Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Mulernes Legatskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Ditte Bonde Mikkelsen, Thomas Ohnesorge
|
|
Hold
|
2022 HI/nu (1nu HI, 2nu HI, 3nu HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Dansk tyske forbindelser
Om baggrunden for enevældens ophør med indførelsen af grundloven og om nationalismen, der groede frem i 1840'erne og som førte til de dansk-tyske krige.
Forløbet er planlagt og gennemført af klassens daværende historielærer Ditte Bonde Mikkelsen.
Hovedpunkter:
Danmark og hertugdømmerne
De rådgivende stænderforsamlinger 1834
Nationalisme
Sprogstriden
Konfrontationen mellem dansk og tysk
Revolution i Tyskland og i hertugdømmerne 1848
Martsdagene i København
”Ånden fra 48”
Grundloven 5. juni 1849
Dansk helstatspolitik efter 1850
Sprogreskripter
Novemberforfatningen 1863
Krigen i 1864
Dannevirke
Dybbøl
Londonkonferencen
I 3 g har repetitionen fokuseret på besættelsen og særligt Scavenius rolle under besættelsen
Forløbet er gennemgået af klassens daværende historielærer Ditte Bonde Mikkelsen.
Kilder:
Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet 20. marts 1848.
En såret dansk kriger, maleri afElisabeth Jerichau Buamann, 1865.
Elisabeth Jerichau Baumann: “Danmark” (1851)
Philipp Veit:” Germanla” (1848).
Maleri: Den slesvig-holstenske frihedsbevægelse hang sammen med den tysk-nationale begejstring. Patriotisk landskab med dobbelt-egetræet, symbolet på et samlet Slesvig-Holsten. Litografi fra Ca. 1848.
Maleri: Ånden fra 48. Reserve soldater fra 1848 på Marchen. Maleri af N.F Happe, 1851.
Baggrundslitteratur:
Olaf Søndberg: ”Den danske revolution”.
Dokumentarfilmen "Slagtebænk Dybbøl"
Fokus:
Historiebrug
Historisk billedanalyse
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
DHO - Da Danmark blev moderne
DHO-forløb. Et overbliksforløb over Danmarkshistorien med særligt fokus på industrialiseringen, dansk demokrati, arbejderbevægelsen, kvinders rettigheder og velfærdsstat.
I 3. g har repetitionsforløbet fokuseret på industrialiseringen af Danmark.
Forløbet er planlagt og gennemført af klassens daværende historielærer Ditte Bonde Mikkelsen.
Hovedpunkter:
Vikingetid
Middelalder
Reformation og renæssance
Hekseforfølgelser og kvindesyn
Enevælde og oplysningstid
Fra land til by
Industrialisering
Arbejderbevægelsen
Kilder:
Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo
Adam af Bremen om kirkelige forhold i Danmark ca. 1075
Forordning om koppevaccination, 3. april 1810
Stavnsbåndsforordningen, 4. februar 1733
Uddrag af Peder Palladius" "En Visitatsbog": "Om troldkvinder en formaning og undervisning", ca. 1543
Krøniken om Gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark fra 1530"erne: uddrag om klostrene i Viborg og Næstved
Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890"erne
Årgang 0 – 1900
Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker, 23. maj 1873
Skoledirektørs beretning om skoleelevers arbejde uden for skoletiden, 1898.
en familie flytter til byen
Forløbet er gennemført af klassens daværende historielærer Ditte Bonde Mikkelsen.
Baggrundslitteratur:
www.danmarkshistorien.dk
Forløb til historie 1 – Fra Romerriget til slavehandel, Gyldendal.
Politiken – Historie: Podcast: Danmarks krige #1: Fra vikingetogt til korstog
Podcasten “Trolddom”: Produceret for HEX! Museum of Witch Hunt og Sydvestjyske Museer. Museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen fra Sydvestjyske Museer vil gerne vide mere om de europæiske hekseforfølgelser.
Dokumentar: ”Historien om Danmark”
Politiken – historie: Podcast: Historiske vandreruter #1: Dybbøl Banke er danmarkshistoriens vigtigste erindringssted
Rigsarkivet
Fokus:
Historiebrug
Hvordan skriver man historie?
Hvad er historisk redegørelse?
Historisk billedanalyse
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
USA
Et forløb om USAs historie fra opdagelsen af slaveriet og frem til black lives bevægelsen i dag. Med særligt fokus på slaveriet, borgerrettighedsbevægelsen, racisme og ulighed.
Forløbet er gennemført af klassens daværende historielærer Ditte Bonde Mikkelsen.
Hovedpunkter:
Opdagelsen af Amerika
De engelske kystkolonier i 16-1700-tallet
Opgøret med Den Gamle Verden
The Boston Teaparty
Den amerikanske uafhængighedskrig
Den amerikanske Forfatning – 13 stater bliver til en føderation
A Manifest Destiny - USA udvider sig
Slaveri og trekantshande
Borgerkrigen
Forsoning - borgerkrigens efterspil
Black Codes
Kristendom – slaveri og abolitionisme
Harriet Tubman
Jim Crow
Borgerrettighedsbevægelsen
Black Power
Martin Luther King
Raceforskelle og ulighed
#blacklivesmatter
Kampen om borgerkrigen - erindringshistorie
I 3. g. har repetitionen fokuseret på amerikansk udenrigspolitik herunder "doktrinerne".
Kilder:
"Cotton Mather: The Negro Christianized"
"Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana"
"Malcolm X - The ballot or the bullet"
"Martin Luther King - Brev fra Birmingham fængsel, 1963"
"Lyndon B. Johnson: Radio- og TV-tale ved underskrivelsen af Borgerrettighedsloven. 02/07-64."
"Stokely Carmichael and Charles V. Hamilton. Black Power: The Politics of Liberation in America. New York: Vintage Books, 1967. 44, 46-47, 50-55. Oversat af Andreas Bonne Sindberg."
"Martin Luther King: Da Gud tog bussen - 382 dage der ændrede verden: Seks punkter om ikke-vold."
"RIV KONFØDERATIONENS MONUMENTER NED. INTERVIEW MED LISA WOOLFORK, 14. AUGUST 2017."
"MITCH LANDRIEU OM BETYDNINGEN AF KONFØDERATIONSMONUMENTERNE, 2018."
"ERKLÆRING AF LEAGUE OF THE SOUTH OM BEGIVENHEDERNE I CHARLOTTESVILLE, 23. AUGUST 2017".
"ERKLÆRING AF UNITED DAUGHTERS OF THE CONFEDERACY, 21. AUGUST 2017."
"Alexis de Tocqueville om faren for revolution i USA, 1840."
Baggrundslitteratur:
”USA: Historie, samfund og religion”. Systime, 2018."
"“USAs tilblivelse. Forlaget Columbus."
Film: BlacKKKlansmen
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.
-Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
1. verdenskrig
Fokus i forløbet har været på årsagerne til , forløbet af og konsekvenserne af 1. verdenskrig.
Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 60 sider
Klassen har gruppevis arbejdet med forskellige aspekter af 1. verdenskrig fx mindesmærker over krigen og fremlagt for klassen.
Metodisk fokus: remidiering
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmark, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Demokrati til forskellige tider
Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 60 sider
Forløbet har fokuseret på en synkron sammenligning af det athenske og det danske demokrati. Der er arbejdet med oplysningstidens filosoffer. Desuden er der blevet perspektiveret til andre styreformer, samt set på den diakrone udvikling i det danske demokrati fra 1849 og frem.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Opdaget?
Forløbet har fokuseret på kulturmødet mellem europæerne og de indfødte i Mellemamerika. Herunder forløbet af europæernes erobring af aztekerriget og konsekvenserne af erobringen.
Materiale gennemgået i forløbet: 75 s.
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Nazismen og holocaust
Forløbet har fokuseret på nazismen som ideologi, årsagerne til nazisternes fremgang og forløbet af holocaust samt diskuteret gerningsmændenes rolle.
Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.:
Metodisk fokus: aktør/struktur og interne/eksterne årsagsforklaringer. idealistiske eller materialistiske årsagsforklaringer
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Den Kolde Krigs Verden
I forløbet er de lange linjer i den kolde krig blevet gennemgået. Desuden er der arbejdet med stedfortræderkrigene, Cuba-krisen, Berlins rolle i den kolde krig samt vestlige historikeres tolkning af konflikten. Afslutningsvis er der perspektiveret til konfliktens betydning for i dag herunder betydningen ift. den russisk-ukrainske krig.
Antal sider læst i forløbet inklusiv ikke-skriftligt materiale ca.: 85 sider
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Repetition og klar til eksamen
Forløbet har placeret 3 års undervisning i kronologisk rækkefølge. Eleverne har gruppevis trænet eksamensformen.
Antal materiale gennemgået i forløbet ca. 25 sider.
I undervisningen har www.ordbogen.com løbende været benyttet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/143/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50862523806",
"T": "/lectio/143/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50862523806",
"H": "/lectio/143/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50862523806"
}