|
Titel
4
|
4 Arv og miljø
Genetik (arvelighedslære)
Forløbet om DNA og genetik blev indledt med en øvelse om genetisk betinget variation i fænotypiske træk, inkl. evnen til at smage PTC (se herunder), samt et læreroplæg om arv og miljø (ppt-fil udleveret).
I forløbet har vi gennemgået DNA-molekylets opbygning og funktion, herunder de fire nukleotider. Vi har tegnet DNA og snakket om baseparringsreglen. Vi set en video om, at gener er en slags "opskrifter" på proteiner, dvs. DNA koder for proteinsyntese i ribosomerne. Det centrale Dogme: et stykke DNA (et gen) transskriberes (omskrives) til mRNA, som translateres (oversættes) til en kæde af aminosyrer, der modificeres til det færdige protein. Vi har snakket kort om DNA-replikation og set en animation om dette. Her er der også en række enzymer involveret i at sætte nukleotiderne korrekt sammen.
Vi har lært at bruge de genetiske grundbegreber: karyotype, autosomer, kønskromosomer (X og Y), homologe/heterologe, allele gener (genvarianter), homozygot/heterozygot, genotype/fænotype og set på forskellige typer af nedarvning (et-gens-nedarvning/monogen nedarvning, dominant/recessiv (vigende) nedarvning, kønsbunden nedarvning). Vi har beregnet sandsynligheden for afkommets fænotyper vha. krydsningsskemaer. Vi talte kort om mutationer i slutningen af forløbet, både punktmutationer (ét nukleotid ændres) og kromosomtalsmutationer (for mange kromosomer er som regel skadeligt, jf. Downs syndrom). Eleverne kan stilles til regnskab for, om ændringen af én base får konsekvenser eller ej for det færdige protein, men vi nåede ikke at gennemgå frameshift og kromosomtalsmutationer ordentligt. Vi har heller ikke arbejdet med stamtavler.
Forløbet blev afsluttet af en skriftlig prøve uden hjælpemidler.
Andet materiale:
“What is DNA and How Does it Work?” (animation, 6 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=zwibgNGe4aY&t=110s
“What is a Gene?” (animation, 5 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=5MQdXjRPHmQ
"DNA replication - 3D" (animation, 3,5 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=TNKWgcFPHqw
Empiribaseret arbejde (øvelser m.m.):
To øvelser om naturlig variation:
* kvalitativt: højde, hårfarve, tungelængde samt PTC (eleverne skulle smage på en papirstrimmel med det kemiske stof PhenylThioCarbamid (PTC). Typisk vil ca. 7/10 kunne smage PTC, mens resten intet vil kunne smage. Smagsevnen er arvelig, dvs. skyldes generne)
* kvantitativt: se resultater i holdmappen på Google drev
Vi øvede os i at lave dele af DNA med kemis molekylebyggesæt.
Labøvelse: Isolering af DNA fra jordbær (gruppejournal)
|