Holdet 1c fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Ask Overgaard Havgaard Kjær
Hold 2025 fy/c (1c fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV i grundforløbet
Titel 2 Energien i hjemmet
Titel 3 Bølger - lyd og lys
Titel 4 Den nære astronomi og vores Solsystem
Titel 5 Universet og kosmologien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV i grundforløbet

Fysik
Vi arbejder med emnet havvandsstigninger i samarbejde med naturgeografi, og kommer ind på følgende områder:
- introduktion til fysiske størrelser, enheder, præfiks, og titalspotenser
- definition af densitet. Eksperimentel bestemmelse af metallers densitet, og af is’ densitet. - opgaveregning med regression.
- eksperimentel undersøgelse af vands temperaturudvidelse
- jordobservationer med satellitter. Vi ser på satellitbilleder af Grønland, og taler om hvilke  teknologier der inddrages når der skal laves satellitbilleder.
- introduktion til Arduino og udvikling af en alarm der kan registrere vandstigninger.

Vi har fokus på at
- kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser
- kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser gennem eksempler
- kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
- kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Faglige mål fra fysiklæreplanen:
kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser
kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser gennem eksempler
kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Supplerende stof: Inddragelse af globale problemstillinger.

Øvelser og opgaver:
Densitet af metaller
Densitet af is
Vands udvidelse ved temperaturstigning
Alarmsystem med arudino
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energien i hjemmet

Forløbet har fokus hvordan man i privat bolig forsynes med varme og varmt vand (brugsvand). Eleverne har hjemme skullet undersøge hvilke energi- og opvarmningskilder de er afhængige af (fjernvarme, fyr, varmepumper, el-radiatorer, varmtvandsbeholder, solfangere, solcelle etc.) og opstille energikæder for dem.

En dyppekoger er anvendt som en model for en elektrisk varmtvandsbeholder og er anvendt i to forsøg:

- "Nyttevirkningen af dyppekogeren"
- "Vands fordampningsvarme"

Fordampning af vand undersøges altså eksperimentelt, mens øvrige tilstandsformer og overgange dækkes teoretisk. Anvendelse af fordampning perspektiveres til produktion af elektricitet på et kraftvarmeværk. Her er desuden lagt fokus på bæredygtighed ifm. læsning og diskussion af en artikel om import af affald til forbrænding.

Forløbet afsluttes og evalueres bl.a. gennem en videopræsentation af det eksperimentelle arbejde og tilhørende teori. I år er det faseovergange for vand og termisk opvarmning.

Forbrænding undersøges også eksperimentelt i forsøget:
- "Brændværdien af stearin"

I forløbet er der således stort fokus på formelkendskab og beregning ifm. forsøg og databehandling. I forsøgene er der primært fokus på kvantitativ omdannelse mellem energiformerne elektrisk, termisk og kemisk.

Afslutningsvis laver vi ekskursion til Tangeværket, hvor nyttevirkning for denne undersøges og beregnes.

Kernestof fra lærerplanen:
"Energi
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer

Undervisningsressourcer:
Basisfysik C s. 63-67, 82-86, 117-119
Udleverede forsøgsvejledninger
Artikel om import af affald til forbrænding (https://www.tv2east.dk/naestved/importerer-tonsvis-af-affald-fra-england-vi-har-mere-brug-for-det-paa-vores-breddegrader)
Materiale på Google Site: https://sites.google.com/mail-mg.dk/fysikc/praktiske-informationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Bølger - lyd og lys

Forløb om bølger omhandler tvær- og længdebølger. I skal arbejde med grundlæggende egenskaber for bølger og arbejde med forskellige former for mekaniske bølger. Vi slutter forløbet med at koble bølger til atomer og ser på Bohrs atommodel. (Bliver anvendt og koblet til igen under kosmologi)

Nøglebegreber:
Bølgelængde
Periode
Frekvens
Bølgeligningen
tværbølger og længdebølger
Mekaniskebølger
Lydbølger
dB- skalaen
Ståendebølger på strenge og i rør (åbne og lukkede)
Grundtone og overtoner
Elektromagnetiske bølger
Reflektion
Afbøjning
Interferens

Bohrs atommodel
Stationære tilstande
Absorption og emission

Bekendtgørelsen:

"2.1. Faglige mål
Eleverne skal:
̶ kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og
sammenhænge
̶ ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser
...
2.2. Kernestof
Bølger
̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
̶ lyd og lys som eksempler på bølger
̶ det elektromagnetiske spektrum"
...
-atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof


Kernestof:
Basisfysik C: kap 13, 14 og 15.


Rapporter:
Lavtvandsbølgers hastighed

Videoaflevering
Gitterligningen og bestemmelse af laserens bølgelængde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport - lavvandsbølger 18-01-2026
Videoaflevering - Gitterligningen og bølger i par! 08-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde

Titel 4 Den nære astronomi og vores Solsystem

I forløbet lægges fokus på hvorfor der er årstider på Jorden med henvisning til Solhøjde og Jordens rotationsakse. Dette undersøges eksperimentelt hvordan intensitet afhænger af indstrålingsvinklen.
Desuden er der fokus på observerbare fænomener såsom sol- og måneformørkelser samt hvilke betingelser, der skal opfyldes, for at disse kan observeres.

Væsentlige begreber fra undervisningen:
- Længde- & Breddegrader
- Dag, nat & årstider samt Jordens rotationsakse
- Ekliptika
- Intensitet
- Solhverv & Jævndøgn
- Zenith
- Midnatssol & Polarnat
- Nordlig & Sydlig vendekreds
- Solformørkelse, Måneformørkelse samt Rayleigh-spredning.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede

- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener

Supplerende stof:
s. 5-8 & 9-13 i noten om rummet  (Auerbach)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Universet og kosmologien

I forløbet Universet og kosmologi gennemgås absorptionsspektrum og emissionsspektrum og kobles til atomer og deres opbygning. Bohrs atommodel gennemgås igen, samt Bohrs postulater, og der tegnes atomer for at få det koblet til emissions og absorption.


Herefter gennemgås rødforskydning og Dopplereffekten kobles på for at give en forståelse for det. Der gennemgås øvelser og opgaver for at undersøge rødforskydning og Hubbles lov og farten af galakser bestemmes. Derefter gennemgås hvad et Hubbles diagram viser og hvad Hubble konstanten betyder og hvordan denne bruges til at bestemme Universets alder. For at undersøge universet udvidelse laves et forsøg et elastik-univers.

Efter forløbet bør man kunne
- Tegn atomer og forklare deres opbygning
- Forklare Bohrs atommodel
- Forklare absorptions- og emissionsspektre og koble dem til atomer
- forklare Universet som størrelse og hvad der findes derude
- gennemgås Hubbles lov og universets udvidelse, samt Big Bang og universets udvikling og kunne forklare dette ud fra en elastik.
- Rødforskydning og dens kobling til Hubbles lov

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse
Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof

Basisfysik c:
282-290 ,197 og s. 293-296.

Supplerende stof:
s. 15-21 i Note (Rummet af Auerbach)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer