Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2025/26
Institution	Mulernes Legatskole
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Karsten Nikolajsen
Hold	2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokrati til forskellige tider
Titel 2	Den danske velfærdsstats historie
Titel 3	Nazismen og holocaust
Titel 4	Fra land til by (dansk-historie forløb)
Titel 5	Pesten i middelalderen
Titel 6	Imperialismen
Titel 7	Første Verdenskrig
Titel 8	Nazismen og holocaust
Titel 9	Den kolde krigs verden
Titel 10	Israel-Palæstina
Titel 11	Danske kvinders historie
Titel 12	Oversigtsforløb
Titel 13	Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokrati til forskellige tider Demokrati til forskellige tider Forløbet har fokus på demokratiets opståen i det antikke Athen, de samfundsforhold der prægede perioden og var fremmende for demokratiet, men også de forandringer som var med til, at demokratiet afskaffedes. Efterfølgende fokuseres på oplysningstidens tænkere og deres betydning for demokratiet. Afslutningsvist arbejdes med demokratiets introduktion og udvikling i DK. Her er særligt fokus på perioden fra 1848 frem til påskekrisen. Metodisk arbejdes med kildekritik, forskellige kildetyper, idealistisk og materialistisk historiesyn og med kausale årsagsforklaringer.
Indhold	Kernestof: Lektie: læs s. 59-63 i "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund". Denne gang skal I læse to historiske kilder, som I skal arbejde med. Det handler stadig om demokratiet i det antikke Athen, og de to kilder har to forskellige syn p Spørgsmål til kilder til kildeanalyse.docx Lektie: I skal skimmelæse s. 43-50 i "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund". Vi gennemgår lektien i starten af timen og arbejder dernæst med en film om det athenske demokrati. Oplæg om "Sandheden om Athens demokrati". Er der en frivillig? INTERVIEW STYREFORM (2).docx Læs s. 192-199 i vedhæftede dokument. Det er ret vanskeligt. Nu bevæger vi os langt op i tiden til "Oplysningstiden", og der er særligt fokus på oplysningstidens tænkere. Lektie: læs teksten af John Locke, der ligger i OneNote. Spørgsmålene besvarer vi i timen. Vi starter modulet med, at I skal høre de forskellige samtalepodcasts om filosofferne. Derefter gennemgår vi filosofferne og arbejder med teksten af John Locke Lektie: læs s. 114-118 i Focus. Teksten ligger i jeres OneNote. Lektie: læs s. 118-128 i Focus. Ligger i OneNote. Ingen lektie. Jeg færdiggør min PPT fra sidst. Så medbring kaffe og god energi. 'Pinball-effekten': Derfor ødelægger sociale medier din koncentration
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Den danske velfærdsstats historie Den danske velfærdsstats historie Et kort forløb om velfærdsstatens historie i Danmark. Fokus har været på udviklingen af velfærdsstaten, forskellige syn på velfærd, holdninger til årsager til social nød. Perioden har særligt dækket fra slutningen af 1800-tallet frem til de liberale reformer i 1980'erne. Metodisk er der blevet arbejdet med kildekritik, diakron og synkron.
Indhold	Kernestof: Lektie: vi er færdige med forløbet om demokrati igennem forskellige tider. Nu går vi i gang med et forløb om udviklingen af den danske velfærdsstat. I skal derfor læse s. 48-53 i "Fra verdenskrig til velfærd" (vedhæftet). Lektie: læs s. 53-60 i "Fra verdenskrig til velfærd" Jeg skal vejleder i SRP hele dagen, så I skal arbejde selv, men jeg prøver at kigge forbi. I skal ikke læse lektier til dette modul. Sebastian (IT-champ) skal sætte sin computer til ved timens start og tænde for filmen i det vedhæftede link fra DR. N Lektie: læs s. 63-66 i "Fra verdenskrig til velfærd". Lektie: læs s. 66-69 i "Fra verdenskrig til velfærd" og s. 20-26 i "Den lille hjælper til historie" Den lille hjælper Afsnit DRTV - Historien om de fattige: 1870-1920 www.dr.dk
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Nazismen og holocaust Forløbet har fokuseret på nazismen som ideologi, årsagerne til nazismen og forløbet af og årsagerne til holocaust. Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 75 sider Metodisk fokus: idealistiske eller materialistiske årsagsforklaringer Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie: læs s. 53-60 i "Fra verdenskrig til velfærd" Jeg skal vejleder i SRP hele dagen, så I skal arbejde selv, men jeg prøver at kigge forbi. I skal ikke læse lektier til dette modul. Sebastian (IT-champ) skal sætte sin computer til ved timens start og tænde for filmen i det vedhæftede link fra DR. N Lektie: læs s. 63-66 i "Fra verdenskrig til velfærd". Lektie: læs s. 66-69 i "Fra verdenskrig til velfærd" og s. 20-26 i "Den lille hjælper til historie" Den lille hjælper Afsnit DRTV - Historien om de fattige: 1870-1920 www.dr.dk I skal læse teksterne og se filmene i de vedlagte links. De danner en del af den historiske baggrund for arbejdet med overgangen fra land til by, fra landbrug til industri og fra enevælde til demokrati, som er omdrejningspunkter i processen, hvor Dan Enevældens indførelse og konsolidering Samfundets sociale struktur (læs den lange tekst og se filmen) danmarkshistorien.dk (se den korte film igen, da den er god som repetition og optakt til forløbet) Om at skrive en redegørelse Skriftlighed.pdf Lektie: ”Danmark i Verden” s. 129-132 og Danmark i verden 121-136.pdf Spørgsmål til lektien.docx Lektie: Læs s. 121-126 og 132-135 i "Danmark i verden" Danmark i verden 121-136 (2).pdf Arbejdernes vilkår i byen.docx Lektie: læs teksterne i de fire links. De handler alle om arbejderbevægelsen. De to kilder er ret vanskelige, og I skal arbejde en del med dem i modulet, så læs dem hurtigt. Vi starter med at arbejde med de to fremstillinger af arbejderbevægelsen og Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872 Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876, s. 1-7 Opgaver til den tidlige arbejdsbevægelse.docx Ingen lektie. Vi starter med jeres præsentationer fra sidst. Dernæst skal I arbejde med de tokilder, som I skal læse i timen. Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København, 1858.docx Christian Christensen - Erindringer (1961).docx Innan du fortsätter till Google Sök I har ingen lektie for. I skal prøve at skrive en redegørelse om livet på landet eller i byen i slutningen af 1800-tallet. Så medbring relevant materiale og læs gerne op på, hvordan man skriver en historisk redegørelse inden modulet. Vi går nu i gang med et nyt forløb om "Den sorte død" i Middelalderen. Lektie: læs s. 111-120 i "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund" Spørgsmål til middelalderen. Første lektion..docx Urban d. II.pdf Opgave til redegørelse.docx
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Fra land til by (dansk-historie forløb) Fra land til by Et forløb der omhandler urbaniseringen og industrialiseringen af Danmark. Der er særligt fokus på levekårene på land og i by, den voksende klassebevidsthed i forbindelse med industrialiseringen og den heraf fremvoksende arbejderbevægelse. Eleverne skal kunne identificere årsager til og konsekvenser af urbaniseringen og fremdrage konsekvenser af industrialiseringen for individ og samfund på kort og langt sigt. Metodisk er der fokus på arbejde med historiske kilder og på brug af teorier og modeller i historiefaget. Særligt push-pull modellen og Töniies teori.
Indhold	Kernestof: I skal læse teksterne og se filmene i de vedlagte links. De danner en del af den historiske baggrund for arbejdet med overgangen fra land til by, fra landbrug til industri og fra enevælde til demokrati, som er omdrejningspunkter i processen, hvor Dan Enevældens indførelse og konsolidering Samfundets sociale struktur (læs den lange tekst og se filmen) danmarkshistorien.dk (se den korte film igen, da den er god som repetition og optakt til forløbet) Om at skrive en redegørelse Skriftlighed.pdf Lektie: ”Danmark i Verden” s. 129-132 og Danmark i verden 121-136.pdf Spørgsmål til lektien.docx Lektie: Læs s. 121-126 og 132-135 i "Danmark i verden" Danmark i verden 121-136 (2).pdf Arbejdernes vilkår i byen.docx Lektie: læs teksterne i de fire links. De handler alle om arbejderbevægelsen. De to kilder er ret vanskelige, og I skal arbejde en del med dem i modulet, så læs dem hurtigt. Vi starter med at arbejde med de to fremstillinger af arbejderbevægelsen og Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872 Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876, s. 1-7 Opgaver til den tidlige arbejdsbevægelse.docx Ingen lektie. Vi starter med jeres præsentationer fra sidst. Dernæst skal I arbejde med de tokilder, som I skal læse i timen. Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København, 1858.docx Christian Christensen - Erindringer (1961).docx Innan du fortsätter till Google Sök I har ingen lektie for. I skal prøve at skrive en redegørelse om livet på landet eller i byen i slutningen af 1800-tallet. Så medbring relevant materiale og læs gerne op på, hvordan man skriver en historisk redegørelse inden modulet.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Pesten i middelalderen Forløbet har gennemgået kendetegn ved middelalderens samfund, men haft særlig fokus på middelalderens pestbølger, der ramte Europa. Desuden er der blevet arbejdet med konsekvenserne af pesten for samfundet herunder forskningsdiskussionen om sygdommen. Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 65 Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof:: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶̶̶̶̶̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Vi starter med et forløb om Pesten som ramte Europa i Middelalderen og udryddede store dele af kontinentets befolkning igennem en række epidemier. Forløbet bygger videre på de moduler om Middelalderen, vi havde inden ferien. Lektie: Pest s. 17-21 + 31-32. Lektie: Pest s. 22-26 + 33-36. Vi starter med, at I præsenterer jeres arbejde fra sidste gang. Så husk jeres papirer med illustrationer og noter. Lektie: s. 26-29 i Pest. Den vedlagte kilde skal I ikke læse. Lektie: Pest s. 74-81 (vi starter modulet med, at I i par drøfter filmen om pestens betydning for udviklingen hen imod renæssancen). Lektie: Pest over Danmark s. 75-80 (vedhæftet).
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Imperialismen I forløbet er der indledningsvis blevet arbejdet med britisk imperialisme. Fokus i forløbet har været forløbet og konsekvenserne af det imperialistiske kapløb. Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 70 sider 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder 2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 2 ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie: Vi skynder os videre til et forløb om imperialismen og 1. verdenskrig. Der er særligt fokus på det britiske imperium. Lektie: Vi fortsætter med det britiske imperium. materialer og metoder.pdf Vores verdens historie 2 s. 175-193.pdf Lektie: Ingen lektie. Første del af modulet bruges på at færdiggøre jeres optagelser til British Museum. Lektie: Vores verdenshistorie 2, s. 176-183 (tidligere lektie, som I gerne må skimme, hvis I ikke kan huske den og læse, hvis I ikke tidligere har gjort det) + Den lille hjælper til historie s. 37-39 (de vedhæftede billeder) MicrosoftTeams-image (2).png MicrosoftTeams-image (3).png MicrosoftTeams-image (4).png Arbejdsspørgsmål til teksten.docx Lektie: Vores Verdenshistorie 2, side 184-193. Vi starter modulet med at samle op på spørgsmål fra sidste gang. Dernæst skal I besvare arbejdsspørgsmål til lektien. Denne gang individuelt med efterfølgende gennemgang. Spørgsmål til individuel besvarelse.docx Lektie: Ingen lektie, men medbring: "Grundbog til historie bind 2" I den skal vi læse. s. 61-68 + s. 93-95 Opgaver til læsning på timen.docx Lektie: Læs "Vores Verdenshistorie 2", side 194-204. Sidste gang havde vi om de materielle vilkår i UK. Fx arbejderklassens vilkår og industrialiseringens betydning. Vores verdenshistorie 2 - Rule Britannia.pdf Historiebrug.docx Lektie: læs s. 11-19 i "Europas fald" Lektie: Læs de vedhæftede materialer. Vi starter med, at I skal lave en komparativ analyse af fransk og engelsk imperialisme. Efterfølgende sammenligner vi Blunt og Kipling. Lektie: Grundbog til historie bind 2 s. 81-88 og det vedhæftede dokument. Det er en del sider, men der er til gengæld ingen lektier til samfundsfag. I Word-dokumentet bedes I særligt lægge mærke til det sidste af snit om Berlin-konferencen, hvor spil Lektie: Læs s. 205-207 i "Vores verdenshistorie" og de teksterne i det vedhæftede dokument. I Word-dokumentet er der først en kort tekst om den britiske model for afkolonisering. Dernæst er der to perspektiver på Storbritannien efter imperiet. Særlig Afslutning på forløbet om imperialismen. Vores verdenshistorie 3 - Bruddet med verden af i går.pdf Imperialisme. Forløbsplan..docx Afsnit
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Første Verdenskrig I forløbet er der blevet arbejdet med årsager til, forløb af og konsekvenser af Første Verdenskrig. Der har særligt været fokus på, hvordan Første Verdenskrig har samfundsomvæltende konsekvenser for befolkninger og stater i Europa. 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder 2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie: Vores verdenshistorie b. 3: s. 23-28 (vedhæftet). Vi starter med at samle op på siderne til sidste gang. Kilder.docx Lektie: Vores verdenshistorie b. 3: s. 32-39 Lektie: Vores verdenshistorie b. 3: s. 31-39 Vores verdenshistorie 3 - Bruddet med verden af i går (002).pdf Lektie: Vores verdenshistorie b. 3: s. 40-47 Lektie: Læs s. 48-57 i Vores verdenshistorie bind 3. Læs derudover s. 150-156 i "Grundbog til historien - fra de store revolutioner til Anden Verdenskrig". Vores verdenshistorie 3 - Bruddet med verden af i går (002) (6).pdf Læs s. 150-156 i "Grundbog til historien - fra de store revolutioner til Anden Verdenskrig". Vi skal arbejde med kildekritisk analyse i modulet. Lektie: I skal læse de seks punkter og opgaverne nedenfor. I modulet skal I først kort arbejde med, hvordan man laver en filmanalyse. Dernæst ser vi "Intet nyt fra Vestfronten". Filmen ser I færdig fredag. Vi ser "Intet nyt fra Vestfronten" færdig. I skal have set "Intet nyt fra Vestfronten" og medbringe dokumentet til filmanalyse. Lektie: Lav en selvstændig informationssøgning om følgende begreber og vær klar til at forklare dem.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Nazismen og holocaust Forløbet har fokuseret på nazismen som ideologi, årsagerne til nazisternes fremgang og forløbet af holocaust. Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 65 sider Metodisk fokus: idealistiske eller materialistiske årsagsforklaringer Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med næste forløb som handler om nazismen og holocaust. Sumaya fortæller om en selvvalgt kilde, der handler om nazismen og holocaust. Lektie: Læs s.74-80 i "Vores verdenshistorie - bind 3". Kig evt. på oversigten over perioden s. 59. Lektie: læs s. 55-63 i "Det tredje rige". Det er virkelig spændende læsning. Hjalte finde en historisk kilde, som han præsenterer. Hvilken type kilde, hvad kan vi bruge den til, hvilke spørgsmål kan vi stille den? Lektie: læs s. 75-79 i "Det tredje rige". Lektien handler om jødeforfølgelserne i Tyskland inden 2. verdenskrig. DET TREDIE RIGE - Kap 9.pdf Læs grundbogsteksten og de teksterne i de to links. I teksten med teoretiske forklaringer er det særligt Stantons faseteori, I skal have fokus på. I kan med fordel også læse den første teori, mens I bare undlader Erwin Staubs. DET TREDIE RIGE - Kap 13.pdf Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud Holocaust.pptx Lektie: læs tekst 27 og 28 i dokumentet om jødeforfølgelserne 1933-39 og tekst 51-54 i dokumentet om Holocaust. I skal bruge kilderne til jeres fremlæggelser. Hvilken type kilde er tekst 27.docx I skal være færdige med jeres fremlæggelser om holocaust. Lektie: læs s. 99-107 i "Det tredje rige - fællesskab og forbrydelse" DET TREDIE RIGE - Kap 12.pdf DET TREDIE RIGE - Kap 14.pdf Opgave til 2. verdenskrig.docx I skal læse det vedhæftede bilagsmateriale. Det er afsæt for jeres næste aflevering i historie. Eksamenssæt folkedrab.pdf Lektie: Læs det vedhæftede dokument og de to links. Det er en del, men til gengæld er samfundsfag lektiefrit. Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen Tysklands erindring af Holocaust Spørgsmål til tiden efter Holocaust.docx Byvandring og museumsbesøg.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Den kolde krigs verden I forløbet er de lange linjer i den kolde krig blevet gennemgået. Desuden er der arbejdet med stedfortræderkrigene, Cuba-krisen, Berlins rolle i den kolde krig samt vestlige historikeres tolkning af konflikten. Afslutningsvis er der perspektiveret til konfliktens betydning for i dag herunder betydningen ift. den russisk-ukrainske krig. Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 85 sider Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med næste forløb. Nu handler det om Den kolde krig. Læs s.7-14 i "Den kolde krigs verden". Vi arbejder uden skærme i historie resten af året. Jeg har bøger med til jer, så evt. noter skal tages i hånden og opgaver skal besvare på papir. Den Kolde Krigs verden - Den Kolde Krig -et overblik.pdf Lektie: læs s. 14-19 i "Den kolde krigs verden" Lektie: læs s. 26-33 i "Den kolde krigs verden". Marie og Anna starter med at gennemgå spørgsmål. Derefter laver vi noget afslappende læsning, så I ikke er lektieoverbebyrdede. Lektie: læs s. 33-43 i "Den kolde krigs verden" Lektie: læs s. 46-53 i "Den kolde krigs verden". Det handler denne gang om Cuba-krisen. Spørgsmål til lektien, som I skal besvare i timen. Lektie: læs s. 60-67 i "Den kolde krigs verden". Lektie: læs s. 68-79 i "Den kolde krigs verden". Vi starter året med at afslutte forløbet om "Den kolde krig". Læs s. 82-92 i "Den kolde krigs verden" image.png Lektie: læs s. 94-98 i "Den kolde krigs verden". Matrixgrupper.docx Lektie: læs s. 118-126 "Den kolde krigs verden" Den Kolde Krigs verden - Kampen om hjerter og sind (1).pdf Ida F og Laura starter med at gennemgå hverdagslivet under Den kolde krig. Gustav holder oplæg. I skal læse s. 136-146 i "Den kolde krigs verden" Den Kolde Krigs verden - Den Kolde Krig i dag og billedliste.pdf Opgaver til sidste modul om Den kolde krig.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Israel-Palæstina Forløbet omhandler Israel-Palæstina konflikten i et lokalt, regionalt og globalt perspektiv. Afsæt i optakten til staten Israels dannelse i begyndelsen af det 20. årh. Desuden en behandling af nogle af de konflikter og problematikker som staten Israel er indblandet i i nyere tid. Der er fokus på aktører i konflikten og disses motiver, handleformer og interesser.
Indhold	Kernestof: Vi starter med oplæg fra onsdag. The Israel-Palestine conflict: a brief, simple history Lektie: læs s. 256-266 i "Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering". I skal bare læse det og ikke tage noter. I kommer til at arbejde med de to sidste lektier i modulet. Lektie: læs s. 59-65 i det vedhæftede dokument. Israel Palæstina 3udg - Jødiske grupperinger.pdf Modulplan. Torsdag..docx Vi går i gang med at skrive et resumé af sidste tekst. Dernæst er der arbejdsspørgsmål til lektien. I skal ikke tage noter. Arbejdsspørgsmålene kan gøre det ud for noter. Spørgsmål til lektien. Palæstinenserne..docx Ingen lektie. Sørg for at have læst til onsdagens modul. Lektie: læs resten af teksten om de palæstinensiske grupperinger (s. 90-96) Afsnit Lektie: læs s. 27-32 i det vedhæftede dokument. Læs det ekstensivt. I modulet starter vi med matrixarbejde med en del af teksten, I ikke har læst. Dernæst går vi i gang med lektien. Lektie: læs s. 115-122 i det vedhæftede dokument. Israel Palæstina 3udg - Radikalisme og ny nationalisme.pdf Vi starter med, at Sumaya fremlægger sin kilde. Dernæst får I gruppevis forskellige opgaver, som I skal arbejde med. Vi prøver uden lektie, men så skal I også være fokuserede i timen. Jeres lektie er, at I skal have forberedt så meget af jeres præsentationer, at I kan gøre dem færdige på 20 minutter.
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Danske kvinders historie Et forløb om den danske kvindebevægelse. Nedslag omkring den tidlige debat om stemmeretten, stemmerettens indførelse, rødstrømpebevægelsen og den nutidige situation for ligestilling mellem kønnene. der arbejdes med forskellige centrale tendenser og udviklingstræk i kvindebevægelsen. Metodisk arbejdes der med kildekritik og forskellige kildetyper.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs det vedhæftede kapitel om den tidlige kvindesag. Vi starter kort med at høre et argument imod ligestilling som problem. Dernæst besvarer I spørgsmål til teksten, som vi samler op på fredag. Spørgsmål til første kapitel.docx Lektie: Læs teksten i linket og de to kilder. Linket indeholder et kort overblik over forløbet omkring kvindernes stemmeret. De to kilder indeholder to synspunkter på kvindernes stemmeret. Spørgsmål til kilderne Test i imperialisme, kold krig eller de store krige. I skal vælge et af emnerne. I må gerne inden modulet have sikret jer, at der er andre, der har samme emne. Så får I modulet til dels at læse op på stoffet, finde en-to kilder og opstille nogle spør Hvad kendetegner kvindernes vilkår i perioden? Skeln mellem forskellige grupper af kvinder.Hvad er de vigtigste udviklingstendenser i samfundet i perioden?Find eksempler på idealistiske og materialistiske forklaringer på udviklingen.Find eksempler på Lektie: læs s. 31-40 i "Danske kvinders historie". Samme PDF som tidligere. Vi starter modulet med, at de to raske personer fra sidst fortsætter opsamling på arbejdsspørgsmål. Læs kapitel tre i "Danske kvinders historie". Lektie: læs s. 71-82 i "Danske kvinders historie" "En kvindes dag": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975 "En kvindes dag anno 2013": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 2013 "Tværpolitisk kvindesag er tidsspilde", interview i Kvinden og Samfundet, juli-august 1974 danmarkshistorien.dk Spørgsmål til lektien om kvinder.docx Lektie: læs s. 83-91 i "Danske kvinders historie" Læs s. 93-104 i "Danske kvinders historie". Det handler om kvinder i dette årtusinde, så vi er meget tæt på nutiden, når vi slutter. Danske kvinders historie - Kap 7 del 1.pdf Danske kvinders historie - Kap 7 del 2.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Oversigtsforløb Forløbet har placeret 3 års undervisning i kronologisk rækkefølge. Eleverne har trænet mundtlighed, repeteret igennem oplæg og arbejdet med historiefagets metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie: læs s. 10-21 i det vedhæftede materiale. Det handler mere teoretisk om begrebet historiebrug. Læs de vedhæftede bilag til en eksamen i historie. derudover skal I medbringe bøger og materiale til de forløb, jeg har oplistet nedenfor. Vi går i gang med et overbliksforløb her til sidst, hvor vi samler op på de forskellige temaer. Første del af modulet bruger vi på at repetere de sidste fire forløb. Bagefter ser vi på historiebrug. AFR og samarbejdspolitikken.docx Fremlæggelser af de vigtigste begivenheder, personer, tendenser, kilder og andet fra følgende forløb, husk at læse op på jeres noter inden modulet, så I ikke er helt uforberedte på de spændende oplæg. Basant og Caroline starter. Så ser vi, hvad der s Lektie: læs det vedhæftede eksamenssæt. Hvis I ikke kan huske noget om imperialismen, så kan I måske læse afsnittet om imperialismen. Lektie: Læs op på de historiefaglige begreber i det vedlagte dokument. Så gennemgår vi dem i modulet. Hvis nogen af jer synes, det er for kedeligt at deltage i, så er I selvfølgelig velkomne til at få en anden lille opgave at arbejde med. Pesten.docx Er det Helin, der er kageperson denne uge? Perikles og den gamle oligark.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Forløb#11
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb