Holdet 2024 bi/1a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Martha Husum
Hold 2024 bi/1a (1a bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Livets byggesten
Titel 2 #2 Kost og fordøjelse
Titel 3 #3 Køn og sexologi
Titel 4 #4 Genetik
Titel 5 #5 Økologi
Titel 6 #6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Livets byggesten

Dette første biologi-forløb kom i en naturlig forlængelse af NV, og det byggede derfor videre på teori derfra.

Emner og begreber:
- Hvad er liv (livsytringer, stofskifte)
- Forskelle mellem prokaryoter og eukaryoter (samt mellem dyre- og planteceller). Fokus på de forskellige dele og organeller.
- Cellemembranen (opbygning og transport, semipermeabel, diffusion og osmose, passiv og aktiv transport)
- Isotoniske, hypertoniske og hypotoniske opløsninger
- Endocytose, exocytose og endosymbiontteorien
- Bakterievækst (begreberne bæreevne, fordoblingstid og generationstid, samt de fire vækstfaser: lag-fase, eksponentiel fase, stationær fase, dødsfase

Praktisk arbejde:
- Mikroskopi af celler (i NV)
- Osmose i kartoffelskiver
- Kimfaldsøvelse (svampe og bakteriers vækst på agarplader)

Materiale:
- Skadhede, Thomas, m.fl. (2023). Yubio C. 9. udgave. Sider: 16-19, 24-34 (eksklusiv grå bokse)
- Høgslund N. & Høgslund S. (2017). Liv - Grundbog i biologi. Praxis. Side 35-36, 55-56 (PDF'er)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Kost og fordøjelse

Emner og begreber:
- Overblik over menneskets 10 organsystemer
- Energiindhold i de typer næringsstoffer
- Energibehov (hvilestofskifte, aktivitetsniveau, forskel på børn og voksne)
- Fødevarestyrelsens officielle kostråd (opdateret i 2024)
- Kulhydrater (opbygning og funktion, mono-, di- og polysakkarider, stivelse og kostfibre)
- Fedtstoffer/triglycerider (opbygning og funktion, mættede, mono-umættede og poly-umættede fedtsyrer)
- Proteiner (opbygning og funktion, essentielle og ikke-essentielle aminosyrer)
- Risici ved at spise (for meget) fastfood/junkfood
- Enzymer (hvad det vil sige at katalyserer en reaktion, forståelse af substrater og produkter, at enzymer påvirkes af pH og temperatur). Herunder fokus på enzymet bromelin i ananas.
- Blodsukker (nedbrydning af kulhydrater, insulin og glucagons funktioner, forskellen på "hurtige" og "langsomme" kulhydrater / GI-indekset)
- Diabetes type I og II (forskelle på de biologiske mekanismer der forårsager sygdommene, arvelighed, risikofaktorer og behandlingsmuligheder)


Praktisk arbejde:
- Øvelse med medbragte varedeklarationer
- Øvelse med at bygge fordøjelsessystemet og sætte enzymer på
- Bromelin i ananas
- Måling af blodsukker efter indtagelse af forskellige kulhydrater


Materiale:
- Egebo, L.A., Paludan-Müller, P., Torp, K.C., Ussing, S. (2005). "Biologi til Tiden". Nucleus. 2. udgave. Side 16-17 (PDF)
- Frøsig, M., Hede, K., Jørgensen, F. G., Paludan-Müller, Paul (2023). Biologi i Udvikling, C-niveau. Nucleus. 2. udgave, 4. oplag. Sider: 19-21, 72-76, 79-84
- Skadhede, Thomas, m.fl. (2023). Yubio C. 9. udgave. Side 90-93, 97-103
- Fødevarestyrelsens kostråd: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig
- "Junkfood-eksperimentet" (2022). TV2. Afsnit 1. https://play.tv2.dk/afspil/4c221859-47dc-4b72-8fd1-fd620e392e3b
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Køn og sexologi

Emner vi har gennemgået:
- Køn (genetisk køn, biologisk køn og kønsidentitet) og puberteten
- Sexologi (Mandens og kvindens kønsorganer)
- Overordnede kønshormoner: GnRH, FSH og LH
- Overordnede forskelle mellem hormonsystemet og nervesystemet
- Negativ og positiv feedback
- Kvindens menstruationscyklus (de forskellige faser, og hvad der sker undervejs med hormonkoncentrationer, folliklen, livmoderslimhinden)
- Sædcellen og ægget (opbygning/modning, overlevelsestid, liv)
- Kønnet og ukønnet formering (celledelinger, diploide og haploide celler, mitose og meiose)
- Evolution (naturlig og seksuel selektion, biologisk variation, fitness, fænotype og genotype)
- Viden om forskellige præventionstyper (eleverne skulle præsentere udvalgte præventionsformer som gruppefremlæggelser)
- Viden om diverse kønssygdomme (Klamydia, Herpes, HPV og HIV/Aids - med fokus på at skelne mellem bakterielle og virale sygdomme, konsekvenser ved sygdommene samt behandlingsmuligheder)
- Fertlitetsproblemer- og behandlingsmuligheder i Danmark (fakta om udbredelse af barnløshed samt kendskab til insemination, IVF og ICSI)

Praktiske øvelser:
- Ægløsningstests

Derudover har vi arbejdet med noteteknikker. En del arbejde har været selvstændigt grundet karaktersamtaler.

Materiale:
- Frøsig, M., Hede, K., Jørgensen, F. G., Paludan-Müller, P. (2023). Biologi i Udvikling, C-niveau. Nucleus. 2. udgave, 4. oplag. Sider: 124-125, 153-158, 160-163, 166-172, 195-198)
- "Menstruationscyklus. P-piller og graviditetstest". https://www.youtube.com/watch?v=PCVWXI2s7VU
- "Sweaty T-shirts | Evolution | Biology | FuseSchool". https://www.youtube.com/watch?v=qgeZnuevxnA
- "Hvordan bliver jeg gravid - Hvorfor kan vi ikke få børn?". DR, 2024, afsnit 1. https://www.dr.dk/drtv/episode/hvordan-bliver-jeg-gravid_-hvorfor-kan-vi-ikke-faa-boern_436526
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Genetik

Emner og begreber, vi har gennemgået:
- Kobling til det foregående forløb om køn og sexologi ift. fosterdiagnostik (screening for de mest almindelige kromosomtalsmutationer, som skyldes fejl under meiosen)
- Kromosomerne og DNAs opbygning (karyotype, autosomer, kønskromosomer, homologe/heterologe kromosomer, nukleotider, baseparring
- Det centrale dogme og proteinsyntesen (replikation, transskription og translation), inkl. øvelser i at oversætte sekvenser fra DNA (den kodende streng eller skabelonstrengen) til mRNA til aminosyrer. Begreber: genregulering, codon, stop-codon og start-codon
- Nedarvning og genetiske grundbegreber: Fænotype/genotype, arv/miljø, locus, gen, allel, recessiv/dominant, homozygot/heterozygot autosomale/kønsbundne gener,  (Gregor) Mendels 1. lov
- Anvendelsen af krydsningsskemaer og stamtavler ifm. med at udregne sandsynligheder for bestemte fænotyper/genotyper samt at komme med bud på, hvordan bestemte sygdomme nedarves.
- Mindre mutationer: Punktmutationer (tavs, missense eller nonsense), deletioner og insertioner (inkl. viden om frameshift-mutationer), overfladisk viden om mutagener, hvordan mutationer nedarves, samt vigtigheden af mutationer for evolution (genetisk variation). Eleverne øvede sig også i at genkende, hvilken mutation der var sket, ud fra nukleotidsekvenser.
- Eksempel på brug af moderne DNA-teknikker: Læsning af artikel om DNA udvundet fra mammutter. Fungerer også som eksempel på, hvordan viden om DNA kan give os viden om evolutionære tilpasninger.

Praktiske øvelser:
- PTC-smagning (smagere / ikke-smagere) og øjenfarver i klassen (brune / ikke-brune øjne). Resultater i 1a: PTC: 9 smagere / 8 ikke-smagere. Øjenfarve: 8 brune / 10 ikke-brune
- Blodtypebestemmelse (AB0)

Materiale:
- Frøsig, M., Hede, K., Jørgensen, F. G., Paludan-Müller, P. (2023). Biologi i Udvikling, C-niveau. Nucleus. 2. udgave, 4. oplag. Side 117-123 126-130, 131-133
- Ringgard, A. (2021): "»​Fuldstændig spektakulært«: 1,2 millioner år gammelt mammut-DNA kortlagt". Videnskab.dk. Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/fuldstaendig-spektakulaert-12-millioner-aar-gammelt-mammut-dna-kortlagt/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 Økologi

Emner og begreber, vi har gennemgået:
- Økologi = læren om levende organismers samspil med hinanden og med det miljø, de lever i.
- Fotosyntese, respiration og gæring (aerob og anaerob nedbrydning)
- Biodiversitetskrise og den 6. masseuddøen
- Eksempler på truede og uddøde arter
- Økosystemer
- Stofkredsløb, primært kulstofkredsløbet
- Fødekæder, fødenet, trofiske niveauer, fødepyramide
- Autrotrofe og heterotrofe organismer (samt forskellen på bruttoprimærproduktion, BPP, og nettoprimærproduktion, NPP)
- Abiotiske og biotiske faktorer, Liebigs minimumslov
- Habitat og niche, intra- og interspecifik konkurrence
- Plantens forskellige dele (funktionen af rødder, stængel, blad, blomst og frø)
- Biodiversitet: tre niveauer (genetisk variation, artsvariation, økosystemvariation), fordele ved høj biodiversitet (herunder økosystemtjenester), faktorer der truer biodiversiteten

Praktiske øvelser:
- Dyrkning af karse (lys som abiotisk faktor)
- Medbring en plante - hvad består den af? (finde plantestrukturer og kende deres funktioner)
- Raunkjærcirkler (arts-areal-sammenhæng)

Derudover har eleverne arbejdet i grupper med og fremlagt projekter om følgende emner (som alle elever i klassen derfor har et overfladisk kendskab til):
- Vild med vilje / Slip haven fri
- Naturnationalparker
- Rewilding
- Den grønne trepart
- Ulven i Danmark
- Klimaforandringer og deres effekt på biodiversiteten
- Forurening (f.eks. plastik i havene eller PFAS)

Materiale:
- Frøsig, M., Hede, K., Jørgensen, F. G., Paludan-Müller, P. (2023). Biologi i Udvikling, C-niveau. Nucleus. 2. udgave, 4. oplag. Side 215-217, 219-221
- Dokumentar: "Giv os naturen tilbage - Drømmen om Danmark". 2023. DR. Sæson 2, afsnit 1: https://www.dr.dk/drtv/se/giv-os-naturen-tilbage_-droemmen-om-danmark_391280
- "Hvad er Biodiversitet?". Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø. Link: https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturen-i-danmark/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 #6 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer