Holdet 3v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Mulernes Legatskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bas Kanthavanam
Hold 2023 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pest over Europa
Titel 2 Industrialisering af Danmark og arbejderkamp
Titel 3 Prag i oprør under den kolde krig
Titel 4 Indiens kamp for selvstændighed
Titel 5 Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Hvem havde magten i antikken?
Titel 7 Israel-Palæstina konflikten
Titel 8 Dansk kvindekamp efter 1945
Titel 9 VIGTIG INF VEDR. EKSAMEN TIL EKSAMINAND OG CENSOR

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pest over Europa

FORLØBETS FOKUS OG MÅL
I dette pestforløbet har klassen arbejdet med Den Sorte Død i Middelalderen og det store pestangreb i København i 1711 i nævnte rækkefølge med henblik på forskelle og ligheder. Da vores interesse har været at undersøge de to pestudbrud uafhængigt af hinanden, har vi primært arbejdet synkront i forløbet.

LÆST STOF
Baggrundsmateriale:
• Bas Kanthavanam: PEST, Systime; sider: 8-14, 17-30, 41-45, 48-63, 74-90

Kilder:
• ”Gabrielle de Mussis om belejring af Kaffa”, ss. 31-32, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022; sider: 31-32
• ”Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio”, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022. Sider 33-36
• ” Daniel Nielsen anmoder paven om beneficium” i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022. Side 45
• ”Matthæusevangeliet kap. 16. 18-19” (nøgleoverdragelsen)
• ”Christian 4's pestfordning(1625)” i: Bas Kanthavanam: Pest - pandamier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022; sider: 68-72
• ”Hans Mesler i København”, ss. 65-67, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022; sider: 65-67
• ”Hans Mules breve under epidemien, 1711, ss.101-106, i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022; sider: 101-105
• ”Plakat udstedt af Frederik 4, 1711” i: Kanthavanam, Bas: Pest – pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, systime 2022. side: 96-97

SUPPLERENDE MATERIALE:
• Dokumentar: ”I stjernernes tegn” (Pest over Europa – episode 3). url: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321107202030
• Billede: Skolen i Athen af Rafael

GENNEMGÅEDE FAGLIGE MÅL
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialisering af Danmark og arbejderkamp

I dette forløb om industrialisering af Danmark, som også var klassens DHO-forløb, har klassen i historiedelen arbejdet med industrialiseringen af Danmark i 1800-tallet. Efter en grundig gennemgang af årsagerne til industrialiseringen kiggede vi i først omgang på livsvilkårene for arbejderne i storbyen. Derefter analyserede samtidige kilder mhp. arbejdernes reaktion på deres ringe livsvilkår i byen.  

LÆST STOF:
Baggrundsmateriale:
• Danmark i verden: 121-135
• Lauridsen, Laurids: ”Industrialisering”, i: www.denstoredanske.lex.dk, Lex.dk 2020
url: https://denstoredanske.lex.dk/industrialisering

Kilder:
• ”Hygiejniske forhold i Århus”  
• ”Niels Neergaards erindringer om 1880'erne”
• "Barndommen på Nørrebro" og "Beboelsestæthed i Adelgade i København"
• Louis Pio (1872): Maalet er fuldt!
• Uddrag fra Politiinspektør Clausens rapport af 6. maj 1872 om.pdf
• Uddrag af Berlingske Tidende fra 6. maj 1872.pdf
• Illustration fra Ravnen.docx
• Brev fra kunstmaler Thorvald Niss til malermester N.J.Friis.pdf

SUPPLERENDE
• DR- dokumentar: Historien om Danmark (Fra ca. 33. minut). url: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572

GENNEMGÅEDE FAGLIGE MÅL
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Prag i oprør under den kolde krig

FAGLIGT MÅL OG FOKUS

I dette forløb om Tjekkoslovakiet og Prag har klassen arbejdet med Prags historiske udvikling under den kolde krig med særlig vægt på opstanden i Prag 1968 (Foråret i Prag). Jeg valgte at fokusere på Tjekkoslovakiet og Prag under den kolde krig, fordi klassen skulle på studietur til Prag i efteråret 2024. Og fordi forløbet derfor også fungerede som det historiefaglige element i klassens studietur til Prag, har vi også arbejdet med erindringshistorie som et centralt historiefagligt begreb. I Prag så vi erindringssteder, som er en del af det moderne Tjekkiets kollektive erindring.

FORLØBETS PLAN
1. Tjekkoslovakiet indtil 1945
2. Tjekkoslovakiet bliver folkedemokrati
3. Det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet
4. Foråret i Prag (opstanden i 1968)
5. Revolution i 1989 og kommunismens sammenbrud og dannelsen af det moderne Tjekkiet

GENNEMGÅET STOF ("PENSUM")

Fremstillingsmateriale:
• Jens-Peter Fage Madsen: Forår i Prag, Frydenlund 2004: s.18-47,52-78
• ”Erindringshistorie ”i: Christian Lund: ”På sporet af historie”. url: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=135

Kilder:
• ”Den tjekkoslovakiske forfatterforenings protestskrivelse, 2000 ord”, den 27.juni 1968
• ”Alexander Dubceks beskrivelse af begivenhederne den 21. august 1968”
• ”En tvingende nødvendig anmodning til Bresjnev”, 1968
• ”Det tjekkoslovakiske kommunistpartis officielle meddelelse til det tjekkoslovakiske folk, den 21. august 1968”

FAGLIGE MÅL I FORLØBET
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Indiens kamp for selvstændighed

FORLØBETS FOKUS OG MÅL
I dette forløb uden for Europa og USA har klassen arbejdet med Indien under britisk herredømme og Indiens kamp for selvstændighed. Hovedfokus har været på perioden efter 1857 og frem mod Indiens afkolonisering i 1947.

LÆST STOF (PENSUM)
Baggrundsmateriale
• Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, Systime; sider: 19-37, 39-59, 61-62, 66-71

Kilder:
• Rydyard Kipling: Hvide Mands Byrde, 1899
• ”Hind Swaraj” i: Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider: 140-141
• ”Lucknow-pagten, 1916(uddrag), i: Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider: 143-144
• ”Montagus erklæring, 20. august 1917, i: Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider: 144-145
• ”Lord Irwins erklæring, 31. oktober 1929 (uddrag) i: Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider: 145
• ”INCs resolution, 31. December 1929” i: Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider: 145-146
• ” Nehrus tale ved åbningen af togfabrik i Madras(1955)”, i: Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider:
• ”M.A.Jinnahs formandstale ved Muslim Leagues årsmøde i Lahore, marts 1940” Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider: 146-147
• ”INC’s var på Cripps Mission, 11.april 1942 (uddrag), i: Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739, 1. udg. systime 2007; sider: 147-148

FAGLIGE MÅL I FORLØBET
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust og andre folkedrab

FORLØBERS MÅL OG FOKUS
Dette folkedrabsforløb faldt i to dele: En hoveddel og en supplerende del.

I forløbets hoveddel arbejdede vi med jødeforfølgelse og holocaust i Det Tredje Rige. Som optakt til forløbet gennemgik FNs folkedrabsdefinition og udvalgte teorier om folkedrab.

I den supplerende del lavede eleverne et miniprojekt om et af de andre folkedrab.
Elevernes emner ifm minoprojektet:  

• Tema: Folkedrab i Rwanda
Elev: Anisa, Zeinab, Furaha, Sufia, Maya, Zarmeen

•Tema: Det armenske folkedrab
Elev: Mohammed, Izzet og Emin

•Tema: Folkedrab i Bosnien
Elev: Ibrahim, Aiah, Hadi, Kawther, Erjona, Fatema, Zohal (A)

•Tema: Folkedrab i Irak:
Elev: Madhi, Hilal, Zara, Maryam og Meysa

Til eksamen kan eleven kun trække et spørgsmål vedr. forløbets hoveddel, men det forventes naturligvis, at eleven også kan svare på spørgsmål, der omhandler elevens miniprojekt om folkedrab.

LÆST STOF (PENSUM)
• ”FN’s folkedrabskonventionen, 1948” fra: folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
• ”Stantons 10 stadier om folkedrab”, fra: folkedrab.dk. URL: https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier
• ”Barbara Harff og Ervin Staubs teorier om folkedrab”, fra: folkedrab.dk, i: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
• Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner til 2.verdenskrig, systime; sider: 234-239, 241-242
• Peter Frederiksen: Det Tredje Rige, 2. udgave. 2009. s. 75-80, 109-112

Kilder:
• ”Hitlers tale om det nationale og sociale.docx”, i: Adolf Hitler: Om det "nationale" og det "sociale", tale fra 1922. Oversat af Inger Bertelsen og Karl Jacobsen i: Hitlerfascismens vej til magten. Gyldendal, 1981 ,taget fra:  https://ideologi.systime.dk/index.php?id=181
• "Nazisternes partiprogram", I:Peter Frederiksen: Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2.verdenskrig, systime; sider: 254-256
• ”Racelæren” uddrag fra Mein Kampf.docx
• ”En tysk skolepiges syn på jøder”, i: Karl Christian Lammers, Vejen til Auschwitz, Gyldendal: 2000, s. 68-70
• ”Nurnberglovene, 1935”, i: Karl Christian Lammers, Vejen til Auschwitz, Gyldendal: 2000, s. 58-59/folkedrab.dk
• ”Den tyske befolkning tager afstand fra Krystalnatten”
• ” Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lejr”, fra www.holocaust-uddannelse.dk, DIIS. url: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/auschwitz.asp#84
• ”Uddrag fra Rudolf Höss selvbiografi”, i. Citaterne er fra: Höss, Rudolf (2004): Kommandant i Auschwitz, selvbiografiske optegnelser. Gyldendal.

FAGLIGE MÅL I FORLØBET
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvem havde magten i antikken?

FORLØBETS FORMÅL OG FOKUS
I dette forløb med titel ”Hvem havde magten i antikken” har klassen arbejdet med styreformer i antikken, dog med særlig vægt det athenske demokrati og den romerske republik.
I forløbets første del gennemgik vi antikkens græske samfund særligt fokus på den klassiske periode.
I forløbets anden del gennemgik vi antikkens romerske samfund med særlig vægt på republikken og i tidlig kejsertid.


LÆST STOF (PENSUM)
Baggrundsmateriale:
• Peter Frederiksen: Fra oldtiden til enevældens samfund; sider: 43-46, 49-51, 75-78, 82-86
• Aksel Damsgaard-Madsen: Det athenske demokrati, 1974, s. 17-18, 30-38

Kilder:
• Ole Thyssen: Det græske mirakel, 15.februar 2015 i Dagbladet Information.
• ”Slaget ved Salamis”, i: Peter Frederiksen: Fra oldtiden til enevældens samfund; sider: 54-58
• ”Perikles om Athens forfatning”, i: Peter Frederiksen: Fra oldtiden til enevældens samfund; sider: 59-61
• ”Den gamle oligark”, i: Peter Frederiksen: Fra oldtiden til enevældens samfund; sider: 61-63
• "Polyb om Roms forfatning", i: Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup, 1971. S. 85-86. Oversat af Ole Jastrup.
• " Kejser Augustus' testamente", i: Aase Bay, Det romerske kejserdømme indtil 180 evt., 1970, s. 20-22

Supplerende materiale:
• BBC-dokumentar: ”Sandheden om Athens demokrati”, i: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000019746&s=44550938&n=1&o=hits

FAGLIGE MÅL I FORLØBET
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,86 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel-Palæstina konflikten

FORLØBETS FOKUS OG MÅL
I dette forløb om Israel-Palæstina, har klassen arbejdet med baggrunden for og udviklingen af palæstinakonflikten. Hovedvægten har dog været på staten Israels oprettelse i 1948 og den politiske udvikling som følge af oprettelsen. Men for at have de rette forudsætninger for at forstå konfliktens rødder, tog vi udgangspunkt i den jødiske indvandring til Palæstina i slutningen af 1800-tallet, det britiske dobbeltspil og mandatperioden i mellemkrigstiden.

LÆST STOF (PENSUM)

Baggrundsmateriale:
• Henrik Wiwe Mortensen: Israel, systime; sider: 11-13, 21-29, 33-40, 45-53, 69-73, 81-88, 94-99, 137-139, 147-156, 161-163, 169-170

Kilder:
• ” 1.mosebog 17.5-9: omskærelsen”, fra www.bibelselskabet.dk
• ” Theodor Herzl: Den jødiske stat”, i: Henrik W.Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, systime; sider 17-18
• ”Basel-Programmet”,I: Henrik W.Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, systime; sider 19
• "Israels uafhængighedserklæring, 14.1948", I. Henrik W.Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, systime; sider: 54-55
• "Den arabiske Ligas erklæring, 15.1948", I. Henrik W.Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, systime; sider: 56-57
• "PLO's charter 1968", i: I. Henrik W.Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, systime; sider: 100-102
• ”Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967”, i: Henrik W.Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, systime; side 89
Supplerende materiale:
”DR-dokumentar: Indefra med Anders Agger: Israel”, url: https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-israel_53772

FAGLIGE MÅL I FORLØBET
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk kvindekamp efter 1945

FORLØBETS MÅL OG FOKUS

I dette forløb om dansk kvindehistorie har vi fokuseret på dansk kvindekamp efter 1945 med særligt fokus på rødstrømpebevægelsen. Eleverne er blevet introducerer til de fire feminismebølger, men vi brugt mest tid på 2 – og 4. bølgefeminisme. Tredjebølge berørte vi kort, hvorimod fjerdebølgen kun blev nævnt i en kort bemærkning.
Teoretisk set har vi arbejdet en del med Simone De Beauvoir teori om ”Det andet køn”.

LÆST STOF (PENSUM)

Baggrundsmateriale
• Tine Studstrup (m.fl.):Køn og ligestilling, Columbus 2017; sider: 61-65
• Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime; sider: 63-77, 84-85, 88-89, 91-97, 99-110

Kilder:
• ”Reklame fra Alt for damerne i 1950’erne”, url: https://www.alt.dk/artikler/alt-for-damerne-i-1950erne/2928401
• Robert Naur: ”Vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse”. Politiken 18.01.1959
• ”Tabel over ændring i antal af tekniske apparater til hjemme i procenttal for hele landet” i: Statistik Årbog 1955, 1960 og 1964. Danmarks statistik.
• ”Erhvervsfrekvens 1960-2000”. Danmarks statistik: 65 år i tal, 2014
• ”Amerikansk rødstrømpe manifest”, i: Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime, s. 169-170
• ”Kvindestemmer – Drude Dahlerup: Miss Århus”, url: https://www.youtube.com/watch?v=afbXDQqCf2Q  
• Ulla Dahlerup: ”Hvad er en rødstrømpe?”, i: I Qak. Mak. 6. juli 1970,
• Drude Dahlerup: Strøgaktionen 1970, i: Drude Dahlerup: ”Rødstrømperne”. Bind 1, 1998, s. 170, s. 246
• ” Du må få min kasserolle, for jeg går!: Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime, s. 168
• Nikita Klæstrup (m.fl): Vi er farlige, fordi feminismen ikke kan rumme kvinder som os, kronik i Dagbladet Information. 8. marts 2017
• Ulla Dahlerup i armene på politibetjent, busaktionen 10.5.1970, I: Politiken 11.5.1970
• En rødstrømpe ser tilbage: »Vi oplevede latterliggørelse, hån, arrige udbrud og vold«, Dagbladet Information 7.04.2020
• Laura Na Blankholm: ”Ludermanifestet er et fuck you til dem, der vil sætte kvinder i en social skammekrog”. Dagbladet Information. 6. oktober 2917

Supplerende materiale:
• DR.dokumentar: ”Historien om Danmark” url: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371 ( fra min. ca. 32.30 )
• ”Lene Kjølsen og Mette Fugl i deadline” (fra. 15. min.). URL: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031703082230
• DR3 dok: ”Jeg har sex med, hvem jeg vil” url: https://www.youtube.com/watch?v=wMNToK3ASt4
• ”Trille: Mors lange cykeltur”
• Jesper Jensen: Øjet. I: Jesper Jensen: Den praktiske socialisme og andre sange. Gyldendal, 1967.
• ”Rosie the Riveter” (sang)

FAGLIGE MÅL I FORLØBET
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 VIGTIG INF VEDR. EKSAMEN TIL EKSAMINAND OG CENSOR


PRØVEFORM (EKSAMINAND)

I forberedelsestiden skal du opstille og besvare to til tre relevante problemstillinger på baggrund af det trukne materialesæt og relevant materiale fra undervisningen.

Eksaminationen indledes med din præsentation på ca. 7-10 minutter og former sig derefter som en samtale mellem dig og eksaminator (dvs. læreren) med udgangspunkt i det trukne materialesæt og de opstillede problemstillinger.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 90 minutters forberedelsestid.


HJÆLPEMIDLER TIL EKSAMEN (EKSAMINAND)
Det er tilladt at anvende hjælpemidler under prøven, også digitale hjælpemidler (dvs. du må gerne tage din computer med til prøven). Men det er forbudt at gå på nettet under prøven. Enhver form for kommunikation med omverdenen under prøven medfører bortvisning fra eksamen! Hvis du har noter i skyen, som kræver internet-adgang, så skal du overveje at hente dem ned inden eksamen.

MOBILTELEFON (EKSAMINAND)
Det er ikke tilladt at medbringe mobiltelefon til prøven. Mobiltelefonen skal deponeres et sted uden for forberedelses- og eksamenslokalet.

TILLADTE NETSTEDER TIL PRØVEN (EKSAMINAND OG CENSOR)
Til prøven giver jeg eksaminanden lov at tilgå holdets Onenote. Ingen andre netsteder tillades under prøven!
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer