Holdet 3v BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Mulernes Legatskole
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Karoline Frost Gjengedal, Lars Hansen
Hold 2023 BI/v (1v BI, 2v BI, 3v BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra DNA til protein
Titel 2 Søen som økosystem
Titel 3 Kostens bestanddele og fordøjelse
Titel 4 Klassisk genetik
Titel 5 Økotoksikologi
Titel 6 Nervesystemet og koffein
Titel 7 Åndedrætssystemet
Titel 8 Blodkredsløb
Titel 9 Muskler og arbejdsfysiologi
Titel 10 Evolution
Titel 11 Hormoner og seksualundervisning
Titel 12 Skoven som økosystem
Titel 13 Bioteknologi/Genteknologi
Titel 14 Mikrobiologi
Titel 15 Immunsystemet
Titel 16 Populationsbiologi
Titel 17 Bioinformatik
Titel 18 Arbejdsfysiologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra DNA til protein

I dette forløb arbejder eleverne med sammenhængen fra DNA til protein med fokus på DNA's struktur og funktion. Der arbejdes med centrale processer som replikation, transskription og translation samt proteinsyntesen som helhed. Forløbet inddrager også moderne bioteknologiske metoder, herunder CRISPR, miljøDNA og elektroforese. Eleverne arbejder både teoretisk og praktisk bl.a. gennem et forsøg med isolering af DNA fra jordbær.

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: replikation, proteinsyntese, mutation
- supplerende stof: bioteknologi

Forsøg: DNA i jordbær og mikroskopiering

Læringsmål:
Eleverne skal kunne
- redegøre for DNA's opbygning og funktion
- forklare processerne replikation, transskription og translation
- beskrive sammenhængen mellem gener og proteinsyntese
- forklare hvordan mutationer kan opstår og påvirke organismer
- give eksempler på anvendelse af bioteknologi, herunder CRISPR og elektroforese
- forklare eksperimentelt arbejde med DNA
- anvende biologiske fagbegreber både skriftligt og mundtligt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Søen som økosystem

I forløbet skal eleverne opnår forståelse for søen som dynamisk og komplekst økosystem, hvor biotiske og abiotiske faktorer spiller sammen. De skal arbejde med biologiske, kemiske og økologiske processer, som regulerer søens tilstand - herunder menneskers påvirkning, samt muligheden for naturgenopretning.

Områderne vi har været omkring er:
Økologiske grundbegreber - herunder økosystem, energistrømme, fødekæder og fødenet, stofkredsløb (herunder carbonskredsløb), trofiske niveauer, habitat og nicher.

Celleenergi - herunder fotosyntese og respiration. Vi er særligt gået i dybden med fotosyntesens lys- og mørkeprocesser.

Abiotiske og biotiske faktorer - vi har særligt haft fokus på temperatur (springlag), iltindhold, lys, næringsstoffer (nitrat og fosfat) og pH inden for de abiotiske faktorer og kort snakket om biotiske faktorer som konkurrence mellem arter og predation. Derudover har vi arbejdet kort med biodiversitet i forhold til søens kvalitet.

Søens kvalitet - eleverne var en tur i skolens sø og finde insekter som lever der. Ud fra insekternes iltoptagelse kunne vi vurdere søens kvalitet.

Eutrofiering - herunder algeopblomstring, iltsvind og søens onde cirkel.

Søgenopretning - herunder restaurering af søer ved fosforfældning, fjerne bundmateriale og fiskning af fredsfisk eller udsætning af rovfisk.

Klimaforandringer - herunder global opvarmning som har effekt på søens økologi (herunder temperatur, ilt og biodiversitet). Vi arbejder bl.a. med forsuring og hvilken effekt dette har på de dyr og planter som lever i søen.

Faglige mål:
- Redegøre for økologiske grundbegreber som energistrømme, trofiske niveauer, fødekæder og stofkredsløb.
- Forklare samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer i søen.
- Forstå og forklare sæsonvariationer og deres betydning for søens økologi.
- Forklare fotosyntese og respiration som biologiske processer. Herunder dybdegørende forklare lys- og mørkeprocessen i fotosyntesen.
- Indsamle, analysere og tolke vandkvaliteten ud fra hvilke dyr som lever i søen.
- Bruge data til at identificere og forklare eutrofiering og iltsvind.
- Redegøre for årsager og konsekvenser af eutrofiering og "søens onde cirkel".
- Forklare forskellige metoder til naturgenopretning og deres biologiske grundlag.
- Diskutere menneskets rolle i påvirkning og genopretning af søer.
- Forklare hvordan klimaændringer påvirker søer.
- Diskutere hvilke påvirkninger forsuring har på søens flora og fauna.
- Perspektivere søens økologi til globale og samfundsmæssige problemstillinger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sø biotopundersøgelse 01-09-2024
Fotosynteseforsøg 06-10-2024
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kostens bestanddele og fordøjelse

Forløbet skal give eleverne en forståelse for hvordan næringsstoffer fra kosten optages, nedbrydes og anvendes i kroppen. Vi har særligt fokus på makronæringsstoffer (kulhydrater, fedt og protein), enzymers funktion og regulering fordøjelsessystemets opbygning og funktion, samt mikroorganismers rolle i fordøjelse og gæring. Forløbet indeholder eksperimentelt arbejde, hvor eleverne undersøge enzymaktivitet under forskellige betingelser og kobler dette til fysiologiske og bioteknologiske forhold.

Faglige mål:
- Redegøre for opbygning og funktion af kulhydrater (herunder mono-, di- og polysakkarider), fedt (mættet, monoumættet og polyumættet) og protein (herunder aminosyrer og deres polaritet).
- Forklare, hvordan disse molekyler bruges i kroppen til energi, struktur og signalering (hormoner).
- Forklare enzymers struktur og funktion, herunder det aktive center og substratbinding.
- Analysere hvordan enzymaktiviteten påvirkes af temperatur, pH og substratkoncentration.
- Forklare de 6 enzymertyper.
- Anvende forsøgsdata til at vurdere enzymernes effektivitet og stabilitet.
- Redegøre for fordøjelsessystemets opbygning og enzymernes funktion i de enkelte afsnit.
- Forklare hvordan næringsstoffer optages i kroppen gennem tarmen.
- Beskrive bugspytkirtlens funktion i fordøjelse og stofskifte.
- Forklare principperne bag anaerob respiration og gæring.
- Redegøre for mikroorganismernes opbygning samt vækstmodeller og vækstfaktorer.
- Redegøre for mikroorganismernes rolle i fordøjelse.
- Forstå samspillet mellem tarmflora, kost og sundhed.

Vi har arbejdet eksperimentelt med gæringsforsøg, nedbrydning af fedt (lipaseforsøg) og nedbrydning af kulhydrater (lactaseforsøg).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sø genopretning 13-10-2024
Enzymer og gæring 20-11-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klassisk genetik

I dette forløb arbejder eleverne med klassisk genetik med fokus på Mendels arvelove og nedarvning af egenskaber. Der arbejdes med et-gen nedarvning, krydsningsskemaer og stamtavleanalyser samt Mendels 2. lov. Derudover behandles blodtyper og kønsbunden arv som eksempler på arvegange. Forløbet indeholder både teoretisk arbejde og eksperimentelle undersøgelser herunder blodtypebestemmelser og analyse af arvelige træk i egen familie.

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mutation

Læringsmål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for Mendels arvelove og principperne for et-gens nedarvning
- opstille og analysere krydsningsskemaer
- analysere stamtavler og identificere arvegange (dominant, recessiv, kønsbunden)
- forklare Mendels 2. lov og anvende den i genetiske problemstillinger
- redegøre for AB0-blodtypesystemet og dets genetiske baggrund
- forklare eksperimenter med blodtypebestemmelser
- anvende biologisk fagsprog både skriftligt og mundtligt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økotoksikologi

Forløbet introducerer eleverne til økotoksikologiske grundbegreber og undersøger hvordan forurenende stoffer som pesticider, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer påvirker organismen og økosystemer. Elever arbejder bl.a. med begreberne bioakkumulering, biomagnificering og enzymhæmning og diskuterer konsekvenserne for miljø og sundhed.

Eleverne skulle i forløbet undersøge ethansols påvirkning på karsefrøs spiring.

Faglige mål:
- Redegøre for hvad der forstås ved toksiske stoffer, herunder pesticider, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer.
- Forklare begreberne bioakkumulering og biomagnificering og hvordan disse kan føre til forstærkede effekter i fødekæder.
- Forklare hvordan hormonforstyrrende stoffer kan påvirke signalprocesser og hormonbalancen i organismer.
- Redegøre for enzymers funktion og hvordan toksiske stoffer kan hæmme enzymaktiviteten.
- Planlægge og gennemføre et biologisk forsøg med kontrol af variable.
- Bearbejde data fra forsøget og vurdere mulige fejlkilder og usikkerheder.
- Diskutere konsekvenserne af miljøforurening med toksiske stoffer for biodiversiteten og menneskers sundhed.

Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lactoseforsøg 02-12-2024
Test - enzymer 16-12-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nervesystemet og koffein

Formålet skal give eleverne en grundig forståelse af nervesystemets opbygning og funktion - fra nervecellens elektriske signaler til det centrale belønningssystem. Forløbet dækker både cellulære mekanismer som aktionspotentialer og synapser, samt nervesystemets overordnede opbygning og funktion i forhold til menneskets adfærd og reaktioner. Vi har lavet et forsøg med koffeins påvirkning på nervesystemet som en indgang til nervesystemet fysiologiske respons på stimulans.

Faglige mål:
- Redegøre for opbygningen af det centrale og perifere nervesystem.
- Forklare nervecellens struktur (dendrit, akson, synapse) og betydning for signalering.
- Forklare hvordan hvilemembranpotentialet opretholdes vha. natrium-kalium-pumpen og membranens permeabilitet.
- Beskrive og forklare aktionspotentialets faser (depolarisering, repolarisering, hyperpolarisering samt refraktærperiode).
- Redegøre for betydningen af myelinskeder.
- Forklare begreberne EPSP og IPSP og deres betydning for summation i neuroner.
- Redegøre for signaloverførsel i synapsen herunder neurotransmittere og receptorer.
- Redegøre for belønningssystemets funktion.
- Diskutere hvordan stoffer som koffein og nikotin kan påvirke belønningssystemet og føre til afhængighed.  
- Planlægge og udføre simpelt forsøg med koffeins betydning på kroppen.
- Diskutere forsøgsresultaterne i forhold til nervesystemets funktion og påvirkning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ethanol og karse 07-01-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Åndedrætssystemet

Forløbet skal eleverne en grundlæggende forståelse for åndedrætssystemets opbygning og funktion - fra luftens vej gennem luftvejene til gasudvekling i alveolerne, samt regulering af vejrtrækning. I forløbet har vi undersøgt reguleringen af åndedrætter.

Faglige mål:
- Redegøre for opbygningen af åndedrætssystemet herunder næse, luftrør, bronkier, bronkioler og alveoler.
- Forklare forskellen mellem ventilation og respiration.
- Forklare forskellen mellem indånding og udånding med fokus på tryk og volumen.
- Forklare begreberne tidalvolumen, vitalkapacitet, redidualvolumen og total lungekapacitet.
- Anvende spirometer til at måle lungefunktionen og tolke resultaterne.
- Redegøre for diffusion af ilt og kuldioxid i alveoler og væv.
- Forklare hæmoglobins rolle i transport af ilt og kuldioxid.
- Redegøre for begrebet partialtryk og dets betydning for gasudveksling.
- Forklare hvordan åndedrættet reguleres af centrale og perifere kemoreceptorer.
- Forstå betydningen af pH, kuldioxid og ilt for reguleringen af åndedrættet.
- Forklare fysiologiske ændringer ved fysisk aktivitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Iontransport og neuroner 31-01-2025
Koffein og nervesystemet 04-02-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Blodkredsløb

Forløbet skal give eleverne en grundlæggende forståelse af blodkredsløbets funktion og opbygning hos mennesket og udvalgte dyregrupper. Fokus er kredsløbets rolle i transport af stoffer, opretholdelse af homeostase og regulering af blodtrykket. I forløbet arbejder vi eksperimentelt med fysiologiske undersøgelser hvorefter data efterbehandles. Derudover har vi dissikeret svinehjerter.

Faglige mål:
- Redegør for blodkredsløbets opbygning hos mennesker og udvalgte dyregrupper.
- Forklare forskellen mellem åbent og lukket kredsløb samt dobbelt og enkelt kredsløb.
- Beskrive hjertets opbygning, herunder kamre, klapper og elektrisk signalering.
- Forklare hjertecyklussen og blodets vej gennem hjertet og kroppen (det lille og store kredsløb).
- Måle blodtryk og puls i hvile og efter fysisk aktivitet.
- Tolke og analysere måleresultater i forhold til fysiologiske mekanismer.
- Forstå og tolke et simpelt EKG.
- Beskrive blodets bestanddele og deres funktion (røde blodlegemer, blodplader og plasma).
- Forklare forskellen mellem aorta, arterier, arterioler og kapillærer, samt vener og venoler. Med fokus på tryk, flow og struktur.
- Forklare betydningen af veneklapper og venepumpen for venøst tilbageløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Regulering af åndedrættet 14-03-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Muskler og arbejdsfysiologi

Forløbet har til hensigt at give eleverne en indsigt i hvordan kroppens muskler fungerer under arbejde og hvordan energi til muskelarbejde produceres og reguleres. Forløbet kobler musklers struktur med biokemiske processer og fysiologiske mekanismer i både hvile og under fysisk arbejde. Derudover relateres kroppens tilpasning til træning med fokus på muskler, kredsløb og lunger.
Vi har i forløbet lavet fysiologiske småforsøg og behandlet data for at se sammenhænge.

Faglige mål:
- Beskrive musklers opbygning fra hel muskel til myofibriller og filamenter.
- Forklare hvordan muskelkontraktion sker via tværbrocyklus.
- Redegøre for motorisk enhed og rekruttering af muskelkraft.
- Kende forskel på type I, IIa og IIx muskelfibre og deres funktion.
- Forklare de fem energiomsætningsveje og deres anvendes under fysisk aktivitet (herunder ATP-lager, kreatinfosfoat, Anaerob glykolyse, Aerob respirations af kulhydrat og fedt).
- Forklare begreberne iltgæld og anaerob tærskel.
- Analysere hvordan energiforsyningen ændrer sig ved forskellige intensiteter.
- Forklare hvordan kroppen tilpasser sig konditions- og styrketræning.
- Redegøre for ændringer i muskler, kredsløb og lunger ved regelmæssig fysisk aktivitet.
- Gennemføre fysiologiske forsøg med puls, udholdenhed og styrke.
- Indsamle data og analysere data fra egne og klassens målinger.
- Tolke resultaterne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtryk 24-03-2025
Dissektion af svinehjerte 24-03-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Evolution

Forløbet omhandler grundlæggende biologiske processer som proteinsyntesen, samt de mekanismer der ligger til grund for evolutionen. Eleverne vil vil få forståelse for molekylærbiologien samt den evolutionære udvikling af arter.


Som start på evolution arbejdede vi kort proteinsyntesen, samt med mutationer herunder genmutationer og kromosommutationer. Vi har arbejdet særligt med punktmutationer herunder tavs mutationer, missense mutation, nonsensemutation og frameshift mutationer. Vi har set på hvilken indvirkning disse mutationer har på organismen og hvordan det kan være drivkraften til evolution.

Vi startede inden for evolutionsdelen med at tale om Lamarck og Darwins evolutionsteorier. Hos Lamarck har vi talt om en "indre følelse" og hos Darwin om selektion.

Vi har talt om naturlig selektion, seksuel selektion samt kunstig selektion og set eksempler på dette fra bl.a. antibiotikaresistens hos bakterier og farveforandringer hos birkemålere. Derudover har vi arbejdet med de tre selektionstyper; retningsbestemt, destruktiv og stabiliserende selekton og hvordan dette kan føre til tilpasninger i miljøet. Derudover har vi arbejdet med evolutionsmekanismer som mutation, genetisk drift, geografisk isolering samt migration.

Slutteligt har vi arbejdet med populationsgenetik og Hardy-Weinberg ligevægten i populationer. Herunder den ideelle population, allelfrekvenser og genotypefrekvenser.

I undervisningen har vi været en tur i Zoo, samt set hvordan papyrus fuglen udvikler sig over tid via mutationer.


Faglige mål:
- Beskrive og forklare processerne for transskription og translation.
- Forklare hvordan mRNA bruges som skabelon for proteinsyntesen.
- Redegøre for forskellige mutationstyper og deres effekter på organismen.
- Forklare hvordan mutationer kan bidrage til genetisk variation og evolution.
- Sammenligne og diskutere Lamarcks og Darwins teorier om evolution.
- Forklare begrebet naturlig selektion samt selektionstyperne som kan føre til tilpasning i et miljø og udvikling af nye arter over tid.
- Diskutere hvordan selektion kan føre til ændringer i en populations genetiske sammensætning over tid.
- Beskrive og forklare mekanismerne bag evolution, herunder mutation, genetisk drift, selektion og migration.
- Forklare hvordan artsdannelse kan finde sted gennem geografisk isolation.
- Beregne allel- og genotypefrekvensen i en population vha. Hardy-Weinberg loven.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRO problemformulering 06-05-2025
Evolution 17-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hormoner og seksualundervisning

I dette forløb har eleverne arbejdet med menneskets reproduktion og hormonelle regulering med fokus på forplantning, kønsorganernes opbygning og funktion samt graviditet og fødsel. Der er arbejdet med sammenhængen mellem hormoner, fysiologi, seksualitet og reproduktion blandt kvinder og mænd.

Forløbet har blandt andet omhandlet ukønnet og kønnet formering, kønsdifferentiering, mandens og kvindens kønsorganer, kønshormoner og hormonel regulering, menstruationscyklus, seksuelt overførte sygdomme, prævention, graviditet samt barnløshed og fertilitetsbehandling.

Kernestof: fysiologi (hormonel regulering og forplantning)

Forsøg: Hvem har klamydia?

Læringsmål:
Eleverne skal kunne:
- beskrive forskellen mellem ukønnet og kønnet formering
- forklare kønsdifferentieringen i fosterstadiet
- beskrive mandens og kvindens kønsorganers opbygning og funktion
- forklare den hormonelle regulering af reproduktionssystemet
- redegøre for menstruationscyklussen og regulering af kønshormoner
- forklare befrugtning, graviditet og fødsel
- beskrive årsager til og behandling af barnløshed
- redegøre for seksuelt overførte sygdomme og præventionsformer
- anvende biologisk fagsprog til at forklare reproduktive processer
- diskutere biologiske og sundhedsmæssige aspekter ved sekualitet og reproduktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skoven som økosystem

I dette forløb har eleverne arbejdet med skoven som økosystem med fokus på samspillet mellem organismer og deres omgivende miljø. Der er arbejdet med stofkredsløb, energistrømme og særligt med biodiversitet i terrestriske økosystemer samt menneskets påvirkning af naturen.

Forløbet har blandt andet omhandlet nitrogens kredsløb, fosfors kredsløb, rensningsanlægget, biodiversitet og beregning af biodiversiteten, energiomsætning i skoven, forskellige skovtyper, planters evolution og anatomi, energistrømme, skovbunden samt jordtyper herunder sandjord, lerjord, krummestruktur, muldjord og morjord.

Kernestof:
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, N-kredsløb, P-kredsløb, biodiversitet og energistrømme.

Eksperimentelt arbejde:
- Raunkjærcirkler med beregning af Simpson-dominans, Simpson diversitet, Shannon-Weiner diversitet og Pielou evenness.
- Måling af BPP og NPP i vandmiljø


Læringsmål:
Eleverne skal kunne:
- forklare samspillet mellem organismer og deres omgivende miljø i et økosystem.
- redegøre for nitrogens og fosfors kredsløb
- beskrive energistrømme og energiomsætning i skovøkosystemer
- analysere biodiversitet ved hjælp af biologiske metoder og beregninger
- forklare betydningen af jordbundforhold for plantevækst og økosystemer
- beskrive planters evolution og anatomi
- diskutere menneskets påvirkning af biodiversitet og økosystemer
- indsamle, bearbejde og analysere biologisk data fra feltarbejde
- anvende biologisk fagsprog i mundtlig og skriftlig formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Bioteknologi/Genteknologi

I dette forløb har eleverne arbejdet med moderne genteknologi og molekylærbiologi med fokus på genetisk analyse, genregulering og bioteknologisk anvendelse. Der er arbejde med både eksperimentelle metoder som qPCR samt forståelse af andre eksperimentelle metoder. Der er arbejdet med biologiske perspektiver inden for diagnostik, forskning og genteknologisk manipulation.

Forløbet har blandt andet omhandlet det humane genom, PCR og gelelektroforese, gentests, gensplejsning, transformation, transgene planter og dyr. Derudover er der arbejdet med CRISPR-cas9, genregulering, epigenetik, RNA-regulering herunder RNAi samt kræft og mutationers betydning for cellers regulering.

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: genteknologi, genregulering og proteinsyntese.
- eksperimentelle metoder: transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering.

Læringsmål:
Eleverne skal kunne:
- forklare DNA's opbygning og funktion samt sammenhængen mellem gener og proteinsyntese
- redegøre for genregulering i prokaryote og eukaryote celler
- forklare epigenetiske mekanismer og RNA-regulering, herunder RNAi
- beskrive principperne bag genteknologiske metoder som PCR, transformation og gelelektroforese
- forklare anvendelsen af CRISPR-cas9 i forskning og bioteknologi
- analysere anvendelsen af transgene organismer samt diskutere biologiske og etiske perspektiver
- forklare sammenhængen mellem mutationer, generegulering og udvikling af kræft
- bearbejde og analysere ekserimentelle data fra molekylærbiologiske undersøgelser
- anvende biologisk fagsprog i mundtlig og skriftlig formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Mikrobiologi

Forløbet er tematiseret omkring et fiktivt udbrud af en mikroorganisme, hvor eleverne løbende arbejder undersøgende for at identificere den ansvarlige smittekilde ved hjælp af biologiske metoder og analyse af eksperimentelle data. Forløbet integrerer teori og laboratoriearbejde med fokus på mikroorganismers opbygning funkton og betydning for sundhed og sygdom.

Eleverne arbejde med mikroorganismernes diversitet, herunder bakterier, virus, arkæer og mikroskopiske svampe, samt deres opståen og evolutionære betydning. Der fokuseres på mikroorganismernes økologiske rolle, herunde parasitisme og symbiose, samt deres potentielle anvendelse i bioteknologi og medicin. Desuden behandles typiske infektionssymptomer og sammenhængen mellem mikroorgnaismers livsprocesser og sygdomsudvikling.

I den cellebiologiske del arbejdes der med prokaryote cellers opbygning, herunder cellemembran, plasmider og bakteriemorfologi. Gramfarvning anvende som diagnostisk metode. Der indgår desuden prokaryot formering samt mekanismerne bag antibiotikas vikrning og hæmningszoner, med fokus på udvikling af antibiotikaresistens.

Virus behandles med udganspunkt i deres opbygning, klassifikation og livscyklus. Der arbejdes desuden med smittespredning og epidemiologi gennem SIR-modellen samt forskellige typer af vaccination og deres immunologiske effekt.

Kernestof:
- cellebiologi: prokaryote celler og membranprocesser
- virus: opbygning og formering
- mikrobiologi: infektionsbiologi og resistens
- eksperimentelt arbejde: celledyrkning


Eksperimentelt arbejde:
- Kimfald og celledyrkning
- Mikroskopi af bakterier
- Modellering af virusspredning ved brug af SIR-modellen

Læringsmål:
eleven skal kunne:
- redegøre for mikroorganismers opbygning, diversitet og biologiske funktion
- forklare sammenhængen mellem mikroorganismers struktur og deres livsprocesser
- analysere smitteveje, sygdomsudvikling og immunologiske responsmekanismer
- anvende viden om bakterier og virus til at forklare infektionsforløb og epidemier
- redegøre for mekanismer bag antibiotika og antibiotikaresistens
- anvende SIR-modellen til at beskrive og analysere smittespredning
- planlægge, udføre og analysere biologiske eksperimenter med fokus på mikrobiologiske metoder
- formidle biologisk fagstof med korrekt brug af fagsprog både skriftligt og mundtligt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Immunsystemet

Forløbet introducerer immunforsvarets opbygning og funktion med fokus på både det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. Der arbejdes med immunologiske processer og kroppens forsvar mod patogener samt samspillet mellem immunrespons og vaccination. Forløbet kobler grundlæggende immunologi med anvendte problemstillinger i bioteknologi og medicinsk diagnostik.

Indledningsvist opbygges en generelt forståelse af immunsystemets fysiologi, hvorefter der arbejdes videre med et casebaseret undervisningsmateriale fra LIFE-fonden, Fight the Bite, der omhandler slangegift og udvikling af metoder til diagnostik og modgift. Her anvendes immunologisk viden i en undersøgende og anvendelsesorienteret kontekst.

Der arbejdes desuden med allergiske reaktioner som f.eks. overreaktion i immunsystemet samt med immunologiske metoder anvendt i diagnostik og forskning.

Kernestof:
- Enzymer
- Fysiologi: immunsystemet
- Eksperimentelt arbejde: ELISA

Eksperimentlet arbejder: ELISA og LFA-stik samt slangegift i Fight the Bite.

Læringsmål:
Eleverne skal kunne
- redegøre for immunforsvarets opbygning og funktion
- forklare forskellen mellem det uspecfikke og det specifikke immunforsvar
- beskrive immunresponsens mekanismer, heurnder antigen-antistof-reaktioner
- anvende viden om immunologi til at forklare vaccinationer og allergiske reaktioner
- redegøre for anvendelsen af immunologiske metoder i diagnostik
- analysere og fortolke resultater fra ELISA og LFA-test
- anvende biologiske fagsprog i den skriftlige og mundtlige formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Populationsbiologi

Forløbet kobler matematikske modeller og statistiske metoder til biologiske problemstillinger med fokus på populationsbiologi og mikrobiologi. Der arbejdes med biologiske datasæt, matematiske modelleringer og grafisk præsentation af data i Excel som redskab til at analysere og fortolke biologiske sammenhænge.

Eleverne arbejder med populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven med fokus på allelfrekvenser, genetisk variation og evolutionære mekanismer i populationer. De introduceres desuden til Chi-i-anden test som statistisk metode til vurdering af afvigelser mellem observerede og forventede data.

Inden for populationsbiologi arbejdes der med vækstmodeller og regulering af populationsstørrelser, herunder eksponentiel og logistisk vækst. Derudover behandles mikrobiel vækst og betydningen af vækstfaktorer for mikroorganismers formering. Forløbet inddrager matematiske modeller til beskrivelse og analyse af biologiske vækstprocesser.

Kernestof:
- Mikrobiologi: vækst og vækstkfaktorer
- Populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven
- Eksperimentelle metoder: bestemmelse af populationsstørrelse

Eksperimentelt: fangst-genfangst-metoden

Læringsmål:
Eleven skal kunne:
- anvende matematiske modeller til beskrivelse af biologiske populationer
- redegøre for eksponentiel og logistisk vækst i populationer
- forklare Hardy-Weinberg-loven og anvende den til beregning af allel- og genotypefrekvenser
- anvende chi-i-anden test til analyse af biologisk data
- indsamle, behandle og præsentere biologisk data i excel
- analysere og fortolke grafer og matematiske modeller i biologiske sammenhænge
- redegøre for fangst-genfangst-metoden og vurdere metodens styrker og svagheder
- anvende biologiske fagbegreber både skriftligt og mundtligt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Bioinformatik

Forløbet introducerer bioinformatik som redskab til analyse af biologisk data med fokus på genetiske sekvenser, evolutionære sammenhænge og moderne databaser. Der arbejde med, hvordan genetisk information kan anvendes til klassifikation af organismer og til undersøgelse af evolutionære relationer mellem arter.

Eleverne arbejder med beregning af genetiske afstande og konstruktion af fylogenetiske stamtræer ved brug af UPGMA-metoden. Der fokuseres på sammenhængen mellem genetiske variationer og evolutionær udvikling samt fortolkning af biologiske datasæt.

Forløbet introducerer desuden anvendelsen af BLAST som bioinformatisk værktøj til identifikation og sammenligning af DNA- og proteinsekvenser. Der arbejdes med biologiske databaser og perspektiver på big data herunder hvordan bioinformatik anvendes i forskning, diagnostik og fremtidens bioteknologiske udvikling.

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: bioinformatik
- Supplerende stof: biologiske databaser og big data

Eksperimentelt: Anvendelse af BLAST

Læringsmål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for bioinformatikkens anvendelse inden for moderne biologi
- forklare hvordan genetiske sekvenser kan anvendes til klassifikation og evolutionære analyser
- beregne og fortolke genetiske afstande mellem organismer
- konstruere og analysere fylogenetiske stamtræer vha. UPMGA
- anvende BLAST til sammenligning og identifikation af genetiske sekvenser
- analysere biologisk data fra databaser og vurdere deres biologiske betydning
- diskutere bioinformatikkens betydning i forskning, diagnostik og bioteknologisk udvikling
- anvende biologiske fagbegreber både mundtligt og skriftligt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Arbejdsfysiologi

Forløbet omhandler kroppens fysiologiske respons på fysisk arbejde med fokus på samspillet mellem muskler, nervesystem, åndedrætssystem og blodkredsløbet. Der arbejde med, hvordan kroppen optager, transporterer og omsætter energi under fysisk aktivitet, samt hvordan kroppen tilpasser sig træning på kort og lang sigt.

Eleverne arbejder med muskelfysiologi, herunder musklers opbygning og funktion, forskellige muskel- og ledtyper samt muskelarbejde. Der fokuseres på musklernes akutte respons på fysisk arbejde med inddragelse af nervesystemets regulering, kredsløbets transportfunktion og åndedrætssystemets betydning for iltoptagelse og energiomsætning.

Forløbet behandler desuden centrale arbejdsfysiologiske begreber som VO2max, laktat og anaerob tærskel samt forskellige træningsformer og deres fysiologiske effekt. Der arbejdes med kroppens langtidstilpasninger til træning og betydningen af fysisk aktivitet for præstationsevne og sundhed.

Kernestof:
- fysiologi: åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi og nervesystem

Eksperimentelt: småforsøg

Læringsmål
Eleverne skal kunne
- redegøre for musklernes opbygning og funktion
- forklare samspillet mellem muskler, nervesystem, åndedrætssystem, og blodkredsløb under fysisk aktivitet
- beskrive kroppens energiomsætning ved aerobt og anaerobt arbejde
- forklare betydningen af VO2max, laktat og anaerob tærskel i relation til fysisk præstation
- analysere fysiologiske ændringer ved forskellige arbejds- og træningsformer
- redegøre for kroppens akutte og langsigtede tilpasninger til træning
- planlægge, udføre og analysere fysiologiske undersøgelser
- anvende fagbegreber både mundtligt og skriftligt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer