Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Mulernes Legatskole
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Per Haystrup Feddersen
|
Hold
|
2024 re/y (2y re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Opstart og brillekursus
En ganske kort gennemgang af nogle centrale begreber ud fra Kapitel 1 i Grundbogen til Religion C. Særligt fokus på religion i det senmoderne samfund, med synkretisme, individualisering og selviscenesættelse. Eleverne er blevet præsenteret for såvel religionsfænomenologi som religionssociologi som tilgange til materiale om religion, og i forlængelse deraf har vi diskuteret indefra og udefra. En analysemodel til tekster i religionsfaget er blevet introduceret og eleverne har analyseret den første skabelsesberetning, hvor begreberne kosmologi, antropogoni, kosmogoni og skellet mellem Kaos/kosmos er gennemgået. 2. skabelsesberetning er inddraget kort, men er brugt i kristendomsforløbet, til at vise oprindelsen til arvesynden.
Fra bekendtgørelsen:
Faglige mål
disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi (fremlæggelse af analyse)
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Emnet falder uden for kernestoffet, men er nødvendigt for at kunne nå de faglige mål.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kristendom
På baggrund af kapitel 3 i Grundbogen til Religion C er der arbejdet med kristendommen. Som udgangspunkt arbejdede vi med den historiske Jesus, evangeliernes indbyrdes forhold, Paulus som missionær og koblingen mellem jødedom og kristendom. I den sammenhæng analyserede vi både syndefaldsmyten og Dorothee Sôlles " Syndefald, arbejde og kærlighed".
Derefter gik vi over til at behandle den mytiske kristusfigur og den måde han bliver fremstillet forskelligt i evangelierne. Derefter gik vi over til en gennemgang af kirkens formative periode og dens historiske udvikling og splittelserne. Her blev der læst en tekst fra Kristeligt dagblad om forskellene på de 3 hovedretninger inden for kristendom. Undervejs analyserede vi det kristne kirkerum og så på nadveren som både overgangsritual og klimaks i den evangeliske gudstjeneste. I den forbindelse analyserede vi teksten "Nadveren -kort fortalt" . Derefter gik vi i gang med den kristne tro, menneskesyn og etikken. Herunder næstekærlighedsbuddet, Bjergprædikenen og Marie Krarups "Den syriske flygtning er ikke min næste " (Både BP og Krarup blev analyseret). Som afslutning så vi på kristendommens forhold til naturvidenskaben. Derudover er alle de tekststykker som optræder i bogens opgaver læst og bearbejdet, herunder flere af Paulus breve åbningerne til Markus-, Matthæus og Johannesevangeliet. Desuden er nogle af teksterne omkring Messias i GT læst (Es 11 og Jer 23)
Fra bekendtgørelsen:
Faglige mål:
disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi (fremlæggelse og videoaflevering af analyser)
redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Islam
På baggrund af kapitel 4 i Grundbogen til Religion C er der arbejdet med Islam.
Udover den formative og historiske udvikling har der, været fokus på den religiøse praksis i Islam, og hvordan den er forankret i myterne. I matrixgrupper har vi arbejdet med de 5 søjler ud fra udvalgte tekststeder i såvel Hadith som Koran. Vi har haft fokus på de hellige steder indenfor Islam, Medina, Mekka og Jerusalem, samt bønnens udførsel. Her så vi filmen "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka" på MitCFU. Under trosforestillinger er de 6 trosartikler behandlet, med særligt fokus på profeter, forsynet og dommedag. Der er læst Hadithen "Troens hovedpunkter", under dette delforløb, samt Aminah Tønnsens udgave af myten om natterejsen. Som en del af undervisningen arbejdede eleverne selvstændigt med at behandle Sharia i både historisk og nutidig kontekst, herunder Jan Hjärpes forskellige islamformer. Vi læste uddrag fra Sharialovgivningen i Nigeria (Muslimernes religion (Forman)), inddrog citater fra danske avisartikler som diskuterede muslimers forhold til sharia i DK. Endelig besøgte vi Islamsvar.dk for at se hvordan siden blev brugt, samt hvilke konklusioner vi kunne drage deraf. Som afslutning læste vi Suraen "Koen" om Jesus og hans rolle i Islam.
Fra bekendgørelsen:
Faglige mål:
redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
Kernestof:
islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra
Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Buddhisme
Med udgangspunkt i kapitlet om Buddhisme i "Grundbogen til religion C", er der arbejdet med buddhismen. Der er arbejdet kort med den tidlige buddhisme og bruddet med hinduismen, samt Buddhalegenden og Benarestalen. Der er set kort tengefilm og Siddharta Gautama og den tidlige buddhisme, og arbejdet med hele genfødselskredsløbet, livshjulet, Samsara, Karma, Atman og an-Atman. Der er arbejdet med de største retninger inden for Buddhismen, Theravada og Mahayana. Under Mahayana har der været fokus på den japanske buddhisme i form af "Rene Land" og Zen. Desuden er der arbejdet med den vestlige udgave af Buddhisme, som en del af identiteten hos det senmoderne menneske. Mod slutningen af forløbet er der arbejdet med etikken inden for buddhisme, munkevæsnet og paralleller mellem Jesus og Boddhisatvaer. Undervejs har vi arbejdet med de forskellige typer af buddhisme og hvordan forholdet er mellem munke og lægfolk, i forhold til at praktisere de forskellige former for buddhisme.
Læste tekster:
uddrag af Benarestalen og Buddhalegenden
Buddhistisk etik (Jørn Borup), Buddha og Jesus som Boddhisatva (Jonas Adelin),
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Sport og religion + afslutning
Da klassen er har studieretningsfag i idræt B foreslog jeg at vi arbejdede med forholdet mellem sport og religion.
Vi så på forskellige teorier bag menneskets religiøsitet, herunder kort om Socialisering, deprivation, Meaning and belonging og Rational Choice. Vi brugte det til at lave et springbræt til at spørge: Hvorfor holde man med et bestemt fodboldhold?
Vi så også kort på Levi-Strauss teori omkring adskillelsen mellem denne og hin verden og hvordan der kan skabes bro. Desuden blev Levi-Strauss om kontraster og dualitet præsenteret, da vi skulle se en film hvor det blev relevant.
Vi arbejdede med filmen "Fodbold er Gud" omhandlende Boca Juniors i Argentina og forskellige fans og deres forhold til klubben. Vi satte Smarts dimensioner på filmen og havde især fokus på Iglesia Maradonia som optræder i filmen.
Der er blevet arbejdet med sportsudøvere som var umulige at adskille fra deres religion og de dertilhørende konsekvenser, eksemplificeret ved Tim Teebow, Mo Salah og Muhammed Ali.
Som et eksempel på sport og religion i symbiose analyserede vi teksten "Sumobrydning-når religion og sport smelter sammen". I denne tekst fik vi desuden nogle pointer, som kunne bruges i vores senere arbejde da de modsiger nogle af Marianne Qvortrup Fibigers pointer. Derefter arbejdede vi med askese begrebet og hvordan det spiller ind i sport, de olympiske lege og hvordan både religion og sport kan handle om "Mind over matter", eksemplificeret ved Mushin i zenbuddhismen og Eddie Halls "hysteriske styrke" da han satte verdensrekorden i dødløft.
Som afslutning på forløbet så vi endnu en film - Et uddrag af Danskernes Akademi på DR2 omhandlende religion og sport hvor især effervescens og samhørighed blandt fans blev sammenlignet med religiøse ritualer. Fansenes opfattelse af deres egen betydning for sporten og holdet blev illustreret i dekomentaren "Alt for klubben", fra samme udsendelse af Danskernes Akademi.
Som afslutning på forløbet lavede eleverne videofremlæggelser på baggrund af teksten "Gud er med på grønsværen".
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/143/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62602616201",
"T": "/lectio/143/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62602616201",
"H": "/lectio/143/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62602616201"
}