Holdet 2x re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mulernes Legatskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Per Haystrup Feddersen
Hold 2025 re/x (2x re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Brillekursus
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Japansk religion
Titel 5 Ateisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Brillekursus

En ganske kort gennemgang af nogle centrale begreber ud fra Kapitel 1 i Grundbogen til Religion C. Særligt fokus på religion i det senmoderne samfund, med synkretisme, individualisering og selviscenesættelse. Eleverne er blevet præsenteret for såvel religionsfænomenologi som religionssociologi som tilgange til materiale om religion, og i forlængelse deraf har vi diskuteret indefra og udefra. En analysemodel til tekster i religionsfaget er blevet introduceret og eleverne har analyseret den første skabelsesberetning, hvor begreberne kosmologi, antropogoni, kosmogoni og skellet mellem Kaos/kosmos er gennemgået. 2. skabelsesberetning er inddraget kort, men er brugt i kristendomsforløbet, til at vise oprindelsen til arvesynden.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål

disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi (fremlæggelse af analyse)

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Emnet falder uden for kernestoffet, men er nødvendigt for at kunne nå de faglige mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

På baggrund af kapitel 3 i Grundbogen til Religion C er der arbejdet med kristendommen. Som udgangspunkt arbejdede vi med den historiske Jesus, evangeliernes indbyrdes forhold, Paulus som missionær og koblingen mellem jødedom og kristendom. I den sammenhæng analyserede vi både syndefaldsmyten og Dorothee Sôlles " Syndefald, arbejde og kærlighed".
Derefter gik vi over til at behandle den mytiske kristusfigur og den måde han bliver fremstillet forskelligt i evangelierne. Derefter gik vi over til en gennemgang af kirkens formative periode og dens historiske udvikling og splittelserne. Her blev der læst en tekst fra Kristeligt dagblad om forskellene på Katolicismen og protestantismen "https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-forskellen-paa-katolicisme-og-protestantisme".  Undervejs analyserede vi det kristne kirkerum og så på nadveren som både overgangsritual og klimaks i den evangeliske gudstjeneste. Derefter gik vi i gang med den kristne tro, menneskesyn og etikken. Herunder næstekærlighedsbuddet, Bjergprædikenen og Marie Krarups "Den syriske flygtning er ikke min næste " (Både BP og Krarup blev analyseret). Som afslutning så vi på kristendommens forhold til naturvidenskaben. Derudover er alle de tekststykker som optræder i bogens opgaver læst og bearbejdet, herunder flere af Paulus breve åbningerne til Markus-, Matthæus og Johannesevangeliet. Desuden er nogle af teksterne omkring Messias i GT læst (Es 11 og Jer 23)


Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:

disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi (fremlæggelse og videoaflevering af analyser)

redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

En stor del af dette forløb er foregået med vikar, grundet barsel/sygdom

På baggrund af kapitel 4 i Grundbogen til Religion C er der arbejdet med Islam.
Udover den formative og historiske udvikling har der, været fokus på den religiøse praksis i Islam, og hvordan den er forankret i myterne. I matrixgrupper har vi arbejdet med de 5 søjler ud fra udvalgte tekststeder i såvel Hadith som Koran. Vi har haft fokus på de hellige steder indenfor Islam, Medina, Mekka og Jerusalem, samt bønnens udførsel. Her så vi filmen "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka" på MitCFU. Under trosforestillinger er de 6 trosartikler behandlet, med særligt fokus på profeter, forsynet og dommedag. Der er læst Hadithen "Troens hovedpunkter", under dette delforløb. Som en del af undervisningen arbejdede eleverne selvstændigt med at behandle Sharia i både historisk og nutidig kontekst, herunder Jan Hjärpes forskellige islamformer. Vi læste uddrag fra Sharialovgivningen i Nigeria (Muslimernes religion (Forman)), inddrog citater fra danske avisartikler som diskuterede muslimers forhold til sharia i DK. Endelig besøgte vi Islamsvar.dk for at se hvordan siden blev brugt, samt hvilke konklusioner vi kunne drage deraf. Som afslutning læste vi Suraen "Koen" om Jesus og hans rolle i Islam., og SHerin Khankans "En islamisk stat er en illusion"
Fra bekendgørelsen:

Faglige mål:

redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser

disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

behandle problemstillinger i samspil med andre fag

karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Kernestof:

islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra
Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Japansk religion

Klassen valgte at arbejde med Japansk religion, som deres 3. religion. Forløbet blev delt op i 2 dele: Shinto og Japansk Buddhisme

Under Shinto blev der primært arbejdet med vigtigheden af Kami-begrebet som udgangspunkt for det store fokus på rituel renhed og generel rituelt engagement uden særligt religiøst tilhørsforhold. Vi analyserede de kilder som optræder i Grundbogen til religion c, omkring verdens skabelse, vielsesritualet og Amaterasus rolle som solgudinde. Vi så på eksempler på ritualer, på templets opbygning, på mulige ritualer, der kunne udføres og på det klare hieraki som samfundet var opdelt i, i forbindelse med disse ritualer. I den sammenhæng arbejdede vi også med teksten "Matsuri" af Arne Kalland. Derudover så vi filmen Prinsesse Mononoke som eksempel på hvordan ideen omkring guder i naturen og vigtigheden af at opretholde et godt forhold stadig går igen i japansk kultur i dag.

Under Japansk Buddhisme blev der først arbejdet meget kort med buddhismen generelt. Vi så en kort film om Buddhalegenden og læste Benaresprædikenen, så eleverne fik indblik i de 4 ædle sandheder og Middelvejen. De centrale begreber Nirvana, Samsara, (an-)Atman, Brahman m.m. blev gennemgået og eksemplificeret med Livshjulet som det præsenteres i grundbogen. Vi så filmen "Buddhas liv" på mitCFU. I dette forløb har der i forløbet været fokus på Zen og Rene Land som eksempler på buddhisme som passer godt ind i den japanske forståelse af religion og samfund. Som tekstarbejde er der arbejdet med "Benarestalen" samt en artikel om zen fra Kristeligt Dagblad (https://www.religion.dk/julekalender-meningen-med-livet/zen-buddhist-den-vigtigste-opgave-i-livet-er-kende-sin-egentlige) og vi har set på¨billeder og videoer omkring "the seven arts of zen"


Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:

disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi (Den varme stol)

redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og
udbredelse

karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse.
I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ateisme

Ateisme og religionskritik

Som udgangspunkt anvendtes materialet fra Ateistisk Selskab "Tro eller ikke tro". Materialet blev brugt som et springbræt til at forstå den grundlæggende tese i ateismen, men også Ateistisk Selskab som en organisation for mere end ateister. Vi har set på grundbogens tilgang til de 4 teorier omkring hvorfor folk er religiøse og læst "Herremoral og slavemoral" samt "Magtens Gud eller godhedens Gud" af Nietzsche. Vi har diskuteret sekulære teorier om etik og sammenlignet disse med de religiøse etiske synspunkter. Mod slutningen læste vi "Livet er meningsløst" af Jesper Vind som vinkel på forholdet mellem religion, etik og ateisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer