Holdet 2a Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Mads Bøndergaard Kobbersmed
Hold 2024 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 2. Ideologi og politik
Titel 2 3. Økonomien og lykken
Titel 3 4. Dansk udenrigspolitik og EU
Titel 4 5. Integration og diskrimination i Danmark
Titel 5 6. Kommunvalg 2025 og meningsmålinger
Titel 6 7. Ung i konkurrencestaten
Titel 7 8. Politik, medier og folketingsvalg

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 2. Ideologi og politik

Et forløb der fokuserer på politiske styreformer, ideologier og partier

Vi startede med at se på politiske styreformer, autokrati, teokrati og demokrati.
I forlængelse heraf så vil på de forskellige former for demokrati, direkte og indirekte, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Vi så på Eastons definition af politik og på hans model for, hvordan beslutningsprocesser foregår i et samfund.

Vi gik videre til at se på de tre hovedideologier, liberalisme, konservatisme, socialisme og deres forgreninger. Vi så på ideologiernes forskellige opfattelser af menneske, stat og samfund og på deres forskellige holdninger til, hvordan goderne i samfund bør fordeles.
Vi har også set på, hvordan de danske partier fordeler sig på ideologierne og deres forgreninger
I forlængelse heraf brugte vi et modul på at se på nationalisme og populisme.

Dernæst så vi på vælgeradfærd (kernevælger, marginalvælger, issuevoter) og fordelings- og værdipolitik.

Herefter lavede vi projekt om de danske partier, hvor eleverne i grupper arbejdede med de opstillingsberettigede partier, så på deres ideologi og mærkesager ift såvel fordelings- som værdipolitik. Ved brug af surveybanken, dannede vi os et billede af partiernes vælgere og deres holdninger. Alle grupper lavede en kort video, som præsenterede "deres" parti.

Afslutningsvist så vi på Downs og Strøms modeller for partiadfærd og på, hvordan der dannes regering i Danmark.

Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 3. Økonomien og lykken

I dette forløb arbejder vi med:
- Kendetegn ved det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund, herunder såvel økonomiske forhold som identitetsdannelse, familiens rolle og forholdet mellem kønnene
- Maslows behovspyramide og herunder mangelbehov og vækstbehov
- Velfærdstrekanten, staten, markedet og civilsamfundet og disses rolle i hhv. den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel
- Den danske velfærdsstats historiske udvikling, velfærdsstatens aktuelle udfordringer og hvordan disse kan håndteres
- Sammenhængen mellem produktivitet, produktion og arbejdstid,  de økonomiske mål og kriterierne for deres opfyldelse

- det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik og strukturpolitik, eksemplificeret ved arbejdsmarkedspolitik

Nøgleord:
Samfundstyper: traditionel, moderne, senmoderne
Erhvervsudvikling: primære, sekundære, tertiære erhverv
Udviklingen i forholdet mellem kønnene fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen
Giddens om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
Ligestilling: uddannelse, arbejdsmarked, hjemme
Maslows behovspyramide: mangelbehov, vækstbehov
Velfærdstrekanten: Marked, stat, civilsamfund
Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Økonomiske mål og kriterier for deres opfyldelse: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, balance på statsbudget, statsgæld, bæredygtig økonomi, økonomisk lighed og fritid
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Velfærdsstat: udgifter og indtægter (overførsler,  serviceydelser, progressivt skattesystem)
Rettigheder/pligter
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, forventningspres, individualisering
Økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.

Faglige mål
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 4. Dansk udenrigspolitik og EU

Som optakt til jeres studietur til Strassburg og besøg i Europaparlamentet beskæftiger vi os med Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på DK's politik i forhold til EU.

Vi fokuserer især på de udenrigsøkonomiske mål, der forfølges af Danmark i EU-regi, men  sikkerhedspolitikken (især efter JA'et til at afskaffe forsvarsforbeholdet) og idepolitikken spiller også en rolle.

Vi ser på hvad en stat er, hvad en nation er og hvordan de to størrelser hænger sammen og diskuterer om EU er på vej til at blive en stat og om EU bør blive en stat.

I forlængelse heraf ser vi på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU. Der bliver også tid til at kigge på integrationsteorierne i EU-sammenhæng: Føderalisme, Neo-funktionalisme, Intergovernmentalisme.

Forløbet sigter imod at diskutere de dilemmaer, der opstår ved at være medlem af et stort overstatsligt samarbejde. Undervejs afprøver vi et nyt EU-rollespil.


Nøgleord og kernestof
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme,
EU’s indre marked, de fire friheder

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 5. Integration og diskrimination i Danmark

Vi indleder med at se på Samuel P. Huntington og Anthony Giddens teorier og de vidt forskellige perspektiver disse to teoretikere tegner for vellykket integration og fredelig sameksistens.

Ifølge Huntington er verden inddelt i 7-8 civilisationer, som er dybt rodfæstede og derfor vil konfliktuere når  de mødes. Giddens har et verdensbillede, hvor vi ser bevægelse væk fra det traditionelle mod det mere moderne og konflikterne er derfor en konflikt mellem dem der vil holde fast i traditioner og dem der omfavner det nye.

Vi går videre til at se på migration og push og pull faktorer. Her ser vi dels på flygtninge (push faktorer) men også på den migration som skyldes, at folk migrerer fra fattige lande til rige for at få et bedre liv (pull-faktorer).

Herefter beskæftiger vi os med Geert Hofstedes kulturteori og vi diskuterer, om man kan måle kulturelle afstande mellem danskere og folk fra andre lande (ikke mindst - meget aktuelt ift. folk der kommer fra Syrien og Ukraine).

Vi går herefter over til at se på, hvordan kulturmødet håndteres på et mere sociologisk plan af den enkelte og i forhold til gruppen. I den forbindelse ser vi på begreberne bindestregs-identitet, ren identitet og kreolsk identitet.

Vi ser også på de klassiske integrationsbegreber integration, segregation og assimilation. Og beskæftiger os med racisme og diskrimination i Danmark. Forløbet afsluttes med nedslag i den danske udlændingepolitiks udvikling gennem de senere år.

Som afslutning på forløbet så vi TV2's dokumentar "Moskeerne bag sløret" med sigte på at forstå de integrationsudfordringer, der vises i dokumentaren.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 6. Kommunvalg 2025 og meningsmålinger

Et mindre forløb om kommunalvalget 2025, hvor vi samarbejder med matematik (FF2) om statistisk usikkerhed og de såkaldte konfidensintervaller, hvor vi får et mål for, hvor sikre vi kan være på en meningsmåling/stikprøve.

Det kobles med viden om vælgeradfærd og partiadfærd i lyset af det kommende kommunalvalg.

Og så skal vi naturligvis se hvad der rører sig i kommunalpolitik i Middelfart og lave en masse beregninger på vores egen meningsmåling i Middelfart Kommune med 700+ respondenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 7. Ung i konkurrencestaten

Et forløb om som handler om udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat med særligt fokus på unges vilkår i de kommende år.

Vi ser på regeringsgrundlaget, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik og på en række klassiske og nutidige sociologer og disses forklaringer på den udvikling, der foregår.

Vi indleder med at repetere vores viden om de tre velfærdsmodeller og de udfordringer det danske velfærdssamfund står overfor. Skal disse udfordringer løses med nedskæringsstrategier, højere skatter - eller udvidelsesstrategier og i sidstnævnte tilfælde - hvordan skal udvidelsen af arbejdsstyrken finde sted?

Vi går videre til at se på begrebet konkurrencestaten og på hvordan denne adskiller sig fra velfærdsstaten. Vi så på om, der var Konkurrencestats-tænkning på spil i SVM regeringens uddannelsespolitik . I forlængelse heraf sætter vi os ind i, hvad konkurrenceevne er - herunder den betydning løn og produktivitet har for priskonkurrenceevnen - og den betydning strukturel og institutionel konkurrenceevne har for et lands konkurrenceevne.

Herfra går vi et skridt tilbage i tid og ser på hvordan Karl Marx skildrede det moderne kapitalistiske samfund, og hvordan dette adskiller sig fra tidligere samfund. Og vi så på hvilke udfordringer dette nye samfund rummer.

