|
Titel
3
|
3. Økonomien og lykken
I dette forløb arbejder vi med:
- Kendetegn ved det traditionelle, det moderne samfund og det senmoderne samfund, herunder såvel økonomiske forhold som identitetsdannelse, familiens rolle og forholdet mellem kønnene
- Maslows behovspyramide og herunder mangelbehov og vækstbehov
- Velfærdstrekanten, staten, markedet og civilsamfundet og disses rolle i hhv. den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel
- Den danske velfærdsstats historiske udvikling, velfærdsstatens aktuelle udfordringer og hvordan disse kan håndteres
- Sammenhængen mellem produktivitet, produktion og arbejdstid, de økonomiske mål og kriterierne for deres opfyldelse
- det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
- økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik og strukturpolitik, eksemplificeret ved arbejdsmarkedspolitik
Nøgleord:
Samfundstyper: traditionel, moderne, senmoderne
Erhvervsudvikling: primære, sekundære, tertiære erhverv
Udviklingen i forholdet mellem kønnene fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
Socialkarakter: Myren, sneglen, kamæleonen
Giddens om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
Ziehe om det senmoderne samfund: kulturel frisættelse, subjektivisering, potensering, ontologisering
Ligestilling: uddannelse, arbejdsmarked, hjemme
Maslows behovspyramide: mangelbehov, vækstbehov
Velfærdstrekanten: Marked, stat, civilsamfund
Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Økonomiske mål og kriterier for deres opfyldelse: vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, balance på statsbudget, statsgæld, bæredygtig økonomi, økonomisk lighed og fritid
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Velfærdsstat: udgifter og indtægter (overførsler, serviceydelser, progressivt skattesystem)
Rettigheder/pligter
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, forventningspres, individualisering
Økonomisk politik: ekspansiv og kontraktiv finanspolitik.
Faglige mål
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til forklare og diskutere samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode
Vi ser: et uddrag af Kvinder og magt i modulet. DR2 den 15.05.15
I begyndelsen af 1900-tallet var britiske kvinder dybt afhængige af deres mænd. De bestemte, hvad kvinderne skulle mene, gøre og tro i og uden for hjemmet, men med suffragetterne i spidsen begyndte kvinderne at gøre oprør. Historikeren Amanda Vickery fortæller her om de britiske kvinders kamp for at opnå ligestilling. Dette første afsnit handler om den britiske kvindes tilværelse i årene omkring år 1900, hvor kvinden var sin fars og siden sin mands ejendom.
Vi ser:
Uddrag af 9.z mod Kina fra den 29. april 2013
I fire programmer sammenlignes ved hjælp af test det faglige niveau for en dansk 9. klasse og en kinesisk 9. klasse. I det andet program testes eleverne i matematik. Den danske matematikundervisning er varieret og uformel, og meget af læringen foregår i elevstyrede grupper og uden for klasseværelset. Læreren er ikke autoritær, men demokratisk og uformel. Det betyder, at eleverne skal have en stærk selvdisciplin, så nogle elever lader sig friste til at hygge frem for at vride hjernen, og enkelte forstyrrer endda klassen ved altid at komme for sent, larme, snakke, halvsove i klassen osv. På den måde bliver klassens niveau meget spredt: Nogle elever har gymnasieniveau, mens andre har et 3. klasses niveau. Bør fagligt svage elever med særlige behov inkluderes i den almindelige klasseundervisning eller samles i fx mere autoritært styrede specialklasser, så de ikke forstyrrer de andre elever og også selv får mere struktur på deres læring? I den kinesiske klasse er læreren og præfekten (duksen) en autoritet, og undervisningen foregår til tiden og i fællesskab. Eleverne bliver kaldt op til tavlen for foran hele klassen at vise deres (måske pinligt manglende) matematiske færdigheder. Er eleverne svage, får de besked på at forbedre deres personlige niveau. I en kinesisk og meget teoretisk matematikprøve klarer den kinesiske klasse sig tre gange så godt som den danske. I en dansk og mere praktisk orienteret matematikprøve klarer de kinesiske elever sig overraskende over dobbelt så godt som de danske elever. Det er navnlig de svageste danske elever, der trækker ned.
|