Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Metteline Fokdal Christensen, Niels Kaldal Kræmmer, Simon Messell
Hold 2025 nf/p (1p nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Haven i havet
Titel 2 Mad til milliarder
Titel 3 Mammutter
Titel 4 Særfagligt biologi
Titel 5 Særfagligt kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Haven i havet

Med udgangspunkt i besøg hos Bælthaven i Middelfart arbejder vi med haven i havet.

Kemi:
I kemi har vi fokuseret på at undersøge hvordan salte ser ud og hvordan de er opbygget. Vi har undersøgt hvordan muslinger er opbygget af calciumcarbonat og hvordan man kan undersøge indholdet af calciumcarbonat i muslingeskaller.

Forsøg:
Magnesiums reaktion med ilt – lysudvikling og dannelse af hvidt stof
Forsøg med fældningsreaktioner
Kalkindhold i muslinger (CaCO₃) – vægttab pga. CO₂-dannelse

Relevante fagord:
Grundstof, elektronstruktur, periodesystem, hovedgruppe, afstemning af reaktionsskema, tilstandsform, ionforbindelse, sammensat ion, opløselighed, fældningsreaktion, bundfald,  syre, base, pH, calciumcarbonat, vejeanalyse.


Biologi:
I biologi har vi arbejdet med Lillebælt som økosystem, samspillet mellem arterne i fødekæder og fødenet, og samspillet mellem arterne og deres omgivende miljø. Vi har haft fokus på, hvad blåmuslingens rolle er i økosystemet og hvordan den kan udnyttes som fødevareressource.
Vi har defineret, hvad et økosystem er, samt biotiske/abiotiske faktorer, primærproducenter, NPP/BPP, og vi har set på græsnings- og nedbryderfødekæder og energipyramider.
Vi har desuden gennemgået fotosyntese og respiration, og vi har arbejdet med biodiversitet og eutrofiering.

Materiale:
Opdag Havet (WWF Undervisning) Kapitel 1- 2, 3.1-3.3, 4.1, 5.1-5.2, Miljøtema 4 (Eutrofiering).
Artikel: "Havet bugner med klimavenlige fødevarer, men vi er milevidt fra at udnytte potentialet" (Videnskab.dk, 15/9 - 2021)
Video: https://www.youtube.com/watch?v=_YbbbQ2FFmU

Øvelser:
- Undersøgelse af respiration og fotosyntese.
- Bestemmelse af artsdiversiteten i havhaven.
- Mikroskopi af planteplankton.
- Springlag (demo-øvelse)
- Dissektion af blåmusling.


Geografi:
Geografi:
I geografi har vi taget klimabrillerne på, og set på hvordan produktionen af blåmuslinger påvirker kulstofkredsløbet og klimaet. Vi har sammenlignet med andre fødevarer og inddraget erhvervsudvikling og set på hvordan kost, klimaaftryk og samfundsmæssig udvikling hænger sammen.

Læst:
Thomas Nørrekjær, Niels Vinter, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C, L&R: side 21-23, 28-32, 80-81, 87-89, 113-115


Fokuspunkter:
Produktion og erhvervsudvikling, erhvervssektorer.
Bæredygtighed
Klimaaftryk ved fødevarer
Sult, fejlernæring og underernæring.
Klimaforandringernes konsekvenser, herunder opbremsning af den termohaline cirkulation
Strålingsbalance og drivhuseffekt.
Kulstofkredsløbet

Øvelser:
Beregning af muslingens CO2e-aftryk - uden skal
Forsuring af verdenshavene
Grønlandspumpen - den termohaline cirkulation
Albedo og overfladetemperatur

Andet empirisk arbejde:
Fødevarekilder i en klimakrise (Beregning af CO2-besparelse ved at lave ’pasta med muslinger’ i stedet for med oksekød)
Produktion, fordeling og forbrug af fødevarer (En undersøgelse af kost og samfundskår i forskellige lande)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosyntese og respiration (Journal fra forsøg). 10-09-2025
Marine afgrøder i en klimakrise 14-09-2025
Mikroskopi af planteplankton 01-10-2025
Kemi: Udfyld kompendium s. 25-37 10-10-2025
Evalueringsopgave 1p 12-10-2025
Journal: Grønlandspumpen 22-10-2025
Journal: Grønlandspumpen - Den rigtige 22-10-2025
Albedo forsøg 16-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mad til milliarder

Hvordan skaffer vi fødevarer nok til verden? Fagene arbejder med, hvordan næringsstofferne er opbygget, hvorfor vi har brug for dem og hvordan de nedbrydes og optages i kroppen, samt aspekter ved fødevareproduktionen i verden.

Biologi:
I biologi undersøger vi opbygningen af den pro- og eukaryote celle og kigger på celleorganellernes funktion.
Med udgangspunkt i en oversigt over kroppens organsystemer undersøger vi fordøjelsessystemets opbygning og funktion og enzymernes rolle i dette.
Vi kigger på de energigivende stoffers opbygning og funktion (simple/komplekse carbohydrater, mættede/umættede fedtsyrer, proteiner/polypeptider/aminosyrer). Respirationen gennemgås, og ATP’s funktion undersøges.
Med udgangspunkt i ovenstående ser vi på de nye kostråd med fokus på bæredygtighed og klima https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig, og vi overvejer hvordan kosten kan sammensættes, så der både tages hensyn til sundhed og at der skal være mad til milliarder.

Øvelser:
- Osmose i kartofler
- Bromelin i ananas (om enzymer)

Materiale:
- Biologi til tiden s. 13-29
- Liv s. 35-36 (om diffusion og osmose)
- BioAktivator, Biokemi afsnit 10 (om enzymer).
- https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-kroppen-og-kosten/ (Videoer: Kulhydrater, Fedt, Proteiner)
- https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015357911-ee9ecf82-5555 (Video: Enzymer)
- Kulhydrat fordøjelse
- Kroppen - Fordøjelsen - YouTube
- https://www.youtube.com/watch?v=UI_C-xw9L7E&t=31s (Video: Kan veganere få store muskler?)



Kemi:

Labforsøg:
Polaritet og blandbarhed for molekyler
Forbrændingsreaktioner med alkaner og alkener
Tyggegummi og chokolade – polaritet
Bestemmelse af fedtindhold i chips (ekstraktion)
Det mest umættede fedtstof.

Fagord fra forløbet:
elektronstruktur, fælles elektronpar, elektronprikformel, stregformel, molekyle, molekylformel, molekylforbindelse, oktetreglen, elektronegativitetsforskel, polaritet, opløselighed, carbonhydrid, alkan, isomeri, zigzagformel, substitutionsreaktion, additionsreaktion, ekstraktion, triglycerid, fedtsyre, glycerol, mættet-, umættet-, polyumættet fedt, iodtal.

Geografi
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan naturforhold, klima og befolkningsudvikling påvirker fødevareproduktion og sult. Med udgangspunkt i Afrika og Asien har vi analyseret både naturgivne faktorer som nedbør og monsunsystemer, samt samfundsmæssige faktorer som fertilitet, befolkningsvækst og økonomisk udvikling.

Læst:
Naturgeografi - Vores verden, s. 120, 124 -125, 265-268, 299-306.

Thomas Nørrekjær, Niels Vinter, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C, L&R: side 90-98

Geodetetkiven s. 200-201

Afrika skal fordoble fødevareproduktionen: https://impactfund.dk/da/news/afrika-skal-fordoble-fodevareproduktionen/


Fokuspunkter:
Sultkatastrofer i Afrika
Sult, fejlernæring og underernæring
Vandets kredsløb
Dugpunktskurven
Nedbørsdannelse
Adiabatiske temperaturændringer
Sø- og Landbrise
Monsun
Termiske tryk og lokale vinde
Demografisk transition
Befolkningspyramider

Øvelser:
Fordampning og kondensering (Damp-demo-forsøg)
Måling af luftfugtighed med psykrometer
Sky i en flaske (Demoforsøg)
Forsøg med Sø- og landbrise
Konvektionskammer (termiske høj- og lavtryk)

Andet empirisk arbejde:
Befolkningspres og løsninger i Afrika
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mammutter

Link til hjemmesiden: https://sites.google.com/mail-mg.dk/nf2024-2025/nf-2024-2025

Kemi:
Materiale: Kompendium. Videoer fra gymnasiekemi.

Faglige nøgleord:
DNA: fosfatgruppe, deoxyribose, nukleinbase.
Mængdeberegning: Stofmængde, mol, molarmasse, ækvivalente mængder.
Redox-kemi: oxidation, reduktion, korrosion, spændingsrække, ædle metaller.

Eksperimentielt:
- Mængdeberegning med natron – Hvilket salt dannes ved opvarmning?
- Afbrænding af ståluld – Undersøgelse af vægtændring og oxidation
- Spændingsrækken – Hvilke metaller er mest ædle?

Mammutter – biologi
Med udgangspunkt i mammutter arbejder vi med evolution, det centrale dogme, genetik og bioteknologiske metoder.
Vi repeterer opbygningen af prokaryote og eukaryote celler. Herefter undersøger vi, hvordan livet på jorden opstod og udviklede sig – evolution, variation, tilpasninger, artsdannelse.
Dernæst arbejder vi med nedarvning (dominant og recessivt, autosomalt og kønsbundet), og vi ser på krydsningsskemaer og stamtavler. DNA’s opbygning og funktion gennemgås samt DNA-replikation, proteinsyntesen og mutationer. Vi undersøger blodtyper.  
Til slut arbejder vi med mammutten som organisme og kommer ind på undersøgelser af gammelt DNA samt muligheden for at genskabe mammutter.

Materiale:
Biologi til tiden s. 14-15, 101-111, 150-153, 162
Biologi C+B s. 62-64 (pdf).
Minikompendium om blodtyper.
»Fuldstændig spektakulært«: 1,2 millioner år gammelt mammut-DNA kortlagt (Videnskab.dk, 2021)
Opbygning af DNA: https://www.youtube.com/watch?v=6ImLqrCMWds&t=2s
Kan vi genoplive en mammut? (5 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=_a6oISmrYJ4&t=10s
"Mammoth meatballs": cdn.uc.assets.prezly.com/1adacdaa-6057-4cc1-a2a6-2e5f128380a6/Mammoth-Meatballs_5m10s_-1dB_605a80f4_H264_16mbps.mp4 (5 minutter)
Woolly mouse: https://www.youtube.com/watch?v=WNuzopVDFQs
Mammut-Yuka: https://www.youtube.com/watch?v=ZOFf1wyx91M
Fra DNA til protein: https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA&t=7s
DNA-replikation: https://www.youtube.com/watch?v=TNKWgcFPHqw
Charles Darwin (powerpoint-slides)

Film:
"Jagten på verdens ældste DNA", 2024. DR. https://www.dr.dk/drtv/program/jagten-paa-verdens-aeldste-dna_472784

Øvelser
- Urdyret (om evolution)
- DNA i jordbær
- Blodtypebestemmelse


Geografi:
Forløbet om mammutter har fokuseret på istidens geologi. Gennem arbejdet med geologiske processer, istidslandskaber og jordbundstyper har eleverne opnået en forståelse for Danmarks geologiske historie. Denne viden har vi koblet til grundvandsdannelse og grundvandsforurening.

Læst:
Naturgeografi - Vores verden, s.

Thomas Nørrekjær, Niels Vinter, Pernille Ladegaard-Pedersen: Naturgeografi C, L&R: side 124-130, 137-144
https://www.okolariet.dk/viden-om/forurening/grundvandforurening

Økolariet. (u.å.). Grundvandsforurening. https://www.okolariet.dk/viden-om/forurening/grundvandforurening

Mennesket og naturvidenskaben s. 232-233.pdf


Fokuspunkter:
• Klimazoner og plantebælter
• Naturkræfter som former jorden: Forvitring, erosion og transport
• Istiderne og det aktualistiske princip
• Isens bevægelser i den seneste istid
• Ledeblokke
• Hovedopholdslinjen, randmoræner, smeltevandssletter, bakkeøer, morænelandskab
• Jordbund: podzol og brunjord
• Grundvandsdannelse og forurening med nitrat, pesticider og PFAS.
• Vandindvinding og bæredygtige ressourcer



Øvelser:
- Ledeblokke: https://drive.google.com/file/d/1U5OlaE1-TBCv1-h6ZO-66EpHW98PGIdC/view
- Undersøgelse jord fra Vestjylland og Fyn: https://sites.google.com/mail-mg.dk/nf2024-2025/3-mamutter/geografi-med-simon/3-istidslandskaber?authuser=0
- Permabilitet og grundvand


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Særfagligt biologi

Vi har i det særfaglige biologiforløb fået afsluttet og repeteret mammutforløbet (hele forløbet er beskrevet sammenhængende inkl. materialeliste under forløbet "mammuter"), repeteret de to andre forløb og lavet eksamenstræning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi: Udfyld kompendium (mammut) s. 1-22 07-04-2026
Garzweiler-minen 11-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Særfagligt kemi

Her samler vi op på organisk kemi og laver øvelsen subsitution i benzin
Vi samler op på syre/base kemi og laver pH-bestemmelser i diverse opløsninger.

Nye faglige ord: Substitutionsreaktioner, stofmængdekoncentration, beregning af pH.

Vi bruger tid på at repetere udvalgte emner med henblik på forsøgene i en eksamenssammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer