|
Titel
2
|
Indvandringen konsekvenser
Udover fokus på nedenstående begreber er der lavet et lille projekt hvor eleverne skulle dokumentere hvordan det går med integrationen med udgangspunkt i selvfundet empiri og selvvalgte områder
Side 142 - 147
Symbolsk vold: Handler om at dominerende grupper i samfundet har mulighed for at opretholde den sociale orden og de gældende værdier, der allerede findes i samfundet. Det vil sige at majoritetssamfundets kultur betragtes som mere værdifuld end minoritetssamfundets.
Assimilation: de indvandrede tilpasser sig normerne hos flertalsbefolkningen.
Segregation: betyder at indvandrere lever adskilt fra flertalsbefolkningen. Indvandrene holder fast i deres oprindelige kultur og traditioner.
Pluralistisk integration: betyder at flertalsbefolkningen og de indvandrede påvirker hinanden gensidigt. Man lever inden for de samme faste regler (love) og normer (demokrati og lignende), men accepterer, at man derudover kan have den kultur, man finder bedst.
Den rene identitet: Her identificere man sig klart som dansker eller f.eks. tyrker og lever efter normer fra den kultur
Bindestregs identiteten: Her skifter individet mellem forskellige kulturer og identificerer som noget forskelligt i forskellige sammenhænge.
Den kreolske identitet: Her opstår en ny identitet, hvor dele fra forskellige kulturer blandes sammen til en ny identitet med nye værdier og normer.
148 - 156
Socialkonstruktivisme: En videnskabelig retning der har den tilgang at virkeligheden er en social konstruktion der er skabt at menneskers handlinger og sprogbrug. Derfor er det vigtigt at undersøge sociale kontekster, samfundet og kulturen som mennesket er en del af for at forstå et menneskes virkelighedsopfattelse. Eksempelvis mener socialkonstruktivismerne at køn er en social konstruktion. Men teorien kan også bruges i forhold til eks. nationalstaten (altså Danmark) og indvandring.
Uddannelsesstrategien: Når minoritetsunge bruger uddannelse til håndtere dilemmaerne de står overfor i det senmoderne samfund.
Den religiøse strategi: Nogle minoritetsunge vælger at håndtere tilværelsen i det senmoderne samfund ved at fremhæve deres religiøse identitet som giver nogle konkrete retningslinjer i forhold til hvordan man bør leve sit liv.
Den traditionelle strategi: Når minoritetsunge håndterer tilværelsen ved den traditionelle strategi, vælger de at følge traditionelle normer og værdier som var gældende i forældrenes oprindelige hjemland. Det kan eksempelvis være kønsroller hvor der er stor forskel på mænd og kvinder udfoldelsesmuligheder.
Den kriminelle strategi: En strategi hvor de unge vælger at blive kriminelle fordi de måske har svært ved at klare sig på andre arenaer som eksempelvis uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.
Social mobilitet: Når man ender op i en anden social kategori end ens forældre. Her spiller uddannelse en vigtig rolle og i Danmark har vi gratis uddannelse til alle.
Frisættelse: En mulighed for ikke at være bundet af forældrenes normer og værdier om eksempelvis kønsroller. Man bliver frisat
157 - 161
Medborgerskab: Handler om følelsen af at en del af et fællesskab og et samfund og man har lige muligheder for at deltage i samfundet
Statsborgerskab: Man har pas og stemmeret.
Modborgerskab: handler om at man føler sig dømt til andenrangsborgerskab uden adgang til de samme rettigheder som andre borgere, og hvor man anses som mindreværdig
Internalisere: Når omgivelsernes negative forventninger bliver en del af personligheden (internalisering) og bliver selvopfyldende.
Modborgerskabsfortælling: Unge mænd er med til at skabe en fortælling om at de er udelukket fra samfundet og dømt til et liv på kanten af eller udenfor samfundet.
162 - 168
Etablerede gruppe/outsider gruppen: Den etablerede gruppe er majoritetsbefolkningen og outsidergruppen er minoritetsgruppen med anden etnisk herkomst. Sociologen Norbert Elias fokuserer på at i alle forhold mellem grupper der har forskellig magt og indflydelse kan der skabes opfattelser af gruppernes forskellige moralske værdier.
Moralsk differentiering: Når der skabet en fortælling om grupperne hvor den etablerede gruppe har højere moralsk status end outsidergruppen. Det kan ske eksempelvis hvis den etablerede gruppe skaber et billede af outsidergruppen, der er baseret på dens mest problematiske medlemmer.
Alex Honneth: Sociolog som har skrevet teorier om menneske anerkendelsessøgende væsen og hvilken rolle anerkendelse spiller i forhold til integration
Den emotionelle anerkendelse: Man opnår anerkendelse ved at blive anerkendt som menneske der har en værdi for andre, hvilket giver den enkelte selvtillid. Opnås typisk gennem familien og andre tætte relationer.
Den retslige anerkendelse: Opnås ved at vi har lighed for loven, og alle har de samme rettigheder, da dette giver den enkelte selvrespekt.
Den sociale anerkendelse: Man bliver anerkendt som en del af et fællesskab. Det kan eksempelvis være på arbejdspladsen eller som borger i et samfund. Effekten af at vide at man kan noget og har en værdi i et fællesskab giver selvværd.
169 - 173
Fordelingspolitik:
Fordelingspolitik handler om hvordan samfundets goder skal fordeles i samfundet. Ex. Hvor høj skal skatten være og hvor meget skal man have i kontanthjælp. Hvem skal have børnepenge og hvor mange. Der er altså tale om materielle værdier.
Værdipolitik: handler om synet på forskellige værdier i samfundet. Det kan være retspolitik (straf), seksualitet, integration, abort, indvandring og miljø. Politik der handler om ikke-materielle værdier.
Montesquieu: Fransk filosof der mente at en tredeling af magten var optimal for at undgå magtmisbrug. Ifølge ham skulle magten bestå af en lovgivende, udøvende og dømmende magt. De tre magtinstanser skal så kontrollere hinanden, så ingen af magtinstanserne har den fulde magt (magtfuldkommen)
Magtdelingen: Se ovenfor
Den udøvende magt: Regeringen der har ansvaret for at føre lovgivningen ud i livet.
Den lovgivende magt: Folketinget der stemmer om lovforslagene.
Den dømmende magt: Domstolene (byretterne, landsretten og højeste ret)
"Dronningerunden"/"Kongerunden": Det er noget der foregår efter et valg og her skal partierne på skift besøge dronningen/kongen og fortælle hvem de mener skal lede forhandlingerne om at danne en regering (vedkommende som de peger på som statsminister)
Populisme: kendetegnet ved følgende. 1. udtaler sig på vegne af folket, 2. er kritiske overfor den politiske elite, 3. kritiske overfor medierne, 4. opererer med stærke fjendebilleder.
173 - 179
Dagsordensættende magt: Medierne har magten til at være med til at sætte dagsordenen (altså hvad der skal diskuteres i det offentlige rum).
Den fjerde statsmagt: Mediernes rolle er også at være demokratiets vagthund, der kontrollerer magthavere i forhold til magtmisbrug.
Nyhedskriterierne: Det er kriterier hvor de fleste skal være opfyldt for at medierne interesserer sig for en given historie. Nyheden skal helst opfylde følgende kriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og/eller en konflikt.
Framing: En historie i medierne bliver vinklet på en bestemt måde ved at medierne fremhæver og nedtoner forskellige elementer ved nyheden. En historie kan altså vinkles positivt og negativt.
Diskurs: Den måde man taler og forstår et emne. Eksempelvis om indvandring italesættes som en byrde eller en gevinst for samfundet.
Antagonistisk diskurs: To diskurser (måder at italesætte virkeligheden på) som er helt modsat hinanden.
Erving Goffman:
Stigma er udtryk for et flertals misbilligelse af en person eller en gruppe, der adskiller sig fra eller har normer som adskiller sig flertallets. Den/de stigmatiserede vil af flertallet være mærket som mere eller mindre uønskede.
Kropslig stigma: kropsmæssig afvigelse
Karaktermæssig stigma: afvigende sociale træk
Tribale stigma: man skiller sig ud på grund af etnicitet, religion, køn og nationalitet.
Front-stage: Skal forståes som den offentlige scene hvor vi gerne vil fremstå på en bestemt måde overfor andre mennesker. Her kan der være en tendens til at man iscenesætter sig selv til at fremstå på en anden måde end man måske er inden i.
Back-stage: Det er den "private" scene hvor man ikke på samme måde som på front stage iscenesætter os selv.
"the middle region": Er ifølge Meyrowitz et sted mellem front-stage og back-stage. Det kan eksempelvis være når vi lægger noget op på de sociale medier fordi så ser det måske afslappet og privat ud men typisk er der en bagtanke (hensigt) med opslag på de sociale medier.
180 - 190
Fordelingspolitik (gammel politik): Handler om hvordan økonomien skal fordeles ift. de rige og fattige. Der er spørgsmål om man ønsker højere eller lavere skat og om man ønsker en stor stat med meget velfærd eller man ønsker en minimal stat med lidt velfærd. Hvis man ønsker lav skat og minimal stat er man højreorienteret og omvendt.
Værdipolitik (ny politik): Det drejer sig om politiske emner som udlændinge og integration, kultur og identitet, retspolitik og klima- og miljøspørgsmål. Hvis man går ind for en stram udlændingepolitik, lægger vægt på vigtigheden af at vi opretholder en danske identitet, går ind for en hård retspolitik og ikke lægger så meget vægt på en hård miljøpolitik så er man højreorienteret på værdipolitikken (og omvendt er man venstreorienteret).
Materielle og postmaterielle værdier: Materielle værdier handler om emner som skat, velfærd, økonomisk vækst. Postmaterielle værdier handler om værdier som er meget andet end noget der kan gøres op i økonomi som eksempelvis lighed mellem køn, retspolitik og klima/miljø.
Issuevotere: En vælger hvor der er et givent emne som har betydning for hvor vedkommende sætter krydset ved et valg.
Repræsentativ: Om hvorvidt en undersøgelse er repræsentativ handler om hvorvidt svarene fra de personer der deltager i undersøgelsen nogenlunde svarer til holdningen i befolkningen (eller den samlede gruppe som man vil sige noget om. Repræsentativitet er vigtigt fordi befolkningen ikke er en ensartet gruppe. Derfor er det vigtigt at kigge på parametre som køn, alder, bopæl, uddannelse og indkomst
Respondenterne: Dem der deltager i en undersøgelse. Altså svarpersonerne
190 - 197
Beskæftigelsesfrekvens: Det handler om hvor stor procentandel af en given gruppe der har et job.
Nettobidrag: Det handler om hvor meget indvandrere betager til den offentlige sektor gennem skatter og afgifter minus de penge som indvandrere koster samfundet gennem offentlige ydelser som eksempelvis kontanthjælp.
Universelle velfærdsmodel: Velfærdsmodel der sikrer at alle i samfundet modtager velfærdsydelser på et ret højt niveau sammenlignet med andre velfærdsmodeller. Disse ydelser betales gennem skatter og afgifter som ligger på et relativt højt niveau i den universelle velfærdsmodel.
Individuelt forbrug: Det handler om en persons forbrug af det offentlige som eksempelvis kontanthjælp, læge, undervisning.
Kollektivt forbrug: Forbrug der stilles til rådighed for hele samfundet som eksempelvis politi, forsvar og nationalmuseet.
197 - 206
Strukturpolitik: En overordnet betegnelse for tiltag der skal få markedsmekanismerne til at fungere bedre. Det kan f.eks. være ved at skabe en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Strukturpolitiske temaer kan være: uddannelse, arbejdsmarked, produktivitet, pension, skat og klima. Strukturpolitik skal understøtte, at danskerne opnår de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og som sikrer reelt lige muligheder, så flere kommer i uddannelse eller job.
Arbejdsmarkedspolitik (passiv og aktiv): Den passive består i at der udbetales ydelser gennemoverførselsindkomster som dagpenge eller kontanthjælp. Aktiv arbejdsmarkedspolitik handler om at hjælpe arbejdsløse borgere ud på arbejdsmarkedet gennem jobtræning, aktivering eller uddannelse.
Overførselsindkomster: er den ydelse man får fra staten som eksempelvis dagpenge (hvis man er i a-kasse og kontanthjælp hvis man ikke er.
Opkvalificeringsstrategien: Det handler om at give arbejdsløse nogle færdigheder og kvalifikationer, som gør det muligt for dem at få et arbejde.
Stramningsstrategien: En strategi der skal presse de ledige ud på arbejdsmarkedet ved at sætte de offentlige ydelser ned.
Flexicuritymodellen: En unik dansk model der består af:
- social sikring (dagpenge)
- et fleksibelt arbejdsmarked hvor virksomhederne ret nemt kan fyre medarbejderne
- Aktiv arbejdsmarkedspolitik hvor arbejdsløse hjælpes ud på arbejdsmarkedet gennem jobtræning og efteruddannelse.
Økonomiske prioriteringsproblemer: Politik handler om politiske prioriteringer af hvad pengene skal bruges til. Det vedtages hvert år på finansloven.
De offentlige finanser: Det er en opgørelse over statens indtægter og udgifter
Demografisk forsørgerbyrde: Dækker over at en stadig større del af befolkningen står udenfor arbejdsmarkedet og skal forsørges af en stadig mindre del der er på arbejdsmarkedet.
Passiv forsørgelse: Når en person bliver forsørget af det offentlige.
Selvforsørgelse: Når den enkelte forsørger sig selv
Det statslige, det regionale og det kommunale niveau:
|