Holdet 2022 DA/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Mulernes Legatskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Thomas Drejer
Hold 2022 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nordisk krimi + Værk 1
Titel 2 Taler og argumentation
Titel 3 DHO
Titel 4 Livets overgange + værk 2
Titel 5 Digte - Sidder i et tog
Titel 6 Dokumentar + værk 3
Titel 7 Eksistentialisme + værk 4
Titel 8 Romantikken
Titel 9 Den debatterende artikel
Titel 10 Det moderne gennembrud
Titel 11 Identitet
Titel 12 Klimastemmer + værk 6
Titel 13 Autofiktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nordisk krimi + Værk 1

Der skrives og læses krimier som aldrig før. Især fra de skandinaviske lande flyder krimierne i et hæsblæsende tempo.  

Vi går i dette forløb tæt på krimien med udgangspunkt i værklæsning Brian Wind-Jensen HC Andersen-morderen og forsøger gennem en vekselbevægelse mellem teori, nærlæsning og skriveøvelser at blive klogere på genrens litterære og stilistiske karakteristika. I naturlig forlængelse heraf stiller vi spørgsmålet: Hvorfor læser vi krimier? Hvilke menneskelige behov tilfredsstiller krimigenren?
Vi stiller skarpt på kriminovellen, både analytisk og vi skriver selv. Endelig retter vi blikket mod krimiserien, hvor vi med udgangspunkt i teori om tv-serier og teorien om krimigenren laver gruppefremlæggelser om 1. afsnit fra en række populære danske/nordiske krimiserier.  



Faglige mål:
- at anlægge en teoretisk vinkel på genren og få et overordnet overblik over krimitypologier, forskellige krimitraditioner og genrehistorie
- at undersøge og analysere genretypiske træk i opbygning, sprog, stil og persontegninger
- at reflektere over krimigenrens popularitet og tiltrækningskraft
- at læse og arbejde med et selvlæst værk
- at skrive os ind på genren gennem kreative øvelser (kriminovellen)
-arbejde med tv-serien og lave fremlæggelse, hvor også filmiske virkemidler gennemgås og dokumentation trænes.

Kernestof:
Stefan Brochhoff: "Kriminalromanens ti bud" (1937)
Karsten Andersen: "En kop kaffe og en seriemorder, tak" - Politiken (2010)
Niels Martinov: "Skud på kriminovellen"
Om krimien som genre - uddrag fra "Litteraturhistorien på langs og tværs" samt uddrag "Litteraturens veje"

Brian Wind-Hansen: "HC Andersen-morderen" (2019) - VÆRKLÆSNING
Dan Turell: "Mord i møntvaskeriet"
Jo Nesbø: Panserhjerte - uddrag
Jo Nesbø: Kakkerlakkerne - uddrag
Søren Sveistrup: "Kastanjemanden" - afsnit 1 Netflix 2018 - uddrag

Supplerende stof:
Om filmiske virkemidler fra grundbogen "God stil" - min læring

Pensum: 400 sider (inkl. værklæsning)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Taler og argumentation

I dette forløb går vi især tæt på nordiske taler, som ønsker at samle og få sit publikum til at handle. Vi undersøger sprogets funktion i talerne og går tæt på de klassiske talegenrer. Gennem egenproduktion, fremførsel og analyse, vurdering og imitatiotræning øges elevernes bevidsthed om den gode tales opbygning, sprog, indhold og opbygning. Undervejs i forløbet deltager eleverne i Nordisk Talefestival og skriver en tale om emnet "Hjem".

Faglige områder:
Kommunikationssituationen
Talegenrer
Toulmins analysemodel
Topik
Evidentia
Sproglige greb - sammenligningsfigurer, gentagelsesfigurer, dramatiske figurer, billedskabende sprog.

Faglige mål:

o udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
o  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
o  anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:

o Dronningens Nytårstale 2022
o Tessas Nytårstale 2020/2021
o Nivaaq Corneliusens takketale ved modtagelsen af Nordisk råds litteraturpris 2021
o Sikandar Siddiques tale ved folkemødet 2022
o Jason Diakité (Timbuktu): Tal i riksdagen under Fem i tolv-rörelsens manifestation 2013
o Mathias Uglebjerg Vinholt tale ved demonstrationen moduddannelsessnobberi 2022
o Handout om sproglige greb og argumentation
o Handout om talegenrer - herunder et særligt fokus på nytårstalens funktion

Pensumsider: 30
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO

Målet med dansk/historieforløbet er at lære eleverne at skrive en større akademisk opgave. Eleverne stiller et spørgsmål, som de undersøger gennem dansk og historie. Eleverne lærer at anvende relevante metoder i deres undersøgelse og lærer hvordan fagene bidrager med forskellige fund, som samlet kan besvare spørgsmålet.

Undersøgelsen har særligt fokus på perioden 1800-tallet og forskellige sociale klassers levevilkår i land og by og hvordan de sociale grupper former og udvikler sig gennem en stigende industrialisering i slutningen af 1800-tallet. Eleverne har endelig et perspektiv til nutidig arbejderklasselitteratur.

Kernestof

"1800-tallet på Vrangen" afsnit 6
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs" - afsnit om det moderne gennembrud

Tekster:
Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
Holger Drachmann ”Engelske socialister” (1872)
Herman Bang: Uddrag fra Herman Bangs Føljetonjournalistik: (1880)
- Fattigliv
- Fattigbegravelser
- Strejken på havnen
Glenn Bech "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022)
Artikel fra www.videnskab.dk: Arbejderklassen slår til igen. (2022)
Billedkunst som perspektiv:
L.A. Ring: "Banevogteren"
H.A. Brendekilde ”Udslidt”
Erik Henningsen ”Sat ud”
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Livets overgange + værk 2

I dette forløb lærer vi at analysere og tolke kunst som har livets overgange som motiv.
Vi undersøger hvordan kunsten anvendes til at hjælpe med, formidle, diskutere og undersøge overgangsfaser.
Ved at undersøge betydninger/følelser, der er forbundet med overgange møder vi nøglebegreber som: usikkerhed, frihed, træffe valg, forvandling, føle angst, "Være i det utrygge", være i et rum, hvor man dannes. "Gøre det forbudte, føle skam, pludselig se sig selv i et andet lys.
Gennem analyse og tolkning af forskellige teksttyper træner vi evnen til at udvælge relevante analysebegreber.
Forløbet har desuden et særligt fokus på kortfilmen og novellen som genre, men vi undersøger også folkevisen, musikvideo, romanuddrag, spillefilm. Endelig arbejder vi med filmen "Du som er i himlen" som værklæsning. Bl.a. med fokus på remediering mellem forlægget "En dødsnat" af Marie Bregendahl og filmen.  

Kernestof:

Jesper Kvistgaard: "Overgang" - kortfilm (2013)
Jesper Kvistgaard: "Ude i skoven" - kortfilm (2013)
Lasse Aagaard - Albumfilm og teksten "Farvel tid" - sangtekst (2022)
Martin De Thura - "Human" - Musikvideo (2005)
"Harpens Kraft" - Folkevise (Middelalder)
Pia Juul: "Alle kan ro" - novelle (2008)
Charlotte Weitze "Villy" - novelle (1999)
Karen Blixen "Skibsdrengens fortælling" (1942)

Værk 2: Tea Lindeburg - "Du som er i himlen" - Spillefilm - periodedrama (2022)
Marie Bregendahl "En dødsnat" - Romanuddrag (1912)

Supplerende stof:

Overgangssymboler: Spejlet, Haven, Porten
Motiv og konflikt
Richard Raskins 7 parametre for kortfilm
Analyse og tolkning af levende billeder
Litteraturhistorien på Langs og tværs: Afsnit om Trylleviser S. 25-27 - Særligt fokus på den psykologiske tolkning.
Om remediering fra grundbogen "God stil" - på "Min læring"
Handout: Novellen som genre

Pensum: Ca. 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Digte - Sidder i et tog

Digte

Med et afsæt i nyeste tids lyrik og slampoetry indleder vi forløbet med et fokus på hvad digte overhovedet er og hvad vi skal med dem. Vi laver en overordnet genreindkredsning: Traditionelle digte, moderne digte, centrallyrik, brugslyrik og undersøger gennem diskussion, analyse, tolkning og oplevelse af dansk lyrik fra primært 1900-tallet hvad lyrikken gør ved os. Gennem produktion og reception ser vi på tekster hvor bl.a. togrejsen er et gentagende motiv og bliver bevidste om udvalgte sproglige effekter, der ofte anvendes af digterne. Vi undersøger desuden hvordan litterære tendenser i samtiden og og omverdensforståelse former digternes indhold. Herunder bl.a. et særligt blik på ekspressionismeformer, modernitetserfaringen, konfrontationsmodernisme og systemdigtning.


Faglige mål:

• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Johannes V. Jensen: ”Paa Memphis Station” (1906)
Morten Nielsen: “Øjeblik” (1945)
Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmaal” (1921)
Rudolf Broby-Johansen: ”Foraaret kommer til Cafeen” (1921)
Halfdan Rasmussen: ”Efter Bikini” (1948)
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin” (1921)
Klaus Rifbjerg: ”Livet i badeværelset” (1960)
Inger Christensen: ”Fra et tog” + andre digte fra ”Alfabet” (1981)
Søren Ulrich Thomsen: ”Vågner i et nattog” (2011)

Supplerende stof:

Udvalgte teorisider fra ”Lyrik, når sproget spiller” Systime
Litteratursiden: Hvad skal vi med digte? – Inge Marie Fly
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dokumentar + værk 3

Dokumentar

Vi ser flere og flere dokumentarfilm, men hvorfor fænger de os? Og hvilke debatter opstår, når instruktørerne udfordrer vores forforståelse af dokumentarer som faktatekst. I dette forløb træner vi analyse, tolkning og diskussion af dokumentargenren og ser på de fire dokumentartyper:
Observerende, autoritativ, deltagende og kunstnerisk dokumentar. Gennem udvalgte filmiske virkemidler som kombineres med begreber som faktakoder, fiktionskoder og autenticitetsmarkører undersøger vi fortællestil og hensigt. Vi forsøger desuden at indkredse nogle af de nyeste tendenser som dokumentaren skaber.

Faglige mål:

• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.

Kernestof:

Klip fra: Emil Næsby Hansen: ”Skjold og Isabel” (2018)
Kasper Torsting: ”Søren Gades sidste 48 timer” (2010)
Klip fra: Operation X ”Hestemilliardærens hemmelighed (2023)
Klip fra: Jesper Dalsgård: ”Kandis for livet” (2022)
Klip fra: DR-dokumentar: ”Mordet på Jannick” (2015)
Værk 3: Cecilie Debell, Maria Guldbrandsø Torgard ”Skål” (2022) Værklæsning
Ciliane Stubkjær m.fl. ”Limbo – når sabbatåret er fucked” (2019)
Sami Sarif: ”Tove i stykker” (2020)

Supplerende stof:

Handout om filmiske virkemidler
Debatindlæggene: Søren Gades betroede skønmaler + En nyttig idiot. Begge bragt i EKKO 2015
”Nogen har blod på hænderne i sexologisk klinik” bragt i Information 2015
Iscenesættelse og Anidox – fra www.filmcentralen
”Alt er iscenesat i sådan en film” fra Politiken 2022
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksistentialisme + værk 4

Eksistentialisme
I forløbet forsøger vi at definere hvad eksistentialisme er og I skal stifte bekendtskab med begreber tilknyttet eksistentialismen og undersøge, hvordan eksistentiel tænkning præger ”tekster” i efterkrigsmodernismen og i nyeste tid. Der vil derfor især være fokus på at finde eksistentielle grundtemaer, når vi analyserer og tolker noveller, romanuddrag, essays, kortfilm og dokumentarfilm.
Forløbet har særligt fokus på:
Forudsætningen for eksistentialismen: Det frie individ, der kan træffe frie valg. Vi er et individ som ikke er bundet til andres mening og fortiden.
Eksistentiel angst, når vi skal vælge og handle. Det at tage valg og skabe sin egen livssituation vs. fremmedgørelse. Vi undersøger fremmedgørelse som litterært motiv.
Søren Kierkegaard og hans beskrivelse af livspositionerne: Spidsborger, æstetiker, etiker, religiøs og undersøge eksempler, hvor livspositionerne optræder i litteraturen.
Albert Camus og udvalgte dele af hans filosofi om eksistens, herunder hans inddragelse af Sisofys-myten i eksistentiel tænkning.
Undersøge hvordan eksistentielle temaer optræder i litteratur i forbindelse med krigsår (1940erne og 1950erne) herunder særligt fokus på Karen Blixen, Martin A. Hansen og læsning af svensk tekst: "Angest er min arvedel" - eksistentiel ekspressionisme
I læsningen af ”Ringen” er der desuden et særligt fokus på litterære læsemetoder.
Moderne noveller med eksistentielle grundtemaer - herunder noveller af Peter Seeberg, Ida Jessen, Jan Sonnergaard og uddrag af romaner fra nyeste tid
Kernestof:

Tine Høeg: "Tour De Chambre" (2021) – Værk 4
Uddrag af Albert Camus – ”Sisyfos-myten” (1942)
Martin A. Hansen – ”Roden” (1955)
Karen Blixen – ”Ringen” (1952)
Peter Seeberg – ”Hjulet” (1962)
Uddrag af Sofie Diemer – ”Lol-lita” (2016)
Jan Sonnergaard – ”Sex” (1997)
Pär Lagerkvist – ”Angest” (1916)
Dan Turéll – ”Hyldest til hverdagen” (1984)
Ida Jessen – ”Ude på vandet” (1997)

Supplerende stof:

PP om Søren Kierkegaards fire livspositioner
Handout om ”Hvad er eksistientialisme” og handout om ”temaer i eksistentiel kunst”
Leif Søndergaard – forskellige læsninger af ”Ringen”.
Handout - Karen Blixens skæbnesyn
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantikken

Romantikken

Gennem teori om strømningerne Ny-platonisme, dualisme, universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, poetisk realisme og romantisme bliver eleverne bevidste om de påvirkninger, der rammer kunsten og hvorfor strømningerne formes og rammer kunsten. Vi undersøger gennem analyse og tolkning af lyriske tekster og billedkunst, hvordan strømningerne viser sig i værkerne.
Vi ser på det digteriske geni som fænomen og undersøger kendetegn ved det særlige følelsesfulde sprog, som findes i værkerne. Herunder gennemgående stilistiske figurer og metafortyper. Et andet spor i forløbet er at rubricere forskellige fædrelandssange gennem indhold og form. Forløbet afrundes med et fokus på et perspektiv til nutiden og endelig Mathilde Fibiger, hendes søgen efter åndelig anerkendelse og dermed  overgangen til det moderne gennembrud og de særlige kvindestemmer vi bl.a. har fokus på der.

Kernestof:
Schack Staffeldt ”Indvielsen” (1804)
Adam Oehlenschläger ”Morgenvandring”(1805)
NFS Grundtvig - ”Danmarks trøst” (1820)
Thomasine Gyllembourg – uddrag af ”Ægtestand” (1835)
Emil Aarestrup – ”Paa Sneen” (1838)
Mathilde Fibiger – uddrag af ”Clara Raphael” (1853)
Uddrag af ”I Danmark er jeg født”, ”Kong Christian stod ved højen mast” og ”Der er et yndigt land”
med fokus på at rubricere forskelle i fremstillingen af konge, sprog og fædreland.

Supplerende stof:
Handout: Om nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme
Handout: Romantikkens digteriske geni
Handout: Romantikkens følelsesfulde sprog
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den debatterende artikel

Et kort forløb, som har til hensigt at indføre eleverne i den debatterende artikel som eksamensgenre. Herunder møder vi Holbergs epistler som debatterende genre:

Kernestof:
Ludvig Holberg: Epistel 91 - For og imod Te, Kaffe og Tobak" (1748)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud
Vi indleder forløbet med en sammenligning mellem romantikken og de nye tanker, som kendetegner det moderne. Først indkredser eleverne det moderne livssyn og samfund omkring 1889. Dernæst intoduceres eleverne for Brandes forelæsninger, Nietsze og Darwin som udvalgte tanker, der går igennem de danske forfattere i perioden med særligt fokus på at sætte problemer under debat i forhold til køn, kirke og klasse. Herunder sædelighedsfejden. Eleverne præsenteres for særlige skrivestile som impressionisme, kritisk realisme og naturalisme. Endelig har forløbet et særligt fokus på diskussionen af kønsroller gennem de kvindelige forfattere: Amalie Skram og Erna-Juel Hansen.

Faglige mål:

Aalysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:

Værk 5: ”Lykke-Peer” filmatisering fra 2018, Bille August samt uddrag af romanen ”Lykke-Peer” (1898)

Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887)
Henrik Pontoppidan: ”En stor dag” (1899)
I.P Jacobsen – uddrag af ”Mogens” (1882)
Erna Juel-Hansen – uddrag af ”Terese Kærulf” (1894)
Amalie Skram – uddrag af ”Professor Hierionimum” og ”Constance Ring”

Supplerende stof:
Handouts om perioden, Nietzce, Darwinisme, sproglig impressionisme, sproglig naturalisme og kritisk realisme, Sædelighedsfejden,
Uddrag af ”Damer der vil” Birgitte Darger m.fl. Systime 2024
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Identitet

Identitet
Forløbet har særligt fokus på tekster, der diskuterer og viser temaer forbundet til identitet. Eleverne har desuden et særligt fokus på diskursanalysen som metode og hvordan man kan undersøge samfundsfaglig teori om identitet i litterære tekster.

Faglige mål:

analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:

Birgitte Bergman, Berlingske 2022 ” Amerikansk svømning viser os, hvorfor kugleskør kønsaktivisme er kvinders dødsfjende”
Alex Vanoslagh: Drop nu offerrollen (2016)
Hariku Murakami ”Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe” (2007)
Haidar Ansari: uddrag af ”Institutionaliseret” (2022)
Amina Elmi: uddrag af ”Barbar” (2023)
Niviiaq Qornelisussien ”Ønskeseddel” (2021)
Casper Eric uddrag ”Nye Balancer” (2023)
Supplerende stof:
Handout om Faircloughs grundlæggende diskursanalysebegreber
Samfundsfaglig teori om identitet
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Klimastemmer + værk 6

Klimastemmer
Hvordan kan vi bruge kunsten til at lindre klimabekymringen
og give os bedre forståelse af vores forhold til natur og klimasamtale
anno 2025? I dette forløb lærer vi hvorfor klimakunsten er vigtig og vi undersøger hvordan kunsten kan
Undersøge alle holdninger, reaktioner og følelser vi måtte have til klimakrisen.
Forløbsmål:
Bevidsthed om klimateksters muligheder som erkendelsesform - hvordan kan netop klimatekster i form af litteratur og retoriske tekster give os nye erkendelser om relationen mellem menneske og natur?
1. Bevidsthed om den nye klimalitteraturs første kendetegn: Et nyt forhold mellem menneske og natur.
2. Bevidsthed om den nye klimalitteraturs andet kendetegn: Mennesket mellem magt og afmagt.
3. Bevidsthed om og brug af følgende begreber i analyse og tolkning af klimastemmer:
- Det antropocæne, magt/afmagt-skalaen, menneske/natur-skalaen.
4. Kendskab til hvordan følgende forfattere former deres klimalitteratur gennem sprog og indhold i de gennemgåede eksempler:
- Eske K. Mathiesen
- Silja K. Henderson
- Morten Søndergaard
- Julie Steen Knudsen
- Rasmus Nikolajsen
5. Perspektivere de nye klimastemmer til romantikkens natursyn.
Kernestof:

Værk 6: ”Tilbage til unaturen” digtsamling Rasmus Nikolajsen (2016)

Mother Nature – kampagnefilm
Karl Ove Kanusgaard: tale: ”Fienden er følelsen af maktesløshet” (2017)
Theis Ørntoft ”Det er forvirrede tider jeg skal tale om” (2014)
Eske K. Mathielsen ”Jeg er ikke ansat hos poplerne (2005)
Silja K. Henderson uddrag ”1,7 tipping point” 2018
Morten Søndergaard ”Bourdieu i køkkenhaven” (2008)
Julie Steen Knudsen ”Stranden er hver dag” (2016)
Merete Pryds helle uddrag af ”Mælkebøtteblod” (2022)

Supplerende stof:
Uddrag af "Klimalitteratur" - Thor Gustafson Systime 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Autofiktion

Autofiktion
Eleverne indføres i begreber og diskussioner tilknyttet den litterære strømning autofiktion. Forløbet undersøger genren gennem analyse og tolkning af forskellige tekster, der anvender genren til forskellige formål. Eleverne har derudover fokus på begreber som ”fiktionaliseret erindring/fiktionalisering”, hovedstol, etiske problemstillinger tilknyttet genren, paratekstens betydning, hyperrealisme, offer/bøddel/medløber, autofiktion som skriveterapi.

Kernestof:
Karl Ove Knausgaard uddrag af ”Min kamp bind 1” (2010)
Thomas Korsgaard uddrag af ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2019)
Naja Marie Aidt uddrag af ”Carls bog” (2017)
Stine Pilgaard ”Meter i sekundet” (2020)

Supplerende stof:
Handout om autofiktion
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer