Holdet 2024 ol/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Mulernes Legatskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Claus Henriksen
Hold 2024 ol/x (3x ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filosofi
Titel 2 Drama
Titel 3 Epos - Homer og Vergil
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Styreformer i antikken og nutiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filosofi

Klassen læser Platons "Hulelignelse", uddrag af Platons symposion (Sokrates´ samtale med Diotima om Eros) samt Ciceros Stoiske paradokser 1,3 og 5. Samt Senecas Brev 47 (slavebrev) Forløbet har til formål at give eleverne et indblik i samtidens filosofiske strømninger og virkningen på senere europæisk tænkning. Der fokuseres på især de højere taksonomiske niveauer.

Litteratur:

Mejer, Jørgen & Tortzen, Chr. Gorm: ”Kend dig selv – Et Platon-udvalg”. Gyldendal 2006. side 9-15, 129-143, 159-169 (Hulebilledet)

Christensen og Tortzen: "Romersk Antologi" Kbh 2006, side 45-58 + side 190-194
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Epos - Homer og Vergil

Ud fra læsningen af Homers Iliade arbejdes der med eposgenren, tekstens temaer og budskaber, helteidealet, samfundsforhold og de homeriske guder. Der perspektiveres til moderne tekster, lyd og billeder.

Litteratur:

Homer ”Iliade”, oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2002, vers 1-611 (sang 1), vers 95-277 (sang 2),98-404 (sang 22)

Christensen og Tortzen: ”Romersk Antologi”, Museum Tusculanums Forlag 2006. side 105-132. (Vergils Aeneiden sang 2)

Schou, Niels: ”Græsk religion i oldtiden”, Gyldendal 1985, side 252-257 (om Antropomorfismen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arkitektur

Gennem studier af antikke bygningsværker opnår eleverne indblik i eftertidens brug af antikke stiltræk i arkitekturen. Eleverne lærer at analyser antikke bygningsværker medhenblik på diskussion om stilistiske virkemidler i arkitekturen. Antikken formsprog og symbolik perspektiveres til eftertidens anvendelse af antikkens arkitektoniske udtryksformer.

Litteratur:

Thiedecke, Johnny: ”Antikkens Arkitektur og dens efterliv”, Pantheon 2007, side 14-21,29-30.

Diverse elevvalgte Internet billedeksempler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Styreformer i antikken og nutiden

Via en nutidig debat omkring demokratiets tilstand i det 21. årh. arbejder klassen kronologisk tilbage til antikkens tanker og ideer om demokrati og styreformer. Det gennemgåede materiale er: Morten Albæks kronik om demokratiets kanon, Niall Fregusons artikel om ”demokratiernes tilstand”, leksikal baggrundsviden om ”Hobbes, Locke, Montesquieu, Rousseau og Voltaire”, Herodots ”forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”, Polybios´ ”styreformernes kredsløb” og ”den romerske forfatning”. Derudover læses Perikles´ ”gravtale”. Det tilsigtes at eleverne opnår en kausal forståelse for antikkens tanker og ideers implementering i senere europæisk udvikling og kultur.

Litteratur:
Albæk, Morten: Kronik ”Demokratiets kanon: alle kanoners moder”, Berlinske Tidende 24/12 2004

Ferguson, Niall: Kronik ”Globalt: Demokratiernes tilstand”, Weekendavisen 2008

Herodot: ”Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd” (3. bog 79-83)

Kragelund, A: ”Græske Historikere” Kbh. 1981, (Polybios, side 110-124)

Leksikal oversigt over: Hobbes, Locke, Montesguieu og Rousseau.

Frederiksen, Peter m.fl.: ”Grundbog til historie – Verdenshistorien indtil 1750”, Systime 2000, side 59-61 (Perikles´ gravtale)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer