Holdet 2h ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lena Gribsholt Backenhaus
Hold 2025 ps/2h (2h ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Farlige fællesskaber
Titel 2 Forløb 2: Barndommens betydning
Titel 3 Forløb 3: Kan du stole på din hjerne?
Titel 4 Forløb 4: Håndtering af livet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Farlige fællesskaber

I forløbet vil vi arbejde med, hvordan vi påvirkes af hinanden - særligt når vi er sammen i en gruppe - og hvordan det kan resultere i onde handlinger.

Af psykologiske perspektiver vil socialpsykologien være i fokus, når vi skal undersøge gruppedynamik, men der vil også blive inddraget andre perspektiver til at undersøge, hvordan vi kan blive påvirket af andre til at begå onde handlinger, bl.a. klinisk psykologi, idet vi vil undersøge, hvad der kendetegner psykopater. Derudover vil vi repetere social perception, kulturel psykologi og Banduras sociale indlæringsteori.

Forløbet tager metodisk udgangspunkt i socialpsykologiske eksperimenter, hvor der både vil blive kastet lys over gamle klassikere (af Milgram, Asch og Zimbardo) samt nyere undersøgelser og eksperimenter.

I forløbet vil arbejdet med metode i psykologi blive introduceret.

Kernestof:

Teori: Larsen, Ole Schultz, 2008: Psykologiens Veje, 1. udgave, 1. oplag, Systime:
- Kap. 21, s.347-369 + s. 373-379 (socialpsykologi)

- Ekstra teori fra ny udgave af Psykologiens veje: "Det onde som frihed" (Svendsens teori) og "Stanford fængselseksperimentet"  (Zimbardo), "Moralsk frakobling" (Bandura) samt "Filterbobler og ekkokamre".

Teori: "Forholdet mellem grupper (Robbers cave) fra ibogen Psykologi - fra celle til selfie
- Metodekompendium

Supplerende stof:

- Artikel: ”Unge vil forsvare gruppen med deres liv", Videnskab.dk 23 marts 2009
- Artikel: ”Mord i flæng” af Anna Libak i Berlingske Tidende, 8. april 2000
- Lille undersøgelse: "Danske soldater dræber uden kvaler"
- Artikel: I pigernes vold i erlingske, 9. februar 2008
- Artikel: Herlufholm....
-Tv2-udsendelse: Menneskedyret (4): I flok
- Dr-dokumentar: ”Krigerne” (1)
- Udsendelse: Hells Angels bag rygmærket: En morderisk motorcykelklub (uddrag)


Procentvis fordeling: 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Barndommens betydning

I dette forløb skal vi beskæftige os med, hvordan vi udvikler vores følelsesliv og vores personlighed, og hvilke ting i udviklingen, der har betydning for, at vi udvikler os, som vi gør. Da den tidlige barndom er allermest afgørende for, hvordan det kommer til at gå os senere hen, vil der være størst fokus på den.

Vi vil undersøge, hvad det lille barn har brug for af omgivelserne for at sikre en god følelsesmæssig udvikling, og vi vil kigge på betydningen af bl.a. nonverbal kommunikation, omsorg og tilknytning. Ud fra John Bowlby og Mary Ainsworth’ tilknytningsteori vil vi undersøge, hvad tilknytning er, hvordan det lille barn bliver tilknyttet og hvilke forskellige tilknytningsmønstre, der er. Vi vil også komme ind på omsorgssvigt , resiliens og mønsterbrud.

Derudover vil vi også beskæftige os med arv og miljø og undersøge hvilken rolle gener (herunder temperament) og omgivelser har i forhold til udviklingen af personlighed.

Til sidst vil vi vende blikket mod det lidt større barn og fokusere på betydningen af opdragelse og socialisering med fokus på opdragelsesstile.

Kernestof:

Larsen, Ole Schultz 2008: Psykologiens Veje, 1. udgave, 1. oplag, Systime:
- Kap. 5 (Medfødte forskelle)
- Kap. 6, s.75-77 (Erikson), 82-84 (kritik af faseteorierne og moderne spædbarnsforskning), s.100-106 (tilknytningsteori)
- Kap. 8, s. 117-120 + 123-134 (Separationsreaktioner, forsøg med aber, omsorgssvigt, risiko og og resiliens)
- Kap. 9 s. 149-151 (social indlæringsteori + Bobo-eksperimentet)
- Kap. 10 (Opdragelse, daginstitution mv.)
- Kap. 18 (Kommunikation), s. 303-309

Hart, Susan (2016): "3.2. Dannelsen af samhørighedsbånd, 3.4 Synkronisering og fælles opmærksomhed, 3.5 Spejlneuroner samt Still-face-eksperimentet i Neuroaffektiv udviklingspsykologi - til gymnasiet, Gyldendal.

Levander, Martin (2007): "Indre arbejdsmodeller" i Anvendt psykologi, Systime, 5. udgave

Supplerende stof:
Larsen, Ole Schultz 2008: Psykologiens Veje, 1. udgave, 1. oplag, Systime:
- Kap. 7: s. 107-112 (småbarnet)
Artikel: "Skumfiduser afgør din fremtid" (forkortet), Videnskab.dk, 28.nov.2008
Case: "Lene og Tanja" af Margareta Berg Brodén fra Mor og barn i ingenmandsland, 1996.
Case: "Bob" af Margarat Ribble i Spædbørnsrettigheder, 1943
Artikel: "Ikke alene men ensom" i Samvirke, 2005
Artikel: "Kys og kram påvirker, hvordan spædbørns ener udtrykkes" fra Videnskab.dk, 29.11.2017
Case: "Lasse" af Lise Rasmussen i Opdragelse, Frydenlund, 2001
Artikel: "Familieforsker: »Vores generations største problem er, at vi ikke har magtet at stille krav til vores børn« fra Berlingske.dk, 29.05.2017
Artikel: "Curling-debat fjerner fokus fra reelle problemer med børn og unge" fra Vive, 21.06.2017.
Artikle: "Kærligheden er et pendul der svinger mellem nærhed og distance" samt "Tilknytning – og parforhold", udgået materiale (af Psykologiens veje), 2025

TV2-dokumentar (2008): Er du mors lille dreng?
Dr-dokumentar (2016): Aldrig mere mor
Dokumentar: "Lille menneske - hvad føler jeg" (uddrag)


Procentvis fordeling: 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Kan du stole på din hjerne?

I forløbet vil vi undersøge på hvilken måde de kognitive processer påvirker vores adfærd, følelser, koncentrationsevne og opfattelse af verden. Følgende kognitive processer vil være i fokus:
- tænkning
- hukommelse
- opmærksomhed
- perception

I forbindelse med hukommelse vil vi kigge på hukommelsesforskningen og dens resultater. Vi vil undersøge hukommelsesteknikker, hvilke hukommelsessystemer, vi har, og hvor (u)præcis vores hukommelse er. Især vil vi fokusere på falske erindringer. Vi vil i forlængelse heraf undersøge, hvilke ting, der spiller ind på vidneforklaringer.
Herudover om hukommelsens betydning for identitet og personlighed.

Vi vil desuden belyse, hvordan mennesket opfatter, tænker, husker og navigerer ud fra kognitive skemaer.  Vi kommer omkring læring via assimilation og akkomodation, når vi tilpasser ny viden til gamle skemaer eller reviderer skemaerne.

I forlængelse heraf vil vi også komme ind på social perception samt hurtig og langsom tænkning. Desuden vil det blive klargjort, hvordan særligt bekræftelsesbias spiller en rolle i både forskning og i dagligdags situationer (fx ifm. fordomme og stereotyper).

Undervejs vil vi repetere psykologisk viden om holdninger, kognitiv dissonans og politisk psykologi, dvs. om, hvordan vores holdninger til bl.a. politik dannes og hvad der bestemmer, hvem vi stemmer på. Herunder om det ufornuftige menneske med Elaboration Likelihood Model (bearbejdnings-sandsynligheds-modellen): central og perifer bearbejdning.

Desuden vil vi kort komme ind på 'choice-blindness' for at etablere, at vi mennesker ikke bør stole for meget på vores egen dømmekraft.

I forhold til opmærksomhed vil der være fokus på, hvad der styrer vores opmærksomhed, og vi vil komme ind mobiler og sociale mediers påvirkning på læringsprocesser. Vi vil desuden diskutere, hvorvidt multitasking kan lade sig gøre.

Kernestof: Teori
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje, Systime, 2008, 1. udgave, 1. oplag:
• Kap. 11, s. 155-159, 163-177: Om kognition, hukommelsesforskning, opmærksomhed, perception, social perception og hukommelse.
- kap. 12, s. 183-184 og kap. 13, s. 204: Assimilation og akkommodation

Kahneman: Hurtig og langsom tænkning og kognitive bias

Supplerende stof:

- Dr- dokumentar: Hjernevask – kan du stole på din hukommelse? (2013)
- Artikel: "Øjenvidners pålidelighed" af Tim Printy i tidsskriftet Para-nyt , 1. dec. 2001 (2004) fra Skeptica.dk (uddrag).
- Artikel: "Cocktailparty-effekten" af Ole Schultz Larsen, 2008
- Artikel: "Her er danskernes fordomme: "Tykke er dovne, og boksere er dumme" i Søndagsavisen.dk, 24.06.2016
- Artikel: "Multitasking er svært, tidsrøvende og usundt", 23.01.2010
- Forskningsnyt fra Psykologien: "Falske erindringer", 1996, 5
- Artikel: ”Undersøgelse: Lærere tror, eleverne er mere skoletrætte, end de er” fra Folkeskolen.dk, 27.03.23
- Ted-talk: Choice blindness | Petter Johansson | TEDxUppsalaUniversity (de første 8 min), 2017


Procentvis fordeling: 20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Håndtering af livet

Håndtering af livet - trivsel og mistrivsel

I dette forløb har vi undersøgt, hvilke ting der fører til trivsel og hvilke ting, der fører til mistrivsel.
Vi har belyst forskellige typer af stress og har benyttet Lazarus’ definition på stress. Der har været fokus på arbejdsforhold og betydningen af mobiltelefonen (grænseløst arbejde og altid på) samt på hvilke indre og ydre faktorer, der bidrager til stress og mistrivsel.

Desuden har vi inddraget personlighedspsykologi og undersøgt individuelle forskelle i håndteringen af stress. Vi har her været inde på den forsigtige og risikovillige type samt det neurologiske perspektiv om OSN.

Vi har også snakket om kønsforskelle i håndtering af stress samt hvilke forskellige krav der er til hhv. mænd og kvinder. En psykologistuderende har i den forbindelse været på besøg og fortalt om sit speciale om kønnede krav i det senmoderne samfund.

Vi har koblet viden om, hvad der kendetegner det senmoderne samfund til især unges oplevelse af pres og har i den forbindelse været inde på identitetsdannelse med fokus på Giddens forståelse deraf.

Til sidst i forløbet har vi kigget på nogle af de ting, der beskytter mod dårlig stress og mistrivsel, bl.a. oplevelsen sf sammenhæng (AOS), opfyldelse af behov (Maslows behovspyramide), flow og mindfulness. Vi har desuden belyst, hvordan stress ikke altid er noget dårligt, hvis vi oplever den rette mængde (jf OSN), har gode copingstrategier og desuden tænker positivt om den.

Benyttede teoretikere: Richard Lazarus, Thomas Ziehe, Svend Brinkman, Mihaly Csikszentmihalyi, Abraham Maslow, Antonovsky, Høgh-Olesen og Anthony Giddens.

Kernestof:

Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje, Systime, 2008-2018, 3. udgave, 1. oplag:
- Kap. 3 (Personlighedspsykologi), s. 37-39, 41-46
- Kap. 23 (stress og arbejde), hele kapitlet (minus afsnittet "Fra industriarbejde til service- og vidnesarbejde', s. 409-411)
- Kap. 17 (ungdom og senmodernitet), hele kapitlet (minus afsnittene 'Hvad er identitet?', s. 288-289, 'Det multiple selv', s. 293-294 og 'Tre socialkarakterer' og 'Uddannelse og identitet', s. 298-301)

Magnus Riisager: Coping fra Psyk C - grundbog til psykologi på c-niveau: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=235. 23.04.26


Supplerende stof:

-Artikel: Flere unge har ondt i livet: Kan det faktisk hjælpe at mærke mindre efter? (meget forkortet) fra Videnskab.dk, 31 januar 2023
-Artikel: "Jeg gik ned med stress som 22-årig" i  Eurowoman, 17. juni 2015
- Artikel: "Sociologi: Det perfekte liv er en sy tendens i tiden", 23.niv, 2015
-Udsendelse: TV2-dok: "De stressede danskere" (2007)
-Udsendelse i 4 afsnit (TV2Fyn): "Findes løsningen på stress i naturen?" (2018-2019)
-Om mindfulness: https://mindhelper.dk/mental-fitness/mindfulness-oevelser/
-How to Make Stress Your Friend | Kelly McGonigal | TED (2013)

Procentvis fordeling: 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer