Holdet 3g2h Bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mulernes Legatskole
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Kat Weber-Hansen
Hold 2025 3g2h Bk (3g2h Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gengivelsesstrategier
Titel 2 Orientalisme og postkolonialisme
Titel 3 Udtryk og aftryk
Titel 4 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gengivelsesstrategier

Indholdet har været forskellige strategier for kunstnerisk arbejde.

For at undersøge "følelsen" som strategi, arbejdede eleverne med spontant abstrakt ekspressionisme og COBRA-malernes intuitive strategier, herunder hvad forskellen er på disse og på surrealisme som f.eks. Dalí og Wilhelm Freddie. Vi har arbejdet praktisk med automattegning, blindtegning og Pollock-inspireret abstrakt kunst uden retning (lagt på gulvet). Eleverne har også arbejdet analytisk med Asger Jorn .

"Tanken" handlede om performancekunst, konceptkunst og samtidskunst generelt, herunder specifikt værker af Eliasson, Bill Seaman og Tino Sehgal fra dokumentarfilmen "Installation Art: Who Cares".

Eleverne har afslutningsvist haft et projektforløb om installationskunst, hvor de har lavet modeller af installationsrum og arbejdet med udstillingsprincipper.

Vi har i dette forløb besøgt galleriet "Albert Contemporary" og vi har været på ekskursion til KBH med fokus på udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier og museologi/formidling i det hele taget. Vi har besøgt Den sorte diamant, SMK og Glyptoteket, hvor eleverne har fremlagt om museernes strategier.

Teoretisk arbejde:
- Diskussion om Pollock og Næblerøds strategier
- Analyse af installationsværker
- Øvelse om udstillingsprincipper for SMK eller Glyptoteket
- Analyse af Asger Jorns "Trolden og fuglene" og "Ørnens ret" eller "Didaska" (individuelt)

Praktisk arbejde:
- Dataportræt
- Blindtegninger af hinanden og af hånd
- Automattegninger på tid og med forskellige medier
- Blækværker med dryp og pusterør
- Fælles kunstværk på pap med spontan-abstrakt strategi
- Installationsmodel

Kernestof:
- "Ufortyndet: Frederik Næblerød laver kunst med 120 i timen", Sæson 1 episode 1, DRTV (https://www.dr.dk/drtv/se/ufortyndet_-frederik-naebleroed-laver-kunst-med-120-i-timen_255685 )

- Dorte Fogh, Hans Struve, Irene Søndergaard, "De spontant-abstrakte og COBRA", Billedkunst bind 1: Ismer i dansk maleri efter 1870, Gyldendal, 2001: s. 160-171

- Kat Weber-Hansen, "Udtryk, teknik og materialer" fra Billedbogen - formalanalyse og billedets virkemidler, Praxis, 2025: s. 117-124

- Handout om Øjet, frit efter "Øjet (det visuelt sansede og oplevede)" fra Henrik Scheel-Andersen og Ole Laursen, Billedkunst: Metode, kronologi, tema, Systime, 2006: s. 226-230

- Lærerproduceret tekst om Naturalisme og realisme. (Kat Weber-Hansen, 2025)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Orientalisme og postkolonialisme

Eleverne har arbejdet kort med islamisk kunst som genre og udtryk, herunder det nonfigurative/anikoniske, mosaik- og dekorationskunst samt kalligrafi som kunstnerisk udtryk. De har også arbejdet med symbolik i farver og enkelte figurative fremstilinger som f.eks. persiske tæpper og miniaturemanuskripter.

Efterfølgende har fokus været på orientalisme og postkolonialisme og Vestens møde med Østen, med særligt fokus på eurocentrisme, europæiske kunstneres fremstilling af Orienten. Dette har været udgangspunkt for videre arbejde med samtidskunst fra og om Orienten, etnoæstetik og postkolonialisme i værker af danske og internationale kunstnere.

Afslutningsvist har eleverne lavet et projekt, der undersøger en selvvalgt problemstilling fra forløbet og udfoldet det som et visuelt produkt.

Teoretisk arbejde:
- Analyse af orientalistisk og postkolonial kunst, herunder samtidskunst

Praktisk arbejde:
- Geometrisk akvarel
- Blomstertapet
- Individuelt værk med postkolonialt motiv

Kernestof:

- "Orientalisme", oversat fra Mayfair Gallery Guides (https://www.mayfairgallery.com/blog/orientalist-paintings-19th-century-fantasies-east/)

- "Postkolonialisme", fra TAP, teori til analyse og praksis i billedkunst, PRAXIS, s. 205-207

- "Etnoæstetik", fra TAP, teori til analyse og praksis i billedkunst, PRAXIS, s. 115-117
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udtryk og aftryk

Forløbet handlede om "udtryk, aftryk og indtryk".

Indholdet har været fokuseret på forskellige tolkninger af ordene som udtrykt i kunst med et særligt fokus på performancekunst og semiotik.

Eleverne har arbejdet teoretisk og praktisk med tatoveringskunst som udtryksform, aftryk og indtryksdannende, herunder med fokus på tatoveringskunstens historie og rolle i forskellige kulturer. Praktisk arbejde har været tatoveringstegning på både papir og krop. Vi har arbejdet analytisk med multimodale udtryk under overskriften "Semiotik", hvor eleverne især har skullet fokusere på de forskellige slags tegn, blandt andet gennem en videoaflevering med analyse af magasinforsider.

Som en del af forløbet, har vi haft følgende aktiviteter udenfor undervisningen:
- besøg på tatoveringssalonen Sort Kat, der udmærker sig ved at have fokus på inklusivitet og unikke udtryk,
- oplæg om kunst som diagnosefrit rum på psykiatrisk OUH ved kunstner Karsten Auerbach.
- Croquistegning "Pærfekt" på teater momentum med modeller, der alle havde fysiske handikap.

Teoretisk arbejde:
- Analyse af performanceværker
- Semiotikanalyse af magasinforsider
- Oplæg om performanceværker

Praktisk arbejde:
- Tatoveringstegninger
- Intagliotryk på tetrapak
- Linoleumstryk
- Croquistegning
- Lerfigurer

Kernestof:

- Kat Weber-Hansen, "Semiotik" fra Billedbogen - formalanalyse og billedets virkemidler, Praxis, 2025: s. 18-21

- Kat Weber-Hansen, "Samtidskunst" fra Billedbogen - formalanalyse og billedets virkemidler, Praxis, 2025: s. 142-146

- "An Art Made of Trust, Vulnerability and Connection", Marina Abramović, TED Talks, 2016 (https://www.youtube.com/watch?v=M4so_Z9a_u0)

- "Tatoveringskunstens historie", lærerproduceret video (https://www.youtube.com/watch?v=mus-iIJyfxU)

- "Rhythm 0" af Marina Abramovic


I grupper har eleverne arbejdet med ét af følgende værker:
- Dora Garcia, Two Planets Have Been Colliding for Thousands of Years, 2018
- Lilibeth Cuenca: A Void, 2008
- Francis Alÿs – Paradox of Praxis I, 1997
- Yves Klein - Blue Women Art, 1962
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamensprojekt

Eleverne har lavet individuelle eksamensprojekter med udgangspunkt i temaer, de selv har fundet og undersøgt.

De er blevet præsenteret for forskellige kunstnere med meget forskellige processer og har derefter skullet vælge et eller flere inspirationsværker til deres egen proces.

Alle eleverne har defineret deres egen, individuelle problemformulering på baggrund af deres undersøgelser.

Vi har desuden repeteret de 3 forløb med særligt fokus på analysemetoder og brug af portfolio som præsentationsmedie til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer