|
Titel
2
|
Kristendom
kort introduktion til Kristendommens baggrund Jødedommen: herunder Abraham, Moses, David og den jødiske messiasforventning. Vi har herunder arbejdet med skabelsesberetningerne og læst de 10 bud i Det gamle testamente.
Kapitlet om Kristendom i bogen Grundbogen til Religion C s.49-66 og s.70-73:
- Kristendommens historiske udvikling: Den historiske Jesus, Den mytiske Jesus og Kristendommens hovedretninger.
- Religiøs praksis i Kristendommen: Det kristne kultrum og nadveren.
- Kristne forestillinger
Herunder nogle af bogens opgaver og de uddrag af tekster, som findes heri fx: Kapitel 1 af Matthæus, Markus og Johannes-evangeliet, Den apostolske trosbekendelse, Markus 1,14-3,6 (Jesus autoritet og handlinger), Matt 5,1-2 og 5,17-48 (Jesus Nytolkning af Moseloven), Markus7,1-23 (Rent og urent).
Andre læste klassiske tekster:
Skabelsesmyterne (1. mosebog kap.1-3)
Uddrag af Bjergprædikenen Matt. kapitel 5
Markus, Kap.14-16: Jesu dom, død og opstandelse
Lignelsen om den barmhjertige Samritaner (Luk. 10,25-37)
Nyere artikler, der har været arbejdet med:
”Syndefald, arbejde og kærlighed”, Dorothee Sölle, 1984 (moderne tolkning af syndefaldsmyten)
"Prædiken skærtorsdag i Odense domkirke", 2013 (om nadveren)
BBC-dokumentaren ”Sagen uopklaret” om Jesu død fra 2014 har været set som supplement til "Den historiske og den mytiske Jesus"
Introduktion til begrebet etik, herunder regeletik, sindelagsetik og nytteetik. (Uddrag fra Religion og etik, 2020)
Kristen etik: Det dobbelte kærlighedsbud, næstekærlighed, Frelse gennem tro i stedet for handling. (Uddrag fra Religion og etik, 2020)
Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til religionsfaglige begreber som Myte, Ritual og Dogme.
Faglige mål, der er arbejdet med i forløbet:
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse.
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|