Holdet 1b fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Johannes Holmgård Eriksen
Hold 2025 fy/b (1b fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV i grundforløbet
Titel 2 Energien i hjemmet
Titel 3 Bølger (Lys og lyd)
Titel 4 Lys og Optisk kommunikation
Titel 5 Lyd og Instrumenter
Titel 6 Exoplaneter
Titel 7 Den nære astronomi
Titel 8 Universet og kosmologien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV i grundforløbet

Fysik
Vi arbejder med emnet havvandsstigninger i samarbejde med naturgeografi, og kommer ind på følgende områder:
- introduktion til fysiske størrelser, enheder, præfiks, og titalspotenser
- definition af densitet. Eksperimentel bestemmelse af metallers densitet, og af is’ densitet. - opgaveregning med regression.
- eksperimentel undersøgelse af vands temperaturudvidelse
- jordobservationer med satellitter. Vi ser på satellitbilleder af Grønland, og taler om hvilke  teknologier der inddrages når der skal laves satellitbilleder.
- introduktion til Arduino og udvikling af en alarm der kan registrere vandstigninger.

Vi har fokus på at
- kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser
- kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser gennem eksempler
- kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Faglige mål fra fysiklæreplanen:
kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser
kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser gennem eksempler
kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Supplerende stof: Inddragelse af globale problemstillinger.

Øvelser og opgaver:
Densitet af metaller
Densitet af is
Vands udvidelse ved temperaturstigning
Alarmsystem med arudino
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energien i hjemmet

Forløbet har fokus hvordan man i privat bolig forsynes med varme og varmt vand (brugsvand). Eleverne har hjemme skullet undersøge hvilke energi- og opvarmningskilder de er afhængige af (fjernvarme, fyr, varmepumper, el-radiatorer, varmtvandsbeholder, solfangere, solcelle etc.) og opstille energikæder for dem.

En dyppekoger er anvendt som en model for en elektrisk varmtvandsbeholder og er anvendt i to forsøg:
- Nyttevirkningen af dyppekogeren
- Vands fordampningsvarme (via lineær regression.)

Fordampning af vand undersøges altså eksperimentelt, mens øvrige tilstandsformer og overgange dækkes teoretisk. Anvendelse af fordampning perspektiveres til produktion af elektricitet på et kraftvarmeværk. Her er desuden lagt fokus på bæredygtighed ifm. læsning og diskussion af en artikel om import af affald til forbrænding.

Forløbet afsluttes og evalueres bl.a. gennem en videopræsentation af det eksperimentelle arbejde og tilhørende teori.

Forbrænding undersøges også eksperimentelt i forsøget:
- Brændværdien af stearin

I forløbet er der således stort fokus på formelkendskab og beregning ifm. forsøg og databehandling. I forsøgene er der primært fokus på kvantitativ omdannelse mellem energiformerne elektrisk, termisk og kemisk.

Undervisningsressourcer:
Basisfysik C s. 63-67, 82-86, 117-119
Udleverede forsøgsvejledninger
Artikel om import af affald til forbrænding (https://www.tv2east.dk/naestved/importerer-tonsvis-af-affald-fra-england-vi-har-mere-brug-for-det-paa-vores-breddegrader)
Materiale på Google Site: https://sites.google.com/mail-mg.dk/fysikc/praktiske-informationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning


Titel 4 Lys og Optisk kommunikation

(Hvis dette var det første forløb af Lys og Lyd bølger)
I starten af forløbet er der blevet gennemgået generelle begreber til bølger. Der forklares hvad forskellen på tværbølger og længdebølger er og der tegnes periodiske bølger, hvor amplitude, bølgedal og bølgetop samt henholdsvis periode og bølgelængde indtegnes. Begreber som udbredelseshastighed og frekvens gennemgås for formler introduceres, såsom bølgeligningen. Der ses på konstruktiv og destruktiv interferens.

Forløbet har fokus på lysbølger og optisk kommunikation. Der gennemgås det elektromagnetiske spektrum og hvordan den er koblet til bølgeligningen. Der ses på refleksion og brydning samt totalreflektion og det undersøges eksperimentelt med laser og optik sæt.
I eksperimentet laves 3 forsøg:
- Der undersøges hvordan reflektionsvinklen og indfaldsvinklen falder sammen.
- Der undersøges brydning fra luft til plexiglas, hvor der findes lysets hastighed i plexiglas
- Der undersøges brydning fra plexiglas til luft, hvor der findes lysets hastighed i plexiglas (Her kunne eleverne opleve totalreflektion)

Den totalreflektion kobles til optiske kabler, og der forklares kort hvordan disse virker. Dette kobles til anvendelsen af undervandsfiberkabler og hvordan beskadiges af disse er et moderne problem.
Der laves en øvelse kaldet Agent og Spion, hvor eleverne skal anvende optiske kabler og en laser til at sende en besked over en længere afstand.

Der gennemgås farver, og hvad additivfarveblanding betyder, samt hvad RBG-farver og polarisation af skærme betyder. Disse undersøges i eksperimenter.

Undervisningsressourcer:
Basisfysik C s. 176-181, 210-217
En verden af fysik C s. 101-105, 127-129
Udleverede forsøgsvejledninger
Artikel om undervandsfiberkabler (https://www.feiboer.com.cn/da/news/underwater-fiber-optic-cables/)
Materiale på Google Site: https://sites.google.com/mail-mg.dk/fysikc/praktiske-informationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Lyd og Instrumenter

(Hvis dette var det første forløb af Lys og Lyd bølger)
I starten af forløbet er der blevet gennemgået generelle begreber til bølger. Der forklares hvad forskellen på tværbølger og længdebølger er og der tegnes periodiske bølger, hvor amplitude, bølgedal og bølgetop samt henholdsvis periode og bølgelængde indtegnes. Begreber som udbredelseshastighed og frekvens gennemgås for formler introduceres, såsom bølgeligningen. Der ses på konstruktiv og destruktiv interferens.

Forløbet har fokus på lydbølger og anvendelsen i instrumenter. Der bliver gennemgået betydning af lydbølger og hvordan de udbreder sig i forskellige medier. Der bliver også gennemgået stående bølger, samt begreber som knytter sig hertil, såsom knude, bug, resonans, grundtone og dens overtoner (partialtoner). Der ses også på svingninger på snor, i åbne og halvåbne resonansrør og på forskellige instrumenter som guitar, orgelpibe og panfløjte.

Lydens hastighed bestemmes eksperimentielt ved at bruge app'en PhyPhox og man undersøger hvordan frekvens af lyden afhænger af længden af røret, igennem et forsøg med boomwhackers.

Eleverne skal lave en fremlæggelse i grupper, hvor de skal gennemgår et instrument og den fysik som er relateret til instrumentet.

Undervisningsressourcer:
Basisfysik C s. 176-181, 199-203
Udleverede forsøgsvejledninger
Materiale på Google Site: https://sites.google.com/mail-mg.dk/fysikc/praktiske-informationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Exoplaneter

Forløbet har fokus hvordan man opdager exoplaneter ved metoderne transit-metoden (passage-metoden) og radialhastighedsmetoden og hvilken bias, der vil være ved at opdage exoplaneter med disse metoder. Fokus har været på grafisk at fortolke data fra disse metoder.

Guldlokzonen, intensitet og forsøget
- Afstandskvadratloven
er gennemgået med perspektivering til hvilke planeter, der kan opfylde betingelser for liv.

Emissions- og absorptionsspektre er gennemgået med perspektiv til hvordan vi kan undersøge grundstofsammensætningen af en exoplanets atmosfære; igen mhp. at vurdere muligheden for liv.
Her er forsøget
- Bestemmelse af bølgelængde vha. gitterligning
udført og dokumenteret.

Forløbet afsluttes og evalueres bl.a. gennem en videopræsentation af det eksperimentelle arbejde og tilhørende teori.

Undervisningsressourcer:
Basisfysik C s. 218-220, 221-226, 276-277
Udleverede forsøgsvejledninger
Artikel om fund af vand på en exoplanet (https://videnskab.dk/rummet/astronom-saadan-har-vi-for-foerste-gang-fundet-vand-paa-en-maaske-beboelig-exoplanet/r)
Materiale på Google Site: https://sites.google.com/mail-mg.dk/fysikc/praktiske-informationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Den nære astronomi

I forløbet gennemgås årstiderne på Jorden og hvad begreberne sommersolhverv, vintersolhverv, jævndøgn og midnatssol betyder. Jordens og Månens placering i forhold til Solen gennemgås, og kobles til Månens faser samt måne- og solformørkelse. Disse gennemgås igennem simuleringer.
Solsystemet gennemgås og verdensbilledets udvikling bearbejdes i forløbet.

Efter forløbet bør man kunne:
- forklare årstiderne, sommersolhverv, vintersolhverv, jævndøgn og midnatssol
- solsystemets opbygning og Jordens og Månens placering i forhold til solen
- gennemgå Månens faser
- tegne og forklare Måne- og solformørkelser

Undersøgt med simuleringer:
- Årstiderne
- Månes faser

Forsøg:
-Solindstråling (Elev-forsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Universet og kosmologien

I forløbet gennemgås absorptionsspektrum og emissionsspektrum og kobles til atomer og deres opbygning. Bohrs atommodel gennemgås, samt Bohrs postulater, og der tegnes atomer for at få det koblet til emissions og absorption. Der laves øvelsen "Bestem et ukendte atom" for at få styr på energien mellem elektronbåndene.

Herefter gennemgås rødforskydning og Dopplereffekten kobles på for at give en forståelse for det. Der gennemgås øvelser og opgaver for at undersøge rødforskydning og Hubbles lov og farten af galakser bestemmes. Derefter gennemgås hvad et Hubbles diagram viser og hvad Hubble konstanten betyder og hvordan denne bruges til at bestemme Universets alder. For at undersøge universet udvidelse laves et forsøg et elastik-univers.

Efter forløbet bør man kunne
- Tegn atomer og forklare deres opbygning
- Forklare Bohrs atommodel
- Forklare absorptions- og emissionsspektre og koble dem til atomer
- forklare Universet som størrelse og hvad der findes derude
- gennemgås Hubbles lov og universets udvidelse, samt Big Bang og universets udvikling og kunne forklare dette ud fra en elastik.
- Rødforskydning og dens kobling til Hubbles lov
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videoaflevering - figurer i fysik 05-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer