Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Krieger Hansen
|
|
Hold
|
2025 fy/x (1x fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energien i hjemmet
Forløbet har fokus hvordan man i privat bolig forsynes med varme og varmt vand (brugsvand). Eleverne har hjemme skullet undersøge hvilke energi- og opvarmningskilder de er afhængige af (fjernvarme, fyr, varmepumper, el-radiatorer, varmtvandsbeholder, solfangere, solcelle etc.) og opstille energikæder for dem.
En dyppekoger er anvendt som en model for en elektrisk varmtvandsbeholder og er anvendt i to forsøg:
- Nyttevirkningen af dyppekogeren
- Vands fordampningsvarme (via lineær regression.)
Fordampning af vand undersøges altså eksperimentelt, mens øvrige tilstandsformer og overgange dækkes teoretisk. Anvendelse af fordampning perspektiveres til produktion af elektricitet på et kraftvarmeværk. Her er desuden lagt fokus på bæredygtighed ifm. læsning og diskussion af en artikel om import af affald til forbrænding.
Forløbet afsluttes og evalueres bl.a. gennem en videopræsentation af det eksperimentelle arbejde og tilhørende teori.
Forbrænding undersøges også eksperimentelt i forsøget:
- Brændværdien af stearin
I forløbet er der således stort fokus på formelkendskab og beregning ifm. forsøg og databehandling. I forsøgene er der primært fokus på kvantitativ omdannelse mellem energiformerne elektrisk, termisk og kemisk.
Undervisningsressourcer:
Udleverede forsøgsvejledninger
Artikel om import af affald til forbrænding (https://www.tv2east.dk/naestved/importerer-tonsvis-af-affald-fra-england-vi-har-mere-brug-for-det-paa-vores-breddegrader)
Materiale på Google Site: https://sites.google.com/mail-mg.dk/fysikc/praktiske-informationer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
2
|
Lyd og Instrumenter
I starten af forløbet er der blevet gennemgået generelle begreber til bølger. Der forklares hvad forskellen på tværbølger og længdebølger er og der tegnes periodiske bølger, hvor amplitude, bølgedal og bølgetop samt henholdsvis periode og bølgelængde indtegnes. Begreber som udbredelseshastighed og frekvens gennemgås og formler introduceres, såsom bølgeligningen. Der ses på konstruktiv og destruktiv interferens.
Forløbet har fokus på lydbølger og anvendelsen i instrumenter. Der bliver gennemgået betydning af lydbølger og hvordan de udbreder sig i forskellige medier. Der bliver også gennemgået stående bølger, samt begreber som knytter sig hertil, såsom knude, bug, resonans, grundtone og dens overtoner (partialtoner). Der ses også på svingninger på snor, i åbne og halvåbne resonansrør og på forskellige instrumenter som guitar og Boomwhackers.
Lydens hastighed bestemmes eksperimentielt ved at bruge app'en PhyPhox og man undersøger hvordan frekvens af lyden afhænger af længden af røret, igennem et forsøg med boomwhackers.
Eleverne skal lave en fremlæggelse i grupper, hvor de skal gennemgår et instrument og den fysik som er relateret til instrumentet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Elektromagnetisk bølger
I starten af forløbet er der blevet gennemgået generelle begreber til lysbølger samt forskelle og ligheder med lysbølger. Begreber som udbredelseshastighed og bølgelængde gennemgås og formler introduceres, såsom bølgeligningen. Der ses på konstruktiv og destruktiv interferens.
Det elektromagnetiske spektrum introduceres med en kobling til bølgeligningen.
Der ses på refleksion og brydning samt totalreflektion og det undersøges eksperimentelt med laser og optik sæt.
I eksperimentet laves 3 forsøg:
- Der undersøges hvordan reflektionsvinklen og indfaldsvinklen falder sammen.
- Der undersøges brydning fra luft til plexiglas, hvor der findes lysets hastighed i plexiglas
- Der undersøges brydning fra plexiglas til luft, hvor der findes lysets hastighed i plexiglas (Her kunne eleverne opleve totalreflektion)
Der gennemgås farver, og hvad additivfarveblanding betyder, samt hvad RBG-farver og polarisation af skærme betyder. Disse undersøges i eksperimenter.
Desuden undersøges diffraktion af lys i et optisk gitter eksperimentelt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vores Solsystem
I forløbet lægges fokus på hvorfor der er årstider på Jorden med henvisning til Solhøjde og Jordens rotationsakse. Dette undersøges eksperimentelt hvordan intensitet afhænger af indstrålingsvinklen.
Desuden er der fokus på observerbare fænomener såsom sol- og måneformørkelser samt hvilke betingelser, der skal opfyldes, for at disse kan observeres.
Væsentlige begreber fra undervisningen:
- Længde- & Breddegrader
- Dag, nat & årstider samt Jordens rotationsakse
- Ekliptika
- Intensitet
- Solhverv & Jævndøgn
- Zenith
- Midnatssol & Polarnat
- Nordlig & Sydlig vendekreds
- Solformørkelse, Måneformørkelse samt Rayleigh-spredning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kosmologi samt Atomer & Lys
Fokus har været på at opbygge et argument for Universets udvidelse gennem:
- Atomets opbygning og Bohrs atommodel samt Bohrs posutlater
- Forklaring af et absorptionsspektrum som indikator for bestemt(e) atomer
- Rødforskydning af spektraillinjer i absorptionsspektret med henvisning til Dopplereffekten
- Beregning af rødforskydning og dermed en galakses relative hastighed ift. os
- Opstilling af Hubble-diagram med aflæsning af Hubblekonstanten
- Fortolkning af Hubbles lov som indikerer at galakser generelt bevæger sig væk fra os
- Udregning af Hubbletiden som estimat for Universets alder
Derudover har vi estimeret antallet af galakser i Universet på baggrund af et udsnit af Hubble Xtreme Deep Telescope.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Video: Bilagstræning
|
19-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75305795441",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75305795441",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75305795441"
}