Holdet 3g Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3g Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Into the ice Med udgangspunkt i filmen "Into the ice" har vi undersøgt hvorfor indlandsisen smelter smelter bort i disse år. Vi har arbejdet med hvordan en gletsjer kan defineres og de forhold som bestemmer dens udvikling, herunder hvor hurtig den glider under forskellige underlag Endvidere har vi arbejdet med hvordan istider og mellemistider opstår og hvordan det kan forklares ud fra Milankovitch´ cykler. Derudover har vi arbejdet med den glaciale landskabsserie: Fra gletsjerdannelse til smeltevandsaflejringer. Endelig har vi arbejdet med de råstoffer som dannes i issøer og åse. Og hvorfor disse er begrænsede og kan betragtes som reserver og ressourcer
Indhold	Kernestof: Into the Ice 9.5 Gletsjere i istiden og i dag \| NaturgeografiGrundbogen B 9.4 Årsager til istider \| NaturgeografiGrundbogen B Afsnit 9.7 Sand, smeltevand og råstoffer \| NaturgeografiGrundbogen B 12.6 Fremtidens råstoffer \| NaturgeografiGrundbogen B Mangel på sand gør genanvendelse nødvendig 1.2 Bæredygtighed og verdensmål \| NaturgeografiGrundbogen B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Den grønne omstilling I forløbet tager vi udgangspunkt i den grønne trepart, for derigennem at undersøge kvælstofforureningens betydning for vandmiljøet. Vi har set på lavbundsjordens betydning for at svække eutrofiering af vandløb, og hvilken betydning genslyngningen af vandløb kan betyde for forhindring af eutrofiering. Vi har arbejdet med hvordan iltsvind opstår og hvilke konsekvenser det har for havmiljøet Endelig har vi arbejdet konkret med mulige omlægning af lavbundsjorde
Indhold	Kernestof: Grøn trepart \| Historisk aftale vil gøre Danmark grønnere - Danmarks Naturfredningsforening 10.4 Vandløb, lavbundsjorde og naturgenopretning \| NaturgeografiGrundbogen B Våde lavbundsjorde rummer masser af muligheder lavbundsjord – Lex eutrofiering - Overgødskning af søer og havområder - Lex iltsvind - Opståen, udvikling og overvågning - Lex bundvending - Fænomen i vandmiljø - Årsag og konsekvens - Lex Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Klimasikring I forløbet gennemgår vi, hvordan man kan sikre samfundet mod skybrud gennem klimasikringsprojekter. Vi tager udgangspunkt hvordan skybrud kan dannes eksempelvis ved frontnedbør og hvorfor skybrud forventes at udvikle sig i fremtiden Vi har arbejdet med konkrete klimasikringsprojekter og vi undersøgt infiltration ved forskellige befæstede og ubefæstede overflader.
Indhold	Kernestof: 10.1 Vandbalancen og klimaændringer \| NaturgeografiGrundbogen B 10.8 Skybrud og klimatilpasning \| NaturgeografiGrundbogen B 3.5 Byens overflader og nedbør \| NaturgeografiGrundbogen B Life forløb Infiltration mm.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Massedød I forløbet sammenligner vi den 5. masseuddøen ved Kridt-Paleogen grænsen med en eventuel 6. masseuddøen i dag. Vi har gennemgået En grundlæggende introduktion til biostratigrafi og de dertil hørende geologiske inddeling og fagbegreber. Vi har her anvendt lagserien ved Stevns klint som case Eleverne har arbejdet med forskellen på relativ og absolut datering Ligesom de forholdt sig til forskellige årsager til den 6. masseuddøen Endvidere har kort berørt masseuddøen ved perm-trias grænsen
Indhold	Kernestof: 12.1 Jordens opbygning og udvikling \| NaturgeografiGrundbogen B Geoviden De danske dinosaurer.pdf Geoviden 3 2014.pdf Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Vulkaner I forløbet arbejder med vulkaner Hvorfor opstår, og hvordan kan det forklares ud fra ændringer undergrundens tryk og temperaturforhold samt nedsynkning af vandholdige mineraler. Hvordan kan dette aflæses på et fasediagram. Vi har arbejdet med ændring af magmaens kemiske sammensætning og dens betydning for lavaens viskositet og udbredelse, samt for hvor eksplosiv samt hvor aske- og gasholdig udbruddene er. endelig har vi sammenlignet forskellige super- og eksplosionsvulkaners udbrud og deres konsekvenser. Vi har også forsøgt at forholde os til hvor farlige disse vulkaner er.
Indhold	Kernestof: 12.4 Vulkanisme \| NaturgeografiGrundbogen B 12.2 Pladebevægelse og konvektion \| NaturgeografiGrundbogen B Supervulkaner Fimbulvinteren er ikke en myte https://videnskab.dk/kultur-samfund/fimbulvinteren-er-ikke-en-myte/ The Volcanic Winter Of 536 AD Explained \| Catastrophe
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	CO2 lagring I forløbet gennemgås Hvilke forudsætninger er nødvendige for at lagre CO2 i undergrunden? Hvor er den danske undergrund ideelt til at lagre CO2 i? Hvordan CO2 indfanges Hvordan bindes CO2 i undergrunden? Hvordan kan undergrundens kortlægges? Hvad er de økonomiske forudsætninger for at gennemføre Co2 fangst og læring? CO2 lagringsrapporten er tilknyttet forløbet
Indhold	Kernestof: Geoviden Geoviden om CO2 lagring Porøsitet CO2 i undergrunden CO2 lagring bliver til Virkelighed CCS på det politiske valg Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO2 Fejlslagent udbud har slået bunden ud af 2030-målet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Fremtidens energimix I forløbet gennemgås og diskuterer de udfordringer der er forbundet med et fremtidigt dansk energimix i en tid hvor de fossile brændsler udfases. Herunder har vi lagt vægt på: Sammenhængen mellem geografien og udnyttelsen af de forskellige energikilder Udviklingen af molten salt atomreaktorer Power to X i forbindelse med udbygning af sol- og vindkraft. Vandkrafts problematikker og hvorfor denne energiform ikke er videre anvendelig i Danmark Samt udfordringerne med det danske el-nets manglende udbygning
Indhold	Kernestof: 5.1 Valget af energityper \| NaturgeografiGrundbogen B energiens geopolitik – Lex 5.5 Vandenergi \| NaturgeografiGrundbogen B 5.3 Solenergi \| NaturgeografiGrundbogen B 5.7 Energi fra atomreaktorer \| NaturgeografiGrundbogen B 4.6 Energibærer – Power-to-X \| NaturgeografiGrundbogen B Problemer med at udbygge elnettet er skidt nyt for klimaet, siger analytiker
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb