Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Ulf Vincents Olsen
|
|
Hold
|
2024 fi/3g erstat (3g erstat fi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Magten og Samfundet
Et forløb om politisk filosofi
Vi startede med at se på de to kombattanter Luther og Münzer, som stod på hver sin side i Det sydtyske bondeoprør.
Vi så hvordan Luther hævder at fyrsterne er givet magten af gud, hvorfor folket skal være loyale over for dem, hvorimod Münzer mener at fyrsterne skal regere i overensstemmelse med folkets vilje og interesse.
Modsat Luther og Münzer er deres samtidige Machiavelli ikke optaget af, hvad der giver fyrster ret til at regere. Derimod kommer han med en række råd til hvordan man som fyrste kan opnå og fastholde magten. Vi læste et uddrag af Machiavellis Fyrsten hvor
han hævder, at det er bedre for en fyrste at være frygtet end elsket. Der blev lagt vægt på, at der er en snæver sammenhæng mellem Machiavellis menneskeopfattelse og hans opfattelse af, hvordan der bør regeres.
Spørgsmålet om retten til magten kommer igen i centrum i i vores læsning af Hobbes og Locke. Begge tager afsæt i en (forestillet) Naturtilstand som mennesket træder ud af ved at indgå en samfundspagt. Men de to herrer har vidt forskellig opfattelse af menneskers grundlæggende karakteristika og tilstanden i naturtilstanden. Derfor når de også frem til forskellige løsninger.
Forløbet afsluttedes med at læse et uddrag af Adam Smiths Nationernes velstand. Med sin påpegning af arbejdsdelingens betydning om menneskers permanente gensidige afhængighed får Smith - måske - løst nogle af de problemer Hobbes og Locke tumler med
Antal sider: Filosofiske primærtekster 17,2. Der til tekster, powerpoint, Youtubeklip og lydfiler om filosofferne og deres tanker
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den gode handling, Det gode menneske
Et forløb om Etik
Med hjælp fra Ayer startede vi forløbet med at diskutere om det overhovedet giver mening at diskutere, hvad god moral er. Ayer argumenterer her for at dette kan man ikke tage objektivt stilling til. Kun når det drejer sig om kendsgerninger kan man udtale sig om hvad der er sandt og falskt. Hvad man mener er en moralsk rigtig og moralsk forkert handling er derimod betinget af menneskers forskellige værdisystemer som ikke lader sig måle i forhold til hinanden.
Herfra gik vi videre til Kant og et uddrag af Grundlæggelse af Moralens Metafysik.
Kant forsøger at grundlægge en moral på fornuften alene (altså i stedet for at begrunde denne under henvisning til hellige skrifter)
Vi har set på hvordan Kants pligteetik = sindelagsetik = deontologi lægger ægt på at det alene er den gode vilje der er god. Det afgørende er hvilken intention, der ligger bagved en given handling og ikke hvilke resultater den har. Således har vi også set på forskellen mellem at handle af moralsk pligt og handle pligtmæssigt, hvor sidstnævnte er udtryk for at man handler i overensstemmelse med sin moralske pligt men ikke på grund af sin moralske pligt. Vi så på det kategoriske imperativ og på at man altid skal behandle andre mennesker som mål i sig selv og ikke KUN som et middel.
Herefter så vi på den utilitaristiske = nytteetiske = konsekvensetiske tilgang til spørgsmålet om hvordan man handler moralsk rigtigt.
Vi så på hvordan utilitarismen sætter resultaterne i fokus fremfor intentionen og hvordan man finder frem til hvad der er den korrekte handling ved at se på hvor store smerte eller nydelse en handling er forbundet med.
Diskussionerne om, hvilke moralske handlinger og hvilken moralfilosofi, der er den bedste blev gennemført under inddragelse af en række cases bådet tænkte og virkelige. I den sidste afdeling forholdt vi os til det der inden for sundhedsvæsenet kaldes Triagering (altså hvilke patienter man skal vælge at behandle, hvis det ikke er muligt at behandle alle) og, hvilke principper denne kan tilrettelægges efter.
Endelig så vi på dydsetikken, som mere har fokus på, hvad det vil sige at være et godt menneske - fremfor blot at se på, hvad en god handling er. Her er budskabet blandt andet at man bør holde sig midt på vejen og ikke gå til ekstremer
Tekster: Filosofiske primærtekster 6,7 normalsider. Dertil ca 17 sider i grundbogen, powerpoints og Youtubeklip m.v.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Erkendelse og videnskab
Vi startede med at læse et uddrag af Umberto Eccos Rosens Navn, hvor munken Jorge indskærper sine brødre at sandheden om verden er givet af gud i de hellige skrifter og der derfor ikke er nogen grund til at søge efter sandheden.
Vi har også læst et uddrag af Yuval Hararis Sapiens, som forklarer den videnskabelig tænkning gennembrud og hvordan denne tænkning adskiller sig fra tidligere tiders religiøse tænkning.
At kampen mellem religiøs og videnskabelig tænkning ikke blot er en historisk men tillige en aktuel konflikt fik vi bekræftet ved at se dokumentaren "Qestioning Darwin" som omhandler den meget ophedede diskussion om Darwins evolutionsteori i USA og altså kan ses som en aktuel konflikt mellem religiøs og videnskabelig tænkning.
Vi gik herfra videre til at læse Descartes (rationalismen) og se på hvordan han kunne tvivle på alt, men ikke på at han tvivlede, altså tænkte. Tænkningen og dermed fornuften hos Descartes bliver således garanten for selv eksistensen og for muligheden af sand erkendelse af verden
Dernæst læste vi David Hume (empirist) som lægger vægt på sanseerfaringer som det eneste grundlag for erkendelse, der i øvrigt er usikker fordi vi ikke kan være sikker på, at sanseerfaringer fortæller os sandheden om verden. Hume er således også skeptiker. Vi har blot intet andet end sanseerfaringerne at forholde os til.
I bevægelsen fra den religiøse tænkning (Jorge) over Descartes til Hume går vi således fra at vide alt hvad der er værd at vide om verden til intet at vide med sikkerhed. Hvilket bekræfter Hararis antagelse om, at den videnskabelige revolution først og fremmest er en uvidenhedsrevolution.
Vi fortsatte forløbet ved at se på mere moderne videnskabesteori.
Vi startede med en generel introduktion til Videnskabsteori og gik derefter over til at beskæftige os med de logiske positivister og Karl Popper. I denne forbindelse præsenteredes eleverne for forskellen på induktion og deduktion - og på forskellen mellem verifikation og falsifikation.
Vi læste herefter om Thomas Kuhn og hans paradigmeteori, samt endnu et uddrag af Yuval Hararis Sapiens, hvor han beskæftiger sig med Videnskabens velyndere og om sammenhængen mellem politisk magt, politiske interesser og forskning.
Vi sluttede af med at læse et uddrag fra socialkonstruktivisten Jesper Hoffmeyer, hvis synspunkt er, at vi nødvendigvis må skabe ikke-viden, når vi skaber viden. Følgelig er alle sandheder midlertidige konstruktioner, som skifter med vores erkendelsesinteresser. I forhold til det sidstnævnte kastede vi også et blik på Judith Butlers teorier om køn
Opsummerende kan man sige, at Sandheden gennem fra forløbet har bevæget sig fra at være noget der åbenbares, til noget der opdages, til noget, der skabes.
Tekster: Filosofiske primærtekster (incl. Harari) 17,3 normalsider. Dertil avis artikler, dokumentar om Darwin og hans modstandere, Youtube klip og lydfiler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Argumentationsteori
Der afholdtes et enkelt modul i argumentationsteori. Fokus på gyldige og holdbare argumenter, samt uformelle fejlslutninger
Forløbet indebar ikke læsning af filosofiske primærtekster. Forløbet opgives ikke til eksamen, men eleverne forvente at kende forskel på et gyldigt og holdbart argument, ligesom de forventes at kunne give eksempler på uformelle fejlslutninger, såfremt dette måtte være relevant ifbm eksamen i andre forløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#1
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67716881425",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67716881425",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67716881425"
}