Efterfulgt at kig på, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, overenskomster og den danske model.

Vi ser på arbejdskraftens dobbeltrolle som produktionsfaktor (og omkostning) for nogle og kilde til indkomst for andre. Vi fortsætter herfra med at se på forskellige former for arbejdsløshed - både i forhold til statistiske og økonomiske definitioner. I forlængelse heraf så vi også på arbejdets og arbejdsløshedens betydning for individet idet vis beskæftigede os med Honneths teori om de tre anerkendelsessfærer (den private, den retslige og den solidariske).

Herfra går vi videre til at se på arbejdsmarkedspoliti og strukturpolitik og flexicurity. Vi ser i den forbindelse på sammenhængen mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer ("z-faktorer"), som kan influere løn og arbejdsforhold. Vi diskuterede om vi er ved at bevæge os væk fra et Flexicurity system og i stedet er ved at bevæge os frem mod et Flexploitation-system?

Med afsæt i forholdene på arbejdsmarkedet genbesøger vi nu sociologerne Bourdieu og Giddens - med henblik på at diskutere de vilkår der gælder for mennesker i det senmoderne samfund og i hvilket opfang mennesker er bundet af de strukturer de er sat i eller aktørerne selv har mulighed for at ændre på disse.

Herfra fortsætter vi med at diskutere, hvilke årsager der er til unges tilsyneladende stigende mistrivsel. Skyldes det sociale medier, pres fra skole og system (Konkurrencestaten) eller den stigende ulighed i  samfundet. I forlængelse heraf beskæftigede vi os med Goffmann og Meyrowitz og deres begreber om Backstage, Frontstage og Middle region

Nøglebegreber:
- Universel, korporativ og residual velfærdsmodel
- Nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
¨- Konkurrencestat - mennesket som ressource der skal optimeres fremfor en borger med rettigheder. Arbejdsmarkedet som det centrale fællesskab
- fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, overenskomster, den danske model
- Arbejdsstyrke, beskæftigelse, arbejdsløshed. Statistiske definitioner på arbejdsløshed: Nettoledighed, bruttoledighed, AKU-ledighed
- Økonomiske definitioner på arbejdsløshed: sæsonarbejdsløshed, skiftearbejdsløshed, hjemsendelses arbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed - herunder mis-match problemer og "The natural rate of unemployment.
- Honneth: Anerkendelse i privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære
- Strukturpolitik, sammenhænge mellem realløn, arbejdsløshed og andre faktorer (den såkaldte "z-faktor") f.eks. lovgivne mindstelønninger, dagpenge og andre overførsler, faggrænser, opsigelsesvarsler mm. Flexicurity v.s. Flexploitation
-Bourdieu: Habitus, social, kulturel og økonomisk kapital. Felt
- Giddens: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tillid til ekspertsystemer, øget refleksivitet. Aftraditionalisering og individualisering.
- Goffman: Frontstage, backstage
- Meyrowitz: Middle region
- Mistrivsel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 8. Politik, medier og folketingsvalg

Et forløb hvor vi genbesøgte de politiske ideologier og de politiske partier. Undervejs havde vi fokus på Folketingsvalget i marts 2026. Koblet med viden om vælgeradfærd og partiadfærd.

Vi har således set på liberalisme, konservatisme, socialisme og disse ideologiers forgreninger.

Vi har undersøgt politiske skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, partiadfærd med særligt fokus på Downs og Strøms modeller og på vælgeradfærd: Medianvælger, marginalvælger, kernevælger, class-voting og issue-voting. Vi har også beskæftiget os med Michigan-modellen

Og så har vi set på mediernes rolle i politik. Priming, framing, politisk diskurs, politisk dagsorden, medialisering og forskellige formere for spin.

Endelig har vi spillet rollespil - en sag om skattesvindel og politisk ansvar, hvor forskellige politiske partier, medier og interesseorganisationer interagerede.

Afslutningsvis så vi på repræsentationen af kvinder i politik. Er der ligestilling i dansk politik i 2026?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer