Holdet 2b ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Simon Messell
Hold 2025 ng/2b (2b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima og Fødevarer
Titel 2 Vand og Jord
Titel 3 Pladetektonik og Naturkatastrofer
Titel 4 Energi og Teknologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima og Fødevarer

I dette forløb satte vi fokus på sammenhængen mellem klima, bæredygtighed og fødevareproduktion. Udgangspunktet var FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling og en undersøgelse af, hvordan produktion og fordeling af fødevarer afspejler sociale og geografiske forskelle i verden. Vi arbejdede med de fysiske processer bag klimaet: strålingsbalancen, det globale vindsystem med termiske høj- og lavtryk, corioliseffekten, den atmosfæriske 3-cellemodel samt klimazoner og plantebælter. Forløbet sluttede med et projekt om sult og den grønne revolution, hvor eleverne undersøgte sultproblematikken på Afrikas Horn og satte den i sammenhæng med klimaforhold, levestandard og klimaforandringer.

Læst:
• Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C 4. udgave, Praxis: side 28-31, 39-43, 80-81, 87-89, 94-109
• Naturgeografi: Vores Verden: side 120

Fokuspunkter:
• FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
• Bæredygtighed: definitioner og dimensioner
• Produktion, fordeling og forbrug af fødevarer
• Fejlernæring og underernæring
• Klimazoner, klimanormaler og plantebælter
• Vind, termiske høj- og lavtryk og trykgradienten
• Corioliseffekten og den atmosfæriske 3-cellemodel (ITK, passatvinde, vestenvinde)
• Sø- og landbrise samt monsun som global sø-/landbrise
• Strålingsbalancen: lang- og kortbølget stråling
• Klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser
• Sult, levestandard og sårbarhed (BNP, HDI, børnedødelighed, Global Hunger Index)
• Den grønne revolution og løsninger på sultproblemet i Afrika

Øvelser:
• Feltarbejde: Bæredygtighed på klimafolkemødet
• Konveksionsforsøg (termisk høj- og lavtryk)
• Sø- og landbrise
• Undersøgelse af strålingsbalancen

Andet empirisk arbejde:
• Produktion, fordeling og forbrug af fødevarer
• Hungersnødens historie i tal
• Sult-projekt: en undersøgelse af levestandard og sårbarhed på Afrikas Horn
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bæredygtighedsanalyse 23-09-2025
Klimazoner og plantebælter i fokus 06-10-2025
Journal: Konvektionskammer-forsøg 23-10-2025
Sø- og landbrise 06-11-2025
Strålingsbalancen 16-11-2025
Poster: Hvorfor sulter Afrika? 25-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand og Jord

I forløbet om vand og jord undersøgte vi sammenhængen mellem jordbundens egenskaber, vandets kredsløb og menneskers udnyttelse af naturens ressourcer. Vi startede med en grundlæggende undersøgelse af jord, dens sammensætning, kornstørrelser og biologiske funktioner, og arbejdede videre med nedbørsdannelse og -typer, vandets kredsløb med oplande, afstrømning og fordampning, samt grundvandsdannelse og trusler mod grundvandet. Forløbet afsluttedes med istidernes indflydelse på det danske landskab, herunder glaciale landskabsformer, jordbundstyper og ledeblokkes oprindelse.

Læst:
• Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C 4. udgave, Praxis: side 90-94, 119-130, 139-144
• Wehner, J. m.fl.: Nitrat i drikkevandet kan give dig tarmkræft. DR, 2026
• Brøndum, R.: Ny forskning: Vi kan spare menneskeliv og milliarder med mindre nitrat i drikkevandet. DR, 2023

Fokuspunkter:
• Jord: sammensætning og typer (ler, silt, sand, grus og organisk materiale)
• Kornstørrelser og sedimenttypers egenskaber
• Nedbørsdannelse og nedbørstyper (stigningsregn, konvergensregn, frontregn)
• Aktuel og relativ luftfugtighed, dugpunktskurven og adiabatiske processer
• Vandets kredsløb: magasiner og transportmekanismer
• Oplande, vandskæl og overfladisk afstrømning vs. infiltration
• Potentiel og aktuel fordampning
• Grundvand og grundvandsdannelse
• Porøsitet og permeabilitet i sedimenter
• Saltvandsintrusion og trusler mod grundvandet (nitrat, pesticider)
• Udnyttelse og forvaltning af vandressourcer
• Istiderne og glacialmorfologi: Weichsel-istiden og det danske landskab
• Landskabsformer: morænelandskab, smeltevandssletter og bakkeøer
• Ledeblokke og det aktualistiske princip

Øvelser:
• Måling af luftfugtighed
• Demoforsøg: Sky i en flaske
• Porøsitet og Permeabilitet
• Ledeblokke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Pladetektonik og Naturkatastrofer

I forløbet om pladetektonik og naturkatastrofer undersøgte vi Jordens indre opbygning og de processer, der driver kontinentaldriften. Vi startede med den geologiske tidsskala og Jordens lagdelte opbygning, gik videre til den pladetektoniske model, fra Wegeners kontinentaldriftteori til den moderne forståelse af pladegrænser, og sluttede med vulkaner og jordskælv som konkrete eksempler på naturkatastrofer. Sideløbende arbejdede vi med bjergarter og densitet som nøgle til at forstå, hvad der sker, når plader mødes eller spredes, og vi vurderede pladegrænsers farlighed for befolkninger rundt om i verden.

Læst:
• Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C 4. udgave, Praxis: side 57-60, 62-79
• Film: Klodens kræfter, CFU

Fokuspunkter:
• Den geologiske tidsskala (Antropocæn, Holocæn, Kvartærtiden)
• Jordens lagdelte opbygning og endogene kræfter
• Wegeners kontinentaldriftteori og udviklingen til pladetektonik
• Den pladetektoniske model og havbundens spredning
• Pladegrænsetyper: divergerende, konvergerende (subduktion og kollision) og transformforkastninger
• Bjergarter: magmatiske (dag- og dybbjergarter), sedimentære og metamorfe
• Bjergarternes kredsløb
• Densitet: begreb, beregning og sammenhæng med klodens lag
• Vulkaner: typer, mekanismer og VEI-skalaen
• Hot spot-vulkanisme (Hawaii-kæden)
• Vulkaners og pladegrænsers farlighed for mennesker
• Jordskælv: forkastninger, hypocenter og epicenter
• Seismiske bølger: P-, S- og L-bølger (Love- og Rayleigh-bølger)
• Skyggezoner og Jordens indre opbygning
• Lokalisering af jordskælv ved hjælp af seismiske data

Øvelser:
• Bjergarters Densitet
• Forsøg med S- og P bølger i slinky

Andet empirisk arbejde:
• Hawaii (og stillehavspladens hastighed)
• Lokalisering af jordskælv med P- og S-bølger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi og Teknologi

I forløbet om energi og teknologi undersøgte vi, hvordan verden producerer og forbruger energi, og hvilke konsekvenser det har for klimaet og samfund. Vi startede med et overblik over verdens energimix og den historiske udvikling i energiproduktionen, arbejdede med begreberne energi, effekt og virkningsgrad, og undersøgte solenergi eksperimentelt med solfangere. Derefter satte vi fokus på fossil energi med kul som case: kullets dannelse, kulrækken og kulminedriftens konsekvenser for lokalsamfund, og knyttede det hele sammen med kulstofkredsløbet.

Læst:
• Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C 4. udgave, Praxis: side 169-174, 182-184
• Geoviden.dk: Kend dit CO2-kredsløb (supplement)

Fokuspunkter:
• Energiformer og energikilder i naturgeografi
• Verdens energiproduktion og -forbrug: historisk udvikling og nuværende energimix
• Vedvarende energikilder vs. fossile brændsler og kernekraft
• Energiforbrug pr. capita og sammenligning af lande (Danmark, Kina, Indien, USA)
• Energi, effekt, virkningsgrad og energistrømme
• Solenergi: solfangere, solceller og solcelleparker
• Fossil energi: kultyper, kulrækken og dannelse
• Kulminedrift og samfundsmæssige konsekvenser
• Kulstofkredsløbet: kulstofs transport mellem atmosfære, vand og jordskorpe
• Miljøproblemer ved afbrænding af fossil energi

Øvelser:
• Solfangerforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer