|
Titel
20
|
Romantikken
Romantikken – musikken som sjælens udtryksform eller
- sjælen som musikkens betvinger.
Hvad:
Romantikken og hvordan de romantiske komponister søgte ind i de dybeste afkroge af sjælens indre for at udtrykke, hvad de fandt igennem musikken. Samt hvordan nationalfølelsen ligeledes blev et afsæt til komponisternes inderlige og længselsfulde værker.
Vi skal i emnet på en musikhistorisk rejse, hvor vi skal stifte bekendtskab med nogle af periodens store komponister: Clara Schumann, Robert Schumann, Frédérich Chopin, Johannes Brahms, Richard Wagner.
Vi har som analysemateriale fokus på værker af Clara Schumann (klaverstykker), Robert Schumann (klaverstykker og lieder), Frédérich Chopin (Mazurka)
Hvorfor:
I den musikhistoriske periode romantikken lægges byggestenene til den måde vi i dag forstår kunst og musik på – nemlig som en forlængelse af det menneske, der skaber musikken-kunsten. Dette gør sig også gældende for alle de andre kunstarter, som i ved fra dansk, billedkunst, historie.
Der er i det hele taget mange paralleller til i dag og det 20. århundredes måde at bevæge sig i kunsten og musikken:
• Sjælen og sindet som musikkens åre på bekostning af: regelsæt, former som var karakteristisk for klassikken/wienerklassisken (sonaten) og barokken (fuga, præludie, menuet)
• Musik og kunst som en modstand mod samfundet: oplysningstiden stramme former og effektuering. Kunstnere og komponister forsøgte at strække tid og sted, forsøgte at udtrykke livet fra sindets perspektiv uden et decideret mål andet end at udtrykke det inderste, at tale gennem følelser.
• Den autentiske kunstner – ikke et begreb fra romantikken, men et moderne begreb, der kan drøftes i den sammenhæng
• Bevidsthedsudvidende stoffer/afhængighed og den yderste konsekvens: døden. Ved brug af opium, laudium (romantikken) Senere: LSD, kokain, heroin.
• Den nationale følelse igennem musikken og kunsten: at høre til en stamme
• Mere eksperimenteren med harmoniske sammensætninger og harmonik generelt. Som feks Richard Wagner Tristan-akkord fra Tristan og Isolde.
• Værkernes skønhed og inderlighed
• Den måde romantikerne arbejdede på ift at bruge sig selv som kunstner som ubetinget afsæt for kunsten + at udtrykke sig ift samtiden kan føres frem til i dag.
•
Hvordan:
• Analyse af form og harmonik (intern musikanalyse)
• Udtryksfelt ift samfund og historie (ekstern musikanalyse)
• Dokumentar/podcast (biografisk og ekstern musikanalyse)
• Placering i musikhistorisk tidslinje.
• Fokus er på klaverstykker. Vi bevæger os også til lieder, opera og kammermusik.
Materiale:
Robert Shumann:
“Gesänge der Frühe”. 1853.
https://www.google.com/search?q=robert+schumann+ges%C3%A4nge+der+fr%C3%BChe&rlz=1C1GCEA_enDK985DK985&oq=robert+schumann+der+fr%C3%B6hliche+landmann&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUqBwgCEAAY7wUyBggAEEUYOTIHCAEQABjvBTIHCAIQABjvBTIHCAMQABjvBTIKCAQQABiABBiiBNIBCTI3NzkxajBqN6gCALACAA&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:7e7798a0,vid:AsUDtA1GB9I,st:0
"Träumerei". 1838. Fra "Kinderszenen", opus 15. En klavercyklus.
Clara Schumann:
Clara Schumann. 1835. "Piano Concerto in A minor, Op.7 ”
https://youtu.be/Xol1DKul984?si=AYWrADHz6sF9sa-n
Clara Schumann. 1845. "Prelude and Fugue Op.16, No.2"
Frederic Chopin:
F. Chopin. 1830-1831. "Chopin Mazurka, Op. 7 No. 5"
https://youtu.be/LVeaJ5r9xVc?si=qcVLKCpP8yVft-Od
F. Chopin. 1838. "Prelude Op. 28, No. 15" (Regndråbepreludium)
https://youtu.be/R2d2spnXyLA?si=EblO4UpXmobpjO1D
Richard Wagner:
Fra "Tristan og Isolde". 1856-1859. "Vorspiel und Liebestod"
https://youtu.be/5NvUyCdKAxM?si=EmD5_g3vrHeJmdPC
Dokumentar:
BBC. "Da romantikken rystede vores verden". Episode 3: "at tilhøre en stamme" (Mit CFU)
|