Holdet 1ac fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mulernes Legatskole
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Per Haystrup Feddersen
Hold 2025 fy/ac (1ac fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til fysik
Titel 2 Energi
Titel 3 Bølger og sanser
Titel 4 Mini til Giga

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til fysik

Ud fra kapitel 1 i Orbit C er der arbejdet med grundlæggende principper inden for fysik.
Tyngdeaccelerationen, såvel som densiteten af vand er bestemt eksperimentelt som et eksempel på eksperimentelt arbejde og databehandling ved hjælp af lineær regression.
Derudover er der blevet arbejdet med begrebet "fysiske størrelser" og disse betydning, samt hvordan den samme fysiske størrelse kan repræsenteres på mange forskellige måder. Begrebet eksponentiel notation er introduceret og vi har arbejdet med at regne mellem forskellige enheder.

Det primære fysikfaglige fokus har været på at kunne forstå fysikfagligt indhold og mestre de forskellige repræsentationsformer samt databehandling og matematiseringen af observationer.

Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af vands densitet
Bestemmelse af tyngdeaccelerationen ud fra regression

Fra Bekendgørelsen:

Faglige mål:
kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller
kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes

kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser

kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med
henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser

Kernestof:

atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof  (primært ved at se på densitet og tyngdekraft)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energi

Med udgangspunkt i Orbit C's kapitel 2 er der arbejdet med energi.

Med udgangspunkt i elevernes egen forforståelse er energibegrebet blevet gennemgået. Begrebet energibevarelse har været centralt i arbejdet. Energi som konstant størrelse, der kan omdannes mellem forskellige energiformer har givet muligheden for at tale om effekt og nyttevirkning.
Derefter arbejdede vi med indre energi og tilstandsformer. Herunder bestemte vi nyttevirkningen af en elkedel ved opvarmning af vand. Vi undersøgte desuden molekylers bevægelse i forskellige faser vha simulationsværktøjer. Smeltevarmen af sne er bestemt. Og det samme er brændværdien for flaskegas ved forbrænding.
Under mekanisk energi er der blevet arbejdet med potentiel og kinetisk energi, samt mekanisk energibevarelse. Som praktisk øvelse skulle eleverne udregne hvor stor effekt de kunne levere i processen når de løb op og ned ad trapperne. Desuden er der lavet semi-kvalitativt forsøg omkring energibevarelse for legemer i frit fald med stopur og en trappeopgang. Det gav dog ret dårlige resultater.

Faglige mål:

kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser

kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med
henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser

gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og
samfundsudvikling

Kernestof:
Energi:

beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning

eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bølger og sanser

Første tredjedel af forløbet blev varetaget af vikar grundet barsel/sygdom

I dette forløb har klassen med udgangspunkt i Orbit C kapitlerne "Bølger", "Lyd" og "Lys" arbejdet med bølgebegrebet. Vi har gennemgået de mest basale bølgekarakteristika: Frekvens, bølgelængde, periode og amplitude. Bølgeligningen er udledt ud fra overvejelser omkring enheder for de involverede størrelser.  Bølgefænomenerne Interferens, diffraktion, spejling og brydning er blevet gennemgået og brydningsloven er udledt på klassen. Under arbejdet med diffraktion arbejdede vi også med det optiske gitter teoretisk og eksperimentelt hvor bølgelængden af en LASER blev bestemt vha diffraktionsmønster. Vi har defineret stående bølger, og arbejdet med partialtoner på en streng og bølgens hastighed. Derudover undersøgte vi hvordan spændingen af en streng kunne påvirke partialtoner på strengen. Dette blev suppleret af en teoretisk udledning af partialtonerne på en streng.
Da klassen har musikalsk studieretning var der også interesse for at forstå lydfrembringelse og derfor undersøgte vi også den åbne resonator teoretisk og praktisk. Mod slutningen af forløbet arbejdede vi lidt mere med brydning, som optisk fænomen, hvor vi undersøgte brændvidde og linsestyrke for samle og spredelinser.
Vi bestemte også brydningsindekset af en plastikklods og lysets hastighed i klodsen
Som perspektiv på forløbet har vi koblet lyd til hørelsen og øret som organ, samt lys og syn (briller og linser).

Fra bekendgørelsen

Faglige mål

kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe

kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller
kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes

kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypotese

gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og
samfundsudvikling

Kernstof:
Lyd og lys

grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart

det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling (fotoner behandles først i næste forløb, men det elektromagnetiske spektrum er introduceret her)

fysiske egenskaber ved lyd og lys.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mini til Giga

Ud fra kapitel 6, 8 og 9 i Orbut C er der arbejdet med fra "Micro til Giga". Vi startede med at se på fotoner, Bohrs atommodel, atomare spektre og særtilfældet med Hydrogen. Derudover brugte vi lommespektrometre til at se på forskellige spektrallamper for at se at spektrallinjerne virkelig er unikke for de undersøgte grundstoffer.

Da dette var etableret gik vi over til at tale om de meget store ting, startende med jorden, som blev behandlet dels ud fra overvejelser omkring lagene i atmosfæren, men også under jordens overflade.  Derudover har vi med udgangspunkt i tegninger arbejdet med døgnet og årets gang. Ekliptikalplanet er kort forklaret og dets kobling til årstidernes skiften er forklaret. Månens rolle og betydning for formørkelser og tidevand er gennemgået og månens faser er gennemgået ud fra DOC-reglen. Derefter har vi bevæget os ud i universet og set på afstandsbedømmelser i universet, galakser og galaksehobe, rødforskydning, Hubbles lov og de 5 argumenter for Big Bang.
Note - Under afstandsbedømmelse har klassen i stedet for størrelsesklasser set på afstandskvadratloven og brugt den som trinnet over parallakse på afstandsstigen.
Eksperimentelt arbejde: Brug af parallaksemetoden til at bestemme afstande.
Spektrallinjer som grundstofbestemmelse (kvalitativ øvelse)

Fra Bekendtgørelsen:

Faglige mål

kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe

gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og
samfundsudvikling

kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med
henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser

kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller
kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes

Kernestof:

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede

grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse

Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener

atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer