Holdet 2h Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kasper Guldberg Sofienberg Pedersen
Hold 2025 Sa/2h (2h Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Politik
Titel 2 Forløb#2 Ulighed i Danmark
Titel 3 Forløb#3 Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Forløb#4 Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Politik

Vi vil i dette forløb arbejde med dansk politik.

Vi vil starte med at arbejde med ideologier, andre ideologier og skillelinjer samt styreformer, for at få det grundlæggende teori på plads.
Derefter vil vi arbejde med parti og vælgeradfærd for at undersøge, hvad er det der bestemmer hvordan partier handler og hvorfor stemmer vælgerne som de gør.
Derefter har vi arbejdet med medier, traditionelle og sociale, for at se på den rolle som de spiller i dansk politik.
Vi har også arbejdet med magt, grundloven og magtens trededeling.
Til sidst i forløbet har vi arbejdet med ligestilling i dansk politik, hvor vi empirisk har undersøgt hvordan det ser ud med ligestillingen i dansk politik.
Endelig har vi set på EU som et politiske system

I forløbet vil vi desuden også arbejde med kvalitative og kvantitative data, samt den komparative metode.
Disse metoder vil blive brugt både i arbejdet med begreber og teorier, samt når eleverne arbejder med opgaver.

Kernebegreber i forløbet:

Socialisme, liberalisme og konservatisme.
Socialliberalisme, nationalisme, grønne ideologier & populisme.
Skillelinjer - herunder den ideologiske, den fordelingspolitiske og de værdipolitiske, samt det politiske kompas.
Autokrati, teokrati & demokrati (herunder forskellige former for demokrati).
Downs og Strøms model om partiadfærd
Kernevælger og marginalvælger
Issuevoting og issueownership
Den klassiske vælgeradfærdsteori
Michiganmodellen
Den rationelle vælgeradfærdsteori
Politisk dagsorden, politisk diskurs, priming og framing, forskellige former for spin,  mediernes rolle. Shitstorme og ekkokamre
Forskellige former for magt i politik.
Grundloven - dens rettigheder og pligter.
Valgsystemer.
Formel lighed, chancelighed & resultatlighed. Aktør og struktur teori.
De fire danske forbehold
Forskellige institutioner i EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Ulighed i Danmark

I dette forløb vil vi arbejde med ulighed i Danmark. Vi vil kigge på ulighed set fra et sociologisk synspunkt, samt de tre velfærdsmodellers syn på ulighed og hvad vi I Danmark gør for at mindske uligheden.

VI starter med at se dokumentaren en syg forskel, så elever får ansigter at sætte på folk fra de forskellige samfundsklasser.
Derefter vil vi  undersøge, hvilke klasser der findes i det danske samfund og hvad der kendetegner de forskellige klasser.
Derefter arbejder vi med,  hvad der skaber ulighed, her inddrager vi begrebet social arv og Bourdieus kapitalformer.
Derefter arbejder vi med hvordan man måler ulighed - her inddrager vi gini koefficienten som mål for ulighed.
Vi arbejder også med aktør/struktur perspektivet og diskuterer om det er aktørens egen skyld der er ulighed eller det er strukturer i samfundet der skaber uligheden.
Vi inddrager også Lars Olsens måde at måle ulighed på - de såkaldte ressourcebeholdere og diskuterer om økonomi er den eneste måde at måle ulighed på.
Derefter så arbejder vi med velfærdsmodeller, særligt den universelle og ser på hvad vi I danmark gør for at udligne social arv. Vi arbejder også med hvilke udfordringer den danske velfærdsmodel står overfor, samt hvilke løsninger der kan være på disse udfordringer.
Til sidst så arbejder vi med den offentlige sektor og hvad den bruger dens penge på.

Kernebegreber:
Samfundsklaser.
Social arv.
Gini-koefficienten.
De seks ressoucebeholdere til måling af den nye ulighed.
Bourdieus teori om habitus og kapitaler.
Social mobilitet
Struktur/aktør teorien.
De tre velfærdssystemer.
Udfordringer og løsninger for den danske velfærdsmodel.
Den offentlige sektor
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Ung i det senmoderne samfund

I dette forløb vil arbejde med unge i det senmoderne samfund og deres trivsel.

Vi vil starte med atr arbejde med forskellige sociologers syn på det senmoderne samfund.
Vi vil arbejde med  Anthony Giddes, Thomas Ziehe, Hartmund Rosa og Ulrich Bechs forskellige syn på det senmoderne samfund og hvordan det påvirker de mennesker der lever i det.
Derefter vil vi arbejde med, identitetsdannelse og hvilke slags identiteter der er.

Derefter vil vi arbejde med hvem de unge er og se hvad der kendetegner forskellige generationer. Begreberne SOME og FOMO vil også blive bragt i spil her.

Derefter vil vi arbejde med Goffmans begreber backstage og frontstage, samt Meyrowitz begreb middlestage i forbindelse med at vi undersøger om sociale medier kan være grunden til at unge i det senmoderne samfund trives dårligt.

Derefter vil vi arbejde med et alternativt bud på hvorfor unge får dårlig trivsel, nemlig det at uligheden stiger.  I modulet vil vi også arbejde med kvalitativ, kvantitativ og komparativ analyse til at se, om vi kan forklare unges dårlige trivsel.

Til sidst vil vi inddrager Honneth og hans anerkendelsesteori

Kernebegreber:
Det senmoderne samfund.
Aftraditionalisering og individualisering
Kulturel frisættelse, subjektivering, ontologisering & potentisering.
Accelerationssamfundet - forskellige former for acceleration.
Risiko i det senmoderne samfund.
Identitet og forskellige typer at identitet.
SOME & FOMO.
Forskellige generationer.
Frontstage, backstage & middlestage.
Honnet og hans anerkendeselsteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Økonomi

I dette forløb vil vi arbejde med  økonomi og velfærd. Vi vil arbejde med samfundsøkonomiske mål,  økonomisk politik og  forskellige velfærdsmodeller

Vi vil starte med at arbejde med  samfundsøkonomien og arbejder med hvad en "god" økonomi er og hvordan vi kan styre den. VI kigger også på konsekvenser af de indgreb som vores politikere laver, samt hvordan den omkringliggende verden påvirker vores økonomi.

Vi inddrager også velfærdsmodellerne og arbejder med, om vi kan forme vores økonomiske politik så den kan afhjælpe de udfordringer som vi står overfor.

Endelig så kigger vi på det danske arbejdsmarked og på hvordan globaliseringen og EU påvirker den danske økonomi

Kernebegreber:
Samfundsøkonomiske mål.
Konjunkturer og det økonomiske kredsløb.
Finanspolitik & strukturpolitik.
Konkurrenceevne.
de tre velfærdsmodeller
Udfordringer for den danske velfærdsstat - demografiske udfordringer og globalisering.
Løsninger på problemerne - nedskæringsstrategien & udvidelsesstrategien.
Det danske arbejdsmarked.
EU og globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer