Holdet 2025 2buy fi - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Ulf Vincents Olsen
Hold 2025 2buy fi (2025 2buy fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Livet og arbejdet
Titel 3 Den gode handling - Det gode menneske
Titel 4 Argumentationsteori
Titel 5 Erkendelse og videnskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Et for løb om, hvad der skal til for at få et godt liv.
Planen er:

Hvordan skal vi forholde os til vores behov og begær?
Hvilken rolle skal gud(erne) spille i vores liv?
Hvor frie er vi? Har vi en fri vilje? Eller må vi forlige os med vores skæbne?
Hvordan skal vi forholde os til døden?
Hvordan skal vi forholde os til livet?

Vi læser Epikur, Seneca, Luther, Nietzsche og Sartre. Gæsteoptræden om Søren Kierkegaard v. JH

Vi startede med at se på de antikke filosoffer Epikur (Epikurær) og Seneca (stoiker), og så på de tilgange som disse havde til menneskets forvaltning af egne behov, samt deres forhold til guderne, døden skæbnen, tilfældet og den frie vilje. På nogle punkter minder de to filosoffer om hinanden, men i sær i spørgsmålet om skæbne og fri vilje skillles deres veje.

Vi så herefter på Luthers fortale til hans lille katekismus og på de ti bud, der sætter nogle meget præcise leveregler for mennesker. Disse blev sammenlignet med de ti bud som Aksel Sandemose op stiller i Janteloven

Nietzsche kan ses som en mand, der gør oprør mod begge dele i hans skrift Antikrist og Sartre viderefører den ateistiske eksistensialisme i Eksistensialisme er humanisme, hvor han insisterer på at den menneskelig eksistens kommer først og at mennesket er dømt til frihed og dermed selv kan skabe sit eget liv, som mennesket dermed selv har det fulde ansvar for.

Antal sider:
Filosofiske primærtekster ca. 20 normalsider
Sekundærtekster ca 5 normalsider. Dertil kommer powerpoints, Youtubeklip og dokumentarer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Livet og arbejdet

Forløbet er et forløb der placerer sig i grænselandet mellem politisk filosofi og livsfilosofi.

Tematisk:
Leve for at arbejde eller arbejde for at leve. Er arbejdet livets mening? Hvor meget bør arbejde fylde i vores liv? Hvordan kom det til at fylde det, det gør? Hvilke muligheder har vi for at slippe for at arbejde? Hvad er alternativet til at arbejde?

Med afsæt i aktuelle diskussioner om stress blandt unge, tog vi fat på forskellige filosoffer/tekster som har beskæftiget sig med menneskets og samfundets forhold til arbejde
Vi har således læst
-Benjamin Franklin (Hugget fra Webers den protestantiske etik og kapitalismens ånd, men i først omgang læst som selvstændig tekst.
- Uddrag af Paul lafargues, Retten til Dovenskab
- Aristoteles, Slaven og arbejdet
- Max Weber, uddrag af Den protestantiske etik og kapitalismens ånd
- John Maynard Keynes, Vore børnebørns økonomiske muligheder

Som sekundær tekst er tillige anvendt et kort uddrag af Yuval Hararis Sapiens omhandlende omfanget af teknologisk udvikling fra år 1500 til idag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den gode handling - Det gode menneske

Et forløb om Etik
Med hjælp fra Ayer startede vi forløbet med at diskutere om det overhovedet giver mening at diskutere, hvad god moral er. Ayer argumenterer her for at dette kan man ikke tage objektivt stilling til. Kun når det drejer sig om kendsgerninger kan man udtale sig om hvad der er sandt og falskt. Hvad man mener er en moralsk rigtig og moralsk forkert handling er derimod betinget af menneskers forskellige værdisystemer som ikke lader sig måle i forhold til hinanden.

Herfar gik vi videre til Kant og et uddrag af Grundlæggelse af Moralens Metafysik.
Kant forsøger at grundlægge en moral på fornuften alene (altså i stedet for at begrunde denne under henvisning til hellige skrifter)
Vi har set på hvordan Kants pligteetik = sindelagsetik = deontologi lægger ægt på at det alene er den gode vilje der er god. Det afgørende er hvilken intention, der ligger bagved en given handling og ikke hvilke resultater den har. Således har vi også set på forskellen mellem at handle af moralsk pligt og handle pligtmæssigt, hvor sidstnævnte er udtryk for at man handler i overensstemmelse med sin moralske pligt men ikke på grund af sin moralske pligt. Vi så på det kategoriske imperativ og på at man altid skal behandle andre mennesker som mål i sig selv og ikke KUN som et middel.

Herefter så vi på den utilitaristiske = nytteetiske = konsekvensetiske tilgang til spørgsmålet om hvordan man handler moralsk rigiigt. Dette både i Benthams handlingsutillitaristiske version og i Mills regelutillitaristiske version.
Vi så på hvordan utilitarismen sætter resultaterne i fokus fremfor intentionen og hvordan man finder frem til hvad der er den korrekte handling ved at se på hvor store smerte eller nydelse en handling er forbundet med.

Endelig så vi på hvordan dydsetikken sætter fokus på det gode menneske mere end blot på gode handlinger. Og på, hvordan situationer kan have afgørende betydning for, hvad der er det moralsk rigtige at gøre.

Diskussionerne om, hvilke moralske handlinger og hvilken moralfilosofi, der er den bedste blev gennemført under inddragelse af en række cases bådet tænkte og virkelige. I den sidste afdeling forholdt vi os til Corona situationen og de valg der måtte foretages i det italienske sundhedssystem, da man ikke længere havde senge og respiratorer nok til alle. I den forbindelse inddrog vi materiale fra etisk råd. (triagering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentationsteori

Der afholdtes et kort 1½ moduls "kursus" i argumentationsteori. Fokus på gyldige og holdbare argumenter, samt uformelle fejlslutninger og etisk argumentation

Forløbet indebar ikke læsning af filosofiske primærtekster. Forløbet opgives derfor ikke til eksamen, men eleverne forvente at kende forskel på et gyldigt og holdbart argument, ligesom de forventes at kunne give eksempler på uformelle fejlslutninger, såfremt dette måtte være relevant ifbm eksamen i andre forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Erkendelse og videnskab

Vi startede med at læse et uddrag af Umberto Eccos Rosens Navn, hvor munken Jorge indskærper sine brødre at sandheden om verden er givet af gud i de hellige skrifter og der derfor ikke er nogen grund til at søge efter sandheden.

Vi har også læst et uddrag af Yuval Hararis Sapiens, som forklarer den videnskabelig tænkning gennembrud og hvordan denne tænkning adskiller sig fra tidligere tiders religiøse tænkning.

At kampen mellem religiøs og videnskabelig tænkning ikke blot er en historisk men tillige en aktuel konflikt fik vi bekræftet ved at se dokumentaren "Qestioning Darwin" som omhandler den meget ophedede diskussion om Darwins evolutionsteori i USA og altså kan ses som en aktuel konflikt mellem religiøs og videnskabelig tænkning.

Vi gik herfra videre til at læse Descartes (rationalismen) og se på hvordan han kunne tvivle på alt, men ikke på at han tvivlede, altså tænkte. Tænkningen og dermed fornuften hos Descartes bliver således garanten for selv eksistensen og for muligheden af sand erkendelse af verden

Dernæst læste vi David Hume (empirist) som lægger vægt på sanseerfaringer som det eneste grundlag for erkendelse, der i øvrigt er usikker fordi vi ikke kan være sikker på, at sanseerfaringer fortæller os sandheden om verden. Hume er således også skeptiker. Vi har blot intet andet end sanseerfaringerne at forholde os til.

I bevægelsen fra den religiøse tænkning  (Jorge) over Descartes til Hume går vi således fra at vide alt hvad der er værd at vide om verden til intet at vide med sikkerhed. Hvilket bekræfter Hararis antagelse om, at den videnskabelige revolution først og fremmest er en uvidenhedsrevolution.

Vi fortsatte forløbet ved at se på mere moderne videnskabesteori.
Vi startede med en generel introduktion til Videnskabsteori og gik derefter over til at beskæftige os med de logiske positivister og Karl Popper. I denne forbindelse præsenteredes eleverne for forskellen på induktion og deduktion - og på forskellen mellem verifikation og falsifikation.

Vi læste herefter om Thomas Kuhn og hans paradigmeteori, samt endnu et uddrag af Yuval Hararis Sapiens, hvor han beskæftiger sig med Videnskabens velyndere og om sammenhængen mellem politisk magt, politiske interesser og forskning.
Til både at understrege Poppers teori om hypotetisk deduktivsme med falsifikation og Kuhns paradigmeskifte  og Hararis påstande om den politiske magt betydnig for forskningen, så vi film om Eddington og Einstein (HBO)

Vi sluttede af med at læse et uddrag fra socialkonstruktivisten Jesper Hoffmeyer, hvis synspunkt er, at vi nødvendigvis må skabe ikke-viden, når vi skaber viden. Følgelig er alle sandheder midlertidige konstruktioner, som skifter med vores erkendelsesinteresser.
Opsummerende kan man sige, at Sandheden gennem fra forløbet har bevæget sig fra at være noget der åbenbares, til noget der opdages, til noget, der skabes.

Tekster: Filosofiske primærtekster (incl. Harari) 17,3 normalsider.  Dertil avis artikler, dokumentar om Darwin og hans modstandere, Youtube klip og lydfiler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer