGLIGE OG FLERFAGLIGE FORLØB, HVOR RELIGION INDGÅR.

Forløbsbeskrivelse:
Vi starter med begrebet antisemitismen (had mod jøder) før og nu, herunder også om man finder antisemitisme i Det Nye Testamente. Vi ser på forskellige former for antisemitisme og antisemitisme i nutiden.
Vi repeterer, hvad der kendetegner religiøse myter, samt hvilken struktur de monoteistiske religioner har. Vi vil dernæst undersøge, om man kan anvende disse begreber og strukturer i forbindelse med Hitlers og den nazistiske ideologi (med særligt fokus på nazisternes opfattelse af den ariske race vs. jøderne). Dette munder ud i, at vi skal diskutere om nazismen kan opfattes som en religion/erstatningsreligion.
Vi undersøger, hvordan nazisterne forholdt sig til, at Jesus var jøde, og hvilke konsekvenser det havde for deres kristendomsopfattelse. Vi har set en kort film om Dietrich Bonhoeffer og hans kristne kritik af nazismen.
Til sidst arbejder vi med retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Under inddragelse af begreberne determinisme, indeterminisme, naturret og positiv ret, ser vi på, hvordan spørgsmålet om skyld og straf blev behandlet under Nürnbergprocessen.

Nøglebegreber:
Antisemitisme
Holocaust
Ideologi
Erstatningsreligion
Mytiske forbilleder
Klassifikation
Kosmos og kaos
Rent og urent
Determinisme
Indeterminisme
Skyld, ansvar og straf
Naturret
Positiv ret
Nürnbergprocessen
Tilgivelse

Materiale:
- ”Hvad er antisemitisme?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-antisemitisme
- ”KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film”: 23.40-39.10 (15.30 m) https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20KZ-lejrenes%20befrielse%20-%20Hitchcocks%20glemte%20film&orderby=datodesc&SearchID=a947d9eb-1d5c-4f7b-874c-6451731b3d12&index=1
- "Er Det Nye Testamente antisemitisk?", 1. oktober 2013, kl. 1:00, Af Bodil F. Skjøtt og Lene Andersen
- Mattæusevangeliet kap. 21, vers 1-17 +  https://www.youtube.com/watch?v=wRhpyw3cDxk  (indtil 5:40)
- Matthæusevangeliet kap. 26, vers 57-75 + https://www.youtube.com/watch?v=-DrqmGGtR1A
- Matthæusevangeliet kap. 27, vers 11-26 + https://www.youtube.com/watch?v=OaxkHcaquBg
- ”Religiøs struktur i monoteistiske religioner” (arbejdsark)
- Afsnittet ”Myte”, i: ”Grundbogen til religion C”, systime, 2012, s. 251
- ”Rent og urent”, i: ”Begrebsnøglen til Religion”, I-bogen systime 2020
- Baggrundstekst om Hitler og Mein Kampf, http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nazismensideologi.asp
- Uddrag fra ”Mein Kampf”
- Maria Helleberg: ”Da nazisterne ville afjøde kristendommen”, Publiceret - -24/10/2017 i Featured/Kultur/Politik & Samfund, https://pov.international/nazisterne-kristendommen
- Bente Clausen: ”Hvordan skjuler man Jesu baggrund”?, 2006
- "Efter diktat i folkeskolen - Jesus og Hitler", fra "Nationalsocialismen", Walther Hofer, Gyldendal 1978
- "Es lebe Deutschland" (plakat/billede) (1933), https://swco-ir.tdl.org/items/07691547-d6c0-41c7-a59f-52473c23797e
- "The flagholder (Hitler)" (plakat/billede, 1930), https://www.gettyimages.dk/detail/news-photo/hubert-lanzingers-poster-the-flag-holder-germany-washington-news-photo/535819663?adppopup=true
- Defying Hitler: The Story of Dietrich Bonhoeffer (youtubevideo), 2017, https://youtu.be/_TSq13VqJLQ
- ”To menneskesyn: determinisme og indeterminisme”, https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/ks-bogen/tema-4/opgaver/religion/etik/sekulariseret-etik/   
- Letlæselig omskrivning af Peter Boile Nielsens bog ”Etiske problemer og ideer” afsnit 15 af Søren Udesen
- Film: Dommer for en dag, DR 2014
- Forbrydelser mod menneskeheden og brugen af naturret, Letlæselig omskrivning af Peter Boile Nielsens bog ”Etiske problemer og ideer” s. 82-86 af Søren Udesen
- Rudolf Höss: "Kommandant i Auschwitz", i: Peter Boile Nielsen og Andreas Simonsen: "Etiske problemer og ideer", Gad, 1985, s. 9-13 (forkortet)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokrati og politik (enkeltfagligt, samfundsfag)

I dette forløb ser vi nærmere på dansk politik. I laver i grupper en præsentation af et dansk parti og ser i den forbindelse bl.a. på, hvor partiet placerer sig værdi- og fordelingspolitisk.

Forløbet blev indledt med en diskussion af definitionen af politik, herunder David Eastons model af det politiske system samt forskellen på direkte og repræsentativt demokrati.

Forløbet har også haft fokus på forholdet mellem magt, køn og politik og set nærmere på, hvordan lovgivningsprocessen foregår.

Som en del af forløbet besøgte vi Folketinget, så en del af en debat i Folketingssalen og fik en rundvisning med oplæg af Katrine Daugaard (Liberal Alliance)

Nøglebegreber/teorier i forløbet:
- David Eastons politik-model (s. 126)
- Demokrati vs. autokrati (s. 127)
- Repræsentativt demokrati vs. direkte demokrati (s. 127)
- Kernevælgere vs. marginalvælgere (s. 134)
- Den parlamentariske styringskæde (s. 131)
- Lovgivningsprocessen (s. 139)
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder

SAMFUNDSFAG

I samfundsfag fokuserer vi på de konflikter, der kan opstå når forskellige kulturer møder hinanden. Vores fokus er på integrationen i Danmark og vi starter med at kigge på begreberne det senmoderne samfund vs. det traditionelle samfund, da det er nyttige begreber til at forstå kulturmødet.

Derefter gennemgår vi Bourdieus teorier om habitus og kapital samt Axel Honneths anerkendelsesteori for at forklare, hvorfor integrationen i det danske samfund kan fejle for bestemte grupper af indvandrere.

Derefter ses på integrationsbegreberne integration, segregation og assimilation for at forklare, hvordan en indvandrer kan integrere sig i det danske samfund. Herunder hvad det vil sige at være dansk statsborger og medborger samt hvilke pligter og rettigheder der følger med de to begreber.

Der bliver også arbejdet med, hvordan det påvirker indvandreres identitet at vokse op i et samfund der er markant anerledes end deres eget og hvordan det kan påvirke deres identitet - herunder hvilke identitetsformer de kan antage og hvilke strategier en indvandrer kan anvende for at klare sig i det danske samfund.

Endelig blev der arbejdet med begrebet kulturmøder.

Kernebegreber:

Det traditionelle og det senmoderne samfund.
Normer og værdier.
Aftraditionalisering og individualisering.
Bourdieus habitusbegreb og kapitalformer
Axel Honneths anerkendelsesteori.
Push og pull begrebet.
Segregation, assimilation og integration.
Statsborgerskab og medborgerskab herunder rettigheder og pligter.
Fordomme, stereotyp racisme (interpersonel, strukturel og institutionel).
Bindestregsidentitet, den rene identitet & kreolske identiet.

RELIGION

LINKS TIL YOUTUBE OG HJEMMESIDER, MÅ TILGÅS UNDER EKSAMENSFORBEREDELSEN I DE ENKELTFAGLIGE OG FLERFAGLIGE FORLØB, HVOR RELIGION INDGÅR.

I religion genopfrisker vi allerførst vores viden om islam (se hertil også nøglebegreberne og materialet nævnt under forløbet ”Abrahamsreligionerne”). Herefter arbejder vi med fænomenet sharia med fokus på, at muslimer har forskellige opfattelser af, hvad sharia omfatter. Et centralt element i forløbet er at kunne skelne mellem forskellige shariaopfattelser (de fire idealtyper: traditionalister, modernister, fundamentalister og sekularister). Med disse fire typer som afsæt, dykker vi ned i to emner: Det første emne handler om forholdet mellem religion og stat, herunder forskellige muslimske holdninger til demokrati og deltagelsen i demokratiske valg. Det andet emne handler om forskellige religiøst funderede holdninger til tørklædet, hvor man kan se, hvordan muslimer fra de forskellige idealtyper forholder sig forskelligt til spørgsmålet om muslimske kvinders tildækning. I forbindelse med dokumentaren om Sherin Khankan har vi også berørt diskussionen om kønnenes ligestilling.
Sidst i forløbet repeterer vi de 5 søjler og fokuserer på fastens og bønnens betydning for muslimer. I den forbindelse repeteres ritualanalysemodellerne. Vi repeterer også forskellen på den protestantiske frelseslære (herunder begrebet ”retfærdiggørelse ved tro”) og frelseslæren i jødedom og islam (”tro og gerninger” herunder begrebet ”gerningsretfærdighed)

Nøglebegreber:
- Islams hus: troen, pligterne og skrifterne
- Sharias 4 rødder (Koran, Hadith, analogislutning, de lærdes enighed)
- Sharia og shariatyper: Modernister, traditionalister, fundamentalister, sekularister
- Islam og demokrati
- Tørklædet
- De fem søjler (trosbekendelsen, bøn, almisse, faste og valfart)
- Ritualer: Podemann Sørensens ritual-myte-model og Van Genneps model for overgangsritualer
- Betydningen af tro og gerninger for frelsen i Abrahamsreligionerne

MATERIALER:

Grundbogsstof:
- KS-bogen: s. 126-133, 135-136,
- Oversigtarket ”Islams hus”
- Oversigtsark om sharia (lavet af Anne Grete Dumstrei)
- Om bønnen https://islam.systime.dk/?id=152
- Opfattelse af sharia: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=161  
- "Islam og muslimerne" side 50-52, Jens Forman, systime 2011
Ritualer: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/index.php?id=255#c957
- Sharia (oversigtark med uddrag fra Jens Forman: ”Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia, systime, s. 49)
- Google Slides med forskellige typer af tørklæder og statistisk materiale om brugen af dem i forskellige lande.

Kildetekster:
Sura 2, 183-185 og 187 (forlaget vandkunsten) + Hadith (om fasten og almissen)
Sura 24 (Lyset) vers 30 (forlaget vandkunsten) (om beklædning)
Sura 24 (Lyset) vers 31 (forlaget vandkunsten) (om beklædning)
Sura 33 (Forbundsfællerne) vers 59 (om beklædning)

Artikler;
- Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet, taget fra deres hjemmeside
- "Kronik: Islam og demokrati", 8. februar 2008 Politiken, Moustapha Kassem og Akmal Safwat
- "Debat: En islamisk stat er ikke vores drøm",  13. september 2014 Information, Sherin Khankan
- "Muslimer synder, hvis de ikke stemmer", 13. september 2011 Kristeligt Dagblad, Jonas Fruensgaard
http://islamsvar.dk/kvinderelaterede-emner/kvinder-toj-udseende-og-andet/torklaede-og-hijab-beviser-betingelser-og-form/
- Koranen og tørklædet, http://islamstudie.dk/?page_id=1629
- Tørklæde og Hijab: Beviser, betingelser og form

Film:
- "Vis mig din tro", afsnit 2, DR Kultur 2013 (kort uddrag)
- "Den kvindelige danske imam", fra https://www.dr.dk/studie/religion/kvindelige-imamer
- "Eid Mubarak, René", 180 dage i ghettoen afsnit 5, DR 1 2019, 43 min.
- ”How to do salah prayer” (2019), https://www.youtube.com/watch?v=CGbsAebZBLo&ab_channel=DaudKim
- Langt fra borgen: ”Frikadellekrig og tørklæder” min 2.00-15.36, DR 1 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Minitema (Hist): Europa efter krig, EU og Danmark

I forløbet fokuseres på etableringen af den internationale verdensorden efter verdenskrigene, på opbygningen af det overstatslige vesteuropæiske samarbejde og på Danmarks vej ind i og særlige rolle i EEC, EF, EU.

Der er fokus på:
- etableringen af en international retsorden og af mellemstatslige og overstatslige organer og deres formål
- den kolde krig og dens betydning for den internationale verdensorden i perioden.
- den kolde krigs afslutning og den nye virkelighed i Europa efter denne
- europæisk integration
- historiefortolkninger og deres betydning for udvalgte staters ageren i international politik og i EUsamarbejdet.

Materialer:
Fokus 2 Europæisk integration 373-390

Uddrag af Folketingets husstandsomdelte "Danmark og EF" (1972) https://www.yumpu.com/no/document/view/18386371/husstandsomdelt-ef-avis-maj-1972-dr

Dokumentarer:

- DR/Morten Messerschmidt Det europæiske bedrag
- “1950” Europa i det 20 århundrede (hollandsk) - om forsoning i Europa og skabelsen af det samarbejde som er blevet til det moderne EU.

Sange om Danmark og EU:
John Mogensen : Danmarks Jord (1972)
Sebastian: Danmark Dum og Dejlig (1979)
Musikpatruljen: EEC Blues





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer