Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Mulernes Legatskole
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Bas Kanthavanam
Hold	2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Styreformer i antikkens Grækenland og Rom
Titel 2	Industrialisering af Danmark
Titel 3	Pandemi i middelalderen og i dag
Titel 4	Reformation og hekseforfølgelse i Danmark
Titel 5	Imperialisme og kampen om Afrika
Titel 6	Første Verdenskrig og Mellemkrigstiden
Titel 7	Folkedrabet i Rwanda
Titel 8	Den tidlige kolde krig og cubakrisen
Titel 9	Kronologiforløb
Titel 10	VIGTIG INFO VEDR. EKSAMEN TIL EKSAMINAND OG CENSOR

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Styreformer i antikkens Grækenland og Rom FORLØBETS FOKUS OG MÅL: I dette antikforløb har klassen arbejdet med forskellige styreformer i antikken, men dog med hovedvægt på det athenske demokrati. Forløbet er inddelt i to dele - en hoveddel og en supplerende del. I hoveddelen arbejdede vi med det athenske demokratis opståen og udvikling fra Drakons love og Solon reformer i sen-arkaisk tid over Kleisthenes reformer i tidlig klassisk tid til det perikleisiske demokrati i den antikke Grækenland guldalder. I del 2, som er en supplerende/perspektiverende del, har vi kort berørt det romerske samfund med særligt fokus på republikken og dens politiske system. LÆST STOF (PENSUM) Baggrundsmateriale: • Aksel Damsgaard-Madsen: Det athenske demokrati, Gjellerup: ss. 1-38 • Peter Frederiksen et. al: Grundbog til historie - Fra oldtien til enevældens samfund, systime 2008. pp. 44-46, 75-86 • Poul Birk Nielsen: Torv og tempel, gyldendal: s. 43, 46-48, 50. Kilder: • "Aristoteles: om athenernes statsforfatning."Perikles' gravtale", i: Peter Frederiksen et. al: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, systime 2008. 59-61 • "Den gamle oligark" i: Aksel Damsgaard Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 127-12 • "Platons statsteorier" (uddrag fra Staten VIII). Pp. 129-132 i: Aksel Damsgaard-Madsen: Det athenske demokrati, Gjellerup • "Polyb om Roms forfatning", i: Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup, 1971. S. 85-86. Oversat af Ole Jastrup. • " Kejser Augustus' testamente", i: Aase Bay, Det romerske kejserdømme indtil 180 evt., 1970, s. 20-22 SUPPLERENDE MATERIALE • Dokumentar fra DR: Sandheden om det athenske demokrati (del 1). url: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321111162000 CENTRALE BEGREBER I FORLØBET: • Oligarki • Demokrati • Oligarki • Tyranni • Folkeforsamlin • Folkedomstol • Folkeråd • Prytaner • Areopagos-rådet • Embedsmændene • Lodtrækning • Diætbetaling • Strategembede • Ostrakisme • Kleroterion • Bellum Justum • Clientelasystem • Patron • Klient • Republik • Senat • Principatet • Dominatet • Forbundsfælle • Provins • Pax romanum (den romerske fred) • Den romerske by • Propaganda FAGBEGREBER • Blød magt • Hård magt • Materialistisk og idealistisk historiesyn BERØRTE FAGLIGE MÅL I FORLØBET • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Bas Kanthavanam: PEST, Systime; sider: 60-63 Aksel Damsgaard-Madsen: Det athenske demokrati. Gjellerup 1972; sider: 1-38 Det athenske demokrati.pdf description Fra oldtiden til enevældens samfund; sider: 44-46, 75-78 “Perikles om Athens forfatning”, i: Søndberg, Olaf: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, 2009 systime; sider: 59-61 Perikles' gravtale.pdf description Platons teorier.pdf description Den gamle oligark.docx description Krige og det athenske demokrati.pptx description Holdninger til det athenske demokrati 1k 2024.docx description Opdragelse og uddannelse fra Torv og tempel.pdf description Opdragelse og uddannelse i bystaten 1k 2024.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Industrialisering af Danmark FORLØBET FOKUS OG MÅL I dette forløb, som også var en del af klassens DHO-forløb, har klassen arbejdet med industrialiseringen af Danmark i 1800-tallet med særlig vægt på arbejderklassens leve- og arbejdsvilkår i byen, samt hvordan arbejderklassen reagerede på deres ringe leve- og arbejdsvilkår. I forbindelse med forløbet blev eleverne introduceret til forskellige årsagsforklaringer, som de anvendte på kilderne ifm. deres DHO-opgave. LÆST STOF (PENSUM) Baggrundsmateriale: • ”Socialisme”. I: Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie, bd. 2. • Lauridsen, Laurids: ”Industrialisering”, i: www.denstoredanske.lex.dk, Lex.dk 2020 (url: https://denstoredanske.lex.dk/industrialisering (sidst besøgt 22.02.2021) • Smitt, Thorkil: Danmarkshistorisk oversigt, systime 2006; side: 44-45, 47-51, 53-57 • Schou, Lotte & Ørnstrøm, Susanne: Danmark i verden - fortid nutid fremtid, 1.udgave, Columbus 2011; side. 121-136 Kilder: • ”Barndom på Nørrebro, 1952” fra: Skoletjenesten – Arbejdermusset. • ”Hygiejniske forhold i Århus” i: Hansen, Jens E.F: Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900” • ”Niels Neergaards erindringer om 1880'erne (1935)” i: N. Neergaard.: Erindringer fra ungdomsårene og fra mit offentlige liv 1854-94, 1935. Her efter Henry Karlsson: Kilder til Danmarks historie efter 1660, VII. Gyldendal 1970, s.29. • ”Louis Pio: MAALET ER FULDT (1872)” • ”Socialisten d. 9. maj 1872” • ”Uddrag af Berlingske Tidende fra 6. maj 1872” • ”Uddrag fra Politiinspektør Clausens rapport af 6. maj 1872” • ”Illustration om Slaget på Fælleden fra Ravnen, 1889” • Socialdemokratiet, 1871 • ”Gimleprogrammet og Det socialdemokratiske arbejderpartis program 1888” • ”Socialdemokratiets arbejderprogram 1923” • Jesper Jørgensen: ”I dag er vi tæt på det punkt, hvor arbejderbevægelsen ikke længere”, Dagbladet Information 1. maj 2024; url: https://www.information.dk/debat/2024/04/dag-taet-paa-punkt-arbejderbevaegelsen-laengere-eksisterer Supplerende materiale • Dokumentar: Historien om Danmark: Episode 7 og 8 (i uddrag) CENTRALE BEGREBER I FORLØBET • Reform • Revolution • Landboreformerne • Industrialisering • Urbanisering • Socialisme • Liberalisme • Fagforening • Klasse • Arbejder • Kapital • Pariserkommunen • Historisk materialisme • Materialistisk historiesyn • Strukturforklaringer • Aktørforklaringer FAGLIGE MÅL I FORLØBET • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Danmarkshistorisk oversigt.pdf description Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, systime 2006; sider: 44-45, 47-51, 53-57 Danmark i 1600-1700 tallet 1k 2024.docx description Industrialisering fra Lex.docx description Danmark i verden ss. 109-154.pdf description Barndom på Nørrebro.pdf description Hygiejniske forhold i århus.pdf description Niels Neergaards erindringer om 1880_erne.docx description MAALET ER FULDT.docx description Socialisten 1872 - slaget på fælleden.pdf description Uddrag af Berlingske Tidende fra 6. maj 1872.pdf description Uddrag fra Politiinspektør Clausens rapport af 6. maj 1872 om.pdf description Illustration fra Ravnen.docx description Socialdemokratiet, 1871-.pdf description Gimleprogrammet og Det Socialdemokratiske arbejderpartis program 1888.docx description Kildeanalyse - fra skema til sammenhængende tekst.pdf description Indførelsen af en arbejdsdag på otte timer i 1919.pdf description Slaget på Grønttorvet, 13. november 1918.pdf description Socialdemokratiets Arbejderprogram 1923.docx description I dag er vi tæt på det punkt, hvor arbejderbevægelsen ikke længere eksisterer.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Pandemi i middelalderen og i dag FORLØBETS FOKUS OG MÅL I dette middelalderforløb har klassen arbejdet med Den Sorte Død og dens hærgen i sen højmiddelalderen. Forløbet består af to dele: En hoveddel og en supplerende del. I hoveddelen arbejdede klassen intensivt med Den Sorte Død i middelalderen. På baggrund af samtidige kilder undersøgte vi Den Sorte Døds oprindelse, karaktertræk og konsekvenser. Derudover har vi også set på, hvordan middelaldersamfundet reagerede på pesten. I den supplerende del 2 arbejdede vi Covid-19 pandemien, hvor vi sammenlignede Covid-19 med pesten i middelalderen med henblik på ligheder og forskelle. LÆST STOF (PENSUM) Baggrundsmateriale: • Bas Kanthavanam: Pest - pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime. Pp. 9-11,13-16,22-31,42-45,74-82,108-133,144-155 • Karsten Fledelius: Investiturstriden, fra Lex.dk. 2023 Kilder: • "Den franske konge som lensherre", i: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, systime 2008 • "Pave Innocens som mennesketilværelsens elendighed", s- 29-30 i: Knudsen, Sanne S: Middelalderen, systime 2011 • "Pave Gregors diktat" s. 134-135 i: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, systime 2008, • ”Gabrielle de Mussis om belejring af Kaffa”, ss. 31-32, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 • ”Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio”, s. 33-36, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 • ”Den sorte død i England”. s. 58-59 i: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, systime 2008 • ” Daniel Nielsen anmoder paven om beneficium”, s.45, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 • Illustration: ”Flagellanterne i procession”, s. 79, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 • Illustration: ”Åreladning, 1400-tallet”, s. 80, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 • Illustration” Flagellanter – fra tysk krønike fra midt 1400-tallet”, s. 73, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 • ”De unges livskvalitet, bekymring og følelser af isolation under Covid-19”,s.139-142 i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 • Men In Blacks første pressemeddelelse (uddrag), 20. december 2020, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022 Supplerende materiale: TV2 Dokumentar (2021)” Mænd i sort”, url: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=022103082050 CENTRALE BEGREBER I FORLØBET • Feudalisme • Middelalderkirke • Investiturstrid • Pave • Nøglemagt • Kongemagt • Pandemi • Epidemi • Blodpest • Lungepest • Byldepest • Flagellanter • Isolation • Karantæne • Konspirationsteori • Sundhedspas • Coronapas • Epidemikontrol • Sikkerhedsliggørelse • Periodisering • Strukturforklaring • Aktørforklaring • Materialistisk historiesyn • Historiebrug FAGLIGE MÅL I FORLØBET • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Bas Kanthavanam: PEST, Systime; sider: 9-11, 13-16, 22-31, 42-45, 74-82, 108-133, 144-155 Den franske konge som lensherre.pdf description Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed.pdf description Investiturstriden fra Lex.pdf description ”Gabrielle de Mussis om belejring af Kaffa”, ss. 31-32, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022; sider: 31-32 Den sorte død i England.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Reformation og hekseforfølgelse i Danmark FORLØBETS FOKUS OG MÅL I dette forløb om hekse- og trolddomsforfølgelse i Danmark har vi set på, hvorfor forfølgelse af de såkaldte hekse og troldfolk i Danmark blev intensiveret i 1600-1700 tallet – dvs. i tiden efter reformationen. Var der en sammenhæng mellem hekseforfølgelserne og den nye kirkes lære? LÆST STOF (PENSUM): Baggrundsmateriale: • Louise Nyholm Kallestrup, Michael Nobel Hviid: Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet, i: Danmarkshistorien.dk • Bo Kristian Holm: Reformationen i Danmark 1520 – 1539, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539 • Bo Kristian Holm et al: Reformationen og det danske samfund: Fjender og kættere, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-og-det-danske-samfund-fjender-og-kaettere • Johnny Thiedecke: Satans Store Port - kvinderne og børnene i renæssancens Danmark, 1982: pp. 91-110 • Thomas Hoffmann: Hvorfor blev hekse pludselig henrettet under Christian 4.? Videnskab.dk. 22. juni 2018 Kilder: • Martin Luthers 95 teser (uddrag) • Heksehammerens kvindesyn (uddrag), s. 94 i: Johnny Thiedecke: Satans Store Port - kvinderne og børnene i renæssancens Danmark, 198 • Christian 4's Trolddomsforordning, 1617 • Uddrag af Peder Palladius' 'En Visitatsbog': "Om troldkvinder en formaning og undervisning", ca. 1543 • Hekseprocesser mod Anna Lourup og "kloge Johanne", s. 103-105, i: Johnny Thiedecke: Satans Store Port - kvinderne og børnene i renæssancens Danmark, 1982 • Raphaels "Skolen i Athen" (kalkmaleri i Vatikanmuseet) Supplerende materiale: • Louise Nyholm Kallestrup: Heksejagt. 100 danmarkshistorier, Aarhus universitetsforlag, 2020. pp. 90-99 • Louise Nyholm Kallestrup: Prinsesse Annas brudefærd og den forgjorte orlogsflåde, 1589, Danmarkshistorien. dk 2020 • Jakob Ørnbjerg: Heksens ansigt - portræt af en kvinde dømt for trolddom i år 1620, i: Danmarkshistorien.dk, 2016 • Louise Nyholm Kallestrup om hekseforfølgelse (interview), i:https://danmark.systime.dk/?id=867#c2745 • "Reformationens virkninger i samfund og kultur, 1523 - 1660. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationens-virkninger-i-samfund-og-kultur-1523-1660 • DR2 dokumentar: "Fjenden i blandt os (2006): https://mitcfu.dk/mm/player/Defauhvorlt7.aspx?copydan=030609242150 • DR2 dokumentar: "Besat af djævelen" (2006): https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=030610012150 CENTRALE BEGREBER I FORLØBET • Gejstlighed • Det personlige gudsforhold • "Det almindelige præstedømme" • Klostervæsen • Helgener • Afladshandel • Bodsøvelser • Superintendent • Kald og stand • Fyrstekirke • Humanisme • Renæssancemenneske • Heks • Troldfolk • Fjendebilleder • Retsinstans • Hekseprocesser • Erindringskultur FAGLIGE MÅL I FORLØBET • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Fra oldtiden til enevældens samfund; sider: 161-164, 173-175 Martin Luthers 95 teser.docx Martin Luthers 95 teser.docx Reformationen i Danmark, ca. 1520-1539.pdf description Reformationen og det danske samfund.docx description Kompendium hekse og trolddom i renæssancens Danmark.pdf description Uddrag af Peder Palladius' 'En Visitatsbog'.docx description Hvorfor blev hekse pludselig henrettet under Christian 4.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Imperialisme og kampen om Afrika FORLØBETS FOKUS OG MÅL I dette forløb om stormagtsimperialismen har klassen arbejdet med kolonikapløbet i 1800. Vi valgte at fokusere på kampen om Afrika. Første del: I forløbets første del fokuserede vi på baggrunden samt forudsætningerne for stormagtsimperialisme 1800-tallet. Hvad muliggjorde, at europæerne kunne erobre Afrika? Dernæst undersøgte vi, på grundlag af samtidige kilder, hvordan erobrerne retfærdiggjorde den europæiske herredømme over Afrika. Anden del: I forløbets anden del slog vi ned på Congo under Belgien og Leopold 2. Samtidige kilder blev inddraget med henblik på at undersøge forholdene for lokalbefolkningen under Leopolds styre. Tredje del: I forløbets tredje del arbejdede vi med afkolonisering af kolonierne. I denne forbindelse inddrog vi forskellige årsagsforklaringer til afkolonisering. Fjerde del: I forløbets fjerde og sidste del berørte vi kort debatten om cancel culture med udgangspunkt i debatten om, hvorvidt statuer af tidligere koloniherrer skulle tages ned eller ej. I denne forbindelse så vi på argumenterne for og imod nedtagelse af disse statuer. Ligesom vi også drøftede, hvordan historiefaget skal forholde sig til en slags retouchering af fortiden. For selvom det umiddelbart kan virke sympatisk at rive statuer af tidligere slaveejere ned, så er det nødvendigvis ikke så uproblematisk. Heller ikke historiefagligt. LÆST STOF (PENSUM): Baggrundsmateriale • Morten Hillingsø Munk: Afrikas Historie, Systime; sider: 47-57, 70-78, 87-91 • Tom Jensen: Nationalisme, I: Lex.dk, url: https://lex.dk/nationalisme • Heine Andersen: Socialdarwinisme. I: url: https://lex.dk/socialdarwinisme • ”Historisk empati” i: Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, systime. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=1 • Ole Justesen: Berlinkonferencen. url: https://lex.dk/Berlinkonferencen Kilder: • Cecil Rhodes: Engelsk overherredømme i Afrika (1877), i: Cecil Rhodes, Confession of Faith [1877], i John Flint: "Cecil Rhodes", s. 248-52. Little, Brown and Company, 1974 (egen oversættelse). • Joseph Chamberlain: Imperialismens betydning for arbejderne ( 1893) • W. F. Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne • Kenneth David Kounda om de sortes ret til selvstændighed (1960) • Karikaturtegning "Opklamret af gummislangen" (1906) • De sortes vidneudsagn om overgreb. S. 83-84. i: Morten Hillingsø Munk: Afrikas Historie, Systime • Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879 • Rudyard Klipling: Den hvide mands byrde, 1899 • Niall Ferguson om det britiske imperium ( 2004). Oversat fra N.Ferguson: Empire s. 365 ff, Penguin 2004 • Lenin: Imperialismen som kapitalismens højeste stadium, 1917. FAGLIGE MÅL I FORLØBET • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Fra oldtiden til enevældens samfund; sider: 222-229 Nationalisme og socialdarwinisme fra lex.dk.docx description Hvad er historisk empati.docx description Morten Hillingsø Munk: Afrikas Historie, Systime; sider: 47-57, 70-78, 87-91 Diskursanalyse.docx description Introduktion til stormagtsimperialisme 2k 2025.docx description Britisk imperialisme - eksamensøvelse .docx description Fællestime medborgerskab.docx description De sortes vidneudsagn om overgreb.docx description Fællestime Lenins imperialismeteori.docx description Niall Ferguson om det britiske imperium .docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Første Verdenskrig og Mellemkrigstiden FAGLIGT FOKUS OG FORLØBSBESKRIVELSE I dette forløb om Første Verdenskrig og Mellemkrigstid har klassen arbejdet med Første Verdenskrig og de fascistiske ideologiers fremvækst og konsolidering i Mellemkrigstiden. Efter er en grundig gennemgang af Første Verdenskrigs udbrud, og årsagerne herfor, undersøgte vi, på baggrund historisk materiale, forholdene ved fronten. I denne del af forløbet havde vi fokus på årsagsforklaringer og begreberne brud og kontuinitet. Herefter gennemgik vi Mellemkrigstiden med fokus på fascismen i Italien og nazismen i Tyskland og deres fremtrædelsesformer. Italien i 1920'erne brugte vi især til at afgrænse fascismen som begreb og ideologi. Her inddrog vi den tyske historiker, Ernst Noltes, fascisme-definition. Nolte har defineret fascismen som en anti-bevægelse eller anti-ideologi. Hvis eleven til eksamen kalder fascismen en "anti-ideologi", så er det en reference til Noltes teori. I sidste og tredjedel af forløbet arbejdede vi indgående med nazismens væsen; nazipartiets vej til magten og ikke mindst, hvordan nazismen lykkedes med at konsolidere sin magt i det tyske samfund. LÆST STOF (PENSUM) BAGRUNDSMATERIALE • Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner til WW 2, systime; ss: 117-127, 229 - 244 • Peter Frederiksen: Det Tredje Rige, ss. 57-63, 65-72 • Birgitte Thomassen: 1. Verdenskrig, systime 2019: ss. -157-162 KILDER: • Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, overrakt i Beograd den 23. juli 1914 • Niall Ferguson om krigsudbruddet, 1999 • Hobsbawm om Krigsudbruddet, 1987 • Sebastian Haffner: Tysklands fejltagelser i Første Verdenskrig, 2001 • "No Man’s land" i: Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner til WW 2, systime; sider: 150-152 • Tysk stormangreb på Vestfronten. s. xx i: Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner til WW 2, systime; sider: 152-154 • "De første angreb med gas", i: Olaf Søndberg: Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2.verdenskrig, systime: side 155-156 • Billede af soldater ved slaget ved Somme • Protocol for the Prohibition of the Use of Asphyxiating, Poisonous or Other Gases, and of Bacteriological Methods of Warfare. Geneva, 17 June 1925. • ”Præsident Wilsons fredsprogram” s. xx i: Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner til WW 2, systime; ss. 157-158 • ”Mussolini om Italien” (1922). s. xx i: Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner til WW 2, systime; sider: 245-247 • ” Situationen i Italien, 1925” • ” Den fascistiske stat, 1934” • ” Storrådet om racisme, 1938” • " NSDAPS Partiprogram, 1920" • " Hitler om nationale og sociale" ( i uddrag) • "Artikel 48 i Weimarforfatningen" • "Rigsdagsforordningen" • "Førerens autoritet" • "En tysk skolepiges syn på jøderne" • "Nurnberberglovene, 1935" • "Görings bemyndigelse til Heydrich, 31 juli 1941" • "Heydrichs invitation til konferencen, 29.novemver 1941" • Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lejr, i. Primo Levi,"Hvis dette er et menneske", Forum Bøgerne, 2. udg. 1. oplag 1992 (1. udg. 1989, orig. udg. på italiensk 1947), ss. 100-102 • "Christopher Browning: Bødler og gerningsmænd under Holocaust var ganske almindelige mænd, 1998, • "Daniel J. Goldhagen: Hitlers villige drabsmænd, I: Daniel J. Goldhagen: "Hitler's Willing Executioners. Ordinary Germans and the Holocaust" (USA, 1996).
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner til WW 2, systime; sider: 117-123, 234-237, 239-240 Gruppearbejde med kilder Livet ved fronten.docx description Kilder om livet ved fronton under 1.Verdenskrig.pdf description "De første angreb med gas", i: Olaf Søndberg: Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2.verdenskrig, systime; sider: 155-156 Opgave til De første gasangreb 2k.docx description Flexundervisning 2k 24.4 2025.docx description Opgave til flexundervisning 1.maj 2025.docx description Prøvesæt Livet som soldat under Første verdenskrigs.docx description Flexundervisning 8.maj 2025 2k.docx description Ideologier.mp4 description Opgave til flexundervisning 14.maj 2025.docx description Flexundervisning 16. maj 2025.docx description Flexundervisning 20.5.docx Kilder til fascismen.docx Opgave til flexundervisning til 11.8. 2025 3k.docx description Flexundervisning 3k 15.8.2025.docx description NSDAPs partiprogram.docx description Flexundervisning 3k mandag d. 18.8.docx description Grundbog til historie -Fra de store revolutioner til 2 verdenskrig - Kapitel 6.pdf description Flexundervisning 3k 25.8.2025 .docx description Hitlers tale fra 1922 om det nationale og sociale.pdf description Flexundervisning 3k fredag d. 29.8.docx description Det tredie rige kap. 7-8.pdf description Flexundervisning 3k mandag d. 15.9.docx description Nurnberglovene .docx description Login på mitcfu.dk Link til BK's PPT om historiebrug Holocaust 3k 2025.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26,43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Folkedrabet i Rwanda FORLØBETS FOKUS OG MÅL I dette folkedrabsforløb har klassen arbejdet indgående med folkedrabet i Rwanda I 1994. Som optakt til selve folkedrabet har eleverne arbejdet med begrebet folkedrab, teorier om hvorfor folkedrab finder sted samt hvordan folkedrab forløber. Endelig har vi under inddragelse af Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet samt Milgrams psykologiske eksperiment diskuteret, hvad der driver mennesker til at handle ondt. Rwanda under kolonitiden og Rwanda efter uafhængigheden blev gennemgået med henblik på at undersøge årsager og motiver til folkedrabet, som endte med at koste 800000 tutsier og moderater hutuer livet. Udover faglige fremstillinger blev kilder, dokumentar og spillefilm inddraget. Forløbsplan: Begrebet ’folkedrab’: Hvad karakteriserer et folkedrab? Og hvorfor er folkedrab et omstridt begreb? - Teorier om folkedrab - Stantons 10 stadier - Barbara Harff - Ervin Staub Folkedrabet i Rwanda - Den historiske baggrund - Forløbet og udførelsen af folkedrabet - Omverdenens reaktion -Årsager til folkedrabet LÆST STOF (PENSUM): Baggrundsmateriale: • Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund 2021, pp: 13-18, 39-55, 57-63, 65-76, 96-105, 118-123 • ”Barbara Harff og Ervin Staubs teorier om folkedrab”, fra folkedrab.dk, i: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud Kilder: • ” Lad jer ikke invadere – Léon Mugeseras tale i Kabya (1992”, i: his2rie.dk, Frydenlund. url: https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-16/ (sidst besøgt 14.03.2021) • ”Gloriasses vidnesbyrd”, i: his2rie.dk. url: https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i rwanda/kildetekst-23/ ( sidst besøgt 14.03.2021) • Paul Rusesabagina erindrer samtale med Augustin Hategeka, tutsi på flugt under folkedrabet (2007) • Eric Murinzis beretning om at komme til verden under folkedrabet (tutsi). https://ishamifoundation.org/100-rwandan-stories/ • "The Hutu 10 commandments ( Hutuernes 10 punkter) Supplerende materiale: Video/film: • "Propaganda, Hutu menifesto". https://www.youtube.com/watch?v=-gtUISpwCLY • "25 år for Folkedrabet i Rwanda". Deadline ( DR2), url: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031904072230 ( fra 13. min.) “Folkedrabet i Rwanda: Gerningsmand og offer bor i samme landsby”. Fra: Aldrig Mere. URL https://www.youtube.com/watch?v=7laipdBH4QM&list=PLK5u9M13yq35vcqMJnDEUMx6v_cEXpc2y • Film: Hotel Rwanda” CENTRALE BEGREBER OG AKTØRER • Hutu • Tutsi • Minoritet og majoritet • 'Del og hersk' • Gregoire Kayibanda • MDR-Parmehutu • Juvénal Habyarimana • Felicien Kabuga • Théoneste Bagosora • MRDN • RPF • Guerillastrategi • Interahamwe • Akazu • CDR • Kangura • Hutu-manifestet • Arusha-aftalen • UNAMIR • RTLM • Gerningsmænd • Drabsvåben • Kigali • Roméo Dellaire • Kirkens rolle under folkedrabet • Datering af folkedrabet • Årsagerne til folkedrabet i Rwanda • Gacaca-domstol • R2P • Stantons teori • Harffs teori • Staubs teori • Isabel Bramsens fire "folkedrabsingredienser" FAGLIGE MÅL I FORLØBET • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Indhold	Kernestof: Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund; sider: 13-15, 39-45, 48-55, 57-63, 65-66, 68-72, 96-99, 102-103, 118-123 Flex 3k Stantons stadier.docx description Flexundervisng 3k Rwanda i kolonitiden 20. 10. 2025.docx description Flexundervisning 3k 24.10. 2025.docx description Flexundervisning 3k 27.10.2025.docx description Eksamenstræning Folkedrabet i Rwanda 3k 2025 .docx description Flexundervisning 3k torsdag d. 6.11.docx description Flexundervisning 3k fredag d. 7.11 2025.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Den tidlige kolde krig og cubakrisen FORLØBETS MÅL OG FOKUS I dette forløb, som dækker tiden efter 1945, har klassen arbejdet med den kolde krigs tidlige fase og cubakrisen. Begge emner blev bearbejdet under inddragelse af relevante kildemateriale og fagbegreber. Del 1: Tidlig koldkrig • Med udgangspunkt i Anden Verdenskrig afslutning og Jalta- og Potsdamkonferencerne gennemgik vi baggrunden for striden mellem USA og Sovjetunion. De ideologiske, politiske og økonomiske forskelle mellem de involverede parter blev grundigt gennemgået. Del 2: Cubakrisen • I del 2 arbejdede vi cubakrisen med fokus på krisens baggrund, forløb og følger. Viden fra del 1 blev naturligvis inddraget mhp. forstå konflikten. LÆST STOF(PENSUM) Baggrundsmateriale • Knud Ryg Olsen: Fra kold krig til globalisering, systime; sider: 15-19, 25-37, 70-74, 77-78 • ”Cubakrisen: På afgrundens rand”, i: Kai Barner: Den kolde krig, sytisme. Ss. 77-91 Kilder: • Winston Churchill: Jerntæppet, 1946, i: Olaf Søndberg (m.fl.): Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering; sider • Stalin: Sovjetunionens ret, 1946, i: Olaf Søndberg (m.fl.): Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering; sider • Harry S. Truman: Truman-doktrinen, 1947, i: Olaf Søndberg (m.fl.): Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering; sider • George Marshall: Marshall-planen, 1947., i: Olaf Søndberg (m.fl.): Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering; sider: 42-45 • ”Atlantpagten, 4.april 1949”, i: Svend Aage Bay: Sovjetunionen og Vestmagterne, 1971, s. 91-92 • Maos svar til Stalin • ”USA – Frihedens land, 1950”. I: Bryld: Kilder til den nye verden, systime. S. 254-256 • Ted Sorensen: Krisebeslutningen i Det Hvide Hus • Kilder til cubakrisen fra kildesamlingen ”Kilder til belysning af CUBAKRISEN 1962”: o ”Brev fra Cubas FN-ambassadør til Sikkerhedsrådets formand, 22.10.1962”, s. 57 o ”Den sovjetiske regerings erklæring i FN’s Sikkerhedsråd, 23.10.1962”, s. 58-59 o ” Resolutionsforslag fremlagt af Sovjetunionen i FN’s Sikkerhedsråd, 23. okt. 1962”, s. 59-60 o ”Ambassadør Adlai Stevensons tale i FN’s Sikkerhedsråd, 23.10.1962”, s. s. 60-61 o ”Resolutionsforslag fremlagt af USA i FN’s Sikkerhedsråd, 23.10.1962”, s.61 o ”Tale af generalsekretær U Thant i FN’s sikkerhedsråd, 24. 10. 1962”, s. 62-64 o ”Præsident Kennedy til generalsekretær U Thant, 25.10.1962”, s. 66 o ”Ministerpræsident Khrushchev til generalsekretær U Thant, 26.10.1962”, s.66-67 o ”Brev fra ministerpræsident Khrushchev til præsident Kennedy, 27.10.1962”, s. 68-72 o ”Brev fra premierminister Fidel Castro til generalsekretær U Thant, 27. 10. 1962”, s. 73-74 o ”Robert Kennedy om modtagelsen af de to Khrushchevbreve”, s. 75 CENTRALE BEGREBER OG AKTØRER I FORLØBET • Jalta- og potsdamkonferencerne og deres formål • Jaltaaftalen • Jerntæppe-metafor • USSR • Kommunisme • Autokrati • Demokrati • Totalitarisme • Markedsøkonomi • Planøkonomi • Folkedemokrati • Folkedemokratiseringsprocessen ( "drejebogen", som jeg gennemgik) • Multipolaritet • Bipolaritet • Unipolaritet • Interessesfære • Indflydelsessfære • KOMINFORM • KOMINTERN • Hegemoni • Supermagt • Doktrin • Inddæmningspolitik ( Truman-doktrin + Marshall-plan) • OEEC • Atlantpagten ( NATO) • FN • NATOs musketered • Luftbroen over Berlin og baggrunden herfor • Warszawapagten • Afstalinisering • Opstanden i Ungarn • Khrusjtjovs 'Fredelig sameksistens'-politik • Eisenhowers 'Roll-back'-doktrin • Mcchartyisme og red scare • Dominoteori • Stedfortræderkrig/proxykrig • Batista • Fidel Castro • Embargo • Svinebugtaffæren • Operation Mongoose • J.F.Kennedy • EXCOMM (Det nationale sikkerhedsråds eksekutivkomité) • DEFCON • MAD-doktrin (Terrorbalance) • Rationel aktør • SALT I • SALT 2 • NATO's dobbeltbeslutning • Hård magt • Blød magt • Klog magt • Præsident Reagan • Stjernekrigsprojektet (SDI) • De ideologiske forskelle mellem USA og USSR FAGLIGE MÅL I FORLØBET • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Knud Ryg Olsen: Fra kold krig til globalisering, systime; sider: 15-19, 25-37, 70-74, 77-78 Flex Fra kold krig kap 1.pdf description Flexundervisning Flexundervisning 3k 5.1. 2026.docx description George Marshall: Marshall-planen, 1947., i: Olaf Søndber (m.fl.): Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering; sider: 42-45 Flexundervisning 3k 12.1. 2026.docx description Fra kold krig kap 3.pdf description Cubakrisen fra Kai Barner.pdf description Ted Sorensen og krisebeslutning under Cubakrisen.pdf description Kilder til cubakrisen Kilder til cubakrisen.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kronologiforløb
Indhold	Kernestof: Solon Drakon En tysk skolepiges syn på jøder.docx description Historie-A-2020-Bilag ved det grønne bord.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	VIGTIG INFO VEDR. EKSAMEN TIL EKSAMINAND OG CENSOR PRØVEFORM (EKSAMINAND) I forberedelsestiden skal du opstille og besvare to til tre relevante problemstillinger på baggrund af det trukne materialesæt og relevant materiale fra undervisningen. Eksaminationen indledes med din præsentation på ca. 7-10 minutter og former sig derefter som en samtale mellem dig og eksaminator (dvs. læreren) med udgangspunkt i det trukne materialesæt og de opstillede problemstillinger. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 90 minutters forberedelsestid. HJÆLPEMIDLER TIL EKSAMEN (EKSAMINAND) Det er tilladt at anvende hjælpemidler under prøven, også digitale hjælpemidler (dvs. du må gerne tage din computer med til prøven). Men det er forbudt at gå på nettet under prøven. Enhver form for kommunikation med omverdenen under prøven medfører bortvisning fra eksamen! Hvis du har noter i skyen, som kræver internet-adgang, så skal du overveje at hente dem ned inden eksamen. MOBILTELEFON (EKSAMINAND) Det er ikke tilladt at medbringe mobiltelefon til prøven. Mobiltelefonen skal deponeres et sted uden for forberedelses- og eksamenslokalet. TILLADTE NETSTEDER TIL PRØVEN (EKSAMINAND OG CENSOR) Til prøven giver jeg eksaminanden lov at tilgå holdets Onenote. Ingen andre netsteder tillades under prøven!
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb