Holdet 1x sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Ulf Vincents Olsen
Hold 2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet - Årsager og løsninger
Titel 2 Ideologi og politik
Titel 3 Økonomien og lykken
Titel 4 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet - Årsager og løsninger

Dette forløb er grundforløbet som har været det samme i alle grundforløbsklasser - muligvis med få variationer. Dette er kopieret fra grundforløbshold mg1 sa

Kriminalitet -årsager og løsninger.
I dette forløb arbejder vi med:
Introduktion til samfundsfag og fagets måde at arbejde på: viden, begreber, teorier, modeller, forklaringer og holdninger.
Alle samfund har kriminalitet i et eller andet omfang. Hvilket omfang har det i Danmark?
Hvorfor opstår kriminalitet?  Hvordan dannes vores identitet, og hvordan kan kriminalitet skabes i den proces?
Hvilke forskellige sociale klasser findes i Danmark?
Hvilke sammenhænge kan der ses mellem kriminalitet og social baggrund – herunder Bourdieus teori om habitus og kapitaler.
Hvilke forskellige forklaringer kan man finde på ungdomskriminalitet?
Hvilke sammenhænge er der mellem forskellige velfærdsmodeller og kriminalitet. Og mellem velfærdsmodeller og straf?
Hvilke sammenhænge er der mellem økonomiske konjunkturer og kriminalitet? Og mellem økonomisk ulighed, kriminalitet og straf?
Forløbet handler om kriminalitet og social baggrund generelt, men der er særligt fokus på unges kriminalitet.

Nøgleord:
Primær og sekundær socialisation, dobbeltsocialisation
Normer, værdier, sociale sanktioner, internalisering
Social arv (positiv/negativ), social mobilitet (generationsmobilitet, karrieremobilitet)
Sociale roller, rollekonflikt
Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet
Bourdieus teori: habitus, økonomisk, kulturel og social kapital
Stratifikation: Socialgruppeinddeling og klassesamfund.dk’s klasseinddeling
Teorier om kriminalitet: Indlæringsteori, stigmatiseringsteori, anomi-teori, rational choice-teori
Stat, marked, civilsamfund, de tre velfærdsmodeller og deres forhold til kriminalitet og straf
Økonomiske konjunkturer, arbejdsløshed og økonomisk ulighed og de kausale sammenhænge der gør sig gældende mellem ledighed og kriminalitet, mellem økonomisk ulighed og kriminalitet og mellem økonomisk ulighed og straf
Retssamfund, to-instans-princippet
Straf, forebyggelse, retsfølelse.

Faglige mål
– anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
– argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
– identitetsdannelse og socialisering
– sociale og kulturelle forskelle
– kvantitativ og kvalitativ metode.
– Velfærd og fordeling. Økonomiske konjunkturer
– rettigheder i et demokratisk samfund (retssystemet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologi og politik

Et forløb der fokuserer på politiske styreformer, ideologier og partier

Vi startede med at se på politiske styreformer, autokrati, teokrati og demokrati.
I forlængelse heraf så vil på de forskellige former for demokrati, direkte og indirekte, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Vi så på Eastons definition af politik og på hans model for, hvordan beslutningsprocesser foregår i et samfund.

Vi gik videre til at se på de tre hovedeideologier, liberalisme, konservatisme, socialisme og deres forgreninger. Vi så på ideologiernes forskellige opfattelser af menneske, stat og samfund og på deres forskellige holdninger til, hvordan goderne i samfund bør fordeles.
Vi har også set på, hvordan de danske partier fordeler sig på ideologierne og deres forgreninger
I forlængelse heraf brugte vi et modul på at se på nationalisme og populisme.

Dernæst så vi på vælgeradfærd (kernevælger, marginalvælger, issuevoter) og fordelings- og værdipolitik. I sær det sidste blev der brugt megen energi på. Vi så også på hvordan det står til med ligestillingen i dansk politik og introducerede begreberne formel lighed, chancelighed og resultatlighed.

herefter lavede vi projekt om de danske partier, hvor eleverne i grupper arbejdede med de opstillingsberettigede partier, så på deres ideologi og mærkesager ift såvel fordelings- som værdipolitik. Ved brug af surveybanken, dannede de sig også et billede af partiernes vælgere og deres holdninger. Alle grupper lavede en kort video, som præsenterede "deres" parti.

Afslutnings så vil på Downs og Strøms modeller for partiadfærd og på, hvordan der dannes regering i Danmark - herunder begrebet negativ parlamentarisme

Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomien og lykken

I dette forløb arbejder vi med:
- Kendetegn ved det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund, herunder såvel økonomiske forhold som identitetsdannelse, familiens rolle og forholdet mellem kønnene
- Maslows behovspyramide og herunder mangelbehov og vækstbehov
- Velfærdstrekanten, staten, markedet og civilsamfundet og disses rolle i hhv. den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel
- Den danske velfærdsstats velfærdsstatens aktuelle udfordringer (interne såvel som eksterne) og hvordan disse kan håndteres. er vi på vej til en konkurrencestat?
- Sammenhængen mellem produktivitet, produktion og arbejdstid,  de økonomiske mål og kriterierne for deres opfyldelse

- det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik og strukturpolitik, eksemplificeret ved arbejdsmarkedspolitik

Nøgleord:
Samfundstyper: traditionel, moderne, senmoderne
Erhvervsudvikling: primære, sekundære, tertiære erhverv
Udviklingen i forholdet mellem kønnene fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen
Giddens om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
Ziehe om det senmoderne samfund: kulturel frisættelse, subjektivisering, potensering, ontologisering
Ligestilling: uddannelse, arbejdsmarked, hjemme
Maslows behovspyramide: mangelbehov, vækstbehov
Velfærdstrekanten: Marked, stat, civilsamfund
Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Økonomiske mål og kriterier for deres opfyldelse: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, balance på statsbudget, statsgæld, bæredygtig økonomi, økonomisk lighed og fritid
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Velfærdsstat: udgifter og indtægter (overførsler,  serviceydelser, progressivt skattesystem)
Rettigheder/pligter
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, forventningspres, individualisering
Økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.

Faglige mål
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer